Incipit
℣. Dómine, lábia +︎ mea apéries.
℟. Et os meum annuntiábit laudem tuam.
℣. Deus ✠ in adjutórium meum inténde.
℟. Dómine, ad adjuvándum me festína.
Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
Allelúja.
|
Start
℣. Herre, +︎ oplad mine læber.
℟. Så skal min mund forkynde din pris.
℣. Gud, min Gud, ✠ send mig din hjælp til ret at bede;
℟. Herre, il mig til hjælp i bønnen.
Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
Halleluja.
|
Invitatorium {Antiphona ex Psalterio secundum diem}
Ant. Dóminum, Deum nostrum, * Veníte, adorémus.
Ant. Dóminum, Deum nostrum, * Veníte, adorémus.
Veníte, exsultémus Dómino, jubilémus Deo, salutári nostro: præoccupémus fáciem ejus in confessióne, et in psalmis jubilémus ei.
Ant. Dóminum, Deum nostrum, * Veníte, adorémus.
Quóniam Deus magnus Dóminus, et Rex magnus super omnes deos, quóniam non repéllet Dóminus plebem suam: quia in manu ejus sunt omnes fines terræ, et altitúdines móntium ipse cónspicit.
Ant. Veníte, adorémus.
Quóniam ipsíus est mare, et ipse fecit illud, et áridam fundavérunt manus ejus (genuflectitur) veníte, adorémus, et procidámus ante Deum: plorémus coram Dómino, qui fecit nos, quia ipse est Dóminus, Deus noster; nos autem pópulus ejus, et oves páscuæ ejus.
Ant. Dóminum, Deum nostrum, * Veníte, adorémus.
Hódie, si vocem ejus audiéritis, nolíte obduráre corda vestra, sicut in exacerbatióne secúndum diem tentatiónis in desérto: ubi tentavérunt me patres vestri, probavérunt et vidérunt ópera mea.
Ant. Veníte, adorémus.
Quadragínta annis próximus fui generatióni huic, et dixi; Semper hi errant corde, ipsi vero non cognovérunt vias meas: quibus jurávi in ira mea; Si introíbunt in réquiem meam.
Ant. Dóminum, Deum nostrum, * Veníte, adorémus.
℣. Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
℟. Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
Ant. Veníte, adorémus.
Ant. Dóminum, Deum nostrum, * Veníte, adorémus.
|
Invitatory {Antiphon from the Psalter for the day of the week}
Ant. The Lord is our God * Come, let us adore Him.
Ant. The Lord is our God * Come, let us adore Him.
Kom, lad os juble for Herren, bryde ud i fryderåb for vor frelses klippe. Lad os træde frem for ham med takkesang, bryde ud i lovsang til ham.
Ant. The Lord is our God * Come, let us adore Him.
For Herren er en stor Gud, en mægtig konge over alle guder. For Herren forkaster ikke sit folk. I hans hånd er jordens dybder, bjergenes tinder tilhører ham.
Ant. Come, let us adore Him.
Havet tilhører ham, for han skabte det, hans hænder formede landjorden. (knæfald) Kom, lad os kaste os ned, lad os bøje os, lad os falde på knæ for Herren, vor skaber, for han er vor Gud, og vi er hans folk, de får, han vogter.
Ant. The Lord is our God * Come, let us adore Him.
Om I dog i dag ville lytte til ham! Gør ikke jeres hjerter hårde som ved Meriba, som den dag ved Massa i ørkenen, da jeres fædre udæskede mig og satte mig på prøve, skønt de havde set mine gerninger.
Ant. Come, let us adore Him.
I fyrre år følte jeg afsky for den slægt, og jeg sagde: De er et folk, der farer vild i deres hjerte, og de kender ikke mine veje. Så svor jeg i min vrede: De skal aldrig komme ind til min hvile.
Ant. The Lord is our God * Come, let us adore Him.
℣. Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
℟. Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
Ant. Come, let us adore Him.
Ant. The Lord is our God * Come, let us adore Him.
|
Hymnus {ex Psalterio secundum tempora}
Tu, Trinitátis Unitas,
Orbem poténter quæ regis,
Atténde laudis cánticum,
Quod excubántes psállimus.
Nam léctulo consúrgimus
Noctis quiéto témpore,
Ut flagitémus ómnium
A te medélam vúlnerum.
Quo fraude quidquid dǽmonum
In nóctibus delíquimus,
Abstérgat illud cǽlitus
Tuæ potéstas glóriæ.
Ne corpus astet sórdidum,
Nec torpor instet córdium,
Ne críminis contágio
Tepéscat ardor spíritus.
Ob hoc, Redémptor, quǽsumus,
Reple tuo nos lúmine,
Per quod diérum círculis
Nullis ruámus áctibus.
Præsta, Pater piíssime,
Patríque compar Únice,
Cum Spíritu Paráclito
Regnans per omne sǽculum.
Amen.
|
Hymn {from the Psalter for the season of the Church year}
O Three in One, and One in Three,
Who rulest all things mightily:
Bow down to hear the songs of praise
Which, freed from bonds of sleep, we raise.
While lingers yet the peace of night,
We rouse us from our slumbers light:
That might of instant prayer may win
The healing balm for wounds of sin.
If, by the wiles of Satan caught,
This night-time we have sinned in aught,
That sin Thy glorious power to-day,
From heaven descending, cleanse away.
Let naught impure our bodies stain,
No laggard sloth our souls detain,
No taint of sin our spirits know,
To chill the fervor of their glow.
Wherefore, Redeemer grant that we
Fulfilled with thine own light may be:
That, in our course, from day to day,
By no misdeed we fall away.
