Incipit
℣. Dómine, lábia +︎ mea apéries.
℟. Et os meum annuntiábit laudem tuam.
℣. Deus ✠ in adiutórium meum inténde.
℟. Dómine, ad adiuvándum me festína.
Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
Allelúia.
|
Start
℣. Herre, +︎ oplad mine læber.
℟. Så skal min mund forkynde din pris.
℣. Gud, min Gud, ✠ send mig din hjælp til ret at bede;
℟. Herre, il mig til hjælp i bønnen.
Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
Halleluja.
|
Invitatorium {Antiphona ex Commune aut Festo}
Ant. Surréxit Dóminus vere, * Allelúia.
Ant. Surréxit Dóminus vere, * Allelúia.
Veníte, exsultémus Dómino, iubilémus Deo, salutári nostro: præoccupémus fáciem eius in confessióne, et in psalmis iubilémus ei.
Ant. Surréxit Dóminus vere, * Allelúia.
Quóniam Deus magnus Dóminus, et Rex magnus super omnes deos, quóniam non repéllet Dóminus plebem suam: quia in manu eius sunt omnes fines terræ, et altitúdines móntium ipse cónspicit.
Ant. Allelúia.
Quóniam ipsíus est mare, et ipse fecit illud, et áridam fundavérunt manus eius (genuflectitur) veníte, adorémus, et procidámus ante Deum: plorémus coram Dómino, qui fecit nos, quia ipse est Dóminus, Deus noster; nos autem pópulus eius, et oves páscuæ eius.
Ant. Surréxit Dóminus vere, * Allelúia.
Hódie, si vocem eius audiéritis, nolíte obduráre corda vestra, sicut in exacerbatióne secúndum diem tentatiónis in desérto: ubi tentavérunt me patres vestri, probavérunt et vidérunt ópera mea.
Ant. Allelúia.
Quadragínta annis próximus fui generatióni huic, et dixi; Semper hi errant corde, ipsi vero non cognovérunt vias meas: quibus iurávi in ira mea; Si introíbunt in réquiem meam.
Ant. Surréxit Dóminus vere, * Allelúia.
℣. Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
℟. Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
Ant. Allelúia.
Ant. Surréxit Dóminus vere, * Allelúia.
|
Invitatory {Antiphon from the Common or Feast}
Ant. The Lord is risen, indeed, * Alleluia.
Ant. The Lord is risen, indeed, * Alleluia.
Kom, lad os juble for Herren, bryde ud i fryderåb for vor frelses klippe. Lad os træde frem for ham med takkesang, bryde ud i lovsang til ham.
Ant. The Lord is risen, indeed, * Alleluia.
For Herren er en stor Gud, en mægtig konge over alle guder. For Herren forkaster ikke sit folk. I hans hånd er jordens dybder, bjergenes tinder tilhører ham.
Ant. Alleluia.
Havet tilhører ham, for han skabte det, hans hænder formede landjorden. (knæfald) Kom, lad os kaste os ned, lad os bøje os, lad os falde på knæ for Herren, vor skaber, for han er vor Gud, og vi er hans folk, de får, han vogter.
Ant. The Lord is risen, indeed, * Alleluia.
Om I dog i dag ville lytte til ham! Gør ikke jeres hjerter hårde som ved Meriba, som den dag ved Massa i ørkenen, da jeres fædre udæskede mig og satte mig på prøve, skønt de havde set mine gerninger.
Ant. Alleluia.
I fyrre år følte jeg afsky for den slægt, og jeg sagde: De er et folk, der farer vild i deres hjerte, og de kender ikke mine veje. Så svor jeg i min vrede: De skal aldrig komme ind til min hvile.
Ant. The Lord is risen, indeed, * Alleluia.
℣. Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
℟. Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
Ant. Alleluia.
Ant. The Lord is risen, indeed, * Alleluia.
|
Hymnus{omittitur}
|
Hymn{omit}
|
Psalmi cum lectionibus {Antiphonæ et Psalmi ex Proprio de Tempore}
Nocturn I.
Ant. Ego sum qui sum, * et consílium meum non est cum ímpiis, sed in lege Dómini volúntas mea est, allelúia.
Psalmus 1 [1]
1:1 Beátus vir, qui non ábiit in consílio impiórum, et in via peccatórum non stetit, * et in cáthedra pestiléntiæ non sedit:
1:2 Sed in lege Dómini volúntas eius, * et in lege eius meditábitur die ac nocte.
1:3 Et erit tamquam lignum, quod plantátum est secus decúrsus aquárum, * quod fructum suum dabit in témpore suo:
1:3 Et fólium eius non défluet: * et ómnia quæcúmque fáciet, prosperabúntur.
1:4 Non sic ímpii, non sic: * sed tamquam pulvis, quem proícit ventus a fácie terræ.
1:5 Ídeo non resúrgent ímpii in iudício: * neque peccatóres in concílio iustórum.
1:6 Quóniam novit Dóminus viam iustórum: * et iter impiórum períbit.
℣. Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
℟. Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
Ant. Ego sum qui sum, et consílium meum non est cum ímpiis, sed in lege Dómini volúntas mea est, allelúia.
|
Psalms with lections {Antiphons and psalms from the Proper of the season}
Nocturn I.
Ant. I am who I am * and my counsel is not with the ungodly, my will is in the law of God, alleluia.
Psalm 1 [1]
1:1 Lykkelig den, som ikke vandrer efter ugudeliges råd, som ikke går på synderes vej * og ikke sidder blandt spotter.
1:2 Men har sin glæde ved Herrens lov, * og grunder på hans lov dag og nat.
1:3 Han er som et træ, der er plantet ved bækken; * det bærer frugt til rette tid.
1:3 Og dets blade visner ikke: * Alt, hvad han gør, lykkes for ham.
1:4 Sådan går det ikke de ugudelige; * de er som avner, der blæses bort af vinden.
1:5 Derfor står de ugudelige ikke fast ved dommen, * syndere ikke i retfærdiges forsamling.
1:6 Herren kender de retfærdiges vej, * men de ugudeliges vej går til grunde.
℣. Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
℟. Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
Ant. I am who I am and my counsel is not with the ungodly, my will is in the law of God, alleluia.
|
Ant. Postulávi Patrem meum, * allelúia: dedit mihi gentes, allelúia, in hereditátem, allelúia.
Psalmus 2 [2]
2:1 Quare fremuérunt gentes: * et pópuli meditáti sunt inánia?
2:2 Astitérunt reges terræ, et príncipes convenérunt in unum * advérsus Dóminum, et advérsus Christum eius.
2:3 Dirumpámus víncula eórum: * et proiciámus a nobis iugum ipsórum.
2:4 Qui hábitat in cælis, irridébit eos: * et Dóminus subsannábit eos.
2:5 Tunc loquétur ad eos in ira sua, * et in furóre suo conturbábit eos.
2:6 Ego autem constitútus sum Rex ab eo super Sion montem sanctum eius, * prǽdicans præcéptum eius.
2:7 Dóminus dixit ad me: * Fílius meus es tu, ego hódie génui te.
2:8 Póstula a me, et dabo tibi gentes hereditátem tuam, * et possessiónem tuam términos terræ.
2:9 Reges eos in virga férrea, * et tamquam vas fíguli confrínges eos.
2:10 Et nunc, reges, intellégite: * erudímini, qui iudicátis terram.
2:11 Servíte Dómino in timóre: * et exsultáte ei cum tremóre.
2:12 Apprehéndite disciplínam, nequándo irascátur Dóminus, * et pereátis de via iusta.
2:13 Cum exárserit in brevi ira eius: * beáti omnes qui confídunt in eo.
℣. Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
℟. Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
Ant. Postulávi Patrem meum, allelúia: dedit mihi gentes, allelúia, in hereditátem, allelúia.
|
Ant. I asked my Father, * alleluia, and he gave me nations, alleluia, as inheritance, alleluia.
Psalm 2 [2]
2:1 Hvorfor er folkeslagene i oprør? * Hvorfor lægger folkene planer, der ikke kan lykkes?
2:2 Jordens konger rejser sig, fyrsterne slår sig sammen * mod Herren og mod hans salvede:
2:3 Lad os sprænge deres lænker * og befri os fra deres reb.
2:4 Han, som troner i himlen, ler, * Herren spotter dem.
2:5 Så taler han til dem i sin vrede * og forfærder dem ved sin harme:
2:6 Jeg har indsat min konge på Zion, mit hellige bjerg! * Jeg vil forkynde, hvad Herren har bestemt:
2:7 Han sagde til mig: * Du er min søn, jeg har født dig i dag.
2:8 På din bøn giver jeg dig folkene som ejendom * og den vide jord som arvelod.
2:9 Du skal knuse dem med et jernscepter, * sønderslå dem som pottemagerens kar.
2:10 I konger, vær nu kloge, * tag imod råd, I jordens dommere:
2:11 Tjen Herren i frygt! * Kys hans fødder i rædsel!
2:12 Ellers bliver han vred, * og I går til grunde;
2:13 For hans vrede blusser hurtigt op. * Lykkelig hver den, der søger tilflugt hos ham.
℣. Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
℟. Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
Ant. I asked my Father, alleluia, and he gave me nations, alleluia, as inheritance, alleluia.
|
Ant. Ego dormívi, * et somnum cepi: et exsurréxi, quóniam Dóminus suscépit me, allelúia, allelúia.
Psalmus 3 [3]
3:2 Dómine, quid multiplicáti sunt qui tríbulant me? * multi insúrgunt advérsum me.
3:3 Multi dicunt ánimæ meæ: * Non est salus ipsi in Deo eius.
3:4 Tu autem, Dómine, suscéptor meus es, * glória mea, et exáltans caput meum.
3:5 Voce mea ad Dóminum clamávi: * et exaudívit me de monte sancto suo.
3:6 Ego dormívi, et soporátus sum: * et exsurréxi, quia Dóminus suscépit me.
3:7 Non timébo míllia pópuli circumdántis me: * exsúrge, Dómine, salvum me fac, Deus meus.
3:8 Quóniam tu percussísti omnes adversántes mihi sine causa: * dentes peccatórum contrivísti.
3:9 Dómini est salus: * et super pópulum tuum benedíctio tua.
℣. Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
℟. Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
Ant. Ego dormívi, et somnum cepi: et exsurréxi, quóniam Dóminus suscépit me, allelúia, allelúia.
|
Ant. I have slept * and have taken my rest: and I have risen up, because the Lord hath protected me, alleluia, alleluia.
Psalm 3 [3]
3:2 Herre, hvor er mine fjender mange! * Mange rejser sig imod mig,
3:3 Mange siger om mig: * Ham frelser Gud ikke.
3:4 Men du, Herre, er mit skjold, * min ære, den, der løfter mit hoved.
3:5 Jeg råber højt til Herren, * og han svarer mig fra sit hellige bjerg.
3:6 Jeg lagde mig og sov, * jeg vågnede, for Herren støtter mig.
3:7 Jeg frygter ikke ti tusind krigere, der belejrer mig fra alle sider. * Rejs dig, Herre, frels mig, min Gud!
3:8 For du har slået mine fjender på kinden * og knust de ugudeliges tænder.
3:9 Frelsen kommer fra Herren. * Din velsignelse komme over dit folk.
℣. Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
℟. Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
Ant. I have slept and have taken my rest: and I have risen up, because the Lord hath protected me, alleluia, alleluia.
|
℣. Gavísi sunt discípuli, allelúia.
℟. Viso Dómino, allelúia.
|
℣. The disciples therefore were glad, alleluia.
℟. When they saw the Lord, alleluia.
|
Pater noster, qui es in cælis, sanctificétur nomen tuum: advéniat regnum tuum: fiat volúntas tua, sicut in cælo et in terra. Panem nostrum cotidiánum da nobis hódie: et dimítte nobis débita nostra, sicut et nos dimíttimus debitóribus nostris:
℣. Et ne nos indúcas in tentatiónem:
℟. Sed líbera nos a malo.
Absolutio. A vínculis peccatórum nostrórum absólvat nos omnípotens et miséricors Dóminus. Amen.
|
Fader vor, du som er i himlene, Helliget vorde dit navn. Komme dit rige. Ske din vilje som i himlen, således også på jorden. Giv os i dag vort daglige brød. Og forlad os vor skyld, som også vi forlader vore skyldnere.
℣. Og led os ikke i fristelse:
℟. Men fri os fra det onde.
Absolution. Må den Almægtige og barmhjertige Herre løse os af vore synders bånd. Amen.
|
℣. Iube, Dómine, benedícere.
Benedictio. Evangélica léctio sit nobis salus et protéctio. Amen.
Lectio 1
Léctio sancti Evangélii secúndum Ioánnem
Ioannes 20:1-9
In illo témpore: Una sabbáti María Magdaléne venit mane, cum adhuc ténebræ essent, ad monuméntum. Et réliqua.
Homilía sancti Gregórii Papæ
Homilia 22 in Evangelia
Léctio sancti Evangélii, quam modo, fratres, audístis, valde in superfície histórica est apérta: sed eius nobis sunt mystéria sub brevitáte requirénda. María Magdaléne, cum adhuc ténebræ essent, venit ad monuméntum. Iuxta históriam notátur hora: iuxta intelléctum vero mýsticum, requiréntis signátur intellegéntia. María étenim auctórem ómnium, quem in carne víderat mórtuum, quærébat in monuménto; et quia hunc mínime invénit, furátum crédidit. Adhuc ergo erant ténebræ, cum venit ad monuméntum. Cucúrrit cítius, discípulis nuntiávit: sed illi præ céteris cucurrérunt, qui præ céteris amavérunt, vidélicet Petrus et Ioánnes.
℣. Tu autem, Dómine, miserére nobis.
℟. Deo grátias.
℟. Christus resúrgens ex mórtuis, iam non móritur, mors illi ultra non dominábitur: quod enim mórtuus est peccáto, mórtuus est semel:
* Quod autem vivit, vivit Deo, allelúia, allelúia.
℣. Mórtuus est semel propter delícta nostra, et resurréxit propter iustificatiónem nostram.
℟. Quod autem vivit, vivit Deo, allelúia, allelúia.
|
℣. Herre, giv din velsignelse.
Benediction. Må Evangeliets hellige lektie være vor tilflugt og beskyttelse. Amen.
Reading 1
Continuation of the Holy Gospel according to John
John 20:1-9
And on the first day of the week, Mary Magdalen cometh early, when it was yet dark, unto the sepulchre. And so forth.
Homily by Pope St. Gregory the Great.
22nd on the Gospels
Dearly beloved brethren, the portion of the Holy Gospel which hath just now been read in your ears, is exceeding simple on the face of it, which is its historical sense; but the mystic sense, which underlieth that other, requireth from us a little searching. Mary Magdalene came unto the Sepulchre when it was yet dark. The historic sense telleth us what was the hour of day; the mystic sense, the state of her understanding who sought. Mary Magdalene sought for Him, by Whom all things were made, and Whom she had seen die, as concerning the flesh; she sought for Him, I say, in the grave, and finding Him not, she believed that He had been stolen away. Yea, it was yet dark, when she came unto the sepulchre. Then she ran and told the disciples, but they who had loved Him most, namely Peter and John, did outrun the others.
℣. Nu, Herre, hav du medynk med os.
℟. Gud ske tak og lov.
℟. Knowing that Christ rising again from the dead, dieth now no more, death shall no more have dominion over him. For in that he died to sin, he died once;
* In that he liveth, he liveth unto God, alleluia, alleluia.
℣. He died once for the sins, and he rose for our justification.
℟. In that he liveth, he liveth unto God, alleluia, alleluia.
|
℣. Iube, Dómine, benedícere.
Benedictio. Divínum auxílium máneat semper nobíscum. Amen.
Lectio 2
Currébant autem duo simul: sed Ioánnes præcucúrrit cítius Petro. Venit prior ad monuméntum, et íngredi non præsúmpsit. Venit ergo postérior Petrus, et intrávit. Quid, fratres, quid cursus signíficat? Numquid hæc tam subtílis Evangelístæ descríptio a mystériis vacáre credénda est? Mínime. Neque enim se Ioánnes et præísse, et non intrásse díceret, si in ipsa sui trepidatióne mystérium defuísse credidísset. Quid ergo per Ioánnem, nisi synagóga: quid per Petrum, nisi Ecclésia designátur?
℣. Tu autem, Dómine, miserére nobis.
℟. Deo grátias.
℟. Isti sunt agni novélli, qui annuntiavérunt, allelúia: modo venérunt ad fontes,
* Repléti sunt claritáte, allelúia, allelúia.
℣. In conspéctu Agni amícti sunt stolis albis, et palmæ in mánibus eórum.
℟. Repléti sunt claritáte, allelúia, allelúia.
℣. Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
℟. Repléti sunt claritáte, allelúia, allelúia.
|
℣. Herre, giv din velsignelse.
Benediction. Må den Guddommelige Hjælp altid forblive med os. Amen.
