Incipit
℣. Dómine, lábia +︎ mea apéries.
℟. Et os meum annuntiábit laudem tuam.
℣. Deus ✠ in adiutórium meum inténde.
℟. Dómine, ad adiuvándum me festína.
Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
Allelúia.
|
Start
℣. Herre, +︎ oplad mine læber.
℟. Så skal min mund forkynde din pris.
℣. Gud, min Gud, ✠ send mig din hjælp til ret at bede;
℟. Herre, il mig til hjælp i bønnen.
Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
Halleluja.
|
Invitatorium {Antiphona ex Commune aut Festo}
Ant. Regem Confessórum Dóminum, * Veníte, adorémus.
Ant. Regem Confessórum Dóminum, * Veníte, adorémus.
Veníte, exsultémus Dómino, iubilémus Deo, salutári nostro: præoccupémus fáciem eius in confessióne, et in psalmis iubilémus ei.
Ant. Regem Confessórum Dóminum, * Veníte, adorémus.
Quóniam Deus magnus Dóminus, et Rex magnus super omnes deos, quóniam non repéllet Dóminus plebem suam: quia in manu eius sunt omnes fines terræ, et altitúdines móntium ipse cónspicit.
Ant. Veníte, adorémus.
Quóniam ipsíus est mare, et ipse fecit illud, et áridam fundavérunt manus eius (genuflectitur) veníte, adorémus, et procidámus ante Deum: plorémus coram Dómino, qui fecit nos, quia ipse est Dóminus, Deus noster; nos autem pópulus eius, et oves páscuæ eius.
Ant. Regem Confessórum Dóminum, * Veníte, adorémus.
Hódie, si vocem eius audiéritis, nolíte obduráre corda vestra, sicut in exacerbatióne secúndum diem tentatiónis in desérto: ubi tentavérunt me patres vestri, probavérunt et vidérunt ópera mea.
Ant. Veníte, adorémus.
Quadragínta annis próximus fui generatióni huic, et dixi; Semper hi errant corde, ipsi vero non cognovérunt vias meas: quibus iurávi in ira mea; Si introíbunt in réquiem meam.
Ant. Regem Confessórum Dóminum, * Veníte, adorémus.
℣. Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
℟. Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
Ant. Veníte, adorémus.
Ant. Regem Confessórum Dóminum, * Veníte, adorémus.
|
Invitatory {Antiphon from the Common or Feast}
Ant. The Lord, the King of Confessors, * O come, let us worship.
Ant. The Lord, the King of Confessors, * O come, let us worship.
Kom, lad os juble for Herren, bryde ud i fryderåb for vor frelses klippe. Lad os træde frem for ham med takkesang, bryde ud i lovsang til ham.
Ant. The Lord, the King of Confessors, * O come, let us worship.
For Herren er en stor Gud, en mægtig konge over alle guder. For Herren forkaster ikke sit folk. I hans hånd er jordens dybder, bjergenes tinder tilhører ham.
Ant. O come, let us worship.
Havet tilhører ham, for han skabte det, hans hænder formede landjorden. (knæfald) Kom, lad os kaste os ned, lad os bøje os, lad os falde på knæ for Herren, vor skaber, for han er vor Gud, og vi er hans folk, de får, han vogter.
Ant. The Lord, the King of Confessors, * O come, let us worship.
Om I dog i dag ville lytte til ham! Gør ikke jeres hjerter hårde som ved Meriba, som den dag ved Massa i ørkenen, da jeres fædre udæskede mig og satte mig på prøve, skønt de havde set mine gerninger.
Ant. O come, let us worship.
I fyrre år følte jeg afsky for den slægt, og jeg sagde: De er et folk, der farer vild i deres hjerte, og de kender ikke mine veje. Så svor jeg i min vrede: De skal aldrig komme ind til min hvile.
Ant. The Lord, the King of Confessors, * O come, let us worship.
℣. Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
℟. Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
Ant. O come, let us worship.
Ant. The Lord, the King of Confessors, * O come, let us worship.
|
Hymnus {ex Commune aut Festo}
Iste Conféssor Dómini sacrátus,
Festa plebs cuius celébrat per orbem,
Hac die lætus méruit suprémos
Laudis honóres.
Qui pius, prudens, húmilis, pudícus,
Sóbrius, castus fuit et quiétus,
Vita dum præsens vegetávit eius
Córporis artus.
Ad sacram cuius túmulum frequénter
Membra languéntem modo sanitáti,
Quólibet morbo fúerint graváta,
Restituúntur.
Unde nunc noster chorus in honórem
Ipsius, hymnum canit hunc libénter:
Ut piis eius méritis iuvémur
Omne per ævum.
Sit salus illi, decus atque virtus,
Qui supra cæli résidens cacúmen,
Tótius mundi máchinam gubérnat
Trinus et unus.
Amen.
|
Hymn {from the Common or Feast}
This the confessor of the Lord, whose triumph
Now all the faithful celebrate, with gladness
On this feast day year by year receiveth
Merited honors.
Saintly and prudent, modest in behaviour,
Peaceful and sober, chaste was he, and lowly.
While that life’s vigour, coursing through his members,
Quickened his being.
Sick ones of old time, to his tomb resorting,
Sorely by ailments manifold afflicted,
Oft-times have welcomed health and strength returning,
At his petition.
Whence we in chorus gladly do him honour,
Chanting his praises with devout affection,
That in his merits we may have a portion,
Now and forever.
His be the glory, power and salvation,
Who over all things reigneth in the highest,
Earth’s mighty fabric ruling and directing,
Onely and Trinal.
Amen.
|
Psalmi cum lectionibus {Antiphonæ ex Psalterio secundum tempora}
Nocturn I.
Ant. Dóminus de cælo * prospéxit super fílios hóminum.
Psalmus 13 [1]
13:1 Dixit insípiens in corde suo: * non est Deus.
13:1 Corrúpti sunt, et abominábiles facti sunt in stúdiis suis: * non est qui fáciat bonum, non est usque ad unum.
13:2 Dóminus de cælo prospéxit super fílios hóminum, * ut vídeat si est intéllegens, aut requírens Deum.
13:3 Omnes declinavérunt, simul inútiles facti sunt: * non est qui fáciat bonum, non est usque ad unum.
13:3 Sepúlcrum patens est guttur eórum: linguis suis dolóse agébant * venénum áspidum sub lábiis eórum.
13:3 Quorum os maledictióne et amaritúdine plenum est: * velóces pedes eórum ad effundéndum sánguinem.
13:3 Contrítio et infelícitas in viis eórum, et viam pacis non cognovérunt: * non est timor Dei ante óculos eórum.
13:4 Nonne cognóscent omnes qui operántur iniquitátem, * qui dévorant plebem meam sicut escam panis?
13:5 Dóminum non invocavérunt, * illic trepidavérunt timóre, ubi non erat timor.
13:6 Quóniam Dóminus in generatióne iusta est, consílium ínopis confudístis: * quóniam Dóminus spes eius est.
13:7 Quis dabit ex Sion salutáre Israël? * cum avérterit Dóminus captivitátem plebis suæ, exsultábit Iacob, et lætábitur Israël.
℣. Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
℟. Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
Ant. Dóminus de cælo prospéxit super fílios hóminum.
|
Psalms with lections {Antiphons from the Psalter for the season of the Church year}
Nocturn I.
Ant. The Lord hath looked down from heaven * upon the children of men.
Psalm 13 [1]
13:1 Tåberne siger ved sig selv: * Gud er ikke til!
13:1 De handler ondt og afskyeligt, * ingen gør godt, ikke en eneste.
13:2 Herren ser fra himlen ned over menneskene * for at se, om der er en forstandig, én, der søger Gud.
13:3 De er alle kommet på afveje, alle er fordærvede; * ingen gør godt, ikke en eneste.