Grant this, O Father ever One
With Christ, thy sole-begotten Son,
And Holy Ghost, whom all adore,
Reigning and blest forevermore.
Amen.
|
Psalmi cum lectionibus {Antiphonæ ex Psalterio secundum tempora}
Nocturn I.
Ant. Suscitávit Dóminus.
Psalmus 77(1-8) [1]
77:1 Atténdite, pópule meus, legem meam: * inclináte aurem vestram in verba oris mei.
77:2 Apériam in parábolis os meum: * loquar propositiónes ab inítio.
77:3 Quanta audívimus et cognóvimus ea: * et patres nostri narravérunt nobis.
77:4 Non sunt occultáta a fíliis eórum: * in generatióne áltera.
77:4 Narrántes laudes Dómini, et virtútes ejus: * et mirabília ejus, quæ fecit.
77:5 Et suscitávit testimónium in Jacob: * et legem pósuit in Israël.
77:5 Quanta mandávit pátribus nostris nota fácere ea fíliis suis: * ut cognóscat generátio áltera.
77:6 Fílii qui nascéntur, et exsúrgent, * et narrábunt fíliis suis.
77:7 Ut ponant in Deo spem suam, et non obliviscántur óperum Dei: * et mandáta ejus exquírant.
77:8 Ne fiant sicut patres eórum: * generátio prava et exásperans.
77:8 Generátio, quæ non diréxit cor suum: * et non est créditus cum Deo spíritus ejus.
℣. Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
℟. Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
Ant. Suscitávit Dóminus testimónium in Jacob: et legem pósuit in Israël.
|
Psalms with lections {Antiphons from the Psalter for the season of the Church year}
Nocturn I.
Ant. The Lord set up a testimony in Jacob:
Psalm 77(1-8) [1]
77:1 Mit folk, hør på min belæring, * vend jeres øre mod min munds ord.
77:2 Jeg vil åbne min mund med billedtale, * jeg vil fremføre gådetale fra fortiden.
77:3 Det, vi har hørt og erfaret, * det, vore fædre har fortalt os,
77:4 Skjuler vi ikke for deres børn; * vi fortæller den kommende slægt
77:4 Om Herrens glorværdige gerninger og styrke, * om de undere, han har gjort.
77:5 Han satte et vidnesbyrd i Jakob, * fastsatte en lov i Israel,
77:5 Som han befalede vore fædre at lære deres børn, * for at den kommende slægt, de børn, der skulle fødes,
77:6 Skulle lære den at kende, * så de kunne fortælle om det til deres børn.
77:7 De skulle sætte deres lid til Gud og ikke glemme Guds gerninger, * men holde hans befalinger.
77:8 De skulle ikke være som deres fædre, * en genstridig og trodsig slægt,
77:8 En slægt, som ikke vendte sit hjerte til Gud, * og hvis ånd ikke var trofast mod ham.
℣. Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
℟. Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
Ant. The Lord set up a testimony in Jacob: and made a law in Israel.
|
Ant. Coram pátribus eórum.
Psalmus 77(9-16) [2]
77:9 Fílii Ephrem intendéntes et mitténtes arcum: * convérsi sunt in die belli.
77:10 Non custodiérunt testaméntum Dei: * et in lege ejus noluérunt ambuláre.
77:11 Et oblíti sunt benefactórum ejus: * et mirabílium ejus quæ osténdit eis.
77:12 Coram pátribus eórum fecit mirabília in terra Ægýpti: * in campo Táneos.
77:13 Interrúpit mare, et perdúxit eos: * et státuit aquas quasi in utre.
77:14 Et dedúxit eos in nube diéi: * et tota nocte in illuminatióne ignis.
77:15 Interrúpit petram in erémo: * et adaquávit eos velut in abýsso multa.
77:16 Et edúxit aquam de petra: * et dedúxit tamquam flúmina aquas.
℣. Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
℟. Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
Ant. Coram pátribus eórum fecit Deus mirabília.
|
Ant. The Lord did wonderful things.
Psalm 77(9-16) [2]
77:9 Efraims sønner var udrustet med buer, * men tog flugten på kampens dag.
77:10 De holdt ikke Guds pagt * og ville ikke følge hans lov.
77:11 De glemte hans gerninger * og de undere, han havde vist dem.
77:12 Han gjorde undere for deres fædre i Egypten, * på Soans slette.
77:13 Han kløvede havet og førte dem igennem, * han rejste vandene som en vold.
77:14 Han førte dem i skyen om dagen * og i lysende ild om natten.
77:15 Han kløvede klipper i ørkenen * og gav dem vand, rigeligt som det store dyb;
77:16 Han lod kilder strømme ud fra klippen, * vandet løbe ned som floder.
℣. Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
℟. Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
Ant. The Lord did wonderful things in the sight of their fathers.
|
Ant. Jánuas cæli apéruit.
Psalmus 77(17-31) [3]
77:17 Et apposuérunt adhuc peccáre ei: * in iram excitavérunt Excélsum in inaquóso.
77:18 Et tentavérunt Deum in córdibus suis, * ut péterent escas animábus suis.
77:19 Et male locúti sunt de Deo: * dixérunt: Numquid póterit Deus paráre mensam in desérto?
77:20 Quóniam percússit petram, et fluxérunt aquæ: * et torréntes inundavérunt.
77:20 Numquid et panem póterit dare, * aut paráre mensam pópulo suo?
77:21 Ídeo audívit Dóminus, et dístulit: * et ignis accénsus est in Jacob, et ira ascéndit in Israël.