Reading 2
So they ran both together, but John did outrun Peter, and came first to the Sepulchre, but yet took he not upon himself to go in first. Then cometh Peter following him, and went in. What, my brethren, what did the racing of these Apostles signify? Can we believe that the description given by the deepest of the Evangelists is without a mystic interpretation? By no means. John had never told how that he did outrun Peter, and yet went not into the Sepulchre, if he had not believed that his hesitation veiled some mystery. What signifieth John but the Synagogue? or Peter, but the Church?
℣. Nu, Herre, hav du medynk med os.
℟. Gud ske tak og lov.
℟. These are the new lambs, who have proclaimed, alleluia: they came but just now to the well
* They are all filled with light, alleluia, alleluia.
℣. In the presence of the Lamb they are clothed with white robes, and hold palms in their hands.
℟. They are all filled with light, alleluia, alleluia.
℣. Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
℟. They are all filled with light, alleluia, alleluia.
|
℣. Iube, Dómine, benedícere.
Benedictio. Ad societátem cívium supernórum perdúcat nos Rex Angelórum. Amen.
Lectio 3
Nec mirum esse videátur, quod per iuniórem synagóga, per seniórem vero Ecclésia signári perhibétur: quia etsi ad Dei cultum prior est synagóga, quam Ecclésia géntium, ad usum tamen sǽculi prior est multitúdo géntium, quam synagóga, Paulo attestánte, qui ait: Quia non prius quod spiritále est, sed quod animále. Per seniórem ergo Petrum significátur Ecclésia géntium: per iuniórem vero Ioánnem synagóga Iudæórum. Currunt ambo simul: quia ab ortus sui témpore usque ad occásum, pari et commúni via, etsi non pari et commúni sensu, gentílitas cum synagóga cucúrrit. Venit synagóga prior ad monuméntum, sed mínime intrávit: quia legis quidem mandáta percépit, prophetías de incarnatióne ac passióne Domínica audívit, sed crédere in mórtuum nóluit.
℣. Tu autem, Dómine, miserére nobis.
℟. Deo grátias.
Te Deum
Te Deum laudámus: * te Dóminum confitémur.
Te ætérnum Patrem * omnis terra venerátur.
Tibi omnes Ángeli, * tibi Cæli, et univérsæ Potestátes:
Tibi Chérubim et Séraphim * incessábili voce proclámant:
Fit reverentia Sanctus, Sanctus, Sanctus * Dóminus Deus Sábaoth.
Pleni sunt cæli et terra * maiestátis glóriæ tuæ.
Te gloriósus * Apostolórum chorus,
Te Prophetárum * laudábilis númerus,
Te Mártyrum candidátus * laudat exércitus.
Te per orbem terrárum * sancta confitétur Ecclésia,
Patrem * imménsæ maiestátis;
Venerándum tuum verum * et únicum Fílium;
Sanctum quoque * Paráclitum Spíritum.
Tu Rex glóriæ, * Christe.
Tu Patris * sempitérnus es Fílius.
Fit reverentia Tu, ad liberándum susceptúrus hóminem: * non horruísti Vírginis úterum.
Tu, devícto mortis acúleo, * aperuísti credéntibus regna cælórum.
Tu ad déxteram Dei sedes, * in glória Patris.
Iudex créderis * esse ventúrus.
Sequens versus dicitur flexis genibus
Te ergo quǽsumus, tuis fámulis súbveni, * quos pretióso sánguine redemísti.
Ætérna fac cum Sanctis tuis * in glória numerári.
Salvum fac pópulum tuum, Dómine, * et bénedic hereditáti tuæ.
Et rege eos, * et extólle illos usque in ætérnum.
Per síngulos dies * benedícimus te.
Fit reverentia, secundum consuetudinem Et laudámus nomen tuum in sǽculum, * et in sǽculum sǽculi.
Dignáre, Dómine, die isto * sine peccáto nos custodíre.
Miserére nostri, Dómine, * miserére nostri.
Fiat misericórdia tua, Dómine, super nos, * quemádmodum sperávimus in te.
In te, Dómine, sperávi: * non confúndar in ætérnum.
|
℣. Herre, giv din velsignelse.
Benediction. Til de hellige borgere os bringe, du Konge af Engle. Amen.
Reading 3
Neither must ye take it as strange that the elder Apostle should represent the Church, and the younger the Synagogue: for although the Synagogue was first to worship God, yet the herd of Gentiles is in the world older than the Synagogue, as witnesseth Paul where he saith: That was not first which is spiritual, but that which is natural. i Cor. xv. 46. By Peter, then, who was the elder, is signified the Church of the Gentiles; and by John, who was the younger, the Synagogue of the Jews. They run both of them together, for from the time of her birth until now, and so will it be until the end, the Church of the Gentiles hath run in a parallel road and manywise a common road with the Synagogue, albeit not with equal understandings. The Synagogue came first to the Sepulchre, but she hath not yet entered in; for, though she hath received the commandments of the law, and hath heard the Prophets tell of the Incarnation and Passion of the Lord, she will not believe in Him Who died for her.
℣. Nu, Herre, hav du medynk med os.
℟. Gud ske tak og lov.
Te Deum
Dig lover vi, Gud! * Dig priser vi som vor Herre!
Evig Fader, * al skabning hylder dit navn!
Dig priser englenes talløse skare, * Himlens og jordens mægtige ånder,
Keruber, Serafer * råber til dig i endeløs jubel:
bøj hovedet Hellig, hellig, hellig * Herre Gud over englenes hære;
Himmel og jord stråler * af din herligheds Majestæt.
Dig lover * apostlenes hellige kor.
Dig hylder * profeternes ærværdige skare.
Dig priser * martyrernes hvidklædte flok.
Udover hele jorden forkynder * vor hellige Kirke dit navn,
Uendelig ophøjede * Fader,
Med Kristus, din sande * og eneste Søn;
Og Helligånden, * vor trøster og talsmand.
Kristus, * du herlige konge!
Gud Faders * evige Søn.
Under det følgende vers laver alle en dyb bøjning: Ydmygt blev du os mennesker lig, * du tøvede ikke ved en Jomfrus skød.
Ved dig har døden mistet sin brod, * og Himlen blev blev åbnet for dem, der tror.
Nu sidder du ved Guds højre side, * i Faderens herlighed.
Vi ved du skal komme * for at være vor Dommer.
Knæl under det følgende vers
Kom os da nådig til hjælp, * os, som du frelste ved dit eget blod.
Lad os synge din pris i de saliges kor, * en evig jublende lovsang.
Herre, frels dit folk, * og velsign din ejendom,
Vogt dem, * og tag dig af dem til evig tid.
Dag ud og dag in * velsigner vi dig
Jvf. lokal brug, bøj hovedet. Og slægt efter slægt * højlover dit hellige navn.
Bevar os nådigst, Herre, * på denne dag fra enhver synd.
Herre, forbarm dig over os, * forbarm dig over os.
Lad din barmhjertighed, Herre, være over os, * for vi har stolet på dig,
Herre, hos dig søger jeg tilflugt, * lad mig ikke for evigt blive til skamme,
|
Reliqua omittuntur, nisi Laudes separandæ sint.
|
Spring resten over, medmindre du beder Lauds separat.
|
Oratio {ex Proprio de Tempore}
℣. Dómine, exáudi oratiónem meam.
℟. Et clamor meus ad te véniat.
Orémus.
Concéde, quǽsumus, omnípotens Deus: ut, qui festa paschália venerándo égimus, per hæc contíngere ad gáudia ætérna mereámur.
Per Dóminum nostrum Iesum Christum, Fílium tuum: qui tecum vivit et regnat in unitáte Spíritus Sancti, Deus, per ómnia sǽcula sæculórum.
℟. Amen.
|
Prayer {from the Proper of the season}
℣. Herre, hør min bøn.
℟. Og lad mit råb nå til dig.
Let us pray.
Grant, we beseech thee, O Almighty God, that we who have kept worshipfully the Easter solemnities, may at last worthily pass from keeping Feasts unto thee here to the everlasting jubilation hereafter.
Ved vor Herre Jesus Kristus, din Søn, som lever og råder med dig i Helligåndens enhed, Gud, fra evighed til evighed.
℟. Amen.
|
Conclusio
℣. Dómine, exáudi oratiónem meam.
℟. Et clamor meus ad te véniat.
℣. Benedicámus Dómino.
℟. Deo grátias.
℣. Fidélium ánimæ per misericórdiam Dei requiéscant in pace.
℟. Amen.
|
Conclusion
℣. Herre, hør min bøn.
℟. Og lad mit råb nå til dig.
℣. Lad os lovprise Herren.
℟. Gud ske tak og lov.
℣. Må de troendes sjæle, ved Guds nåde, hvile i fred.
℟. Amen.
|
Incipit
℣. Deus ✠ in adiutórium meum inténde.
℟. Dómine, ad adiuvándum me festína.
Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
Allelúia.
|
Start
℣. Gud, min Gud, ✠ send mig din hjælp til ret at bede;
℟. Herre, il mig til hjælp i bønnen.
Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
Halleluja.
|
Psalmi {Psalmi & antiphonæ ex Commune aut Festo}
Ant. Angelus autem Dómini * descéndit de cælo, et accédens revólvit lápidem, et sedébat super eum, allelúia, allelúia.
Psalmus 92 [1]
92:1 Dóminus regnávit, decórem indútus est: * indútus est Dóminus fortitúdinem, et præcínxit se.
92:1 Étenim firmávit orbem terræ, * qui non commovébitur.
92:2 Paráta sedes tua ex tunc: * a sǽculo tu es.
92:3 Elevavérunt flúmina, Dómine: * elevavérunt flúmina vocem suam.
92:3 Elevavérunt flúmina fluctus suos, * a vócibus aquárum multárum.
92:4 Mirábiles elatiónes maris: * mirábilis in altis Dóminus.
92:5 Testimónia tua credibília facta sunt nimis: * domum tuam decet sanctitúdo, Dómine, in longitúdinem diérum.
℣. Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
℟. Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
Ant. Angelus autem Dómini descéndit de cælo, et accédens revólvit lápidem, et sedébat super eum, allelúia, allelúia.
|
Psalms {Psalms & antiphons from the Common or Feast}
Ant. For an angel of the Lord * descended from heaven and coming rolled back the stone and sat upon it, alleluia, alleluia.
Psalm 92 [1]
92:1 Herren er konge! Han har klædt sig i højhed, * Herren har klædt sig og rustet sig med styrke.
92:1 Ja, jorden står fast, * den rokkes ikke.
92:2 Din trone står fast fra ældgammel tid, * fra evighed har du været til.
92:3 Herre, strømmene løfter, * strømmene løfter deres røst,
92:3 Strømmene løfter deres brøl. * Men mere end de vældige vandes buldren,
92:4 Mere end havets mægtige brændinger * er Herren mægtig i det høje.
92:5 Dine vidnesbyrd står fast, * hellighed smykker dit hus i al evighed, Herre.
℣. Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
℟. Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
Ant. For an angel of the Lord descended from heaven and coming rolled back the stone and sat upon it, alleluia, alleluia.
|
Ant. Et ecce terræmótus * factus est magnus: Angelus enim Dómini descéndit de cælo, allelúia.
Psalmus 99 [2]
99:2 Iubiláte Deo, omnis terra: * servíte Dómino in lætítia.
99:2 Introíte in conspéctu eius, * in exsultatióne.
99:3 Scitóte quóniam Dóminus ipse est Deus: * ipse fecit nos, et non ipsi nos.
99:4 Pópulus eius, et oves páscuæ eius: * introíte portas eius in confessióne, átria eius in hymnis: confitémini illi.
99:5 Laudáte nomen eius: quóniam suávis est Dóminus, in ætérnum misericórdia eius, * et usque in generatiónem et generatiónem véritas eius.
℣. Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
℟. Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
Ant. Et ecce terræmótus factus est magnus: Angelus enim Dómini descéndit de cælo, allelúia.
|
Ant. There was a great earthquake; * For an angel of the Lord descended from heaven, alleluia.
Psalm 99 [2]
99:2 Bryd ud i fryderåb for Herren, hele jorden! * Tjen Herren under glædessang,
99:2 Træd frem for ham * under jubel!
99:3 Forstå, at Herren er Gud, * han har skabt os, og ham hører vi til,
99:4 Vi er hans folk og de får, han vogter. * Gå ind ad hans porte med takkesang, ind i hans forgårde med lovsang,
99:5 Tak ham, pris hans navn! For Herren er god, hans trofasthed varer til evig tid, * hans troskab i slægt efter slægt.
℣. Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
℟. Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
Ant. There was a great earthquake; For an angel of the Lord descended from heaven, alleluia.
|
Ant. Erat autem * aspéctus eius sicut fulgur, vestiménta autem eius sicut nix, allelúia, allelúia.
Psalmus 62 [3]
62:2 Deus, Deus meus, * ad te de luce vígilo.
62:2 Sitívit in te ánima mea, * quam multiplíciter tibi caro mea.
62:3 In terra desérta, et ínvia, et inaquósa: * sic in sancto appárui tibi, ut vidérem virtútem tuam, et glóriam tuam.
62:4 Quóniam mélior est misericórdia tua super vitas: * lábia mea laudábunt te.
62:5 Sic benedícam te in vita mea: * et in nómine tuo levábo manus meas.
62:6 Sicut ádipe et pinguédine repleátur ánima mea: * et lábiis exsultatiónis laudábit os meum.
62:7 Si memor fui tui super stratum meum, in matutínis meditábor in te: * quia fuísti adiútor meus.
62:8 Et in velaménto alárum tuárum exsultábo, adhǽsit ánima mea post te: * me suscépit déxtera tua.
62:10 Ipsi vero in vanum quæsiérunt ánimam meam, introíbunt in inferióra terræ: * tradéntur in manus gládii, partes vúlpium erunt.
62:12 Rex vero lætábitur in Deo, laudabúntur omnes qui iurant in eo: * quia obstrúctum est os loquéntium iníqua.
℣. Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
℟. Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
Ant. Erat autem aspéctus eius sicut fulgur, vestiménta autem eius sicut nix, allelúia, allelúia.
|
Ant. And his countenance * was as lightning and his raiment as snow, alleluia, alleluia.
Psalm 62 [3]
62:2 Gud, du er min Gud, * jeg søger dig,
62:2 Min sjæl tørster efter dig, * min krop længes efter dig
62:3 I det tørre, udpinte, vandløse land. * Ja, jeg vil skue dig i helligdommen og se din magt og herlighed,
62:4 For din troskab er bedre end livet. * Mine læber skal lovsynge dig,
62:5 Ja, jeg vil prise dig hele mit liv, * i dit navn vil jeg løfte mine hænder.
62:6 Min sjæl mættes som af fede retter, * og min mund lovpriser dig med jublende læber,
62:7 Når jeg på mit leje husker dig og tænker på dig i nattetimerne. * For du er blevet min hjælp,
62:8 Og jeg jubler i dine vingers skygge. Min sjæl hænger ved dig, * og din højre hånd holder mig fast.
62:10 Men de, der stræber mig efter livet, skal gå ned i jordens dyb; * de skal overgives til sværdet og blive bytte for rævene.
62:12 Kongen glæder sig over Gud, alle, der sværger ved ham, skal prise sig lykkelige, * for munden lukkes på løgnerne.
℣. Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
℟. Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
Ant. And his countenance was as lightning and his raiment as snow, alleluia, alleluia.
|
Ant. Præ timóre autem eius * extérriti sunt custódes, et facti sunt velut mórtui, allelúia.
Canticum Trium Puerorum [4]
Dan 3:57-88,56
3:57 Benedícite, ómnia ópera Dómini, Dómino: * laudáte et superexaltáte eum in sǽcula.
3:58 Benedícite, Ángeli Dómini, Dómino: * benedícite, cæli, Dómino.
3:59 Benedícite, aquæ omnes, quæ super cælos sunt, Dómino: * benedícite, omnes virtútes Dómini, Dómino.
3:60 Benedícite, sol et luna, Dómino: * benedícite, stellæ cæli, Dómino.
3:61 Benedícite, omnis imber et ros, Dómino: * benedícite, omnes spíritus Dei, Dómino.
3:62 Benedícite, ignis et æstus, Dómino: * benedícite, frigus et æstus, Dómino.
3:63 Benedícite, rores et pruína, Dómino: * benedícite, gelu et frigus, Dómino.
3:64 Benedícite, glácies et nives, Dómino: * benedícite, noctes et dies, Dómino.
3:65 Benedícite, lux et ténebræ, Dómino: * benedícite, fúlgura et nubes, Dómino.
3:66 Benedícat terra Dóminum: * laudet et superexáltet eum in sǽcula.
3:67 Benedícite, montes et colles, Dómino: * benedícite, univérsa germinántia in terra, Dómino.
3:68 Benedícite, fontes, Dómino: * benedícite, mária et flúmina, Dómino.
3:69 Benedícite, cete, et ómnia, quæ movéntur in aquis, Dómino: * benedícite, omnes vólucres cæli, Dómino.
3:70 Benedícite, omnes béstiæ et pécora, Dómino: * benedícite, fílii hóminum, Dómino.