13:3 Deres strube er en åben grav, med deres tunger taler de svig; * der er slangegift under deres læber,
13:3 Deres mund er fuld af forbandelse og forbitrelse. * De er rappe på fødderne til at udgyde blod.
13:3 Vold og ulykke er på deres veje; fredens vej kender de ikke. * Gudsfrygt har de ikke for øje.
13:4 Forstår de intet, alle de forbrydere, * som lever af at æde mit folk?
13:5 De påkalder ikke Herren. * Da skal de gribes af rædsel,
13:6 For Gud er med en retfærdig slægt. Gør blot den hjælpeløses planer til skamme, * Herren er dog hans tilflugt!
13:7 Gid Israels frelse må komme fra Zion! * Når Herren vender sit folks skæbne, skal Jakob juble og Israel glæde sig.
℣. Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
℟. Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
Ant. The Lord hath looked down from heaven upon the children of men.
|
Ant. Qui operátur iustítiam * requiéscet in monte sancto tuo, Dómine.
Psalmus 14 [2]
14:1 Dómine, quis habitábit in tabernáculo tuo? * aut quis requiéscet in monte sancto tuo?
14:2 Qui ingréditur sine mácula, * et operátur iustítiam:
14:3 Qui lóquitur veritátem in corde suo, * qui non egit dolum in lingua sua:
14:3 Nec fecit próximo suo malum, * et oppróbrium non accépit advérsus próximos suos.
14:4 Ad níhilum dedúctus est in conspéctu eius malígnus: * timéntes autem Dóminum gloríficat:
14:5 Qui iurat próximo suo, et non décipit, * qui pecúniam suam non dedit ad usúram, et múnera super innocéntem non accépit.
14:5 Qui facit hæc: * non movébitur in ætérnum.
℣. Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
℟. Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
Ant. Qui operátur iustítiam requiéscet in monte sancto tuo, Dómine.
|
Ant. He who worketh justice * may rest on thy holy mountain, O Lord.
Psalm 14 [2]
14:1 Herre, hvem kan være gæst i dit telt, * hvem kan bo på dit hellige bjerg?
14:2 Den, som vandrer retsindigt, * som øver retfærdighed
14:3 Og taler sandhed af hjertet; * den, som ikke løber med sladder,
14:3 Ikke skader sin næste * og ikke bringer skam over sin nærmeste;
14:4 Den, som foragter den forkastede * og ærer dem, der frygter Herren;
14:5 Som ikke bryder sin ed, selv om den skader ham selv; * den, som ikke låner penge ud mod renter og ikke lader sig bestikke i sager mod uskyldige.
14:5 Den, der overholder dette, * skal aldrig vakle.
℣. Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
℟. Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
Ant. He who worketh justice may rest on thy holy mountain, O Lord.
|
Ant. Inclína, Dómine, * aurem tuam mihi, et exáudi verba mea.
Psalmus 16 [3]
16:1 Exáudi, Dómine, iustítiam meam: * inténde deprecatiónem meam.
16:1 Áuribus pércipe oratiónem meam, * non in lábiis dolósis.
16:2 De vultu tuo iudícium meum pródeat: * óculi tui vídeant æquitátes.
16:3 Probásti cor meum, et visitásti nocte: * igne me examinásti, et non est invénta in me iníquitas.
16:4 Ut non loquátur os meum ópera hóminum: * propter verba labiórum tuórum ego custodívi vias duras.
16:5 Pérfice gressus meos in sémitis tuis: * ut non moveántur vestígia mea.
16:6 Ego clamávi, quóniam exaudísti me, Deus: * inclína aurem tuam mihi, et exáudi verba mea.
16:7 Mirífica misericórdias tuas, * qui salvos facis sperántes in te.
16:8 A resisténtibus déxteræ tuæ custódi me, * ut pupíllam óculi.
16:9 Sub umbra alárum tuárum prótege me: * a fácie impiórum qui me afflixérunt.
16:10 Inimíci mei ánimam meam circumdedérunt, ádipem suum conclusérunt: * os eórum locútum est supérbiam.
16:11 Proiciéntes me nunc circumdedérunt me: * óculos suos statuérunt declináre in terram.
16:12 Suscepérunt me sicut leo parátus ad prædam: * et sicut cátulus leónis hábitans in ábditis.
16:13 Exsúrge, Dómine, prǽveni eum, et supplánta eum: * éripe ánimam meam ab ímpio, frámeam tuam ab inimícis manus tuæ.
16:14 Dómine, a paucis de terra dívide eos in vita eórum: * de abscónditis tuis adimplétus est venter eórum.
16:14 Saturáti sunt fíliis: * et dimisérunt relíquias suas párvulis suis.
16:15 Ego autem in iustítia apparébo conspéctui tuo: * satiábor cum apparúerit glória tua.
℣. Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
℟. Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
Ant. Inclína, Dómine, aurem tuam mihi, et exáudi verba mea.
|
Ant. O Lord, incline * thy ear to me, and hear my voice, my Lord.
Psalm 16 [3]
16:1 Herre, hør en retfærdig sag! * Lyt til min klage,
16:1 Hør på min bøn * fra mine læber uden svig!
16:2 Fra dig skal min ret komme, * dine øjne iagttager retskaffenhed.
16:3 Prøv mit hjerte, se nøje efter om natten, * ransag mig, du finder intet skændigt hos mig!
16:4 Min mund forløber sig ikke. Hvad end mennesker gjorde, * vogtede jeg mig for voldsmandens veje ved dit ord.
16:5 Mine skridt styrede efter dine spor, * mine fødder vaklede ikke.
16:6 Jeg råber til dig, for du vil svare mig, Gud, * vend dit øre mod mig, hør mine ord,
16:7 Vis din underfulde troskab! * Med din højre hånd frelser du
16:8 Dem, der søger tilflugt for deres modstandere. * Vogt mig som din øjesten,
16:9 Skjul mig i dine vingers skygge * for de ugudelige, som øver vold mod mig,
16:10 For mine fjender, som i had omringer mig. De har lukket deres hjerte til med fedt, * med munden taler de store ord.
16:11 De opsporer mig, nu omringer de mig, * de har i sinde at kaste mig til jorden.
16:12 De ligner løven, der hungrer efter rov, * ungløven, der ligger i skjul.
16:13 Rejs dig, Herre, gå imod dem, tving dem i knæ, * red mit liv fra den ugudelige! Dit sværd skal dræbe dem, Herre, din hånd skal dræbe dem,
16:14 Før de når deres tilmålte livslængde. * Fyld deres bug med det, du har gemt til dem,
16:14 Lad deres børn mættes * og efterlade til deres småbørn, hvad de levner!
16:15 I retfærdighed skal jeg skue dit ansigt, * mættes ved synet af dig, når jeg vågner.
℣. Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
℟. Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
Ant. O Lord, incline thy ear to me, and hear my voice, my Lord.
|
Ant. Díligam te, * Dómine, virtus mea.
Psalmus 17(2-16) [4]
17:2 Díligam te, Dómine, fortitúdo mea: * Dóminus firmaméntum meum, et refúgium meum, et liberátor meus.
17:3 Deus meus adiútor meus, * et sperábo in eum.
17:3 Protéctor meus, et cornu salútis meæ, * et suscéptor meus.
17:4 Laudans invocábo Dóminum: * et ab inimícis meis salvus ero.
17:5 Circumdedérunt me dolóres mortis: * et torréntes iniquitátis conturbavérunt me.
17:6 Dolóres inférni circumdedérunt me: * præoccupavérunt me láquei mortis.
17:7 In tribulatióne mea invocávi Dóminum, * et ad Deum meum clamávi.
17:7 Et exaudívit de templo sancto suo vocem meam: * et clamor meus in conspéctu eius, introívit in aures eius.