77:22 Quia non credidérunt in Deo: * nec speravérunt in salutári ejus:
77:23 Et mandávit núbibus désuper: * et jánuas cæli apéruit.
77:24 Et pluit illis manna ad manducándum: * et panem cæli dedit eis.
77:25 Panem Angelórum manducávit homo, * cibária misit eis in abundántia.
77:26 Tránstulit Austrum de cælo: * et indúxit in virtúte sua Áfricum.
77:27 Et pluit super eos sicut púlverem carnes: * et sicut arénam maris volatília pennáta.
77:28 Et cecidérunt in médio castrórum eórum: * circa tabernácula eórum.
77:29 Et manducavérunt, et saturáti sunt nimis, et desidérium eórum áttulit eis: * non sunt fraudáti a desidério suo.
77:30 Adhuc escæ eórum erant in ore ipsórum: * et ira Dei ascéndit super eos.
77:31 Et occídit pingues eórum, * et eléctos Israël impedívit.
℣. Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
℟. Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
Ant. Jánuas cæli apéruit Dóminus, et pluit illis manna ad manducándum.
|
Ant. The Lord opened.
Psalm 77(17-31) [3]
77:17 Men de syndede stadig mod ham, * i det tørre land trodsede de den Højeste.
77:18 De udæskede Gud i hjertet * og krævede den føde, de havde lyst til.
77:19 De talte mod Gud * og sagde: Kan Gud dække bord i ørkenen?
77:20 Nok slog han på klippen, så vandet flød, * og bækkene strømmede;
77:20 Men kan han også give brød, * kan han skaffe kød til sit folk?
77:21 Det hørte Herren og blev vred, * en ild blussede op mod Jakob, en vrede rejste sig mod Israel,
77:22 For de troede ikke på Gud * og stolede ikke på hans frelse.
77:23 Så gav han befaling til skyerne deroppe, * han åbnede himlens døre
77:24 Og lod det regne over dem med manna, * korn fra himlen gav han dem at spise;
77:25 Mennesker spiste engles brød, * han sendte dem føde, så de blev mætte.
77:26 Han lod en østenstorm bryde løs på himlen, * i sin styrke drev han søndenstormen frem
77:27 Og lod kød regne over dem som støv, * fugle så talrige som havets sand;
77:28 Han lod dem falde ned midt i lejren, * rundt omkring deres boliger.
77:29 De spiste og blev helt mætte, han tilfredsstillede deres grådighed. * Men deres grådighed hørte ikke op;
77:30 De havde endnu munden fuld af mad, * da Guds vrede rejste sig mod dem.
77:31 Han spredte død blandt deres stærke mænd * og strakte Israels unge krigere til jorden.
℣. Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
℟. Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
Ant. The Lord opened the doors of heaven and had rained down manna upon them to eat.
|
Ant. Deus adjútor.
Psalmus 77(32-41) [4]
77:32 In ómnibus his peccavérunt adhuc: * et non credidérunt in mirabílibus ejus.
77:33 Et defecérunt in vanitáte dies eórum: * et anni eórum cum festinatióne.
77:34 Cum occíderet eos, quærébant eum: * et revertebántur, et dilúculo veniébant ad eum.
77:35 Et rememoráti sunt quia Deus adjútor est eórum: * et Deus excélsus redémptor eórum est.
77:36 Et dilexérunt eum in ore suo, * et lingua sua mentíti sunt ei.
77:37 Cor autem eórum non erat rectum cum eo: * nec fidéles hábiti sunt in testaménto ejus.
77:38 Ipse autem est miséricors, et propítius fiet peccátis eórum: * et non dispérdet eos.
77:38 Et abundávit ut avérteret iram suam: * et non accéndit omnem iram suam:
77:39 Et recordátus est quia caro sunt: * spíritus vadens et non rédiens.
77:40 Quóties exacerbavérunt eum in desérto, * in iram concitavérunt eum in inaquóso?
77:41 Et convérsi sunt, et tentavérunt Deum: * et Sanctum Israël exacerbavérunt.
℣. Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
℟. Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
Ant. Deus adjútor est eórum: et Excélsus redémptor eórum est.
|
Ant. God is their helper.
Psalm 77(32-41) [4]
77:32 Trods det blev de ved med at synde, * de troede ikke på hans undere.
77:33 Han lod deres dage ende i tomhed, * deres år i den bratte død.
77:34 Når han dræbte nogle af dem, søgte de ham, * de søgte tilbage til Gud.
77:35 De huskede på, at Gud var deres klippe, * Gud den Højeste deres forløser.
77:36 Men de hyklede for ham med deres mund, * med tungen løj de for ham.
77:37 Deres hjerte holdt ikke fast ved ham, * de var ikke trofaste mod hans pagt.
77:38 Men han er barmhjertig, han tilgiver synd * og ødelægger ikke;
77:38 Gang på gang holdt han igen på sin vrede * og lod ikke hele sin harme bryde ud.
77:39 Han huskede på, at de var dødelige, * et vindpust, der forsvinder og ikke vender tilbage.
77:40 Hvor ofte trodsede de ham ikke i ørkenen * og vakte hans vrede i ødemarken!
77:41 På ny gav de sig til at udæske Gud * og krænke Israels Hellige.
℣. Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
℟. Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
Ant. God is their helper, and the most high God their redeemer.
|
Ant. Redémit eos.
Psalmus 77(42-58) [5]
77:42 Non sunt recordáti manus ejus, * die qua redémit eos de manu tribulántis.
77:43 Sicut pósuit in Ægýpto signa sua, * et prodígia sua in campo Táneos.