3:71 Benedícat Israël Dóminum: * laudet et superexáltet eum in sǽcula.
3:72 Benedícite, sacerdótes Dómini, Dómino: * benedícite, servi Dómini, Dómino.
3:73 Benedícite, spíritus, et ánimæ iustórum, Dómino: * benedícite, sancti, et húmiles corde, Dómino.
3:74 Benedícite, Ananía, Azaría, Mísaël, Dómino: * laudáte et superexaltáte eum in sǽcula.
3:75 (Fit reverentia:) Benedicámus Patrem et Fílium cum Sancto Spíritu: * laudémus et superexaltémus eum in sǽcula.
3:56 Benedíctus es, Dómine, in firmaménto cæli: * et laudábilis, et gloriósus, et superexaltátus in sǽcula.
Ant. Præ timóre autem eius extérriti sunt custódes, et facti sunt velut mórtui, allelúia.
|
Ant. And for fear of him * the guards were struck with terror and became as dead men, alleluia.
De tre mænds lovsang [4]
Dan 3:57-88,56
3:57 Pris Herren, alle I Herrens værker, * lovsyng og ophøj ham til evig tid.
3:58 Pris Herren, I Herrens engle, * pris Herren, I himle,
3:60 Pris Herren, alle vande oppe over himlen, * pris Herren, hele hans hær,
3:62 Pris Herren, sol og måne, * pris Herren, himlens stjerner,
3:64 Pris Herren, al regn og dug, * pris Herren, alle vinde,
3:66 Pris Herren, ild og glød, * pris Herren, kulde og hede,
3:68 Pris Herren, dugdråber og snefnug, * pris Herren, frost og kulde,
3:70 Pris Herren, rim og sne, * pris Herren, nætter og dage,
3:72 Pris Herren, lys og mørke, * pris Herren, lyn og skyer,
3:74 Pris Herren, du jord, * lovsyng og ophøj ham til evig tid.
3:75 Pris Herren, bjerge og høje, * pris Herren, alt hvad der vokser på jorden,
3:77 Pris Herren, I kilder, * pris Herren, have og floder,
3:79 Pris Herren, havdyr og alt hvad der rører sig i vandet, * pris Herren, alle himlens fugle,
3:81 Pris Herren, alle vilde dyr og alt kvæg, * pris Herren, I mennesker,
3:83 Pris Herren, Israel, * lovsyng og ophøj ham til evig tid.
3:84 Pris Herren, I Herrens præster, * pris Herren, I Herrens tjenere,
3:86 Pris Herren, I retfærdiges ånder og sjæle, * pris Herren, I hellige og ydmyge af hjertet,
3:88 Pris Herren, Hananja, Azarja og Mishael, * lovsyng og ophøj ham til evig tid.
3:90 (Bøj hovedet) Lad os prise Faderen og Sønnnen med Helligånden; * lad os lovsynge og ophøje ham til evig tid.
3:56 Lovet være du i himmelhvælvingen, * lovsunget og æret til evig tid.
Ant. And for fear of him the guards were struck with terror and became as dead men, alleluia.
|
Ant. Respóndens autem Angelus, * dixit muliéribus: Nolíte timére: scio enim quod Iesum quǽritis, allelúia.
Psalmus 148 [5]
148:1 Laudáte Dóminum de cælis: * laudáte eum in excélsis.
148:2 Laudáte eum, omnes Ángeli eius: * laudáte eum, omnes virtútes eius.
148:3 Laudáte eum, sol et luna: * laudáte eum, omnes stellæ et lumen.
148:4 Laudáte eum, cæli cælórum: * et aquæ omnes, quæ super cælos sunt, laudent nomen Dómini.
148:5 Quia ipse dixit, et facta sunt: * ipse mandávit, et creáta sunt.
148:6 Státuit ea in ætérnum, et in sǽculum sǽculi: * præcéptum pósuit, et non præteríbit.
148:7 Laudáte Dóminum de terra, * dracónes, et omnes abýssi.
148:8 Ignis, grando, nix, glácies, spíritus procellárum: * quæ fáciunt verbum eius:
148:9 Montes, et omnes colles: * ligna fructífera, et omnes cedri.
148:10 Béstiæ, et univérsa pécora: * serpéntes, et vólucres pennátæ:
148:11 Reges terræ, et omnes pópuli: * príncipes, et omnes iúdices terræ.
148:12 Iúvenes, et vírgines: senes cum iunióribus laudent nomen Dómini: * quia exaltátum est nomen eius solíus.
148:14 Conféssio eius super cælum et terram: * et exaltávit cornu pópuli sui.
148:14 Hymnus ómnibus sanctis eius: * fíliis Israël, pópulo appropinquánti sibi.
℣. Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
℟. Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
Ant. Respóndens autem Angelus, dixit muliéribus: Nolíte timére: scio enim quod Iesum quǽritis, allelúia.
|
Ant. And the angel answering * said to the women: Fear not you: for I know that you seek Jesus, alleluia.
Psalm 148 [5]
148:1 Lovpris Herren i himlen, * lovpris ham i det højeste!
148:2 Lovpris ham, alle hans engle, * lovpris ham, hele hans hær!
148:3 Lovpris ham, sol og måne, * lovpris ham, alle lysende stjerner!
148:4 Lovpris ham, himlenes himmel * og I vande oppe over himlen! De skal lovprise Herrens navn,
148:5 For han talte, og det skete, * for på hans befaling blev de skabt.
148:6 For evigt og altid bestemte han deres plads * og satte en grænse, de ikke måtte overskride.
148:7 Lovpris Herren på jorden, * alle I havdyr og store dyb,
148:8 Ild og hagl, sne og røg, du stormvejr, * der udfører hans befaling!
148:9 Alle I bjerge og høje, * alle I frugttræer og cedertræer,
148:10 Alle I vilde dyr og alt kvæg, * alle I krybdyr og vingede fugle!
148:11 Alle jordens konger og folk, * alle jordens stormænd og dommere,
148:12 Unge mænd og piger, gamle og unge! De skal lovprise Herrens navn, * for hans navn alene er ophøjet,
148:14 Hans herlighed når ud over jord og himmel. * Han løftede sit folks horn.
148:14 Alle hans fromme skal lovprise ham, * Israel, det folk, der står ham nær!
℣. Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
℟. Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
Ant. And the angel answering said to the women: Fear not you: for I know that you seek Jesus, alleluia.
|
Versus (In loco Capituli)
Ant. Hæc dies * quam fecit Dóminus: exsultémus et lætémur in ea.
|
Versus (In loco Capituli)
Ant. This is the day * which the Lord hath made: let us be glad and rejoice therein.
|
Canticum: Benedictus {Antiphona ex Proprio de Tempore}
Ant. Currébant duo simul, * et ille álius discípulus præcucúrrit cítius Petro, et venit prior ad monuméntum, allelúia.
Canticum Zachariæ
Luc. 1:68-79
1:68 Benedíctus ✠ Dóminus, Deus Israël: * quia visitávit, et fecit redemptiónem plebis suæ:
1:69 Et eréxit cornu salútis nobis: * in domo David, púeri sui.
1:70 Sicut locútus est per os sanctórum, * qui a sǽculo sunt, prophetárum eius:
1:71 Salútem ex inimícis nostris, * et de manu ómnium, qui odérunt nos.
1:72 Ad faciéndam misericórdiam cum pátribus nostris: * et memorári testaménti sui sancti.
1:73 Iusiurándum, quod iurávit ad Ábraham patrem nostrum, * datúrum se nobis:
1:74 Ut sine timóre, de manu inimicórum nostrórum liberáti, * serviámus illi.
1:75 In sanctitáte, et iustítia coram ipso, * ómnibus diébus nostris.
1:76 Et tu, puer, Prophéta Altíssimi vocáberis: * præíbis enim ante fáciem Dómini, paráre vias eius:
1:77 Ad dandam sciéntiam salútis plebi eius: * in remissiónem peccatórum eórum:
1:78 Per víscera misericórdiæ Dei nostri: * in quibus visitávit nos, óriens ex alto:
1:79 Illumináre his, qui in ténebris, et in umbra mortis sedent: * ad dirigéndos pedes nostros in viam pacis.
℣. Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
℟. Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
Ant. Currébant duo simul, et ille álius discípulus præcucúrrit cítius Petro, et venit prior ad monuméntum, allelúia.
|
Canticle: Benedictus {Antiphon from the Proper of the season}
Ant. They ran both together, * and that other disciple did outrun Peter, and came first to the Sepulchre, alleluia.
Zakarias' lovsang
Luk 1:68-79
1:68 Lovet være Herren, ✠ Israels Gud, * for han har besøgt og forløst sit folk.
1:69 Han har oprejst os frelsens horn * i sin tjener Davids hus,
1:70 Sådan som han fra gammel tid har forkyndt * ved sine hellige profeters mund:
1:71 At frelse os fra vore fjender * og fra alle dem, som hader os,
1:72 At vise barmhjertighed mod vore fædre * og huske på sin hellige pagt,
1:73 Den ed, han tilsvor vor fader Abraham, * at han ville give os
1:74 At fri os fra vore fjenders hånd * og give os at tjene ham uden frygt
1:75 I fromhed og retfærdighed for hans åsyn * alle vore dage.
1:76 Og du, mit barn, skal kaldes den Højestes profet, * for du skal gå foran Herren og bane hans veje
1:77 Og lære hans folk at kende frelsen * i deres synders forladelse,
1:78 Takket være vor Guds inderlige barmhjertighed, * hvormed solopgangen fra det høje vil besøge os
1:79 For at lyse for dem, der sidder i mørke og i dødens skygge, * og lede vore fødder ind på fredens vej.
℣. Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
℟. Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
Ant. They ran both together, and that other disciple did outrun Peter, and came first to the Sepulchre, alleluia.
|
Preces Feriales{omittitur}
|
Weekday Intercessions{omit}
|
Oratio {ex Proprio de Tempore}
℣. Dómine, exáudi oratiónem meam.
℟. Et clamor meus ad te véniat.
Orémus.
Concéde, quǽsumus, omnípotens Deus: ut, qui festa paschália venerándo égimus, per hæc contíngere ad gáudia ætérna mereámur.
Per Dóminum nostrum Iesum Christum, Fílium tuum: qui tecum vivit et regnat in unitáte Spíritus Sancti, Deus, per ómnia sǽcula sæculórum.
℟. Amen.
|
Prayer {from the Proper of the season}
℣. Herre, hør min bøn.
℟. Og lad mit råb nå til dig.
Let us pray.
Grant, we beseech thee, O Almighty God, that we who have kept worshipfully the Easter solemnities, may at last worthily pass from keeping Feasts unto thee here to the everlasting jubilation hereafter.
Ved vor Herre Jesus Kristus, din Søn, som lever og råder med dig i Helligåndens enhed, Gud, fra evighed til evighed.
℟. Amen.
|
Conclusio
℣. Dómine, exáudi oratiónem meam.
℟. Et clamor meus ad te véniat.
℣. Benedicámus Dómino. Allelúia, allelúia.
℟. Deo grátias. Allelúia, allelúia.
℣. Fidélium ánimæ per misericórdiam Dei requiéscant in pace.
℟. Amen.
|
Conclusion
℣. Herre, hør min bøn.
℟. Og lad mit råb nå til dig.
℣. Lad os lovprise Herren. Halleluja, halleluja.
℟. Gud ske tak og lov. Halleluja, halleluja.
℣. Må de troendes sjæle, ved Guds nåde, hvile i fred.
℟. Amen.
|
Incipit
℣. Deus ✠ in adiutórium meum inténde.
℟. Dómine, ad adiuvándum me festína.
Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
Allelúia.
|
Start
℣. Gud, min Gud, ✠ send mig din hjælp til ret at bede;
℟. Herre, il mig til hjælp i bønnen.
Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
Halleluja.
|
Hymnus{omittitur}
|
Hymn{omit}
|
Psalmi {Psalmi Dominica & antiphonæ ex Psalterio secundum tempora}
Psalmus 53 [1]
53:3 Deus, in nómine tuo salvum me fac: * et in virtúte tua iúdica me.
53:4 Deus, exáudi oratiónem meam: * áuribus pércipe verba oris mei.
53:5 Quóniam aliéni insurrexérunt advérsum me, et fortes quæsiérunt ánimam meam: * et non proposuérunt Deum ante conspéctum suum.
53:6 Ecce enim, Deus ádiuvat me: * et Dóminus suscéptor est ánimæ meæ.
53:7 Avérte mala inimícis meis: * et in veritáte tua dispérde illos.
53:8 Voluntárie sacrificábo tibi, * et confitébor nómini tuo, Dómine: quóniam bonum est:
53:9 Quóniam ex omni tribulatióne eripuísti me: * et super inimícos meos despéxit óculus meus.
℣. Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
℟. Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
|
Psalms {Psalms for Sunday & antiphons from the Psalter for the season of the Church year}
Psalm 53 [1]
53:3 Gud, frels mig ved dit navn, * skaf mig ret ved din styrke!
53:4 Gud, hør min bøn, * lyt til min munds ord!
53:5 Fremmede har rejst sig mod mig, voldsmænd stræber mig efter livet, * for de har ikke Gud for øje.
53:6 Se, Gud er min hjælper, * Herren styrker mig.
53:7 Ulykken skal falde tilbage på mine fjender. * Gør det af med dem i din trofasthed!
53:8 Så vil jeg bringe dig et frivilligoffer, * jeg vil takke dit navn, Herre, for dit navn er godt.
53:9 Han har reddet mig fra alle trængsler, * og mit øje fryder sig over mine fjender.
℣. Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
℟. Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
|
Psalmus 118(1-16) [2]
118:1 (Aleph) Beáti immaculáti in via: * qui ámbulant in lege Dómini.
118:2 Beáti, qui scrutántur testimónia eius: * in toto corde exquírunt eum.
118:3 Non enim qui operántur iniquitátem, * in viis eius ambulavérunt.
118:4 Tu mandásti * mandáta tua custodíri nimis.
118:5 Útinam dirigántur viæ meæ, * ad custodiéndas iustificatiónes tuas!
118:6 Tunc non confúndar, * cum perspéxero in ómnibus mandátis tuis.
118:7 Confitébor tibi in directióne cordis: * in eo quod dídici iudícia iustítiæ tuæ.
118:8 Iustificatiónes tuas custódiam: * non me derelínquas usquequáque.
118:9 (Beth) In quo córrigit adolescéntior viam suam? * In custodiéndo sermónes tuos.
118:10 In toto corde meo exquisívi te: * ne repéllas me a mandátis tuis.
118:11 In corde meo abscóndi elóquia tua: * ut non peccem tibi.
118:12 Benedíctus es, Dómine: * doce me iustificatiónes tuas.
118:13 In lábiis meis, * pronuntiávi ómnia iudícia oris tui.
118:14 In via testimoniórum tuórum delectátus sum, * sicut in ómnibus divítiis.
118:15 In mandátis tuis exercébor: * et considerábo vias tuas.
118:16 In iustificatiónibus tuis meditábor: * non oblivíscar sermónes tuos.
℣. Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
℟. Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
|
Psalm 118(1-16) [2]
118:1 (Alef) Lykkelig den, hvis færd er fuldkommen, * og som vandrer efter Herrens lov.
118:2 Lykkelig den, der overholder hans formaninger * og søger ham af hele sit hjerte.
118:3 Han gør ikke uret, * men vandrer ad hans veje.
118:4 Du har givet dine forordninger, * de skal nøje overholdes.
118:5 Gid min færden må være sikker, * så jeg holder dine love.
118:6 Da bliver jeg ikke til skamme, * når jeg har alle dine befalinger for øje.
118:7 Jeg takker dig af et oprigtigt hjerte, * fordi jeg må lære dine retfærdige bud.
118:8 Jeg holder dine love, * svigt mig ikke!
118:9 (Bet) Hvordan holder den unge sin sti ren? * Ved at følge dine ord!
118:10 Af hele mit hjerte søger jeg dig, * led mig ikke vild fra dine befalinger.
118:11 Jeg gemmer dit ord i mit hjerte, * for ikke at synde mod dig.
118:12 Lovet være du, Herre, * lær mig dine lovbud!
118:13 Med mine læber opregner jeg * alle de bud, du har givet.
118:14 Jeg glæder mig over at følge dine formaninger * som over alverdens rigdom.
118:15 Jeg grunder over dine forordninger * og har dine veje for øje.
118:16 SJeg opmuntres ved dine love * og glemmer ikke dine ord.
℣. Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
℟. Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
|
Psalmus 118(17-32) [3]
118:17 (Ghimel) Retríbue servo tuo, vivífica me: * et custódiam sermónes tuos:
118:18 Revéla óculos meos: * et considerábo mirabília de lege tua.
118:19 Íncola ego sum in terra: * non abscóndas a me mandáta tua.
118:20 Concupívit ánima mea desideráre iustificatiónes tuas, * in omni témpore.
118:21 Increpásti supérbos: * maledícti qui declínant a mandátis tuis.
118:22 Aufer a me oppróbrium, et contémptum: * quia testimónia tua exquisívi.