17:8 Commóta est, et contrémuit terra: * fundaménta móntium conturbáta sunt, et commóta sunt, quóniam irátus est eis.
17:9 Ascéndit fumus in ira eius: et ignis a fácie eius exársit: * carbónes succénsi sunt ab eo.
17:10 Inclinávit cælos, et descéndit: * et calígo sub pédibus eius.
17:11 Et ascéndit super Chérubim, et volávit: * volávit super pennas ventórum.
17:12 Et pósuit ténebras latíbulum suum, in circúitu eius tabernáculum eius: * tenebrósa aqua in núbibus áëris.
17:13 Præ fulgóre in conspéctu eius nubes transiérunt, * grando et carbónes ignis.
17:14 Et intónuit de cælo Dóminus, et Altíssimus dedit vocem suam: * grando et carbónes ignis.
17:15 Et misit sagíttas suas, et dissipávit eos: * fúlgura multiplicávit, et conturbávit eos.
17:16 Et apparuérunt fontes aquárum, * et reveláta sunt fundaménta orbis terrárum:
17:16 Ab increpatióne tua, Dómine, * ab inspiratióne spíritus iræ tuæ.
℣. Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
℟. Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
Ant. Díligam te, Dómine, virtus mea.
|
Ant. I will love thee, * O Lord, who art my strength.
Psalm 17(2-16) [4]
17:2 Jeg elsker dig, Herre, min styrke; * Herren er min klippe, min borg, min befrier,
17:3 Min Gud, mit bjerg, * hvor jeg søger tilflugt,
17:3 Mit skjold, min frelses horn * og min fæstning.
17:4 Jeg råber til Herren, den lovpriste, * og bliver frelst fra mine fjender.
17:5 Dødens bånd omgav mig, * undergangens floder slog mig med rædsel.
17:6 Dødsrigets bånd snørede sig om mig, * dødens snarer truede mig.
17:7 I min nød råbte jeg til Herren, * jeg råbte til min Gud om hjælp.
17:7 Han hørte mig fra sit tempel, * mit råb nåede hans ører.
17:8 Da rystede og skælvede jorden, * bjergenes grundvolde rokkede, de rystedes, fordi han var vred.
17:9 Røg stod ud af hans næse, fortærende ild af hans mund, * gløder flammede op fra ham.
17:10 Han sænkede himlen og steg ned * med mørke skyer under sine fødder.
17:11 Han red på keruber og fløj, * fór frem på vindens vinger.
17:12 Han skjulte sig i mørket omkring ham, han dækkede sig * i regnsorte skymasser.
17:13 Fra lysskæret foran ham kom skyer frem * med hagl og glødende kul.
17:14 Herren tordnede i himlen, den Højeste løftede sin røst * med hagl og glødende kul.
17:15 Han sendte sine pile ud og spredte fjenderne, * han forfærdede dem med sine mange lyn.
17:16 Havets bund kom til syne, * og jordens grundvolde blottedes
17:16 Ved din trussel, Herre, * ved din fnysende vrede.
℣. Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
℟. Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
Ant. I will love thee, O Lord, who art my strength.
|
Ant. Retríbuet mihi Dóminus * secúndum iustítiam meam.
Psalmus 17(17-35) [5]
17:17 Misit de summo, et accépit me: * et assúmpsit me de aquis multis.
17:18 Erípuit me de inimícis meis fortíssimis, et ab his qui odérunt me: * quóniam confortáti sunt super me.
17:19 Prævenérunt me in die afflictiónis meæ: * et factus est Dóminus protéctor meus.
17:20 Et edúxit me in latitúdinem: * salvum me fecit, quóniam vóluit me.
17:21 Et retríbuet mihi Dóminus secúndum iustítiam meam: * et secúndum puritátem mánuum meárum retríbuet mihi:
17:22 Quia custodívi vias Dómini, * nec ímpie gessi a Deo meo.
17:23 Quóniam ómnia iudícia eius in conspéctu meo: * et iustítias eius non répuli a me.
17:24 Et ero immaculátus cum eo: * et observábo me ab iniquitáte mea.
17:25 Et retríbuet mihi Dóminus secúndum iustítiam meam: * et secúndum puritátem mánuum meárum in conspéctu oculórum eius.
17:26 Cum sancto sanctus eris, * et cum viro innocénte ínnocens eris:
17:27 Et cum elécto eléctus eris: * et cum pervérso pervertéris.
17:28 Quóniam tu pópulum húmilem salvum fácies: * et óculos superbórum humiliábis.
17:29 Quóniam tu illúminas lucérnam meam, Dómine: * Deus meus, illúmina ténebras meas.
17:30 Quóniam in te erípiar a tentatióne, * et in Deo meo transgrédiar murum.
17:31 Deus meus, impollúta via eius: elóquia Dómini igne examináta: * protéctor est ómnium sperántium in se.
17:32 Quóniam quis Deus præter Dóminum? * aut quis Deus præter Deum nostrum?
17:33 Deus, qui præcínxit me virtúte: * et pósuit immaculátam viam meam.
17:34 Qui perfécit pedes meos tamquam cervórum, * et super excélsa státuens me.
17:35 Qui docet manus meas ad prǽlium: * et posuísti, ut arcum ǽreum, brácchia mea.
℣. Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
℟. Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
Ant. Retríbuet mihi Dóminus secúndum iustítiam meam.
|
Ant. The Lord will reward me * according to my justice.
Psalm 17(17-35) [5]
17:17 Han rakte ud fra det høje og greb mig, * han trak mig op af de vældige vande.
17:18 Han reddede mig fra min mægtige fjende, fra dem, som hader mig, * de var mig for stærke.
17:19 De truede mig på min ulykkes dag, * men Herren var min støtte.
17:20 Han førte mig ud i det åbne land, * han befriede mig, for han holder af mig.
17:21 Herren lønnede mig for min retfærdighed, * han gengældte mig mine hænders renhed.
17:22 For jeg har fulgt Herrens veje * og ikke forbrudt mig mod min Gud.
17:23 Alle hans bud har jeg for øje, * hans love har jeg ikke tilsidesat.
17:24 Jeg er retskaffen i hans øjne, * og jeg tager mig i agt for synd.
17:25 Herren gengældte mig min retfærdighed, * mine hænders renhed har han for øje.
17:26 Du er trofast mod den trofaste, * retsindig mod den retsindige mand.
17:27 Du er oprigtig mod den oprigtige, * men over for den falske forstiller du dig.
17:28 Du frelser de hjælpeløse, * du ydmyger de hovmodiges blik.
17:29 Du lader min lampe lyse, Herre, * min Gud spreder lys i mit mørke.
17:30 Ved din hjælp stormer jeg volde, * ved min Guds hjælp springer jeg over mure.
17:31 Guds vej er fuldkommen, Herrens ord er lutret, * han er skjold for alle, der søger tilflugt hos ham.
17:32 Hvem er Gud om ikke Herren? * Hvem er klippe om ikke vor Gud?
17:33 Gud er den, der væbner mig med styrke * og gør min vej fuldkommen.
17:34 Han gør min fod let som hindens * og giver mig fodfæste på højderne.
17:35 Han opøver mine hænder til krig * og mine arme til at spænde kobberbuen.
℣. Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
℟. Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
Ant. The Lord will reward me according to my justice.
|
Ant. Vivit Dóminus * et benedíctus Deus salútis meæ.
Psalmus 17(36-51) [6]
17:36 Et dedísti mihi protectiónem salútis tuæ: * et déxtera tua suscépit me:
17:36 Et disciplína tua corréxit me in finem: * et disciplína tua ipsa me docébit.
17:37 Dilatásti gressus meos subtus me: * et non sunt infirmáta vestígia mea:
17:38 Pérsequar inimícos meos et comprehéndam illos: * et non convértar, donec defíciant.