77:44 Et convértit in sánguinem flúmina eórum: * et imbres eórum, ne bíberent.
77:45 Misit in eos cœnomyíam, et comédit eos: * et ranam, et dispérdidit eos.
77:46 Et dedit ærúgini fructus eórum: * et labóres eórum locústæ.
77:47 Et occídit in grándine víneas eórum: * et moros eórum in pruína.
77:48 Et trádidit grándini juménta eórum: * et possessiónem eórum igni.
77:49 Misit in eos iram indignatiónis suæ: * indignatiónem, et iram, et tribulatiónem: immissiónes per ángelos malos.
77:50 Viam fecit sémitæ iræ suæ, non pepércit a morte animábus eórum: * et juménta eórum in morte conclúsit.
77:51 Et percússit omne primogénitum in terra Ægýpti: * primítias omnis labóris eórum in tabernáculis Cham.
77:52 Et ábstulit sicut oves pópulum suum: * et perdúxit eos tamquam gregem in desérto.
77:53 Et dedúxit eos in spe, et non timuérunt: * et inimícos eórum opéruit mare.
77:54 Et indúxit eos in montem sanctificatiónis suæ: * montem, quem acquisívit déxtera ejus.
77:54 Et ejécit a fácie eórum gentes: * et sorte divísit eis terram in funículo distributiónis.
77:55 Et habitáre fecit in tabernáculis eórum: * tribus Israël.
77:56 Et tentavérunt, et exacerbavérunt Deum excélsum: * et testimónia ejus non custodiérunt.
77:57 Et avertérunt se, et non servavérunt pactum: * quemádmodum patres eórum convérsi sunt in arcum pravum.
77:58 In iram concitavérunt eum in cóllibus suis: * et in sculptílibus suis ad æmulatiónem eum provocavérunt.
℣. Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
℟. Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
Ant. Redémit eos Dóminus de manu tribulántis.
|
Ant. The Lord redeemed them.
Psalm 77(42-58) [5]
77:42 De huskede ikke på hans magt, * dengang han udfriede dem fra fjenden,
77:43 Dengang han gjorde sine tegn i Egypten * og sine undere på Soans slette.
77:44 Han forvandlede deres floder til blod, * de kunne ikke drikke af bækkene.
77:45 Han sendte fluer, som åd dem, * og frøer, som bragte ødelæggelse.
77:46 Han gav deres afgrøde til gnavere, * og udbyttet af deres slid til græshopper.
77:47 Han ødelagde deres vinstokke med hagl, * og deres morbærfigen med isregn.
77:48 Han overgav deres kvæg til pesten, * og deres hjorde til feberbrand.
77:49 Han sendte sin glødende vrede mod dem, * harme, forbandelse og trængsel, en flok af ulykkesengle.
77:50 Han gav sin vrede frit løb; * han skånede dem ikke for døden, men overgav dem til pesten.
77:51 Han dræbte alle Egyptens førstefødte, * manddommens førstefrugt i Kams telte.
77:52 Så lod han sit folk bryde op som en fåreflok * og ledte dem i ørkenen som en hjord.
77:53 Han førte dem i tryghed, de var uden frygt, * men over deres fjender lukkede havet sig.
77:54 Han førte dem ind i sit hellige land, * det bjergland, hans højre hånd havde vundet.
77:54 Han drev folkeslag bort foran dem, * lod deres land tilfalde dem som ejendom,
77:55 Så Israels stammer * kunne bo i deres telte.
77:56 Men de udæskede og trodsede Gud den Højeste, * de overholdt ikke hans formaninger.
77:57 De faldt fra og var troløse * som deres fædre, de svigtede som en slap bue.
77:58 De vakte hans trods med deres offerhøje * og æggede hans vrede med deres gudebilleder.
℣. Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
℟. Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
Ant. The Lord redeemed them from the hand of him that afflicted them.
|
Ant. Ædificávit.
Psalmus 77(59-72) [6]
77:59 Audívit Deus, et sprevit: * et ad níhilum redégit valde Israël.
77:60 Et répulit tabernáculum Silo: * tabernáculum suum, ubi habitávit in homínibus.
77:61 Et trádidit in captivitátem virtútem eórum: * et pulchritúdinem eórum in manus inimíci.
77:62 Et conclúsit in gládio pópulum suum: * et hereditátem suam sprevit.
77:63 Júvenes eórum comédit ignis: * et vírgines eórum non sunt lamentátæ.
77:64 Sacerdótes eórum in gládio cecidérunt: * et víduæ eórum non plorabántur.
77:65 Et excitátus est tamquam dórmiens Dóminus: * tamquam potens crapulátus a vino.
77:66 Et percússit inimícos suos in posterióra: * oppróbrium sempitérnum dedit illis.
77:67 Et répulit tabernáculum Joseph: * et tribum Éphraim non elégit.
77:68 Sed elégit tribum Juda, * montem Sion quem diléxit.
77:69 Et ædificávit sicut unicórnium sanctifícium suum in terra, * quam fundávit in sǽcula.
77:70 Et elégit David, servum suum, et sústulit eum de grégibus óvium: * de post fœtántes accépit eum,
77:71 Páscere Jacob, servum suum, * et Israël, hereditátem suam:
77:72 Et pavit eos in innocéntia cordis sui: * et in intelléctibus mánuum suárum dedúxit eos.
℣. Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
℟. Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
Ant. Ædificávit Deus sanctifícium suum in terra.
|
Ant. God built.
Psalm 77(59-72) [6]
77:59 Det hørte Gud, og han blev vred * og forkastede Israel helt og fuldt.