118:23 Étenim sedérunt príncipes, et advérsum me loquebántur: * servus autem tuus exercebátur in iustificatiónibus tuis.
118:24 Nam et testimónia tua meditátio mea est: * et consílium meum iustificatiónes tuæ.
118:25 (Daleth) Adhǽsit paviménto ánima mea: * vivífica me secúndum verbum tuum.
118:26 Vias meas enuntiávi, et exaudísti me: * doce me iustificatiónes tuas.
118:27 Viam iustificatiónum tuárum ínstrue me: * et exercébor in mirabílibus tuis.
118:28 Dormitávit ánima mea præ tǽdio: * confírma me in verbis tuis.
118:29 Viam iniquitátis ámove a me: * et de lege tua miserére mei.
118:30 Viam veritátis elégi: * iudícia tua non sum oblítus.
118:31 Adhǽsi testimóniis tuis, Dómine: * noli me confúndere.
118:32 Viam mandatórum tuórum cucúrri, * cum dilatásti cor meum.
℣. Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
℟. Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
|
Psalm 118(17-32) [3]
118:17 (Gimel) Gør vel imod din tjener, så jeg må leve, * da vil jeg følge dine ord.
118:18 Luk mine øjne op, * så jeg kan iagttage underne i din lov.
118:19 Jeg er en fremmed på jorden, * skjul ikke dine befalinger for mig!
118:20 Altid * hentæres min sjæl af længsel efter dine bud.
118:21 Du truer de overmodige; * forbandede er de, der forvilder sig fra dine befalinger.
118:22 Tag hån og foragt bort fra mig, * for jeg overholder dine formaninger.
118:23 Selv når stormænd sidder og taler om mig, * grunder din tjener over dine love.
118:24 Ja, dine formaninger er min opmuntring, * de er mine rådgivere.
118:25 (Dalet) Min sjæl klæber til støvet, * hold mig i live efter dit ord!
118:26 Jeg har fortalt dig om min færd, og du svarede mig. * Lær mig dine love,
118:27 Giv mig indsigt i dine forordningers vej, * så jeg kan grunde over dine undere.
118:28 Min sjæl er plaget af bekymring, * rejs mig efter dit ord!
118:29 Hold falskheds vej borte fra mig, * og giv mig i nåde din lov!
118:30 Jeg vælger sandhedens vej, * jeg har dine bud for øje.
118:31 Jeg holder fast ved dine formaninger, Herre, * gør mig ikke til skamme!
118:32 Ad den vej, du befaler, vil jeg løbe, * for du har gjort mit hjerte fri.
℣. Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
℟. Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
|
Versus (In loco Capituli)
Ant. Hæc dies * quam fecit Dóminus: exsultémus et lætémur in ea.
|
Versus (In loco Capituli)
Ant. This is the day * which the Lord hath made: let us be glad and rejoice therein.
|
Oratio
℣. Dómine, exáudi oratiónem meam.
℟. Et clamor meus ad te véniat.
Orémus.
Dómine Deus omnípotens, qui ad princípium huius diéi nos perveníre fecísti: tua nos hódie salva virtúte; ut in hac die ad nullum declinémus peccátum, sed semper ad tuam iustítiam faciéndam nostra procédant elóquia, dirigántur cogitatiónes et ópera.
Per Dóminum nostrum Iesum Christum, Fílium tuum: qui tecum vivit et regnat in unitáte Spíritus Sancti, Deus, per ómnia sǽcula sæculórum.
℟. Amen.
℣. Dómine, exáudi oratiónem meam.
℟. Et clamor meus ad te véniat.
℣. Benedicámus Dómino.
℟. Deo grátias.
|
Prayer
℣. Herre, hør min bøn.
℟. Og lad mit råb nå til dig.
Lad os bede.
O Lord, our heavenly Father, Almighty and everlasting God, who has safely brought us to the beginning of this day: defend us by thy mighty power; and grant that this day we fall into no sin, but that all our doings may be ordered by thy governance, to do always what is righteous in thy sight.
Ved vor Herre Jesus Kristus, din Søn, som lever og råder med dig i Helligåndens enhed, Gud, fra evighed til evighed.
℟. Amen.
℣. Herre, hør min bøn.
℟. Og lad mit råb nå til dig.
℣. Lad os lovprise Herren.
℟. Gud ske tak og lov.
|
Martyrologium {anticip.}
Sexto Idus Aprílis Luna vicésima secúnda Anno Dómini 2018
Domínica in Albis in Octáva Paschæ.
Commemorátio sanctórum Herodiónis, Asýncriti et Phlegóntis, de quibus scribit beátus Paulus Apóstolus in Epístola ad Romános.
Alexandríæ sancti Ædésii Mártyris, qui, sub Maximiáno Galério Imperatóre, cum esset beáti Apphiáni frater, et ímpium Iúdicem, quod Deo dicátas Vírgines leónibus tráderet, palam argúeret, idcírco, a milítibus tentus sævissimísque afféctus supplíciis, in mare demérsus est pro Christo Dómino.
In Africa sanctórum Mártyrum Ianuárii, Máximæ et Macáriæ.
Carthágine sanctæ Concéssæ Mártyris.
Apud Corínthum beáti Dionýsii Epíscopi, qui eruditióne et grátia, quam hábuit in verbo Dei, non solum suæ civitátis et provínciæ pópulos, sed et aliárum provínciarum et úrbium Epíscopos epístolis erudívit; Romanósque Pontífices ádeo cóluit, ut eórum epístolas públice légere in Ecclésia diébus Domínicis consuevérit. Cláruit autem tempóribus Marci Antoníni Veri et Lúcii Aurélii Cómmodi.
Turónis, in Gállia, sancti Perpétui Epíscopi, admirándæ sanctitátis viri.
Ferentíni, in Hérnicis, sancti Redémpti Epíscopi, cuius méminit beátus Gregórius Papa.
Apud Comum sancti Amántii, Epíscopi et Confessóris.
℣. Et álibi aliórum plurimórum sanctórum Mártyrum et Confessórum, atque sanctárum Vírginum.
℟. Deo grátias.
℣. Pretiósa in conspéctu Dómini.
℟. Mors Sanctórum eius.
Sancta María et omnes Sancti intercédant pro nobis ad Dóminum, ut nos mereámur ab eo adiuvári et salvári, qui vivit et regnat in sǽcula sæculórum.
℟. Amen.
|
Martyrologium {anticip.}
April 8th 2018, the 22nd day of the Moon, were born into the better life:
The Sunday in White, and the Octave of the Pasch.
At Alexandria, the holy martyr Edesius, brother of the blessed Apphian. Under the Emperor Maximian Galerius he openly rebuked the wicked judge for condemning to the lions the virgins vowed to God, wherefore he was apprehended by the soldiers, put to most cruel torments, and drowned in the sea, for the Lord Christ's sake.
In Africa, the holy martyrs Januarius, Maxima, and Macaria.
At Carthage, the holy martyr Concessa.
On the same day are commemorated holy Herodion, Asyncritus, and Phlegon, concerning whom the blessed Apostle Paul writeth in his Epistle unto the Romans.
At Corinth, blessed Denis, Bishop of that city, who by the learning and grace which he had in the Word of God, taught by his epistles not only the people of his own city and province but also the bishops of other provinces and cities, and who had such a veneration for the Popes of Rome that he was used to have their Epistles publicly read in the Church upon the Lord's Day. He flourished in the times of the Emperors Marcus Antoninus Verus and Lucius Aurelius Commodus.
At Tours, [in the year 494,] holy Perpetuus, Bishop of that see, a man of wonderful holiness.
At Fiorentino, in Campania, holy Redemptus, [in the year 586,] Bishop of that see, of whom mention is made by blessed Pope Gregory.
At Como, the holy Confessor Amantius, Bishop of that see, [about the year 446.]
℣. Og andetsteds mange andre hellige martyrer og bekendere og hellige jomfruer.
℟. Gud ske tak og lov.
|
De Officio Capituli
℣. Deus in adiutórium meum inténde.
℟. Dómine, ad adiuvándum me festína.
℣. Deus in adiutórium meum inténde.
℟. Dómine, ad adiuvándum me festína.
℣. Deus in adiutórium meum inténde.
℟. Dómine, ad adiuvándum me festína.
℣. Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
℟. Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
Kýrie, eléison. Christe, eléison. Kýrie, eléison.
« Pater Noster » dicitur secreto usque ad « Et ne nos indúcas in tentatiónem: »
Pater noster, qui es in cælis, sanctificétur nomen tuum: advéniat regnum tuum: fiat volúntas tua, sicut in cælo et in terra. Panem nostrum cotidiánum da nobis hódie: et dimítte nobis débita nostra, sicut et nos dimíttimus debitóribus nostris:
℣. Et ne nos indúcas in tentatiónem:
℟. Sed líbera nos a malo.
℣. Réspice in servos tuos, Dómine, et in ópera tua, et dírige fílios eórum.
℟. Et sit splendor Dómini Dei nostri super nos, et ópera mánuum nostrárum dírige super nos, et opus mánuum nostrárum dírige.
℣. Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
℟. Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
Orémus.
Dirígere et sanctificáre, régere et gubernáre dignáre, Dómine Deus, Rex cæli et terræ, hódie corda et córpora nostra, sensus, sermónes et actus nostros in lege tua, et in opéribus mandatórum tuórum: ut hic et in ætérnum, te auxiliánte, salvi et líberi esse mereámur, Salvátor mundi: Qui vivis et regnas in sǽcula sæculórum.
℟. Amen.
|
The Capitular Office
℣. Gud, min Gud, send mig din hjælp til ret at bede;
℟. Herre, il mig til hjælp i bønnen.
℣. Gud, min Gud, send mig din hjælp til ret at bede;
℟. Herre, il mig til hjælp i bønnen.
℣. Gud, min Gud, send mig din hjælp til ret at bede;
℟. Herre, il mig til hjælp i bønnen.
℣. Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
℟. Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
Herre, forbarm dig over os, Kristus, forbarm dig over os, Herre, forbarm dig over os
"Fadervor" bedes stille indtil "Og led os ikke i fristelse:".
Fader vor, du som er i himlene, Helliget vorde dit navn. Komme dit rige. Ske din vilje som i himlen, således også på jorden. Giv os i dag vort daglige brød. Og forlad os vor skyld, som også vi forlader vore skyldnere.
℣. Og led os ikke i fristelse:
℟. Men fri os fra det onde.
℣. Look upon thy servants and upon thy works: and direct their children.
℟. And let the brightness of the Lord our God be upon us. Direct thou the works of our hands; yea, the work of our hands do thou direct.
℣. Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
℟. Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
Lad os bede.
O Lord, Almighty God, King of heaven and earth, Saviour of the world, bless, lead, rule and govern our hearts and bodies, our senses, words and deeds today, following thy law and commandments, that here and for eternity with thy help we shall be saved in freedom. Who livest and reignest, world without end.
℟. Amen.
|
℣. Iube, Dómine, benedícere.
Benedictio. Dies et actus nostros in sua pace dispónat Dóminus omnípotens.
℟. Amen.
Lectio brevis {ex Psalterio secundum tempora}
Col 3:1-2
Si consurrexístis cum Christo, quæ sursum sunt quǽrite, ubi Christus est in déxtera Dei sedens: quæ sursum sunt sápite, non quæ super terram.
℣. Tu autem, Dómine, miserére nobis.
℟. Deo grátias.
|
℣. Grant, Lord, a blessing.
Benediction. May Almighty God arrange our deeds and our day in His peace.
℟. Amen.
Short reading {from the Psalter for the season of the Church year}
Col 3:1-2
If you be risen with Christ, seek the things that are above; where Christ is sitting at the right hand of God: Mind the things that are above, not the things that are upon the earth.
℣. Nu, Herre, hav du medynk med os.
℟. Gud ske tak og lov.
|
Conclusio
℣. Adiutórium nóstrum ✠ in nómine Dómini.
℟. Qui fecit cælum et terram.
℣. Benedícite.
℟. Deus.
Benedictio. Dóminus nos benedícat, ✠ et ab omni malo deféndat, et ad vitam perdúcat ætérnam. Et fidélium ánimæ per misericórdiam Dei requiéscant in pace.
℟. Amen.
|
Conclusion
℣. Vor hjælp er ✠ i Herrens navn,
℟. Han som skabte himmel og jord.
℣. Let us bless.
℟. God.
Benediction. May the Lord bless us, ✠ protect us from all evil and bring us to everlasting life. And may the souls of the faithful, through the mercy of God, rest in peace.
℟. Amen.
|
Incipit
℣. Deus ✠ in adiutórium meum inténde.
℟. Dómine, ad adiuvándum me festína.
Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
Allelúia.
|
Start
℣. Gud, min Gud, ✠ send mig din hjælp til ret at bede;
℟. Herre, il mig til hjælp i bønnen.
Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
Halleluja.
|
Hymnus{omittitur}
|
Hymn{omit}
|
Psalmi {Psalmi Dominica & antiphonæ ex Psalterio secundum tempora}
Psalmus 118(33-48) [1]
118:33 (He) Legem pone mihi, Dómine, viam iustificatiónum tuárum: * et exquíram eam semper.
118:34 Da mihi intelléctum, et scrutábor legem tuam: * et custódiam illam in toto corde meo.
118:35 Deduc me in sémitam mandatórum tuórum: * quia ipsam vólui.
118:36 Inclína cor meum in testimónia tua: * et non in avarítiam.
118:37 Avérte óculos meos ne vídeant vanitátem: * in via tua vivífica me.
118:38 Státue servo tuo elóquium tuum, * in timóre tuo.
118:39 Ámputa oppróbrium meum quod suspicátus sum: * quia iudícia tua iucúnda.
118:40 Ecce, concupívi mandáta tua: * in æquitáte tua vivífica me.
118:41 (Vav) Et véniat super me misericórdia tua, Dómine: * salutáre tuum secúndum elóquium tuum.
118:42 Et respondébo exprobrántibus mihi verbum: * quia sperávi in sermónibus tuis.
118:43 Et ne áuferas de ore meo verbum veritátis usquequáque: * quia in iudíciis tuis supersperávi.
118:44 Et custódiam legem tuam semper: * in sǽculum et in sǽculum sǽculi.
118:45 Et ambulábam in latitúdine: * quia mandáta tua exquisívi.
118:46 Et loquébar in testimóniis tuis in conspéctu regum: * et non confundébar.
118:47 Et meditábar in mandátis tuis, * quæ diléxi.
118:48 Et levávi manus meas ad mandáta tua, quæ diléxi: * et exercébar in iustificatiónibus tuis.
℣. Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
℟. Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
|
Psalms {Psalms for Sunday & antiphons from the Psalter for the season of the Church year}
Psalm 118(33-48) [1]
118:33 (He) Herre, vis mig dine loves vej, * så vil jeg følge den helt og fuldt.
118:34 Giv mig indsigt, så jeg overholder din lov * og holder den af hele mit hjerte.
118:35 Før mig ad den sti, du befaler, * for den holder jeg af.
118:36 Vend mit hjerte til dine formaninger * og ikke til vinding!
118:37 Vend mine øjne bort fra løgn, * hold mig i live på dine veje!
118:38 Bekræft dit ord for din tjener, * så jeg må frygte dig.
118:39 Hold den hån, jeg frygter, borte fra mig, * for dine bud er gode.
118:40 Jeg længes efter dine forordninger, * hold mig i live i din retfærdighed!
118:41 (Vav) Lad din godhed nå mig, Herre, * og din frelse, efter dit eget ord,
118:42 Så jeg har svar til den, der spotter mig, * for jeg stoler på dit ord.
118:43 Riv ikke sandhedens ord ud af min mund, * for jeg sætter mit håb til dine bud.
118:44 Jeg vil holde din lov til stadighed, * evigt og altid.
118:45 Jeg kan vandre i åbent land, * for jeg søger dine forordninger.
118:46 Jeg vil tale om dine formaninger til konger * uden at blive til skamme.
118:47 Jeg opmuntres ved dine befalinger, * som jeg elsker.
118:48 Jeg løfter mine hænder mod dine befalinger, som jeg elsker, * og jeg grunder over dine love.
℣. Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
℟. Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
|
Psalmus 118(49-64) [2]
118:49 (Zai) Memor esto verbi tui servo tuo, * in quo mihi spem dedísti.
118:50 Hæc me consoláta est in humilitáte mea: * quia elóquium tuum vivificávit me.
118:51 Supérbi iníque agébant usquequáque: * a lege autem tua non declinávi.
118:52 Memor fui iudiciórum tuórum a sǽculo, Dómine: * et consolátus sum.
118:53 Deféctio ténuit me, * pro peccatóribus derelinquéntibus legem tuam.
118:54 Cantábiles mihi erant iustificatiónes tuæ, * in loco peregrinatiónis meæ.
118:55 Memor fui nocte nóminis tui, Dómine: * et custodívi legem tuam.
118:56 Hæc facta est mihi: * quia iustificatiónes tuas exquisívi.
118:57 (Heth) Pórtio mea, Dómine, * dixi custodíre legem tuam.