17:39 Confríngam illos, nec póterunt stare: * cadent subtus pedes meos.
17:40 Et præcinxísti me virtúte ad bellum: * et supplantásti insurgéntes in me subtus me.
17:41 Et inimícos meos dedísti mihi dorsum, * et odiéntes me disperdidísti.
17:42 Clamavérunt, nec erat qui salvos fáceret ad Dóminum: * nec exaudívit eos.
17:43 Et commínuam illos, ut púlverem ante fáciem venti: * ut lutum plateárum delébo eos.
17:44 Erípies me de contradictiónibus pópuli: * constítues me in caput géntium.
17:45 Pópulus quem non cognóvi servívit mihi: * in audítu auris obedívit mihi.
17:46 Fílii aliéni mentíti sunt mihi, * fílii aliéni inveteráti sunt, et claudicavérunt a sémitis suis.
17:47 Vivit Dóminus, et benedíctus Deus meus: * et exaltétur Deus salútis meæ.
17:48 Deus, qui das vindíctas mihi, et subdis pópulos sub me: * liberátor meus de inimícis meis iracúndis.
17:49 Et ab insurgéntibus in me exaltábis me: * a viro iníquo erípies me.
17:50 Proptérea confitébor tibi in natiónibus, Dómine: * et nómini tuo psalmum dicam.
17:51 Magníficans salútes Regis eius, et fáciens misericórdiam Christo suo David: * et sémini eius usque in sǽculum.
℣. Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
℟. Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
Ant. Vivit Dóminus et benedíctus Deus salútis meæ.
|
Ant. The Lord liveth, * and blessed be my God, my salvation.
Psalm 17(36-51) [6]
17:36 Du giver mig din frelse som skjold, * din højre hånd støtter mig,
17:36 Din hjælp * giver mig styrke.
17:37 Du skaffer plads for mine skridt, * og mine ankler giver ikke efter.
17:38 Jeg sætter efter mine fjender og når dem, * jeg vender ikke om, før de er tilintetgjort.
17:39 Jeg knuser dem, så de ikke kan rejse sig, * de ligger faldne under mine fødder.
17:40 Du væbner mig med styrke til krig, * du tvinger mine modstandere i knæ.
17:41 Mine fjender slår du på flugt, * og jeg gør det af med mine modstandere.
17:42 De råber om hjælp, men ingen hjælper, de råber til Herren, * men han svarer dem ikke.
17:43 Jeg knuser dem til støv for vinden, * jeg kaster dem ud som gadeskarn.
17:44 Du redder mig, når folkene strides, * du gør mig til folkeslagenes hersker,
17:45 Et folk, jeg ikke kender, skal tjene mig. * Ved rygtet om mig må de adlyde,
17:46 Fremmede skal krybe for mig, * de fremmede giver op og kommer skælvende frem fra deres skjul.
17:47 Herren lever! Lovet være min klippe! * Min frelses Gud er ophøjet.
17:48 Gud er den, der giver mig hævn og lægger folkene under mig; * du udfrier mig fra mine fjender,
17:49 Ja, du løfter mig op fra mine modstandere * og redder mig fra voldsmænd.
17:50 Derfor vil jeg prise dig blandt folkene, Herre, * jeg vil lovsynge dit navn.
17:51 Han giver sin konge store sejre og viser troskab mod sin salvede, mod David * og hans slægt til evig tid.
℣. Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
℟. Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
Ant. The Lord liveth, and blessed be my God, my salvation.
|
Ant. Exáudiat te * Dóminus in die tribulatiónis. ‡
Psalmus 19 [7]
19:2 Exáudiat te Dóminus in die tribulatiónis: * ‡ prótegat te nomen Dei Iacob.
19:3 Mittat tibi auxílium de sancto: * et de Sion tueátur te.
19:4 Memor sit omnis sacrifícii tui: * et holocáustum tuum pingue fiat.
19:5 Tríbuat tibi secúndum cor tuum: * et omne consílium tuum confírmet.
19:6 Lætábimur in salutári tuo: * et in nómine Dei nostri magnificábimur.
19:7 Ímpleat Dóminus omnes petitiónes tuas: * nunc cognóvi quóniam salvum fecit Dóminus Christum suum.
19:7 Exáudiet illum de cælo sancto suo: * in potentátibus salus déxteræ eius.
19:8 Hi in cúrribus, et hi in equis: * nos autem in nómine Dómini, Dei nostri invocábimus.
19:9 Ipsi obligáti sunt, et cecidérunt: * nos autem surréximus et erécti sumus.
19:10 Dómine, salvum fac regem: * et exáudi nos in die, qua invocavérimus te.
℣. Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
℟. Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
Ant. Exáudiat te Dóminus in die tribulatiónis.
|
Ant. May the Lord hear * thee in the day of tribulation.
Psalm 19 [7]
19:2 Måtte Herren svare dig på nødens dag, * Jakobs Guds navn beskytte dig.
19:3 Måtte han sende dig hjælp fra helligdommen * og støtte dig fra Zion.
19:4 Måtte han huske dig for alle dine afgrødeofre * og tage imod dit brændoffer.
19:5 Måtte han give dig, hvad dit hjerte ønsker, * og lade alle dine planer lykkes.
19:6 Da vil vi juble over din frelse * og løfte banneret i vor Guds navn.
19:7 Måtte Herren opfylde alle dine ønsker. * Nu ved jeg, at Herren frelser sin salvede,
19:7 Han svarer ham fra sin hellige himmel * med sin højre hånds frelsende gerninger.
19:8 Andre påkalder vogne og heste, * men vi påkalder Herren vor Guds navn.
19:9 De andre synker i knæ og falder, * men vi rejser os og holder stand.
19:10 Herre, frels kongen! * Svar os, den dag vi råber!
℣. Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
℟. Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
Ant. May the Lord hear thee in the day of tribulation.
|
Ant. Dómine, * in virtúte tua lætábitur rex. ‡
Psalmus 20 [8]
20:2 Dómine, in virtúte tua lætábitur rex: * ‡ et super salutáre tuum exsultábit veheménter.
20:3 Desidérium cordis eius tribuísti ei: * et voluntáte labiórum eius non fraudásti eum.
20:4 Quóniam prævenísti eum in benedictiónibus dulcédinis: * posuísti in cápite eius corónam de lápide pretióso.
20:5 Vitam pétiit a te: * et tribuísti ei longitúdinem diérum in sǽculum, et in sǽculum sǽculi.
20:6 Magna est glória eius in salutári tuo: * glóriam et magnum decórem impónes super eum.
20:7 Quóniam dabis eum in benedictiónem in sǽculum sǽculi: * lætificábis eum in gáudio cum vultu tuo.
20:8 Quóniam rex sperat in Dómino: * et in misericórdia Altíssimi non commovébitur.
20:9 Inveniátur manus tua ómnibus inimícis tuis: * déxtera tua invéniat omnes, qui te odérunt.
20:10 Pones eos ut clíbanum ignis in témpore vultus tui: * Dóminus in ira sua conturbábit eos, et devorábit eos ignis.
20:11 Fructum eórum de terra perdes: * et semen eórum a fíliis hóminum.
20:12 Quóniam declinavérunt in te mala: * cogitavérunt consília, quæ non potuérunt stabilíre.
20:13 Quóniam pones eos dorsum: * in relíquiis tuis præparábis vultum eórum.
20:14 Exaltáre, Dómine, in virtúte tua: * cantábimus et psallémus virtútes tuas.
℣. Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
℟. Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
Ant. Dómine, in virtúte tua lætábitur rex.
|
Ant. The king rejoices * in Thy strength, O Lord.
Psalm 20 [8]
20:2 Herre, over din styrke glæder kongen sig, * højt jubler han over din frelse.