77:60 Han vragede sin bolig i Shilo, * det telt, hvor han boede blandt mennesker;
77:61 Sin styrke sendte han i fangenskab, * sin herlighed gav han i fjendehånd.
77:62 Han overgav sit folk til sværdet, * han blev vred på sin ejendom.
77:63 Ilden fortærede dets unge mænd, * jomfruerne fik ingen bryllupssang;
77:64 Præsterne faldt for sværdet, * enkerne kunne ikke holde ligklage.
77:65 Da vågnede Herren som en, der har sovet, * som krigeren, der er overvældet af vin.
77:66 Han slog sine fjender tilbage * og lod evig skændsel overgå dem.
77:67 Han vragede Josefs telte, * Efraims stamme udvalgte han ikke.
77:68 Men han udvalgte Judas stamme, * Zions bjerg, som han elsker;
77:69 Han byggede sin helligdom som en himmelbolig, ligesom den jord, * han havde grundlagt for evigt.
77:70 Han udvalgte sin tjener David, han hentede ham fra fårefoldene * og tog ham bort fra fårene
77:71 Til at vogte sit folk, Jakob, * og sin ejendom, Israel.
77:72 Og David vogtede dem med oprigtigt hjerte * og førte dem med kyndig hånd.
℣. Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
℟. Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
Ant. God built his sanctuary in the earth.
|
Ant. Ádjuva nos.
Psalmus 78 [7]
78:1 Deus, venérunt gentes in hereditátem tuam, polluérunt templum sanctum tuum: * posuérunt Jerúsalem in pomórum custódiam.
78:2 Posuérunt morticína servórum tuórum, escas volatílibus cæli: * carnes sanctórum tuórum béstiis terræ.
78:3 Effudérunt sánguinem eórum tamquam aquam in circúitu Jerúsalem: * et non erat qui sepelíret.
78:4 Facti sumus oppróbrium vicínis nostris: * subsannátio et illúsio his, qui in circúitu nostro sunt.
78:5 Úsquequo, Dómine, irascéris in finem: * accendétur velut ignis zelus tuus?
78:6 Effúnde iram tuam in gentes, quæ te non novérunt: * et in regna quæ nomen tuum non invocavérunt:
78:7 Quia comedérunt Jacob: * et locum ejus desolavérunt.
78:8 Ne memíneris iniquitátum nostrárum antiquárum, cito antícipent nos misericórdiæ tuæ: * quia páuperes facti sumus nimis.
78:9 Ádjuva nos, Deus, salutáris noster: et propter glóriam nóminis tui, Dómine, líbera nos: * et propítius esto peccátis nostris, propter nomen tuum:
78:10 Ne forte dicant in géntibus: Ubi est Deus eórum? * et innotéscat in natiónibus coram óculis nostris.
78:10 Últio sánguinis servórum tuórum, qui effúsus est: * intróeat in conspéctu tuo gémitus compeditórum.
78:11 Secúndum magnitúdinem brácchii tui, * pósside fílios mortificatórum.
78:12 Et redde vicínis nostris séptuplum in sinu eórum: * impropérium ipsórum, quod exprobravérunt tibi, Dómine.
78:13 Nos autem pópulus tuus, et oves páscuæ tuæ, * confitébimur tibi in sǽculum.
78:13 In generatiónem et generatiónem * annuntiábimus laudem tuam.
℣. Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
℟. Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
Ant. Ádjuva nos, Deus, salutáris noster: et propítius esto peccátis nostris.
|
Ant. Help us, O God, our Saviour.
Psalm 78 [7]
78:1 Folkene er trængt ind i din ejendom, Gud, de har gjort dit hellige tempel urent * og lagt Jerusalem i ruiner.
78:2 De gav dine tjeneres lig som føde til himlens fugle * og dine frommes krop til jordens dyr.
78:3 De udgød deres blod som vand rundt om Jerusalem, * og ingen begravede dem.
78:4 Vi er blevet til nar blandt vore naboer, * til spot og spe for vore omgivelser.
78:5 Hvor længe vil du dog være vred, Herre, hvor længe * skal din lidenskab brænde som ild?
78:6 Udøs din harme over de folk, der ikke kender dig, * og over de riger, der ikke påkalder dit navn;
78:7 For de har fortæret Jakob * og ødelagt hans bolig.
78:8 Tilregn os ikke vore forfædres synder, lad din barmhjertighed nå os hurtigt, * for vi er hjælpeløse.
78:9 Hjælp os, vor frelses Gud, for dit ærede navns skyld. Befri os, * og tilgiv vore synder for dit navns skyld.
78:10 Hvorfor skal folkene sige: Hvor er deres Gud? * Mens vi ser på det, skal de erfare,
78:10 At dine tjeneres udgydte blod bliver hævnet. * Lad fangernes stønnen nå dig,
78:11 Sæt de dødsdømte i frihed * med din stærke arm.
78:12 Gengæld vore naboer syvdobbelt på deres egen krop * for den hån, de viser dig, Herre.
78:13 Vi er dit folk og de får, du vogter, * vi vil takke dig til evig tid,
78:13 I slægt efter slægt * vil vi forkynde din pris.
℣. Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
℟. Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
Ant. Help us, O God, our Saviour, deliver us: and forgive us our sins.
|
Ant. Ego sum Dóminus.
Psalmus 80 [8]
80:2 Exsultáte Deo, adjutóri nostro: * jubiláte Deo Jacob.
80:3 Súmite psalmum, et date týmpanum: * psaltérium jucúndum cum cíthara.
80:4 Buccináte in Neoménia tuba, * in insígni die solemnitátis vestræ.