118:58 Deprecátus sum fáciem tuam in toto corde meo: * miserére mei secúndum elóquium tuum.
118:59 Cogitávi vias meas: * et convérti pedes meos in testimónia tua.
118:60 Parátus sum, et non sum turbátus: * ut custódiam mandáta tua.
118:61 Funes peccatórum circumpléxi sunt me: * et legem tuam non sum oblítus.
118:62 Média nocte surgébam ad confiténdum tibi, * super iudícia iustificatiónis tuæ.
118:63 Párticeps ego sum ómnium timéntium te: * et custodiéntium mandáta tua.
118:64 Misericórdia tua, Dómine, plena est terra: * iustificatiónes tuas doce me.
℣. Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
℟. Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
|
Psalm 118(49-64) [2]
118:49 (Zayin) Husk det ord til din tjener, * som du har givet mig at håbe på.
118:50 Det trøster mig i min elendighed, * for dit ord holder mig i live.
118:51 De overmodige spotter mig uden ophør, * men jeg viger ikke fra din lov.
118:52 Jeg husker på dine bud fra gamle dage, * og så finder jeg trøst, Herre.
118:53 Jeg er grebet af en glødende vrede * over de ugudelige, der svigter din lov.
118:54 Dine lovbud er blevet mine sange * i det hus, hvor jeg bor som fremmed.
118:55 Om natten husker jeg på dit navn, Herre, * og jeg vil holde din lov;
118:56 Sådan har jeg det, * for jeg overholder dine forordninger.
118:57 (Het) Herren er min lod, * jeg lover at følge dine ord.
118:58 Jeg trygler dig af hele mit hjerte: * Vær mig nådig efter dit ord!
118:59 Jeg har gennemtænkt mine veje, * og jeg vil rette mine skridt efter dine formaninger.
118:60 Uden tøven iler jeg * for at holde dine befalinger.
118:61 Ugudeliges bånd snærer mig, * men jeg glemmer ikke din lov.
118:62 Ved midnat står jeg op og takker dig * for dine retfærdige bud.
118:63 Jeg er ven med alle, der frygter dig, * og som holder dine forordninger.
118:64 Herre, din godhed fylder jorden, * lær mig dine love!
℣. Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
℟. Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
|
Psalmus 118(65-80) [3]
118:65 (Teth) Bonitátem fecísti cum servo tuo, Dómine, * secúndum verbum tuum.
118:66 Bonitátem, et disciplínam, et sciéntiam doce me: * quia mandátis tuis crédidi.
118:67 Priúsquam humiliárer ego delíqui: * proptérea elóquium tuum custodívi.
118:68 Bonus es tu: * et in bonitáte tua doce me iustificatiónes tuas.
118:69 Multiplicáta est super me iníquitas superbórum: * ego autem in toto corde meo scrutábor mandáta tua.
118:70 Coagulátum est sicut lac cor eórum: * ego vero legem tuam meditátus sum.
118:71 Bonum mihi quia humiliásti me: * ut discam iustificatiónes tuas.
118:72 Bonum mihi lex oris tui, * super míllia auri et argénti.
118:73 (Ioth) Manus tuæ fecérunt me, et plasmavérunt me: * da mihi intelléctum, et discam mandáta tua.
118:74 Qui timent te vidébunt me, et lætabúntur: * quia in verba tua supersperávi.
118:75 Cognóvi, Dómine, quia ǽquitas iudícia tua: * et in veritáte tua humiliásti me.
118:76 Fiat misericórdia tua ut consolétur me, * secúndum elóquium tuum servo tuo.
118:77 Véniant mihi miseratiónes tuæ, et vivam: * quia lex tua meditátio mea est.
118:78 Confundántur supérbi, quia iniúste iniquitátem fecérunt in me: * ego autem exercébor in mandátis tuis.
118:79 Convertántur mihi timéntes te: * et qui novérunt testimónia tua.
118:80 Fiat cor meum immaculátum in iustificatiónibus tuis, * ut non confúndar.
℣. Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
℟. Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
|
Psalm 118(65-80) [3]
118:65 (Tet) Du har handlet godt mod din tjener * efter dit ord, Herre.
118:66 Giv mig dømmekraft og kundskab, * for jeg stoler på dine befalinger.
118:67 Før jeg blev ydmyget, for jeg vild, * men nu følger jeg dit ord.
118:68 Du er god, * og du handler godt, lær mig dine love!
118:69 De overmodige sværter mig med løgn, * men af hele mit hjerte overholder jeg dine forordninger.
118:70 Deres hjerte er sløvt af fedt, * men jeg glædes ved din lov.
118:71 Det var en lykke for mig, at jeg blev ydmyget, * så jeg kunne lære dine love.
118:72 Den lov, du har givet, er bedre for mig * end tusind stykker guld og sølv.
118:73 (Yod) Dine hænder skabte og formede mig, * giv mig indsigt, så jeg kan lære dine befalinger.
118:74 De, der frygter dig, ser mig og glæder sig, * for jeg sætter mit håb til dit ord.
118:75 Herre, jeg ved, at dine bud er retfærdige, * i din trofasthed ydmygede du mig.
118:76 Lad din godhed være min trøst * efter dit ord til din tjener.
118:77 Lad din barmhjertighed nå mig, så jeg må leve, * for din lov er min opmuntring.
118:78 De overmodige skal beskæmmes, for med urette krænker de mig, * men jeg grunder over dine forordninger.
118:79 Lad dem, der frygter dig, vende sig til mig, * dem, der kender dine formaninger.
118:80 Gid jeg helhjertet må følge dine love, * for at jeg ikke skal beskæmmes.
℣. Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
℟. Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
|
Versus (In loco Capituli)
Ant. Hæc dies * quam fecit Dóminus: exsultémus et lætémur in ea.
|
Versus (In loco Capituli)
Ant. This is the day * which the Lord hath made: let us be glad and rejoice therein.
|
Oratio {ex Proprio de Tempore}
℣. Dómine, exáudi oratiónem meam.
℟. Et clamor meus ad te véniat.
Orémus.
Concéde, quǽsumus, omnípotens Deus: ut, qui festa paschália venerándo égimus, per hæc contíngere ad gáudia ætérna mereámur.
Per Dóminum nostrum Iesum Christum, Fílium tuum: qui tecum vivit et regnat in unitáte Spíritus Sancti, Deus, per ómnia sǽcula sæculórum.
℟. Amen.
|
Prayer {from the Proper of the season}
℣. Herre, hør min bøn.
℟. Og lad mit råb nå til dig.
Let us pray.
Grant, we beseech thee, O Almighty God, that we who have kept worshipfully the Easter solemnities, may at last worthily pass from keeping Feasts unto thee here to the everlasting jubilation hereafter.
Ved vor Herre Jesus Kristus, din Søn, som lever og råder med dig i Helligåndens enhed, Gud, fra evighed til evighed.
℟. Amen.
|
Conclusio
℣. Dómine, exáudi oratiónem meam.
℟. Et clamor meus ad te véniat.
℣. Benedicámus Dómino.
℟. Deo grátias.
℣. Fidélium ánimæ per misericórdiam Dei requiéscant in pace.
℟. Amen.
|
Conclusion
℣. Herre, hør min bøn.
℟. Og lad mit råb nå til dig.
℣. Lad os lovprise Herren.
℟. Gud ske tak og lov.
℣. Må de troendes sjæle, ved Guds nåde, hvile i fred.
℟. Amen.
|
Incipit
℣. Deus ✠ in adiutórium meum inténde.
℟. Dómine, ad adiuvándum me festína.
Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
Allelúia.
|
Start
℣. Gud, min Gud, ✠ send mig din hjælp til ret at bede;
℟. Herre, il mig til hjælp i bønnen.
Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
Halleluja.
|
Hymnus{omittitur}
|
Hymn{omit}
|
Psalmi {Psalmi Dominica & antiphonæ ex Psalterio secundum tempora}
Psalmus 118(81-96) [1]
118:81 (Caph) Defécit in salutáre tuum ánima mea: * et in verbum tuum supersperávi.
118:82 Defecérunt óculi mei in elóquium tuum, * dicéntes: Quando consoláberis me?
118:83 Quia factus sum sicut uter in pruína: * iustificatiónes tuas non sum oblítus.
118:84 Quot sunt dies servi tui? * quando fácies de persequéntibus me iudícium?
118:85 Narravérunt mihi iníqui fabulatiónes: * sed non ut lex tua.
118:86 Ómnia mandáta tua véritas: * iníque persecúti sunt me, ádiuva me.
118:87 Paulo minus consummavérunt me in terra: * ego autem non derelíqui mandáta tua.
118:88 Secúndum misericórdiam tuam vivífica me: * et custódiam testimónia oris tui.
118:89 (Laméd) In ætérnum, Dómine, * verbum tuum pérmanet in cælo.
118:90 In generatiónem et generatiónem véritas tua: * fundásti terram, et pérmanet.
118:91 Ordinatióne tua persevérat dies: * quóniam ómnia sérviunt tibi.
118:92 Nisi quod lex tua meditátio mea est: * tunc forte periíssem in humilitáte mea.
118:93 In ætérnum non oblivíscar iustificatiónes tuas: * quia in ipsis vivificásti me.
118:94 Tuus sum ego, salvum me fac: * quóniam iustificatiónes tuas exquisívi.
118:95 Me exspectavérunt peccatóres ut pérderent me: * testimónia tua intelléxi.
118:96 Omnis consummatiónis vidi finem: * latum mandátum tuum nimis.
℣. Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
℟. Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
|
Psalms {Psalms for Sunday & antiphons from the Psalter for the season of the Church year}
Psalm 118(81-96) [1]
118:81 (Kaf) Jeg går til af længsel efter din frelse, * jeg sætter mit håb til dit ord.
118:82 Mine øjne stirrer sig trætte efter dit ord, * hvornår vil du dog trøste mig?
118:83 Jeg er som en lædersæk, der er hængt til rygning, * men dine love glemmer jeg ikke.
118:84 Hvor mange er din tjeners dage? * Hvornår fælder du dom over dem, der forfølger mig?
118:85 De overmodige, som ikke lever efter din lov, * har gravet faldgruber for mig.
118:86 Alle dine befalinger er pålidelige, * hjælp mig, de forfølger mig med urette.
118:87 De har næsten gjort det af med mig på jorden, * men jeg svigter ikke dine forordninger.
118:88 Hold mig i live i din godhed, * så skal jeg overholde de formaninger, du har givet.
118:89 (Lamed) I evighed, Herre, * står dit ord fast i himlen,
118:90 Din trofasthed varer i slægt efter slægt. * Du grundfæstede jorden, så den stod fast.
118:91 Dine bud består endnu i dag, * for alle ting må tjene dig.
118:92 Havde din lov ikke været min opmuntring, * var jeg gået til grunde i min elendighed.
118:93 Jeg vil aldrig glemme dine forordninger, * for ved dem holder du mig i live.
118:94 Dig hører jeg til, frels mig, * for jeg søger dine forordninger.
118:95 De ugudelige lurer på at tilintetgøre mig, * men jeg giver agt på dine formaninger.
118:96 Jeg ser en grænse for alt, der er fuldendt, * men din befaling rækker uendelig vidt.
℣. Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
℟. Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
|
Psalmus 118(97-112) [2]
118:97 (Mem) Quómodo diléxi legem tuam, Dómine? * tota die meditátio mea est.
118:98 Super inimícos meos prudéntem me fecísti mandáto tuo: * quia in ætérnum mihi est.
118:99 Super omnes docéntes me intelléxi: * quia testimónia tua meditátio mea est.
118:100 Super senes intelléxi: * quia mandáta tua quæsívi.
118:101 Ab omni via mala prohíbui pedes meos: * ut custódiam verba tua.
118:102 A iudíciis tuis non declinávi: * quia tu legem posuísti mihi.
118:103 Quam dúlcia fáucibus meis elóquia tua, * super mel ori meo!
118:104 A mandátis tuis intelléxi: * proptérea odívi omnem viam iniquitátis.
118:105 (Nun) Lucérna pédibus meis verbum tuum, * et lumen sémitis meis.
118:106 Iurávi, et státui * custodíre iudícia iustítiæ tuæ.
118:107 Humiliátus sum usquequáque, Dómine: * vivífica me secúndum verbum tuum.
118:108 Voluntária oris mei beneplácita fac, Dómine: * et iudícia tua doce me.
118:109 Ánima mea in mánibus meis semper: * et legem tuam non sum oblítus.
118:110 Posuérunt peccatóres láqueum mihi: * et de mandátis tuis non errávi.
118:111 Hereditáte acquisívi testimónia tua in ætérnum: * quia exsultátio cordis mei sunt.
118:112 Inclinávi cor meum ad faciéndas iustificatiónes tuas in ætérnum, * propter retributiónem.
℣. Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
℟. Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
|
Psalm 118(97-112) [2]
118:97 (Mem) Hvor jeg elsker din lov, * hele dagen er den i mine tanker.
118:98 Dine befalinger gør mig visere end mine fjender, * for de er til stadighed hos mig.
118:99 Jeg har mere indsigt end alle mine lærere, * for jeg har dine formaninger i tankerne.
118:100 Jeg har mere forstand end de gamle, * for jeg overholder dine forordninger.
118:101 Jeg holder mine fødder fra alle onde veje, * så jeg kan følge dine ord.
118:102 Jeg viger ikke fra dine bud, * for du har selv lært mig dem.
118:103 Hvor er dit ord sødt for min gane, * sødere end honning i min mund.
118:104 Af dine forordninger får jeg forstand, * derfor hader jeg alle falskheds veje.
118:105 (Nun) Dine ord er en lygte for min fod, * et lys på min sti.
118:106 Jeg har svoret, og det står jeg ved, * at jeg vil holde dine retfærdige bud.
118:107 Jeg er blevet dybt ydmyget, Herre, * hold mig i live efter dit ord.
118:108 Herre, tag imod frivilligofrene fra min mund, * og lær mig dine bud.
118:109 Jeg sætter altid livet på spil, * men din lov glemmer jeg ikke.
118:110 De ugudelige lægger fælder for mig, * men jeg forvilder mig ikke fra dine forordninger.
118:111 Jeg har gjort dine formaninger til min evige ejendom, * for de er mit hjertes fryd.
118:112 Jeg har vendt mit hjerte til at følge dine love * fuldt og helt, i evighed.
℣. Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
℟. Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
|
Psalmus 118(113-128) [3]
118:113 (Samech) Iníquos ódio hábui: * et legem tuam diléxi.
118:114 Adiútor et suscéptor meus es tu: * et in verbum tuum supersperávi.
118:115 Declináte a me, malígni: * et scrutábor mandáta Dei mei.
118:116 Súscipe me secúndum elóquium tuum, et vivam: * et non confúndas me ab exspectatióne mea.
118:117 Ádiuva me, et salvus ero: * et meditábor in iustificatiónibus tuis semper.
118:118 Sprevísti omnes discedéntes a iudíciis tuis: * quia iniústa cogitátio eórum.
118:119 Prævaricántes reputávi omnes peccatóres terræ: * ídeo diléxi testimónia tua.
118:120 Confíge timóre tuo carnes meas: * a iudíciis enim tuis tímui.
118:121 (Ain) Feci iudícium et iustítiam: * non tradas me calumniántibus me.
118:122 Súscipe servum tuum in bonum: * non calumniéntur me supérbi.
118:123 Óculi mei defecérunt in salutáre tuum: * et in elóquium iustítiæ tuæ.
118:124 Fac cum servo tuo secúndum misericórdiam tuam: * et iustificatiónes tuas doce me.
118:125 Servus tuus sum ego: * da mihi intelléctum, ut sciam testimónia tua.
118:126 Tempus faciéndi, Dómine: * dissipavérunt legem tuam.
118:127 Ídeo diléxi mandáta tua, * super aurum et topázion.
118:128 Proptérea ad ómnia mandáta tua dirigébar: * omnem viam iníquam ódio hábui.
℣. Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
℟. Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
|
Psalm 118(113-128) [3]
118:113 (Samekh) Jeg hader de vankelmodige, * men jeg elsker din lov.
118:114 Du er mit skjul og mit skjold, * jeg sætter mit håb til dit ord.
118:115 Vig fra mig, I onde, * jeg vil overholde min Guds befalinger.
118:116 Styrk mig efter dit ord, så jeg må leve, * gør ikke mit håb til skamme.
118:117 Støt mig, så jeg bliver reddet, * så vil jeg altid se hen til dine love.
118:118 Du forkaster alle, der forvilder sig fra dine love, * deres svig fører til falskhed.
118:119 Du lader alle jordens ugudelige ende som slagger, * derfor elsker jeg dine formaninger.
118:120 Jeg gyser af rædsel for dig, * og jeg frygter for dine domme.
118:121 (Ayin) Jeg øver ret og retfærdighed, * overlad mig ikke til mine undertrykkere!
118:122 Stå inde for din tjeners lykke, * lad ikke de overmodige undertrykke mig!