20:3 Hvad hans hjerte ønsker, giver du ham, * hvad hans læber beder om, nægter du ham ikke.
20:4 Du kommer ham i møde med rige gaver, * du sætter en krone af guld på hans hoved.
20:5 Han bad dig om liv, * og du gav ham det, en evig række af dage.
20:6 Stor er hans ære, når du frelser ham, * du udruster ham med højhed og pragt.
20:7 Du gør ham til evig velsignelse, * du fylder ham med glæde for dit ansigt.
20:8 Kongen stoler på Herren, * han vakler ikke, for den Højeste er trofast.
20:9 Din hånd skal nå alle dine fjender, * din højre skal nå dine modstandere.
20:10 Du gør dem til en brændende ovn, * når du viser dig, Herre. Han opsluger dem i sin vrede, og ilden fortærer dem.
20:11 Du udrydder deres afkom fra landet, * og deres efterkommere blandt menneskene,
20:12 For de har planlagt ondt imod dig, * de spandt rænker, men formåede intet.
20:13 For du slår dem på flugt, * med din bue sigter du på dem.
20:14 Herre, rejs dig i din styrke, * vi vil prise din vælde med sang og spil.
℣. Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
℟. Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
Ant. The king rejoices in Thy strength, O Lord.
|
Ant. Exaltábo te, * Dómine, quóniam suscepísti me. ‡
Psalmus 29 [9]
29:2 Exaltábo te, Dómine, quóniam suscepísti me: * ‡ nec delectásti inimícos meos super me.
29:3 Dómine, Deus meus, clamávi ad te, * et sanásti me.
29:4 Dómine, eduxísti ab inférno ánimam meam: * salvásti me a descendéntibus in lacum.
29:5 Psállite Dómino, sancti eius: * et confitémini memóriæ sanctitátis eius.
29:6 Quóniam ira in indignatióne eius: * et vita in voluntáte eius.
29:6 Ad vésperum demorábitur fletus: * et ad matutínum lætítia.
29:7 Ego autem dixi in abundántia mea: * Non movébor in ætérnum.
29:8 Dómine, in voluntáte tua, * præstitísti decóri meo virtútem.
29:8 Avertísti fáciem tuam a me, * et factus sum conturbátus.
29:9 Ad te, Dómine, clamábo: * et ad Deum meum deprecábor.
29:10 Quæ utílitas in sánguine meo, * dum descéndo in corruptiónem?
29:10 Numquid confitébitur tibi pulvis, * aut annuntiábit veritátem tuam?
29:11 Audívit Dóminus, et misértus est mei: * Dóminus factus est adiútor meus.
29:12 Convertísti planctum meum in gáudium mihi: * conscidísti saccum meum, et circumdedísti me lætítia:
29:13 Ut cantet tibi glória mea, et non compúngar: * Dómine, Deus meus, in ætérnum confitébor tibi.
℣. Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
℟. Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
Ant. Exaltábo te, Dómine, quóniam suscepísti me.
|
Ant. I will extol thee, * O Lord, for thou hast upheld me.
Psalm 29 [9]
29:2 Herre, jeg priser dig, for du har trukket mig op fra dybet; * du lod ikke mine fjender glæde sig over mig.
29:3 Herre min Gud, jeg råbte til dig om hjælp, * og du helbredte mig.
29:4 Herre, du løftede mig op fra dødsriget, * du lod mig leve, jeg gik ikke i graven.
29:5 Lovsyng Herren, I hans fromme, * tak hans hellige navn!
29:6 For hans vrede varer et øjeblik, * hans nåde hele livet;
29:6 Om aftenen slår gråden sig ned, * om morgenen er der jubel.
29:7 Jeg sagde i min tryghed: * Jeg skal aldrig vakle.
29:8 Herre, i din nåde * gjorde du mit bjerg til en fæstning;
29:8 Men du skjulte dit ansigt, * og jeg blev grebet af rædsel.
29:9 Til dig, Herre, råbte jeg, * jeg bad Herren om nåde:
29:10 Hvad vinder du ved mit blod, * når jeg går i graven?
29:10 Kan støvet takke dig * og fortælle om din trofasthed?
29:11 Hør mig, Herre, og vær mig nådig, * Herre, kom mig til hjælp!
29:12 Du forvandlede min klage til dans, * du tog min sørgedragt af mig og klædte mig i glæde.
29:13 Derfor vil jeg lovsynge dig uden ophør; * Herre min Gud, for evigt vil jeg takke dig.
℣. Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
℟. Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
Ant. I will extol thee, O Lord, for thou hast upheld me.
|
℣. Psállite Dómino sancti eius.
℟. Et confitémini memóriæ sanctitátis eius.
|
℣. Sing to the Lord, O ye his saints.
℟. And give praise to the memory of his holiness.
|
Pater noster, qui es in cælis, sanctificétur nomen tuum: advéniat regnum tuum: fiat volúntas tua, sicut in cælo et in terra. Panem nostrum cotidiánum da nobis hódie: et dimítte nobis débita nostra, sicut et nos dimíttimus debitóribus nostris:
℣. Et ne nos indúcas in tentatiónem:
℟. Sed líbera nos a malo.
Absolutio. Exáudi, Dómine Iesu Christe, preces servórum tuórum, et miserére nobis: Qui cum Patre et Spíritu Sancto vivis et regnas in sǽcula sæculórum. Amen.
|
Fader vor, du som er i himlene, Helliget vorde dit navn. Komme dit rige. Ske din vilje som i himlen, således også på jorden. Giv os i dag vort daglige brød. Og forlad os vor skyld, som også vi forlader vore skyldnere.
℣. Og led os ikke i fristelse:
℟. Men fri os fra det onde.
Absolution. Herre Jesus Kristus, hør nådigt dine tjeneres bøn, og forbarm dig over os, Du som lever og råder med Faderen og Helligånden, fra evighed til evighed. Amen.
|
℣. Iube, domne, benedícere.
Benedictio. Ille nos benedícat, qui sine fine vivit et regnat. Amen.
Lectio 1
De libro tértio Regum
3 Reg 10:1-3
1 Sed et regína Saba audíta fama Salomónis in nómine Dómini, venit tentáre eum in ænigmátibus.
2 Et ingréssa Ierúsalem multo cum comitátu et divítiis, camélis portántibus arómata, et aurum infinítum nimis, et gemmas pretiósas, venit ad regem Salomónem, et locúta est ei univérsa quæ habébat in corde suo.
3 Et dócuit eam Sálomon ómnia verba quæ proposúerat; non fuit sermo qui regem posset latére, et non respondéret ei.
℣. Tu autem, Dómine, miserére nostri.
℟. Deo grátias.
℟. Recordáre, Dómine, testaménti tui, et dic Angelo percutiénti: Cesset iam manus tua,
* Ut non desolétur terra, et ne perdas omnem ánimam vivam.
℣. Ego sum qui peccávi, ego qui iníque egi: isti qui oves sunt, quid fecérunt? Avertátur, óbsecro, furor tuus, Dómine, a pópulo tuo.
℟. Ut non desolétur terra, et ne perdas omnem ánimam vivam.
|
℣. Herre, giv din velsignelse.
Benediction. Han der lever og råder i evighed velsigne os. Amen.
Reading 1
Lesson from the first book of Kings
1 Kgs 10:1-3
1 And the queen of Saba, having; heard of the fame of Solomon in the name of the Lord, came to try him with hard questions.
2 And entering into Jerusalem with a great train, and riches, and camels that carried spices, and an immense quantity of gold, and precious stones, she came to king Solomon, and spoke to him all that she had in her heart.
3 And Solomon informed her of all the things she proposed to him: there was not any word the king was ignorant of, and which he could not answer her
℣. Nu, Herre, hav du medynk med os.
℟. Gud ske tak og lov.