80:5 Quia præcéptum in Israël est: * et judícium Deo Jacob.
80:6 Testimónium in Joseph pósuit illud, cum exíret de terra Ægýpti: * linguam, quam non nóverat, audívit.
80:7 Divértit ab onéribus dorsum ejus: * manus ejus in cóphino serviérunt.
80:8 In tribulatióne invocásti me, et liberávi te: * exaudívi te in abscóndito tempestátis: probávi te apud aquam contradictiónis.
80:9 Audi, pópulus meus, et contestábor te: * Israël, si audíeris me, non erit in te deus recens, neque adorábis deum aliénum.
80:11 Ego enim sum Dóminus Deus tuus, qui edúxi te de terra Ægýpti: * diláta os tuum, et implébo illud.
80:12 Et non audívit pópulus meus vocem meam: * et Israël non inténdit mihi.
80:13 Et dimísi eos secúndum desidéria cordis eórum: * ibunt in adinventiónibus suis.
80:14 Si pópulus meus audísset me: * Israël si in viis meis ambulásset:
80:15 Pro níhilo fórsitan inimícos eórum humiliássem: * et super tribulántes eos misíssem manum meam.
80:16 Inimíci Dómini mentíti sunt ei: * et erit tempus eórum in sǽcula.
80:17 Et cibávit eos ex ádipe fruménti: * et de petra, melle saturávit eos.
℣. Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
℟. Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
Ant. Ego sum Dóminus Deus tuus Israël, qui edúxi te de terra Ægýpti.
|
Ant. I am the Lord.
Psalm 80 [8]
80:2 Bryd ud i jubel for Gud, vor styrke, * bryd ud i fryderåb for Jakobs Gud!
80:3 Istem sangen, lad pauken lyde, * den dejlige citer og harpen.
80:4 Stød i vædderhornet på nymånedagen * og på vor festdag ved fuldmåne.
80:5 Det er en lov i Israel, * det er et bud fra Jakobs Gud.
80:6 Han gjorde det til en vedtægt i Josef, da de drog ud af Egypten. * Jeg hører et sprog, jeg ikke kendte:
80:7 Jeg befriede hans skulder for byrden, * hans hænder slap fri for kurven.
80:8 I din nød råbte du, og jeg reddede dig, * skjult i tordenen svarede jeg dig, jeg prøvede dig ved Meribas vand.
80:9 Hør, mit folk, jeg vil advare dig, * gid du ville høre på mig, Israel! Du må ikke have nogen fremmed gud, du må ikke tilbede en anden gud.
80:11 Jeg er Herren din Gud, som førte dig op fra Egypten. * Luk munden op, så skal jeg fylde den.
80:12 Men mit folk ville ikke adlyde mig, * Israel ville ikke vide af mig.
80:13 Så overgav jeg dem til hjertets forstokkethed, * og de fulgte deres egne planer.
80:14 Gid mit folk ville høre mig, * gid Israel ville vandre ad mine veje!
80:15 Hvor let skulle jeg da kue deres fjender * og vende min hånd mod deres modstandere.
80:16 De, der hader Herren, skulle krybe for ham, * én gang for alle skulle deres tid være omme.
80:17 Men dig ville jeg give hvedens fedme, * jeg ville mætte dig med honning fra klippen.
℣. Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
℟. Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
Ant. I am the Lord God of Israel, who brought you out from the land of Egypt.
|
Ant. Ne táceas Deus.
Psalmus 82 [9]
82:2 Deus, quis símilis erit tibi? * Ne táceas, neque compescáris, Deus.
82:3 Quóniam ecce inimíci tui sonuérunt: * et qui odérunt te extulérunt caput.
82:4 Super pópulum tuum malignavérunt consílium: * et cogitavérunt advérsus sanctos tuos.
82:5 Dixérunt: Veníte, et disperdámus eos de gente: * et non memorétur nomen Israël ultra.
82:6 Quóniam cogitavérunt unanímiter: * simul advérsum te testaméntum disposuérunt, tabernácula Idumæórum et Ismahelítæ:
82:8 Moab, et Agaréni, Gebal, et Ammon, et Ámalec: * alienígenæ cum habitántibus Tyrum.
82:9 Étenim Assur venit cum illis: * facti sunt in adjutórium fíliis Lot.
82:10 Fac illis sicut Mádian, et Sísaræ: * sicut Jabin in torrénte Cisson.
82:11 Disperiérunt in Endor: * facti sunt ut stercus terræ.
82:12 Pone príncipes eórum sicut Oreb, et Zeb, * et Zébee, et Sálmana:
82:13 Omnes príncipes eórum: * qui dixérunt: Hereditáte possideámus Sanctuárium Dei.
82:14 Deus meus, pone illos ut rotam: * et sicut stípulam ante fáciem venti.
82:15 Sicut ignis, qui combúrit silvam: * et sicut flamma combúrens montes:
82:16 Ita persequéris illos in tempestáte tua: * et in ira tua turbábis eos.
82:17 Imple fácies eórum ignomínia: * et quǽrent nomen tuum, Dómine.
82:18 Erubéscant, et conturbéntur in sǽculum sǽculi: * et confundántur, et péreant.
82:19 Et cognóscant quia nomen tibi Dóminus: * tu solus Altíssimus in omni terra.
℣. Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
℟. Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
Ant. Ne táceas Deus quóniam inimíci tui extulérunt caput.
|
Ant. Be not thou silent, O Lord.
Psalm 82 [9]
82:2 Gud, vær ikke tavs, * vær ikke stum og stille, Gud!
82:3 Se, dine fjender larmer, * dine modstandere løfter hovedet.