118:123 Mine øjne stirrer sig trætte efter din frelse * og efter dit retfærdige ord.
118:124 Vis godhed mod din tjener, * og lær mig dine love!
118:125 Jeg er din tjener, * giv mig indsigt, så jeg kan lære dine formaninger at kende.
118:126 Det er tid at gribe ind, Herre, * de har brudt din lov.
118:127 Derfor elsker jeg dine befalinger * mere end det reneste guld.
118:128 Derfor følger jeg nøje alle dine forordninger, * jeg hader alle falskheds veje.
℣. Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
℟. Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
|
Versus (In loco Capituli)
Ant. Hæc dies * quam fecit Dóminus: exsultémus et lætémur in ea.
|
Versus (In loco Capituli)
Ant. This is the day * which the Lord hath made: let us be glad and rejoice therein.
|
Oratio {ex Proprio de Tempore}
℣. Dómine, exáudi oratiónem meam.
℟. Et clamor meus ad te véniat.
Orémus.
Concéde, quǽsumus, omnípotens Deus: ut, qui festa paschália venerándo égimus, per hæc contíngere ad gáudia ætérna mereámur.
Per Dóminum nostrum Iesum Christum, Fílium tuum: qui tecum vivit et regnat in unitáte Spíritus Sancti, Deus, per ómnia sǽcula sæculórum.
℟. Amen.
|
Prayer {from the Proper of the season}
℣. Herre, hør min bøn.
℟. Og lad mit råb nå til dig.
Let us pray.
Grant, we beseech thee, O Almighty God, that we who have kept worshipfully the Easter solemnities, may at last worthily pass from keeping Feasts unto thee here to the everlasting jubilation hereafter.
Ved vor Herre Jesus Kristus, din Søn, som lever og råder med dig i Helligåndens enhed, Gud, fra evighed til evighed.
℟. Amen.
|
Conclusio
℣. Dómine, exáudi oratiónem meam.
℟. Et clamor meus ad te véniat.
℣. Benedicámus Dómino.
℟. Deo grátias.
℣. Fidélium ánimæ per misericórdiam Dei requiéscant in pace.
℟. Amen.
|
Conclusion
℣. Herre, hør min bøn.
℟. Og lad mit råb nå til dig.
℣. Lad os lovprise Herren.
℟. Gud ske tak og lov.
℣. Må de troendes sjæle, ved Guds nåde, hvile i fred.
℟. Amen.
|
Incipit
℣. Deus ✠ in adiutórium meum inténde.
℟. Dómine, ad adiuvándum me festína.
Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
Allelúia.
|
Start
℣. Gud, min Gud, ✠ send mig din hjælp til ret at bede;
℟. Herre, il mig til hjælp i bønnen.
Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
Halleluja.
|
Hymnus{omittitur}
|
Hymn{omit}
|
Psalmi {Psalmi Dominica & antiphonæ ex Psalterio secundum tempora}
Psalmus 118(129-144) [1]
118:129 (Phe) Mirabília testimónia tua: * ídeo scrutáta est ea ánima mea.
118:130 Declarátio sermónum tuórum illúminat: * et intelléctum dat párvulis.
118:131 Os meum apérui, et attráxi spíritum: * quia mandáta tua desiderábam.
118:132 Áspice in me, et miserére mei, * secúndum iudícium diligéntium nomen tuum.
118:133 Gressus meos dírige secúndum elóquium tuum: * et non dominétur mei omnis iniustítia.
118:134 Rédime me a calúmniis hóminum: * ut custódiam mandáta tua.
118:135 Fáciem tuam illúmina super servum tuum: * et doce me iustificatiónes tuas.
118:136 Éxitus aquárum deduxérunt óculi mei: * quia non custodiérunt legem tuam.
118:137 (Sade) Iustus es, Dómine: * et rectum iudícium tuum.
118:138 Mandásti iustítiam testimónia tua: * et veritátem tuam nimis.
118:139 Tabéscere me fecit zelus meus: * quia oblíti sunt verba tua inimíci mei.
118:140 Ignítum elóquium tuum veheménter: * et servus tuus diléxit illud.
118:141 Adolescéntulus sum ego et contémptus: * iustificatiónes tuas non sum oblítus.
118:142 Iustítia tua, iustítia in ætérnum: * et lex tua véritas.
118:143 Tribulátio, et angústia invenérunt me: * mandáta tua meditátio mea est.
118:144 Ǽquitas testimónia tua in ætérnum: * intelléctum da mihi, et vivam.
℣. Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
℟. Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
|
Psalms {Psalms for Sunday & antiphons from the Psalter for the season of the Church year}
Psalm 118(129-144) [1]
118:129 (Pe) Dine love er underfulde, * derfor overholder jeg dem.
118:130 Dine ord giver lys, når de åbner sig, * og giver de uerfarne forstand.
118:131 Tørstende åbner jeg munden, * for jeg higer efter dine befalinger.
118:132 Vend dig til mig, og vær mig nådig, * det er deres ret, som elsker dit navn.
118:133 Styr mine skridt ved dit ord, * lad ingen uret få magten over mig!
118:134 Fri mig fra menneskers undertrykkelse, * så vil jeg holde dine forordninger.
118:135 Lad dit ansigt lyse over din tjener, * og lær mig dine lovbud!
118:136 Tårer strømmer fra mine øjne, * fordi de ikke holder din lov.
118:137 (Tsadi) Du er retfærdig, Herre, * og dine bud er retskafne.
118:138 Du har givet dine formaninger i retfærdighed * og i stor trofasthed.
118:139 Min lidenskab fortærer mig, * fordi mine fjender har glemt dine ord.
118:140 Dit ord er gennemlutret, * og din tjener elsker det.
118:141 Jeg er ringe og foragtet, men * dine forordninger har jeg ikke glemt.
118:142 Din retfærdighed er retfærdig i evighed, * og din lov er sandhed.
118:143 Trængsel og nød har ramt mig, * men dine befalinger er min opmuntring.
118:144 Dine formaninger er retfærdige i evighed, * giv mig indsigt, så jeg kan leve!
℣. Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
℟. Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
|
Psalmus 118(145-160) [2]
118:145 (Coph) Clamávi in toto corde meo, exáudi me, Dómine: * iustificatiónes tuas requíram.
118:146 Clamávi ad te, salvum me fac: * ut custódiam mandáta tua.
118:147 Prævéni in maturitáte, et clamávi: * quia in verba tua supersperávi.
118:148 Prævenérunt óculi mei ad te dilúculo: * ut meditárer elóquia tua.
118:149 Vocem meam audi secúndum misericórdiam tuam, Dómine: * et secúndum iudícium tuum vivífica me.
118:150 Appropinquavérunt persequéntes me iniquitáti: * a lege autem tua longe facti sunt.
118:151 Prope es tu, Dómine: * et omnes viæ tuæ véritas.
118:152 Inítio cognóvi de testimóniis tuis: * quia in ætérnum fundásti ea.
118:153 (Res) Vide humilitátem meam, et éripe me: * quia legem tuam non sum oblítus.
118:154 Iúdica iudícium meum, et rédime me: * propter elóquium tuum vivífica me.
118:155 Longe a peccatóribus salus: * quia iustificatiónes tuas non exquisiérunt.
118:156 Misericórdiæ tuæ multæ, Dómine: * secúndum iudícium tuum vivífica me.
118:157 Multi qui persequúntur me, et tríbulant me: * a testimóniis tuis non declinávi.
118:158 Vidi prævaricántes, et tabescébam: * quia elóquia tua non custodiérunt.
118:159 Vide quóniam mandáta tua diléxi, Dómine: * in misericórdia tua vivífica me.
118:160 Princípium verbórum tuórum, véritas: * in ætérnum ómnia iudícia iustítiæ tuæ.
℣. Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
℟. Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
|
Psalm 118(145-160) [2]
118:145 (Qof) Jeg råber af hele mit hjerte, svar mig, Herre, * jeg vil overholde dine love.
118:146 Jeg råber til dig, frels mig, * så vil jeg overholde dine formaninger.
118:147 Tidligt om morgenen råber jeg om hjælp, * jeg sætter mit håb til dit ord.
118:148 Mine øjne er vågne i nattetimerne, * og jeg grunder over dit ord.
118:149 Hør mit råb i din godhed, * Herre, hold mig i live ved dine bud!
118:150 De, der jager efter skændsel, er nær, * de er langt borte fra din lov.
118:151 Du er nær, Herre, * og alle dine befalinger er sandhed.
118:152 For længst ved jeg fra dine formaninger, * at du har grundfæstet dem for evigt.
118:153 (Resh) Se min nød, og red mig, * for jeg har ikke glemt din lov.
118:154 Før min sag, og udfri mig, * hold mig i live ved dit ord.
118:155 Frelsen er langt borte fra de ugudelige, * for de søger ikke dine love.
118:156 Herre, din barmhjertighed er stor, * hold mig i live efter dine bud!
118:157 Mine forfølgere og modstandere er mange, * men jeg viger ikke fra dine formaninger.
118:158 Jeg ser de troløse og væmmes, * for de følger ikke dit ord.
118:159 Se, hvor jeg elsker dine forordninger, Herre, * hold mig i live i din godhed!
118:160 Summen af dine ord er sandhed, * og alle dine retfærdige bud gælder i evighed.
℣. Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
℟. Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
|
Psalmus 118(161-176) [3]
118:161 (Sin) Príncipes persecúti sunt me gratis: * et a verbis tuis formidávit cor meum.
118:162 Lætábor ego super elóquia tua: * sicut qui invénit spólia multa.
118:163 Iniquitátem ódio hábui, et abominátus sum: * legem autem tuam diléxi.
118:164 Sépties in die laudem dixi tibi, * super iudícia iustítiæ tuæ.
118:165 Pax multa diligéntibus legem tuam: * et non est illis scándalum.
118:166 Exspectábam salutáre tuum, Dómine: * et mandáta tua diléxi.
118:167 Custodívit ánima mea testimónia tua: * et diléxit ea veheménter.
118:168 Servávi mandáta tua, et testimónia tua: * quia omnes viæ meæ in conspéctu tuo.
118:169 (Thau) Appropínquet deprecátio mea in conspéctu tuo, Dómine: * iuxta elóquium tuum da mihi intelléctum.
118:170 Intret postulátio mea in conspéctu tuo: * secúndum elóquium tuum éripe me.
118:171 Eructábunt lábia mea hymnum, * cum docúeris me iustificatiónes tuas.
118:172 Pronuntiábit lingua mea elóquium tuum: * quia ómnia mandáta tua ǽquitas.
118:173 Fiat manus tua ut salvet me: * quóniam mandáta tua elégi.
118:174 Concupívi salutáre tuum, Dómine: * et lex tua meditátio mea est.
118:175 Vivet ánima mea, et laudábit te: * et iudícia tua adiuvábunt me.
118:176 Errávi, sicut ovis, quæ périit: * quǽre servum tuum, quia mandáta tua non sum oblítus.
℣. Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
℟. Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
|
Psalm 118(161-176) [3]
118:161 (Shin) Stormænd forfølger mig uden grund, * men mit hjerte skælver for dine ord.
118:162 Jeg fryder mig over dit ord * som en, der får et vældigt bytte.
118:163 Jeg hader og afskyr løgn, * men jeg elsker din lov.
118:164 Syv gange daglig priser jeg dig * for dine retfærdige bud.
118:165 Stor er lykken for dem, der elsker din lov, * intet får dem til at snuble.
118:166 Jeg håber på din frelse, Herre, * og jeg følger dine befalinger.
118:167 Jeg overholder dine formaninger * og elsker dem højt.
118:168 Jeg overholder dine forordninger og formaninger, * for alle mine veje har du for øje.
118:169 (Tav) Gid mit klageråb må nå dig, Herre, * giv mig indsigt efter dit ord!
118:170 Gid min tryglen må komme til dig, * red mig efter dit ord!
118:171 Fra mine læber strømmer lovsang, * for du lærer mig dine love.
118:172 Min tunge skal lovsynge dit ord, * for alle dine befalinger er retfærdige.
118:173 Gid din hånd må komme mig til hjælp, * for jeg har valgt dine forordninger.
118:174 Jeg længes efter din frelse, Herre, * og din lov er min opmuntring.
118:175 Gid jeg må leve og lovprise dig, * gid dine bud må være mig til hjælp!
118:176 Flakker jeg om som et vildfarent får, * led da efter din tjener, for jeg glemmer ikke dine befalinger.
℣. Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
℟. Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
|
Versus (In loco Capituli)
Ant. Hæc dies * quam fecit Dóminus: exsultémus et lætémur in ea.
|
Versus (In loco Capituli)
Ant. This is the day * which the Lord hath made: let us be glad and rejoice therein.
|
Oratio {ex Proprio de Tempore}
℣. Dómine, exáudi oratiónem meam.
℟. Et clamor meus ad te véniat.
Orémus.
Concéde, quǽsumus, omnípotens Deus: ut, qui festa paschália venerándo égimus, per hæc contíngere ad gáudia ætérna mereámur.
Per Dóminum nostrum Iesum Christum, Fílium tuum: qui tecum vivit et regnat in unitáte Spíritus Sancti, Deus, per ómnia sǽcula sæculórum.
℟. Amen.
|
Prayer {from the Proper of the season}
℣. Herre, hør min bøn.
℟. Og lad mit råb nå til dig.
Let us pray.
Grant, we beseech thee, O Almighty God, that we who have kept worshipfully the Easter solemnities, may at last worthily pass from keeping Feasts unto thee here to the everlasting jubilation hereafter.
Ved vor Herre Jesus Kristus, din Søn, som lever og råder med dig i Helligåndens enhed, Gud, fra evighed til evighed.
℟. Amen.
|
Conclusio
℣. Dómine, exáudi oratiónem meam.
℟. Et clamor meus ad te véniat.
℣. Benedicámus Dómino.
℟. Deo grátias.
℣. Fidélium ánimæ per misericórdiam Dei requiéscant in pace.
℟. Amen.
|
Conclusion
℣. Herre, hør min bøn.
℟. Og lad mit råb nå til dig.
℣. Lad os lovprise Herren.
℟. Gud ske tak og lov.
℣. Må de troendes sjæle, ved Guds nåde, hvile i fred.
℟. Amen.
|
Incipit
℣. Deus ✠ in adiutórium meum inténde.
℟. Dómine, ad adiuvándum me festína.
Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
Allelúia.
|
Start
℣. Gud, min Gud, ✠ send mig din hjælp til ret at bede;
℟. Herre, il mig til hjælp i bønnen.
Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
Halleluja.
|
Psalmi {Psalmi & antiphonæ ex Psalterio secundum diem}
Ant. Allelúia, * allelúia, allelúia.
Psalmus 143(1-8) [1]
143:1 Benedíctus Dóminus, Deus meus, qui docet manus meas ad prǽlium, * et dígitos meos ad bellum.
143:2 Misericórdia mea, et refúgium meum: * suscéptor meus, et liberátor meus:
143:2 Protéctor meus, et in ipso sperávi: * qui subdit pópulum meum sub me.
143:3 Dómine, quid est homo, quia innotuísti ei? * aut fílius hóminis, quia réputas eum?
143:4 Homo vanitáti símilis factus est: * dies eius sicut umbra prætéreunt.
143:5 Dómine, inclína cælos tuos, et descénde: * tange montes, et fumigábunt.
143:6 Fúlgura coruscatiónem, et dissipábis eos: * emítte sagíttas tuas, et conturbábis eos.
143:7 Emítte manum tuam de alto, éripe me, et líbera me de aquis multis: * de manu filiórum alienórum.
143:8 Quorum os locútum est vanitátem: * et déxtera eórum, déxtera iniquitátis.
℣. Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
℟. Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
|
Psalms {Psalms & antiphons from the Psalter for the day of the week}
Ant. Halleluja, * halleluja, halleluja.
Psalm 143(1-8) [1]
143:1 Lovet være Herren, min klippe, som opøver mine hænder til kamp * og mine fingre til krig.
143:2 Min trofaste Gud og min borg, * min fæstning og min befrier,
143:2 Mit skjold og den, jeg søger tilflugt hos, * han, som lægger folkene under mine fødder.
143:3 Herre, hvad er et menneske, at du vil vide af det, * et menneskebarn, at du regner det for noget?
143:4 Mennesket ligner et vindpust, * dets dage er som en flygtende skygge.
143:5 Herre, sænk din himmel og stig ned, * rør ved bjergene, så de ryger.
143:6 Send dine lyn og spred fjenderne, * send dine pile og forfærd dem!
143:7 Ræk dine hænder ud fra det høje, befri mig og red mig fra de vældige vande, * fra de fremmedes magt;
143:8 Deres mund taler løgn, * deres højre hånd er falskheds hånd.
℣. Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
℟. Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
|
Psalmus 143(9-15) [2]
143:9 Deus, cánticum novum cantábo tibi: * in psaltério decachórdo psallam tibi.
143:10 Qui das salútem régibus: * qui redemísti David, servum tuum, de gládio malígno: éripe me.