℟. Remember, O Lord, thy covenant, and say unto the destroying Angel: Stay now thine hand;
* That the land be not utterly laid waste, and that thou destroy not every living soul.
℣. Even I it is that have sinned, and done evil indeed; but these sheep, what have they done? Let thine anger, I pray thee, O Lord, be turned away from thy people.
℟. That the land be not utterly laid waste, and that Thou destroy not every living soul.
|
℣. Iube, domne, benedícere.
Benedictio. Cuius festum cólimus, ipse intercédat pro nobis ad Dóminum. Amen.
Lectio 2
3 Reg 10:4-7
4 Videns autem regína Saba omnem sapiéntiam Salomónis et domum quam ædificáverat,
5 Et cibos mensæ eius, et habitácula servórum, et órdines ministrántium, vestésque eórum, et pincérnas, et holocáusta quæ offerébat in domo Dómini, non habébat ultra spíritum;
6 Dixítque ad regem: Verus est sermo, quem audívi in terra mea
7 Super sermónibus tuis, et super sapiéntia tua: et non credébam narrántibus mihi, donec ipsa veni, et vidi óculis meis, et probávi quod média pars mihi nuntiáta non fúerit. Maior est sapiéntia et ópera tua, quam rumor quem audívi.
3 Reg 10:8-11
8 Beáti viri tui, et beáti servi tui, qui stant coram te semper et áudiunt sapiéntiam tuam.
9 Sit Dóminus Deus tuus benedíctus, cui complacuísti, et pósuit te super thronum Israël, eo quod diléxerit Dóminus Israël in sempitérnum, et constítuit te regem ut fáceres iudícium et iustítiam.
10 Dedit ergo regi centum vigínti talénta auri, et arómata multa nimis, et gemmas pretiósas. Non sunt alláta ultra arómata tam multa, quam ea quæ dedit regína Saba regi Salomóni.
11 Sed et classis Hiram, quæ portábat aurum de Ophir, áttulit ex Ophir ligna thyína multa nimis, et gemmas pretiósas.
℣. Tu autem, Dómine, miserére nostri.
℟. Deo grátias.
℟. Audi, Dómine, hymnum et oratiónem, quam servus tuus orat coram te hódie, ut sint óculi tui apérti, et aures tuæ inténtæ,
* Super domum istam die ac nocte.
℣. Réspice, Dómine, de sanctuário tuo, et de excélso cælórum habitáculo.
℟. Super domum istam die ac nocte.
℣. Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
℟. Super domum istam die ac nocte.
|
℣. Herre, giv din velsignelse.
Benediction. Han, hvis højtid vi fejrer, må han gå i forbøn for os hos Herren. Amen.
Reading 2
1 Kgs 10:4-7
4 And when the queen of Saba saw all the wisdom of Solomon, and the house which he had built,
5 And the meat of his table, and the apartments of his servants, and the order of his ministers, and their apparel, and the cupbearers, and the holocausts, which he offered in the house of the Lord: she had no longer any spirit in her,
6 And she said to the king: The report is true, which I heard in my own country,
7 Concerning thy words, and concerning thy wisdom. And I did not believe them that told me, till I came myself, and saw with my own eyes, and have found that the half hath not been told me: thy wisdom and thy works, exceed the fame which I heard.
1 Kgs 10:8-11
8 Blessed are thy men, and blessed are thy servants, who stand before thee always, and hear thy wisdom.
9 Blessed be the Lord thy God, whom thou hast pleased, and who hath set thee upon the throne of Israel, because the Lord hath loved Israel for ever, and hath appointed thee king, to do judgment and justice.
10 And she gave the king a hundred and twenty talents of gold, and of spices a very great store, and precious stones: there was brought no more such abundance of spices as these which the queen of Saba gave to king Solomon.
11 (The navy also of Hiram, which brought gold from Ophir, brought from Ophir great plenty of thyine trees, and precious stones.
℣. Nu, Herre, hav du medynk med os.
℟. Gud ske tak og lov.
℟. Hearken, O Lord, unto the cry and to the prayer which thy servant prayeth before thee today, that thine eyes may be open and thine ears attend;
* Toward this house day and night.
℣. Look down from thine high and holy place, O Lord, even from heaven thy dwelling.
℟. Toward this house, day and night.
℣. Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
℟. Toward this house, day and night.
|
℣. Iube, domne, benedícere.
Benedictio. Ad societátem cívium supernórum perdúcat nos Rex Angelórum. Amen.
Lectio 3
Vincéntius a Paulo, Pódii in Aquitánia natus, iam a púero exímiam in páuperes caritátem præ se tulit. A custódia patérni gregis ad lítteras evocátus, et dein sacerdótio initiátus, in Turcas íncidit, qui captívum in Africam abduxérunt; unde cum hero, ad fidem Christi redúcto, se erípuit et in Gálliam revérsus est. In parœ́ciis sibi commíssis et dein in trirémibus animárum salúti sédulo incúbuit. Moniálibus Visitatiónis per annos círciter quadragínta máxima prudéntia prǽfuit. Evangelizándis paupéribus, præsértim rurícolis, ad decrépitam usque ætátem indeféssus incúbuit, eíque apostólico óperi tum se, tum alúmnos congregatiónis, quam sub nómine Presbyterórum sæculárium Missiónis instítuit, perpétuo voto a sancta Sede confirmáto obstrínxit. Plúrima ad perquiréndos et sublevándos míseros et ad sequióris sexus educatiónem sodalítia fundávit. Córporis demum afflictatióne, labóribus senióque attrítus, anno salútis millésimo sexcentésimo sexagésimo plácide obdormívit in Dómino. Eum miráculis clarum Clemens duodécimus inter Sanctos rétulit, et Leo décimus tértius ómnium societátum caritátis, in toto cathólico orbe exsisténtium et ab eo quomodocúmque promanántium, peculiárem apud Deum patrónum declarávit et constítuit.
℣. Tu autem, Dómine, miserére nostri.
℟. Deo grátias.
Te Deum
Te Deum laudámus: * te Dóminum confitémur.
Te ætérnum Patrem * omnis terra venerátur.
Tibi omnes Ángeli, * tibi Cæli, et univérsæ Potestátes:
Tibi Chérubim et Séraphim * incessábili voce proclámant:
Fit reverentia Sanctus, Sanctus, Sanctus * Dóminus Deus Sábaoth.
Pleni sunt cæli et terra * maiestátis glóriæ tuæ.
Te gloriósus * Apostolórum chorus,
Te Prophetárum * laudábilis númerus,
Te Mártyrum candidátus * laudat exércitus.
Te per orbem terrárum * sancta confitétur Ecclésia,
Patrem * imménsæ maiestátis;
Venerándum tuum verum * et únicum Fílium;
Sanctum quoque * Paráclitum Spíritum.
Tu Rex glóriæ, * Christe.
Tu Patris * sempitérnus es Fílius.
Fit reverentia Tu, ad liberándum susceptúrus hóminem: * non horruísti Vírginis úterum.
Tu, devícto mortis acúleo, * aperuísti credéntibus regna cælórum.
Tu ad déxteram Dei sedes, * in glória Patris.
Iudex créderis * esse ventúrus.
Sequens versus dicitur flexis genibus
Te ergo quǽsumus, tuis fámulis súbveni, * quos pretióso sánguine redemísti.
Ætérna fac cum Sanctis tuis * in glória numerári.
Salvum fac pópulum tuum, Dómine, * et bénedic hereditáti tuæ.
Et rege eos, * et extólle illos usque in ætérnum.
Per síngulos dies * benedícimus te.
Fit reverentia, secundum consuetudinem Et laudámus nomen tuum in sǽculum, * et in sǽculum sǽculi.
Dignáre, Dómine, die isto * sine peccáto nos custodíre.