82:4 Mod dit folk udtænker de snedige planer * og lægger råd op imod dem, du værner.
82:5 De siger: Lad os udslette dem * som folk, så Israels navn ikke nævnes mere.
82:6 I enighed lægger de planer, * de slutter pagt imod dig, beduiner fra Edom og Moab,
82:8 Ismaelitter og hagritter, Gebal, Ammon og Amalek, * Filistæa tillige med Tyrus' indbyggere.
82:9 Selv Assur har sluttet sig til dem * som støtte for Lots efterkommere.
82:10 Gør med dem som med Midjan, som med Sisera * og Jabin ved Kishonbækken;
82:11 De blev tilintetgjort ved En-Dor * og blev gødning på jorden.
82:12 Lad det gå deres fyrster som Oreb og Ze'eb, * alle deres ledere
82:13 Som Zeba og Salmunna. * Fordi de siger: Guds græsgange tager vi i eje.
82:14 Min Gud, lad det gå dem som kugletidsler, * som strå, der flyver for vinden.
82:15 Som ilden sætter skoven i brand, * som flammen antænder bjergene,
82:16 Skal du forfølge dem med din storm * og forfærde dem med din hvirvelvind.
82:17 Dæk deres ansigt med skam, * til de søger dit navn, Herre.
82:18 De skal for evigt beskæmmes og forfærdes, * gøres til skamme og gå til grunde,
82:19 Til de forstår, at du alene, * Herren er dit navn, er den Højeste over hele jorden.
℣. Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
℟. Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
Ant. Be not thou silent, O Lord, for Thy enemies lifted up their head.
|
℣. Cognóscant quia nomen tibi Dóminus.
℟. Tu solus Altíssimus super omnem terram.
|
℣. Let them know that the Lord is thy name.
℟. Thou alone art the most High over all the earth.
|
Pater noster, qui es in cælis, sanctificétur nomen tuum: advéniat regnum tuum: fiat volúntas tua, sicut in cælo et in terra. Panem nostrum quotidiánum da nobis hódie: et dimítte nobis débita nostra, sicut et nos dimíttimus debitóribus nostris:
℣. Et ne nos indúcas in tentatiónem:
℟. Sed líbera nos a malo.
Absolutio. Ipsíus píetas et misericórdia nos ádjuvet, qui cum Patre et Spíritu Sancto vivit et regnat in sǽcula sæculórum. Amen.
|
Fader vor, du som er i himlene, Helliget vorde dit navn. Komme dit rige. Ske din vilje som i himlen, således også på jorden. Giv os i dag vort daglige brød. Og forlad os vor skyld, som også vi forlader vore skyldnere.
℣. Og led os ikke i fristelse:
℟. Men fri os fra det onde.
Absolution. Må hans kærlige mildhed og nåde være os til hjælp. May His loving-kindness and mercy help us, Du som lever og råder med Faderen og Helligånden, i al evighed. Amen.
|
℣. Jube, domne, benedícere.
Benedictio. Deus Pater omnípotens sit nobis propítius et clemens. Amen.
Lectio 1
De libro Judith
Jdt 15:1-3
1 Cumque omnis exércitus decollátum Holoférnem audísset, fugit mens et consílium ab eis, et solo tremóre et metu agitáti fugæ præsídium sumunt,
2 Ita ut nullus loquerétur cum próximo suo, sed inclináto cápite, relíctis ómnibus, evádere festinábant Hebrǽos, quos armátos super se veníre audiébant, fugiéntes per vias campórum et sémitas cóllium.
3 Vidéntes ítaque fílii Israël fugiéntes, secúti sunt illos, descenderúntque clangéntes tubis et ululántes post ipsos.
℣. Tu autem, Dómine, miserére nobis.
℟. Deo grátias.
℟. Nos álium Deum nescímus præter Dóminum, in quo sperámus:
* Qui non déspicit nos, nec ámovet salútem suam a génere nostro.
℣. Indulgéntiam ipsíus fusis lácrimis postulémus, et humiliémus illi ánimas nostras.
℟. Qui non déspicit nos, nec ámovet salútem suam a génere nostro.
|
℣. Herre, giv din velsignelse.
Benediction. Må Gud Fader Almægtig, være os skånsom og nådig. Amen.
Reading 1
Lesson from the book of Judith
Jdt 15:1-3
1 And when all the army heard that Holofernes was beheaded, courage and counsel fled from them, and being seized with trembling and fear they thought only to save themselves by flight:
2 So that no one spoke to his neighbor, but hanging down the head, leaving all things behind, they made haste to escape from the Hebrews, who, as they heard, were coming armed upon them, and fled by the ways of the fields, and the paths of the hills.
3 So the children of Israel seeing them fleeing, followed after them. And they went down sounding with trumpets and shouting after them.
℣. Nu, Herre, hav du medynk med os.
℟. Gud ske tak og lov.
℟. We know no strange God before the Lord. In Him we trust.
* He despiseth us not, neither putteth He away His salvation from our nation.
℣. His mercy let us seek with tears, and humble our souls before Him.
℟. He despiseth us not, neither putteth He away His salvation from our nation.
|
℣. Jube, domne, benedícere.
Benedictio. Christus perpétuæ det nobis gáudia vitæ. Amen.
Lectio 2
Jdt 15:5-7
5 Misit ítaque Ozías núntios per omnes civitátes et regiónes Israël.
6 Omnis ítaque regio omnísque urbs eléctam juventútem armátam misit post eos; et persecúti sunt eos in ore gládii, quoúsque pervenírent ad extremitátem fínium suórum.