143:11 Et érue me de manu filiórum alienórum, quorum os locútum est vanitátem: * et déxtera eórum, déxtera iniquitátis:
143:12 Quorum fílii, sicut novéllæ plantatiónes * in iuventúte sua.
143:12 Fíliæ eórum compósitæ: * circumornátæ ut similitúdo templi.
143:13 Promptuária eórum plena, * eructántia ex hoc in illud.
143:13 Oves eórum fœtósæ, abundántes in egréssibus suis: * boves eórum crassæ.
143:14 Non est ruína macériæ, neque tránsitus: * neque clamor in platéis eórum.
143:15 Beátum dixérunt pópulum, cui hæc sunt: * beátus pópulus, cuius Dóminus Deus eius.
℣. Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
℟. Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
|
Psalm 143(9-15) [2]
143:9 Gud, jeg vil synge en ny sang for dig, * på tistrenget harpe vil jeg spille for dig,
143:10 Du, som giver kongerne sejr * og befrier din tjener David. Befri mig fra det onde sværd,
143:11 Og red mig fra de fremmedes magt! Deres mund taler løgn, * deres højre hånd er falskheds hånd.
143:12 Vore sønner er som planter, der er fuldvoksne * i deres ungdom;
143:12 Vore døtre er som hjørnestolper, * udskåret til en paladsbygning.
143:13 Vore lagre er fulde * og rummer al slags forråd;
143:13 Vore får på markerne bliver til tusinder, titusinder; * vore okser er drægtige,
143:14 Der sker ingen uheld, de kælver ikke for tidligt. * Der lyder ikke klageråb på vore torve.
143:15 Lykkeligt det folk, der har det sådan, * lykkeligt det folk, der har Herren til Gud!
℣. Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
℟. Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
|
Psalmus 144(1-7) [3]
144:1 Exaltábo te, Deus meus, rex: * et benedícam nómini tuo in sǽculum, et in sǽculum sǽculi.
144:2 Per síngulos dies benedícam tibi: * et laudábo nomen tuum in sǽculum, et in sǽculum sǽculi.
144:3 Magnus Dóminus, et laudábilis nimis: * et magnitúdinis eius non est finis.
144:4 Generátio et generátio laudábit ópera tua: * et poténtiam tuam pronuntiábunt.
144:5 Magnificéntiam glóriæ sanctitátis tuæ loquéntur: * et mirabília tua narrábunt.
144:6 Et virtútem terribílium tuórum dicent: * et magnitúdinem tuam narrábunt.
144:7 Memóriam abundántiæ suavitátis tuæ eructábunt: * et iustítia tua exsultábunt.
℣. Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
℟. Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
|
Psalm 144(1-7) [3]
144:1 Jeg vil hylde dig, min Gud og konge, * jeg vil prise dit navn for evigt og altid.
144:2 Hver dag vil jeg prise dig, * jeg vil lovprise dit navn for evigt og altid.
144:3 Herren er stor og højt lovprist, * ingen kan udforske hans storhed.
144:4 Slægt efter slægt lovsynger dine gerninger * og fortæller om din vælde.
144:5 Om din højheds herlige pragt taler de, * jeg vil synge om dine undere.
144:6 Om din frygtindgydende styrke fortæller de, * jeg vil berette om din storhed.
144:7 De udbreder ryet om din store godhed * og jubler over din retfærdighed.
℣. Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
℟. Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
|
Psalmus 144(8-13a) [4]
144:8 Miserátor, et miséricors Dóminus: * pátiens, et multum miséricors.
144:9 Suávis Dóminus univérsis: * et miseratiónes eius super ómnia ópera eius.
144:10 Confiteántur tibi, Dómine, ómnia ópera tua: * et sancti tui benedícant tibi.
144:11 Glóriam regni tui dicent: * et poténtiam tuam loquéntur:
144:12 Ut notam fáciant fíliis hóminum poténtiam tuam: * et glóriam magnificéntiæ regni tui.
144:13 Regnum tuum regnum ómnium sæculórum: * et dominátio tua in omni generatióne et generatiónem.
℣. Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
℟. Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
|
Psalm 144(8-13a) [4]
144:8 Herren er nådig og barmhjertig, * sen til vrede og rig på troskab.
144:9 Herren er god mod alle, * hans barmhjertighed gælder alle hans skabninger.
144:10 Alle dine skabninger, Herre, takker dig, * dine fromme priser dig.
144:11 De fortæller om dit herlige kongedømme * og taler om din styrke.
144:12 De vil kundgøre hans vælde for menneskene, * hans kongedømmes prægtige herlighed.
144:13 Dit kongedømme består i al evighed, * dit herredømme i slægt efter slægt.
℣. Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
℟. Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
|
Psalmus 144(13b-21) [5]
144:13 Fidélis Dóminus in ómnibus verbis suis: * et sanctus in ómnibus opéribus suis.
144:14 Állevat Dóminus omnes qui córruunt: * et érigit omnes elísos.
144:15 Óculi ómnium in te sperant, Dómine: * et tu das escam illórum in témpore opportúno.
144:16 Áperis tu manum tuam: * et imples omne ánimal benedictióne.
144:17 Iustus Dóminus in ómnibus viis suis: * et sanctus in ómnibus opéribus suis.
144:18 Prope est Dóminus ómnibus invocántibus eum: * ómnibus invocántibus eum in veritáte.
144:19 Voluntátem timéntium se fáciet: et deprecatiónem eórum exáudiet: * et salvos fáciet eos.
144:20 Custódit Dóminus omnes diligéntes se: * et omnes peccatóres dispérdet.
144:21 Laudatiónem Dómini loquétur os meum: * et benedícat omnis caro nómini sancto eius in sǽculum, et in sǽculum sǽculi.
℣. Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
℟. Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
Ant. Allelúia, allelúia, allelúia.
|
Psalm 144(13b-21) [5]
144:13 Alle Herrens ord står fast, * han er trofast i alle sine gerninger.
144:14 Herren støtter alle, der falder, * og rejser alle de nedbøjede.
144:15 Alles øjne er rettet mod dig, * og du giver dem deres føde i rette tid.
144:16 Du åbner din hånd * og mætter alle skabninger med det, de ønsker.
144:17 Herren er retfærdig på alle sine veje, * han er trofast i alle sine gerninger.
144:18 Herren er nær ved alle, der råber til ham, * alle, der råber til ham i oprigtighed.
144:19 Han gør, hvad de, der frygter ham, ønsker, han hører deres råb * om hjælp og frelser dem.
144:20 Herren beskytter alle dem, der elsker ham, * men alle de ugudelige udrydder han.
144:21 Min mund skal forkynde Herrens pris, * alle mennesker skal prise hans hellige navn, for evigt og altid.
℣. Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
℟. Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
Ant. Halleluja, halleluja, halleluja.
|
Capitulum Hymnus Versus {ex Proprio de Tempore}
1 Ioann. 5:4
Caríssimi: Omne, quod natum est ex Deo, vincit mundum: et hæc est victória, quæ vincit mundum, fides nostra.
℟. Deo grátias.
Hymnus
Ad régias Agni dapes,
Stolis amícti cándidis,
Post tránsitum Maris Rubri,
Christo canámus Príncipi:
Divína cuius cáritas
Sacrum propínat sánguinem,
Almíque membra córporis
Amor sacérdos ímmolat.
Sparsum cruórem póstibus
Vastátor horret Ángelus:
Fugítque divísum mare;
Mergúntur hostes flúctibus.
Iam Pascha nóstrum Christus est
Paschális idem víctima,
Et pura puris méntibus
Sinceritátis ázyma.
O vera cæli víctima,
Subiécta cui sunt tártara,
Solúta mortis víncula,
Recépta vitæ prǽmia.
Victor, subáctis ínferis,
Trophǽa Christus éxplicat;
Cælóque apérto, súbditum
Regem tenebrárum trahit.
Ut sis perénne méntibus
Paschále, Iesu, gáudium,
A morte dira críminum
Vitæ renátos líbera.
Deo Patri sit glória,
Et Fílio, qui a mórtuis
Surréxit, ac Paráclito,
In sempitérna sǽcula.
Amen.
℣. Mane nobíscum, Dómine, allelúia.
℟. Quóniam advesperáscit, allelúia.
|
Chapter Hymn Verse {from the Proper of the season}
1 John 5:4
My beloved: For whatsoever is born of God, overcometh the world: and this is the victory which overcometh the world, our faith.
℟. Gud ske tak og lov.
Hymn
At the Lamb’s high feast we sing
Praise to our victorious King,
Who hath washed us in the tide
Flowing from his piercèd side.
Praise we him whose love divine
Gives the guests his blood for wine,
Gives his body for the feast,
Love the victim, love the priest.
Where the paschal blood is poured,
Death’s dark angel sheathes his sword;
Israel’s hosts triumphant go
Through the wave that drowns the foe.
Christ, the Lamb whose blood was shed,
Paschal victim, paschal bread;
With sincerity and love
Eat we manna from above.
Mighty victim from the sky,
Powers of hell beneath thee lie;
Death is conquered in the fight;
Thou hast brought us life and light.
Now thy banner thou dost wave;
Vanquished Satan and the grave;
Angels join his praise to tell —
See o’erthrown the prince of hell.
Paschal triumph, paschal joy,
Only sin can this destroy;
From the death of sin set free,
Souls re-born, dear Lord, in Thee.
Hymns of glory, songs of praise,
Father, unto thee we raise;
Risen Lord, all praise to thee,
Ever with the Spirit be.
Amen.
℣. Stay with us, O Lord, alleluia.
℟. Because it is towards evening, alleluia.
|
Canticum: Magnificat {Antiphona ex Proprio de Tempore}
Ant. Cum esset sero * die illa una sabbatórum, et fores essent clausæ, ubi erant discípuli congregáti in unum, stetit Iesus in médio, et dixit eis: Pax vobis, allelúia.
Canticum B. Mariæ Virginis
Luc. 1:46-55
1:46 Magníficat ✠ * ánima mea Dóminum.
1:47 Et exsultávit spíritus meus: * in Deo, salutári meo.
1:48 Quia respéxit humilitátem ancíllæ suæ: * ecce enim ex hoc beátam me dicent omnes generatiónes.
1:49 Quia fecit mihi magna qui potens est: * et sanctum nomen eius.
1:50 Et misericórdia eius, a progénie in progénies: * timéntibus eum.
1:51 Fecit poténtiam in brácchio suo: * dispérsit supérbos mente cordis sui.
1:52 Depósuit poténtes de sede: * et exaltávit húmiles.
1:53 Esuriéntes implévit bonis: * et dívites dimísit inánes.
1:54 Suscépit Israël púerum suum: * recordátus misericórdiæ suæ.
1:55 Sicut locútus est ad patres nostros: * Ábraham, et sémini eius in sǽcula.
℣. Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
℟. Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
Ant. Cum esset sero die illa una sabbatórum, et fores essent clausæ, ubi erant discípuli congregáti in unum, stetit Iesus in médio, et dixit eis: Pax vobis, allelúia.
|
Canticle: Magnificat {Antiphon from the Proper of the season}
Ant. Now when it was late * the same day, the first of the week, and the doors were shut, where the disciples were gathered together, for fear of the Jews, Jesus came and stood in the midst and said to them: Peace be to you, alleluia.
Jomfru Marias lovsang
Luk 1:46-55
1:46 Min sjæl ✠ * ophøjer Herren,
1:47 Og min ånd fryder sig * over Gud, min frelser!
1:48 Han har set til sin ringe tjenerinde. * For herefter skal alle slægter prise mig salig,
1:49 Thi den Mægtige har gjort store ting mod mig. * Helligt er hans navn,
1:50 Og hans barmhjertighed mod dem, der frygter ham, * varer i slægt efter slægt.
1:51 Han har øvet vældige gerninger med sin arm, * splittet dem, der er hovmodige i deres hjertes tanker;
1:52 Han har styrtet de mægtige fra tronen, * og han har ophøjet de ringe;
1:53 Sultende har han mættet med gode gaver, * og rige har han sendt tomhændet bort.
1:54 Han har taget sig af sin tjener Israel * og husker på sin barmhjertighed,
1:55 Som han tilsagde vore fædre, mod Abraham og hans slægt til evig tid.
℣. Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
℟. Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
Ant. Now when it was late the same day, the first of the week, and the doors were shut, where the disciples were gathered together, for fear of the Jews, Jesus came and stood in the midst and said to them: Peace be to you, alleluia.
|
Preces Feriales{omittitur}
|
Weekday Intercessions{omit}
|
Oratio {ex Proprio de Tempore}
℣. Dómine, exáudi oratiónem meam.
℟. Et clamor meus ad te véniat.
Orémus.
Præsta, quǽsumus, omnípotens Deus: ut qui paschália festa perégimus, hæc, te largiénte, móribus et vita teneámus.
Per Dóminum nostrum Iesum Christum, Fílium tuum: qui tecum vivit et regnat in unitáte Spíritus Sancti, Deus, per ómnia sǽcula sæculórum.
℟. Amen.
|
Prayer {from the Proper of the season}
℣. Herre, hør min bøn.
℟. Og lad mit råb nå til dig.
Let us pray.
Grant, we beseech Thee, almighty God, that we who have celebrated the Paschal Feast, may, by Thy bounty, retain its fruits in our daily habits and behaviour.
Ved vor Herre Jesus Kristus, din Søn, som lever og råder med dig i Helligåndens enhed, Gud, fra evighed til evighed.
℟. Amen.
|
Conclusio
℣. Dómine, exáudi oratiónem meam.
℟. Et clamor meus ad te véniat.
℣. Benedicámus Dómino.
℟. Deo grátias.
℣. Fidélium ánimæ per misericórdiam Dei requiéscant in pace.
℟. Amen.
|
Conclusion
℣. Herre, hør min bøn.
℟. Og lad mit råb nå til dig.
℣. Lad os lovprise Herren.
℟. Gud ske tak og lov.
℣. Må de troendes sjæle, ved Guds nåde, hvile i fred.
℟. Amen.
|
Incipit
℣. Iube, Dómine, benedícere.
Benedictio. Noctem quiétam et finem perféctum concédat nobis Dóminus omnípotens.
℟. Amen.
|
Start
℣. Herre, giv din velsignelse.
Benediction. En rolig nat og en salig død skænke os Herren, den Almægtige.
℟. Amen.
|
Lectio brevis
1 Pet 5:8-9
Fratres: Sóbrii estóte, et vigiláte: quia adversárius vester diábolus tamquam leo rúgiens círcuit, quærens quem dévoret: cui resístite fortes in fide.
℣. Tu autem, Dómine, miserére nobis.
℟. Deo grátias.
|
Short reading
1 Pet 5:8-9
Brødre: Vær årvågne og på vagt! Jeres modstander, Djævelen, går omkring som en brølende løve og leder efter nogen at sluge; stå ham imod, faste i troen:
℣. Nu, Herre, hav du medynk med os.
℟. Gud ske tak og lov.
|
℣. Adiutórium nóstrum ✠ in nómine Dómini.
℟. Qui fecit cælum et terram.
Examen conscientiæ vel Pater Noster totum secreto.
Pater noster, qui es in cælis, sanctificétur nomen tuum: advéniat regnum tuum: fiat volúntas tua, sicut in cælo et in terra. Panem nostrum cotidiánum da nobis hódie: et dimítte nobis débita nostra, sicut et nos dimíttimus debitóribus nostris: et ne nos indúcas in tentatiónem: sed líbera nos a malo. Amen.
Confíteor Deo omnipoténti, beátæ Maríæ semper Vírgini, beáto Michaéli Archángelo, beáto Ioánni Baptístæ, sanctis Apóstolis Petro et Paulo, et ómnibus Sanctis, quia peccávi nimis, cogitatióne, verbo et ópere: percutit sibi pectus mea culpa, mea culpa, mea máxima culpa. Ídeo precor beátam Maríam semper Vírginem, beátum Michaélem Archángelum, beátum Ioánnem Baptístam, sanctos Apóstolos Petrum et Paulum, et omnes Sanctos, oráre pro me ad Dóminum Deum nostrum.
Misereátur nostri omnípotens Deus, et dimíssis peccátis nostris, perdúcat nos ad vitam ætérnam. Amen.
Indulgéntiam, ✠ absolutiónem et remissiónem peccatórum nostrórum tríbuat nobis omnípotens et miséricors Dóminus. Amen.
℣. Convérte nos ✙︎ Deus, salutáris noster.
℟. Et avérte iram tuam a nobis.
|
℣. Vor hjælp er ✠ i Herrens navn,
℟. Han som skabte himmel og jord.
Nu følger en privat samvittighedsransagelse, eller et stille Fadervor.
Fader vor, du som er i himlene, Helliget vorde dit navn. Komme dit rige. Ske din vilje som i himlen, således også på jorden. Giv os i dag vort daglige brød. Og forlad os vor skyld, som også vi forlader vore skyldnere. Og led os ikke i fristelse: Men fri os fra det onde. Amen.
Fader vor, du som er i himlene!