Miserére nostri, Dómine, * miserére nostri.
Fiat misericórdia tua, Dómine, super nos, * quemádmodum sperávimus in te.
In te, Dómine, sperávi: * non confúndar in ætérnum.
|
℣. Herre, giv din velsignelse.
Benediction. Til de hellige borgere os bringe, du Konge af Engle. Amen.
Reading 3
From his very boyhood, Vincent de Paul, born at Puy in Gascony, was remarkable for his great charity toward the poor. Called from the care of his father's flock to the study of letters and then ordained to the priesthood, he fell into the hands of the Turks, who took him captive into Africa. With his master, an apostate whom he had won back to the faith of Christ, he escaped and went back to France. In the parishes entrusted to him and then as chaplain of the galleys, he zealously undertook the work of the salvation of souls. As director of the Visitation nuns for about forty years, he governed them most wisely. Even in his old age, he worked untiringly for the evangelization of the poor, especially of those who lived in the country. He had founded a Congregation under the name of the Secular Priests of the Missions, and he bound them to this apostolic work by a perpetual vow confirmed by the Holy See. He established many associations for seeking out and aiding the unfortunate and for the education of girls. At length, worn out by bodily mortification, labours and old age, he peacefully fell asleep in the Lord in the year of salvation 1660. Famous for his miracles, he was placed among the Saints by Clement XII, and Leo XIII declared and appointed him the special heavenly patron of all charitable associations in the whole Catholic world which trace their origin in some way to him.
℣. Nu, Herre, hav du medynk med os.
℟. Gud ske tak og lov.
Te Deum
Dig lover vi, Gud! * Dig priser vi som vor Herre!
Evig Fader, * al skabning hylder dit navn!
Dig priser englenes talløse skare, * Himlens og jordens mægtige ånder,
Keruber, Serafer * råber til dig i endeløs jubel:
bøj hovedet Hellig, hellig, hellig * Herre Gud over englenes hære;
Himmel og jord stråler * af din herligheds Majestæt.
Dig lover * apostlenes hellige kor.
Dig hylder * profeternes ærværdige skare.
Dig priser * martyrernes hvidklædte flok.
Udover hele jorden forkynder * vor hellige Kirke dit navn,
Uendelig ophøjede * Fader,
Med Kristus, din sande * og eneste Søn;
Og Helligånden, * vor trøster og talsmand.
Kristus, * du herlige konge!
Gud Faders * evige Søn.
Under det følgende vers laver alle en dyb bøjning: Ydmygt blev du os mennesker lig, * du tøvede ikke ved en Jomfrus skød.
Ved dig har døden mistet sin brod, * og Himlen blev blev åbnet for dem, der tror.
Nu sidder du ved Guds højre side, * i Faderens herlighed.
Vi ved du skal komme * for at være vor Dommer.
Knæl under det følgende vers
Kom os da nådig til hjælp, * os, som du frelste ved dit eget blod.
Lad os synge din pris i de saliges kor, * en evig jublende lovsang.
Herre, frels dit folk, * og velsign din ejendom,
Vogt dem, * og tag dig af dem til evig tid.
Dag ud og dag in * velsigner vi dig
Jvf. lokal brug, bøj hovedet. Og slægt efter slægt * højlover dit hellige navn.
Bevar os nådigst, Herre, * på denne dag fra enhver synd.
Herre, forbarm dig over os, * forbarm dig over os.
Lad din barmhjertighed, Herre, være over os, * for vi har stolet på dig,
Herre, hos dig søger jeg tilflugt, * lad mig ikke for evigt blive til skamme,
|
Reliqua omittuntur, nisi Laudes separandæ sint.
|
Spring resten over, medmindre du beder Lauds separat.
|
Oratio {ex Proprio Sanctorum}
℣. Dómine, exáudi oratiónem meam.
℟. Et clamor meus ad te véniat.
Orémus.
Deus, qui, ad evangelizándum paupéribus et ecclesiástici órdinis decórem promovéndum, beátum Vincéntium apostólica virtúte roborásti: præsta, quǽsumus; ut, cuius pia mérita venerámur, virtútum quoque instruámur exémplis.
Per Dóminum nostrum Iesum Christum, Fílium tuum: qui tecum vivit et regnat in unitáte Spíritus Sancti, Deus, per ómnia sǽcula sæculórum.
℟. Amen.
|
Prayer {from the Proper of Saints}
℣. Herre, hør min bøn.
℟. Og lad mit råb nå til dig.
Let us pray.
O God, Who didst make blessed Vincent strong with the strength of an Apostle, to preach the Gospel to the poor, and to adorn the clergy of thy Church, grant, we beseech thee, that we who worshipfully recall his godly and worthy conversation, may also order our own goings upon the mighty example of his good life.
Ved vor Herre Jesus Kristus, din Søn, som lever og råder med dig i Helligåndens enhed, Gud, fra evighed til evighed.
℟. Amen.
|
Conclusio
℣. Dómine, exáudi oratiónem meam.
℟. Et clamor meus ad te véniat.
℣. Benedicámus Dómino.
℟. Deo grátias.
℣. Fidélium ánimæ per misericórdiam Dei requiéscant in pace.
℟. Amen.
|
Conclusion
℣. Herre, hør min bøn.
℟. Og lad mit råb nå til dig.
℣. Lad os lovprise Herren.
℟. Gud ske tak og lov.
℣. Må de troendes sjæle, ved Guds nåde, hvile i fred.
℟. Amen.
|
Incipit
℣. Deus ✠ in adiutórium meum inténde.
℟. Dómine, ad adiuvándum me festína.
Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
Allelúia.
|
Start
℣. Gud, min Gud, ✠ send mig din hjælp til ret at bede;
℟. Herre, il mig til hjælp i bønnen.
Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
Halleluja.
|
Psalmi {Psalmi & antiphonæ ex Psalterio secundum diem}
Ant. Iubiláte * Deo in voce exsultatiónis.
Psalmus 46 [1]
46:2 Omnes gentes, pláudite mánibus: * iubiláte Deo in voce exsultatiónis.
46:3 Quóniam Dóminus excélsus, terríbilis: * Rex magnus super omnem terram.
46:4 Subiécit pópulos nobis: * et gentes sub pédibus nostris.
46:5 Elégit nobis hereditátem suam: * spéciem Iacob, quam diléxit.
46:6 Ascéndit Deus in iúbilo: * et Dóminus in voce tubæ.
46:7 Psállite Deo nostro, psállite: * psállite Regi nostro, psállite.
46:8 Quóniam Rex omnis terræ Deus: * psállite sapiénter.
46:9 Regnábit Deus super gentes: * Deus sedet super sedem sanctam suam.
46:10 Príncipes populórum congregáti sunt cum Deo Ábraham: * quóniam dii fortes terræ veheménter eleváti sunt.
℣. Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
℟. Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
Ant. Iubiláte Deo in voce exsultatiónis.
|
Psalms {Psalms & antiphons from the Psalter for the day of the week}
Ant. All ye nations * shout unto God with the voice of joy.
Psalm 46 [1]
46:2 Alle folkeslag, klap i hænderne, * bryd ud i jubelråb for Gud!
46:3 For Herren, den Højeste, er frygtindgydende, * en mægtig konge over hele jorden.
46:4 Han lægger folkene under os, * folkeslagene under vore fødder.
46:5 Han udvælger vort land til os, * Jakobs stolthed, som han elsker.
46:6 Gud drager op under jubelråb, * Herren drager op til hornets klang.
46:7 Syng for Gud, syng! * Syng for vor konge, syng!
46:8 For Gud er hele jordens konge, * syng hyldestsang!
46:9 Gud er konge over folkene, * Gud sidder på sin hellige trone.
46:10 Folkenes fyrster er samlet med Abrahams Guds folk, * for jordens skjolde tilhører Gud. Højt er han ophøjet.