7 Réliqui autem qui erant in Bethúlia, ingréssi sunt castra Assyriórum, et prædam, quam fugiéntes Assýrii relíquerant, abstulérunt, et onustáti sunt valde.
℣. Tu autem, Dómine, miserére nobis.
℟. Deo grátias.
℟. Dominátor, Dómine, cælórum et terræ, Creátor aquárum, Rex univérsæ creatúræ:
* Exáudi oratiónem servórum tuórum.
℣. Tu, Dómine, cui humílium semper et mansuetórum plácuit deprecátio.
℟. Exáudi oratiónem servórum tuórum.
|
℣. Herre, giv din velsignelse.
Benediction. Må Kristus os evig give, i glæde at leve. Amen.
Reading 2
Jdt 15:5-7
5 And Ozias sent messengers through all the cities and countries of Israel.
6 And every country, and every city, sent their chosen young men armed after them, and they pursued them with the edge of the sword until they came to the extremities of their confines.
7 And the rest that were in Bethulia went into the camp of the Assyrians, and took away the spoils, which the Assyrians in their flight had left behind them, and they were laden exceedingly.
℣. Nu, Herre, hav du medynk med os.
℟. Gud ske tak og lov.
℟. O Lord, Ruler of the heavens and of the earth, Maker of the waters, King of every creature,
* Graciously hear the prayer of thy servants.
℣. Thou, O Lord, unto Whom the supplications of the humble and meek are alway well-pleasing
℟. Graciously hear the prayer of thy servants.
|
℣. Jube, domne, benedícere.
Benedictio. Ignem sui amóris accéndat Deus in córdibus nostris. Amen.
Lectio 3
Jdt 15:9-12
9 Jóachim autem summus póntifex de Jerúsalem venit in Bethúliam cum univérsis presbýteris suis, ut vidéret Judith.
10 Quæ cum exísset ad illum, benedixérunt eam omnes una voce, dicéntes: Tu glória Jerúsalem, tu lætítia Israël, tu honorificéntia pópuli nostri.
11 Quia fecísti viríliter, et confortátum est cor tuum, eo quod castitátem amáveris et, post virum tuum, álterum nescíeris, ídeo et manus Dómini confortávit te, et ídeo eris benedícta in ætérnum.
12 Et dixit omnis pópulus: Fiat, fiat.
℣. Tu autem, Dómine, miserére nobis.
℟. Deo grátias.
℟. Dómine Deus, qui cónteris bella ab inítio, éleva brácchium tuum super gentes, quæ cógitant servis tuis mala:
* Et déxtera tua glorificétur in nobis.
℣. Allíde virtútem eórum in virtúte tua; cadat robur eórum in iracúndia tua.
℟. Et déxtera tua glorificétur in nobis.
℣. Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
℟. Et déxtera tua glorificétur in nobis.
|
℣. Herre, giv din velsignelse.
Benediction. Må Gud ild i vore hjerter tænde, kærlighed for Ham at brænde. Amen.
Reading 3
Jdt 15:9-12
9 And Joachim the high priest came from Jerusalem to Bethulia with all his ancients to see Judith.
10 And when she was come out to him, they all blessed her with one voice, saying: Thou art the glory of Jerusalem, thou art the joy of Israel, thou art the honour of our people:
11 For thou hast done manfully, and thy heart has been strengthened, because thou hast loved chastity, and after thy husband hast not known any other: therefore also the hand of the Lord hath strengthened thee, and therefore thou shalt be blessed for ever.
12 And all the people said: So be it, so be it.
℣. Nu, Herre, hav du medynk med os.
℟. Gud ske tak og lov.
℟. O Lord God, That breakest the battles from of old, lift up thine arm against the Gentiles, that devise evil against thy servants.
* And let thy right hand be glorified in us.
℣. Throw down their strength in thy power, and bring down their force in thy wrath.
℟. And let thy right hand be glorified in us.
℣. Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
℟. And let thy right hand be glorified in us.
|
Reliqua omittuntur, nisi Laudes separandæ sint.
|
Spring resten over, medmindre du beder Lauds separat.
|
Oratio {ex Proprio de Tempore}
℣. Dómine, exáudi oratiónem meam.
℟. Et clamor meus ad te véniat.
Orémus.
Da, quǽsumus, Dómine, pópulo tuo diabólica vitáre contágia: et te solum Deum pura mente sectári.
Per Dóminum nostrum Jesum Christum, Fílium tuum: qui tecum vivit et regnat in unitáte Spíritus Sancti, Deus, per ómnia sǽcula sæculórum.
℟. Amen.
|
Prayer {from the Proper of the season}
℣. Herre, hør min bøn.
℟. Og lad mit råb nå til dig.
Let us pray.
O Lord, we beseech thee, grant thy people grace to withstand the temptations of the devil, and with pure hearts to follow thee the only God.
Ved vor Herre Jesus Kristus, din Søn, som lever og råder med dig i Helligåndens enhed, Gud, fra evighed til evighed.
℟. Amen.
|
Conclusio
℣. Dómine, exáudi oratiónem meam.
℟. Et clamor meus ad te véniat.
℣. Benedicámus Dómino.
℟. Deo grátias.
℣. Fidélium ánimæ per misericórdiam Dei requiéscant in pace.
℟. Amen.
|
Conclusion
℣. Herre, hør min bøn.
℟. Og lad mit råb nå til dig.
℣. Lad os lovprise Herren.
℟. Gud ske tak og lov.
℣. Må de troendes sjæle, ved Guds nåde, hvile i fred.
℟. Amen.
|