Jeg bekender for Gud den almægtige, for den salige Maria, evig Jomfru, for den salige Ærkeengel Michael, den salige Johannes Døberen, de hellige Apostle Peter og Paulus, og alle Helgen, at jeg har syndet såre meget, i tanke, ord og gerning: han slår sig tre gange for brystet ved min skyld, ved min skyld, ved min overmåde store skyld. Derfor beder jeg den salige Maria, evig Jomfru, den salige Ærkeengel Michael, den salige Johannes Døberen, de hellige Apostle Peter og Paulus og alle Helgen, at bede for mig til Herren, vor Gud.
Den almægtige Gud forbarme sig over os, forlade os vore synder og føre os til det evige liv. Amen.
Miskundhed, tilgivelse og forladese af vore synder skænke os den almægtige og barmhjertige Herre. Amen.
℣. Omvend os, vor frelses Gud:
℟. Og stands din vrede mod os.
|
℣. Deus ✠ in adiutórium meum inténde.
℟. Dómine, ad adiuvándum me festína.
Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
Allelúia.
|
℣. Gud, min Gud, ✠ send mig din hjælp til ret at bede;
℟. Herre, il mig til hjælp i bønnen.
Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
Halleluja.
|
Psalmi {Psalms & antiphons ex Psalterio secundum tempora}
Ant. Allelúia, * allelúia, allelúia.
Psalmus 87 [1]
87:2 Dómine, Deus salútis meæ: * in die clamávi, et nocte coram te.
87:3 Intret in conspéctu tuo orátio mea: * inclína aurem tuam ad precem meam:
87:4 Quia repléta est malis ánima mea: * et vita mea inférno appropinquávit.
87:5 Æstimátus sum cum descendéntibus in lacum: * factus sum sicut homo sine adiutório, inter mórtuos liber.
87:6 Sicut vulneráti dormiéntes in sepúlcris, quorum non es memor ámplius: * et ipsi de manu tua repúlsi sunt.
87:7 Posuérunt me in lacu inferióri: * in tenebrósis, et in umbra mortis.
87:8 Super me confirmátus est furor tuus: * et omnes fluctus tuos induxísti super me.
87:9 Longe fecísti notos meos a me: * posuérunt me abominatiónem sibi.
87:9 Tráditus sum, et non egrediébar: * óculi mei languérunt præ inópia.
87:10 Clamávi ad te, Dómine, tota die: * expándi ad te manus meas.
87:11 Numquid mórtuis fácies mirabília: * aut médici suscitábunt, et confitebúntur tibi?
87:12 Numquid narrábit áliquis in sepúlcro misericórdiam tuam, * et veritátem tuam in perditióne?
87:13 Numquid cognoscéntur in ténebris mirabília tua, * et iustítia tua in terra obliviónis?
87:14 Et ego ad te, Dómine, clamávi: * et mane orátio mea prævéniet te.
87:15 Ut quid, Dómine, repéllis oratiónem meam: * avértis fáciem tuam a me?
87:16 Pauper sum ego, et in labóribus a iuventúte mea: * exaltátus autem, humiliátus sum et conturbátus.
87:17 In me transiérunt iræ tuæ: * et terróres tui conturbavérunt me.
87:18 Circumdedérunt me sicut aqua tota die: * circumdedérunt me simul.
87:19 Elongásti a me amícum et próximum: * et notos meos a miséria.
℣. Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
℟. Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
|
Psalms {Psalms & antiphons from the Psalter for the season of the Church year}
Ant. Alleluia, * alleluia, alleluia.
Psalm 87 [1]
87:2 Herre, min frelses Gud, * dag og nat råber jeg til dig;
87:3 Lad min bøn nå dig, * vend dit øre mod min klage!
87:4 For min sjæl er mæt af ulykker, * mit liv er nået til dødsriget,
87:5 Jeg regnes blandt dem, der er gået i graven, * jeg er blevet som en mand uden kraft. Blandt de døde er jeg spærret inde,
87:6 Som de dræbte, der ligger i graven, dem, du ikke længere husker, * for de er revet ud af din hånd.
87:7 Du har kastet mig i den dybe grav, * i det mørke dyb.
87:8 Din vrede hviler tungt på mig, * alle dine brændinger lader du skylle over mig.
87:9 Mine bekendte har du taget fra mig * og givet dem afsky for mig;
87:9 Jeg er spærret inde, jeg kan ikke komme ud. * Mit øje er sløvet af lidelser,
87:10 Hver dag råber jeg til dig, Herre, * og rækker mine hænder op imod dig.
87:11 Gør du undere for de døde? * Rejser dødninge sig og takker dig?
87:12 Fortæller de i graven om din troskab, * i underverdenen om din trofasthed?
87:13 Kender de i mørket til dine undere, * i glemselens land til din retfærdighed?
87:14 Jeg råber til dig om hjælp, Herre, * hver morgen kommer min bøn til dig.
87:15 Hvorfor har du forstødt mig, Herre, * hvorfor skjuler du dit ansigt for mig?
87:16 Jeg er hjælpeløs og udmattet fra ungdommen af, * dine rædsler omgiver mig.
87:17 Din harme slår ind over mig, * dine grusomheder gør det af med mig;
87:18 De omslutter mig altid som vand * de slår sammen over mig.
87:19 Ven og frænde har du taget fra mig, * mine bekendte er borte i mørket.
℣. Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
℟. Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
|
Psalmus 102(1-12) [2]
102:1 Bénedic, ánima mea, Dómino: * et ómnia, quæ intra me sunt, nómini sancto eius.
102:2 Bénedic, ánima mea, Dómino: * et noli oblivísci omnes retributiónes eius.
102:3 Qui propitiátur ómnibus iniquitátibus tuis: * qui sanat omnes infirmitátes tuas.
102:4 Qui rédimit de intéritu vitam tuam: * qui corónat te in misericórdia et miseratiónibus.
102:5 Qui replet in bonis desidérium tuum: * renovábitur ut áquilæ iuvéntus tua:
102:6 Fáciens misericórdias Dóminus: * et iudícium ómnibus iniúriam patiéntibus.
102:7 Notas fecit vias suas Móysi, * fíliis Israël voluntátes suas.
102:8 Miserátor, et miséricors Dóminus: * longánimis, et multum miséricors.
102:9 Non in perpétuum irascétur: * neque in ætérnum comminábitur.
102:10 Non secúndum peccáta nostra fecit nobis: * neque secúndum iniquitátes nostras retríbuit nobis.
102:11 Quóniam secúndum altitúdinem cæli a terra: * corroborávit misericórdiam suam super timéntes se.
102:12 Quantum distat ortus ab occidénte: * longe fecit a nobis iniquitátes nostras.
℣. Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
℟. Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
|
Psalm 102(1-12) [2]
102:1 Min sjæl, pris Herren, * alt i mig skal prise hans hellige navn.
102:2 Min sjæl, pris Herren, * glem ikke hans velgerninger!
102:3 Han tilgiver al din skyld, * helbreder alle dine sygdomme.
102:4 Han udfrier dit liv fra graven, * han kroner dig med godhed og barmhjertighed.
102:5 Han mætter dit liv med gode gaver, * du bliver ung igen som en ørn.
102:6 Herren øver retfærdighed * og ret mod alle undertrykte.
102:7 Han kundgjorde Moses sine veje, * og israelitterne sine gerninger.
102:8 Herren er barmhjertig og nådig, * sen til vrede og rig på troskab.
102:9 Han anklager ikke for evigt * og vredes ikke for altid;
102:10 Han gengælder os ikke vore synder * og lønner os ikke efter vor skyld.
102:11 Så høj som himlen er over jorden, * så stor er hans nåde mod dem, der frygter ham;
102:12 Så langt som øst ligger fra vest, * så langt har han fjernet vore synder fra os.
℣. Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
℟. Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
|
Psalmus 102(13-22) [3]
102:13 Quómodo miserétur pater filiórum, misértus est Dóminus timéntibus se: * quóniam ipse cognóvit figméntum nostrum.
102:14 Recordátus est quóniam pulvis sumus: * homo, sicut fænum dies eius, tamquam flos agri sic efflorébit.
102:16 Quóniam spíritus pertransíbit in illo, et non subsístet: * et non cognóscet ámplius locum suum.
102:17 Misericórdia autem Dómini ab ætérno, * et usque in ætérnum super timéntes eum.
102:17 Et iustítia illíus in fílios filiórum, * his qui servant testaméntum eius:
102:18 Et mémores sunt mandatórum ipsíus, * ad faciéndum ea.
102:19 Dóminus in cælo parávit sedem suam: * et regnum ipsíus ómnibus dominábitur.
102:20 Benedícite Dómino, omnes Ángeli eius: * poténtes virtúte, faciéntes verbum illíus, ad audiéndam vocem sermónum eius.
102:21 Benedícite Dómino, omnes virtútes eius: * minístri eius, qui fácitis voluntátem eius.
102:22 Benedícite Dómino, ómnia ópera eius: * in omni loco dominatiónis eius, bénedic, ánima mea, Dómino.
℣. Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
℟. Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
Ant. Allelúia, allelúia, allelúia.
|
Psalm 102(13-22) [3]
102:13 Som en far er barmhjertig mod sine børn, er Herren barmhjertig mod dem, der frygter ham. * For han ved, at vi er skabt,
102:14 Husker på, at vi er støv. * Menneskets liv er som græsset, det blomstrer som markens blomster;
102:16 Når vinden blæser over det, er det der ikke mere, * dér, hvor det stod, ser man det ikke mere.
102:17 Men Herrens troskab varer fra evighed * til evighed mod dem, der frygter ham,
102:17 Og hans retfærdighed mod børnenes børn, * mod dem, der holder hans pagt
102:18 Og husker hans bud * og følger dem.
102:19 Herren har grundfæstet sin trone i himlen, * han hersker som konge over alle.
102:20 Pris Herren, I hans engle, * I stærke krigere, der udfører hans befaling i lydighed mod hans ord.
102:21 Pris Herren, alle hans hære, * hans tjenere, der udfører hans vilje.
102:22 Pris Herren, alle hans skaberværker * overalt i hans rige. Min sjæl, pris Herren!
℣. Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
℟. Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
Ant. Alleluia, alleluia, alleluia.
|
Hymnus
Te lucis ante términum,
Rerum Creátor, póscimus,
Ut pro tua cleméntia
Sis præsul et custódia.
Procul recédant sómnia,
Et nóctium phantásmata;
Hostémque nóstrum cómprime,
Ne polluántur córpora.
Præsta, Pater piíssime,
Patríque compar Únice,
Cum Spíritu Paráclito
Regnans per omne sǽculum.
Amen.
|
Hymn
Før dagens lys er helt forbi,
Alverdens skaber, beder vi,
At du med vanlig kærlighed
Vil se til os som vægter ned.
Lad ingen syndig drøm i nat
Og inter mørkets koglere
Er mærke på min sjæl få sat,
Men os fra Satans snare fri.
Bønhør os, Fader, nåderig,
Guds Søn, din Fader evigt lig,
Med Ånden ét i herlighed,
Højlovet i al evighed.
Amen.
|
Capitulum Responsorium Versus
Ier 14:9
Tu autem in nobis es, Dómine, et nomen sanctum tuum invocátum est super nos: ne derelínquas nos, Dómine, Deus noster.
℟. Deo grátias.
℟.br. In manus tuas, Dómine, comméndo spíritum meum, * Allelúia, allelúia.
℟. In manus tuas, Dómine, comméndo spíritum meum, * Allelúia, allelúia.
℣. Redemísti nos, Dómine, Deus veritátis.
℟. Allelúia, allelúia.
℣. Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
℟. In manus tuas, Dómine, comméndo spíritum meum, * Allelúia, allelúia.
℣. Custódi nos, Dómine, ut pupíllam óculi, allelúia.
℟. Sub umbra alárum tuárum prótege nos, allelúia.
|
Chapter Responsory Verse
Jer 14:9
Du bor dog hos os, Herre, dit navn er nævnt over os: gå ikke fra os, Herre vor Gud.
℟. Gud ske tak og lov.
℟.br. I dine hænders varetægt befaler jeg min ånd, o Herre, * Halleluja, halleluja.
℟. I dine hænders varetægt befaler jeg min ånd, o Herre, * Halleluja, halleluja.
℣. Du forløser mig, Herre, sandheds Gud, vor Frelser.
℟. Halleluja, halleluja.
℣. Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
℟. I dine hænders varetægt befaler jeg min ånd, o Herre, * Halleluja, halleluja.
℣. Vogt os, o Herre, som din øjesten, halleluja.
℟. Skjul os i dine vingers skygge, halleluja.
|
Canticum: Nunc dimittis
Ant. Salva nos, * Dómine, vigilántes, custódi nos dormiéntes; ut vigilémus cum Christo, et requiescámus in pace, allelúia.
Canticum Simeonis
Luc. 2:29-32
2:29 Nunc dimíttis ✠ servum tuum, Dómine, * secúndum verbum tuum in pace:
2:30 Quia vidérunt óculi mei * salutáre tuum,
2:31 Quod parásti * ante fáciem ómnium populórum,
2:32 Lumen ad revelatiónem géntium, * et glóriam plebis tuæ Israël.
℣. Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
℟. Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
Ant. Salva nos, Dómine, vigilántes, custódi nos dormiéntes; ut vigilémus cum Christo, et requiescámus in pace, allelúia.
|
Canticle: Nunc dimittis
Ant. Frels du os, * Herre Gud, når vi våger; beskyt du os, når vi sover, og lad os våge med Kristus og i din fred finde hvile, halleluja.
Simeons lovsang
Luk 2:29-32
2:29 Herre, nu lader du din tjener gå bort ✠ * med fred efter dit ord.
2:30 For mine øjne har set * din frelse,
2:31 Som du har beredt * for alle folk:
2:32 Et lys til åbenbaring for hedninger * og en herlighed for dit folk Israel.
℣. Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
℟. Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
Ant. Frels du os, Herre Gud, når vi våger; beskyt du os, når vi sover, og lad os våge med Kristus og i din fred finde hvile, halleluja.
|
Oratio
℣. Dómine, exáudi oratiónem meam.
℟. Et clamor meus ad te véniat.
Orémus.
Vísita, quǽsumus, Dómine, habitatiónem istam, et omnes insídias inimíci ab ea lónge repélle: Ángeli tui sancti hábitent in ea, qui nos in pace custódiant; et benedíctio tua sit super nos semper.
Per Dóminum nostrum Iesum Christum, Fílium tuum: qui tecum vivit et regnat in unitáte Spíritus Sancti, Deus, per ómnia sǽcula sæculórum.
℟. Amen.
|
Prayer
℣. Herre, hør min bøn.
℟. Og lad mit råb nå til dig.
Lad os bede.
Besøg denne bolig, beder vi dig Herre, og jag fjendens snarer fjernt herfra; lad dine hellige engle bo her så de kan bevare os i fred, og lad din velsignelse altid være over os.
Ved vor Herre Jesus Kristus, din Søn, som lever og råder med dig i Helligåndens enhed, Gud, fra evighed til evighed.
℟. Amen.
|
Conclusio
℣. Dómine, exáudi oratiónem meam.
℟. Et clamor meus ad te véniat.
℣. Benedicámus Dómino.
℟. Deo grátias.
Benedictio. Benedícat et custódiat nos omnípotens et miséricors Dóminus, ✠ Pater, et Fílius, et Spíritus Sanctus.
℟. Amen.
|
Conclusion
℣. Herre, hør min bøn.
℟. Og lad mit råb nå til dig.
℣. Lad os lovprise Herren.
℟. Gud ske tak og lov.
Benediction. Den almægtige og barmhjertige Gud, ✠ Fader, Søn og Helligånd, velsigne og bevare os.
℟. Amen.
|
Antiphona finalis B.M.V.
Regína cæli, lætáre, allelúia;
Quia quem meruísti portáre, allelúia,
Resurréxit, sicut dixit, allelúia:
Ora pro nobis Deum, allelúia.
℣. Gaude et lætáre, Virgo María, allelúia.
℟. Quia surréxit Dóminus vere, allelúia.
Orémus.
Deus, qui per resurrectiónem Fílii tui, Dómini nostri Iesu Christi, mundum lætificáre dignátus es: præsta, quǽsumus; ut, per eius Genetrícem Vírginem Maríam, perpétuæ capiámus gáudia vitæ. Per eúndem Christum Dóminum nóstrum. Amen.
℣. Divínum auxílium ✠ máneat semper nobíscum.
℟. Amen.
|
Final Antiphon of the Blessed Virgin Mary
O Queen of heaven rejoice! alleluia:
For He whom thou didst merit to bear, alleluia,
Hath arisen as he said, alleluia.
Pray for us to God, alleluia.
℣. Rejoice and be glad, O Virgin Mary, alleluia.
℟. Because the Lord is truly risen, alleluia.
Lad os bede.
O God, who gave joy to the world through the resurrection of thy Son, our Lord Jesus Christ; grant, we beseech thee, that through his Mother, the Virgin Mary, we may obtain the joys of everlasting life. Through the same Christ our Lord. Amen.
℣. May the divine assistance ✠ remain with us always.
℟. Amen.
|