℣. Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
℟. Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
Ant. All ye nations shout unto God with the voice of joy.
|
Ant. Inténde * voci oratiónis meæ, Rex meus et Deus meus.
Psalmus 5 [2]
5:2 Verba mea áuribus pércipe, Dómine, * intéllege clamórem meum.
5:3 Inténde voci oratiónis meæ, * Rex meus et Deus meus.
5:4 Quóniam ad te orábo: * Dómine, mane exáudies vocem meam.
5:5 Mane astábo tibi et vidébo: * quóniam non Deus volens iniquitátem tu es.
5:6 Neque habitábit iuxta te malígnus: * neque permanébunt iniústi ante óculos tuos.
5:7 Odísti omnes, qui operántur iniquitátem: * perdes omnes, qui loquúntur mendácium.
5:7 Virum sánguinum et dolósum abominábitur Dóminus: * ego autem in multitúdine misericórdiæ tuæ.
5:8 Introíbo in domum tuam: * adorábo ad templum sanctum tuum in timóre tuo.
5:9 Dómine, deduc me in iustítia tua: * propter inimícos meos dírige in conspéctu tuo viam meam.
5:10 Quóniam non est in ore eórum véritas: * cor eórum vanum est.
5:11 Sepúlcrum patens est guttur eórum, linguis suis dolóse agébant, * iúdica illos, Deus.
5:11 Décidant a cogitatiónibus suis, secúndum multitúdinem impietátum eórum expélle eos, * quóniam irritavérunt te, Dómine.
5:12 Et læténtur omnes, qui sperant in te, * in ætérnum exsultábunt: et habitábis in eis.
5:12 Et gloriabúntur in te omnes, qui díligunt nomen tuum, * quóniam tu benedíces iusto.
5:13 Dómine, ut scuto bonæ voluntátis tuæ * coronásti nos.
℣. Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
℟. Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
Ant. Inténde voci oratiónis meæ, Rex meus et Deus meus.
|
Ant. Hearken to the voice * of my prayer, O my King and my God.
Psalm 5 [2]
5:2 Herre, lyt til mine ord, * læg mærke til min stønnen!
5:3 Hør mit råb om hjælp, * min konge og min Gud!
5:4 Jeg beder til dig. * Herre, om morgenen hører du min stemme,
5:5 Om morgenen fremlægger jeg min sag og spejder efter svar. * Du er ikke en Gud, der holder af uret,
5:6 Du giver ikke den onde husly, * de overmodig kan ikke træde frem for dine øjne,
5:7 Du hader alle forbrydere, * du udrydder løgnere.
5:7 Herren afskyr mordere og bedragere. * Men ved din store trofasthed
5:8 Kan jeg gå ind i dit hus; * jeg kaster mig ned i dit hellige tempel i ærefrygt for dig.
5:9 Herre, led mig i din retfærdighed * til værn mod mine fjender, jævn din vej foran mig!
5:10 Der er ikke et sandt ord i deres mund, * deres indre er en afgrund,
5:11 Deres strube er en åben grav, de har en glat tunge. * Lad dem bøde for det, Gud,
5:11 Så de fældes af deres egne rænker. Driv dem bort for deres mange synder, * for de trodser dig.
5:12 Alle, der søger tilflugt hos dig, skal glæde sig, * de skal juble til evig tid. Du beskytter dem.
5:12 Og de, der elsker dit navn, skal fryde sig over dig. * For du velsigner den retfærdige,
5:13 Herre, du beskytter ham * med nåde som skjold.
℣. Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
℟. Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
Ant. Hearken to the voice of my prayer, O my King and my God.
|
Ant. Deus maiestátis * intónuit: afférte glóriam nómini eius.
Psalmus 28 [3]
28:1 Afférte Dómino, fílii Dei: * afférte Dómino fílios aríetum.
28:2 Afférte Dómino glóriam et honórem, afférte Dómino glóriam nómini eius: * adoráte Dóminum in átrio sancto eius.
28:3 Vox Dómini super aquas, Deus maiestátis intónuit: * Dóminus super aquas multas.
28:4 Vox Dómini in virtúte: * vox Dómini in magnificéntia.
28:5 Vox Dómini confringéntis cedros: * et confrínget Dóminus cedros Líbani:
28:6 Et commínuet eas tamquam vítulum Líbani: * et diléctus quemádmodum fílius unicórnium.
28:7 Vox Dómini intercidéntis flammam ignis: * vox Dómini concutiéntis desértum: et commovébit Dóminus desértum Cades.
28:9 Vox Dómini præparántis cervos, et revelábit condénsa: * et in templo eius omnes dicent glóriam.
28:10 Dóminus dilúvium inhabitáre facit: * et sedébit Dóminus Rex in ætérnum.
28:11 Dóminus virtútem pópulo suo dabit: * Dóminus benedícet pópulo suo in pace.
℣. Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
℟. Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
Ant. Deus maiestátis intónuit: afférte glóriam nómini eius.
|
Ant. The God of majesty * hath thundered, ascribe to the Lord glory to his name.
Psalm 28 [3]
28:1 Vis Herren, I gudssønner, * vis Herren ære og hæder!
28:2 Vis Herrens navn ære, * kast jer ned for Herren i hans hellige majestæt.
28:3 Herrens røst lyder over vandet, ærens Gud lader tordenen rulle. * Herren er over de vældige vande.
28:4 Herrens røst lyder med kraft, * Herrens røst lyder med vælde.
28:5 Herrens røst splintrer cedertræer, * Herren knuser Libanons cedre.
28:6 Han får Libanon til at springe som en kalv, * og Sirjon som vildoksens kalv.
28:7 Herrens røst spalter ilden i flammer, * Herrens røst får ørkenen til at skælve, Herren får Kadesh-ørkenen til at skælve.
28:9 Herrens røst får hinden til at føde og flår barken af skovens træer. * I hans tempel råber alle: Ære!
28:10 Herren har taget sæde over vandfloden, * Herren troner som konge i evighed.
28:11 Herren giver sit folk styrke, * Herren velsigner sit folk med fred.
℣. Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
℟. Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
Ant. The God of majesty hath thundered, ascribe to the Lord glory to his name.
|
Ant. Laudámus nomen tuum * ínclitum, Deus noster.
Canticum David [4]
1 Par. 29:10-13
29:10 Benedíctus es, Dómine, Deus Israël patris nostri, * ab ætérno in ætérnum.
29:11 Tua est, Dómine, magnificéntia, et poténtia, * et glória, atque victória:
29:11 Et tibi laus: * cuncta enim quæ in cælo sunt, et in terra, tua sunt:
29:11 Tuum, Dómine, regnum, * et tu es super omnes príncipes.
29:12 Tuæ divítiæ, et tua est glória: * tu domináris ómnium,
29:12 In manu tua virtus et poténtia: * in manu tua magnitúdo, et impérium ómnium.
29:13 Nunc ígitur, Deus noster, confitémur tibi, * et laudámus nomen tuum ínclitum.
℣. Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
℟. Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
Ant. Laudámus nomen tuum ínclitum, Deus noster.
|
Ant. O God of majesty, * we praise thy glorious name.
Davids lovsang [4]
1 Krøn. 29:10-13
29:10 Lovet være du, Herre, vor fader Israels Gud, * fra evighed til evighed.
29:11 Din er storheden, magten, * herligheden, glansen
29:11 Og pragten, Herre, * ja alt i himlen og på jorden;
29:11 Dit er riget, Herre, * og du er ophøjet som overhoved over alle.
29:12 Rigdom og ære kommer fra dig, * du hersker over alt,
29:12 I din hånd er kraft og styrke, * det står i din magt at give storhed og styrke til alle.
29:13 Så takker vi dig nu, vor Gud, * og lovpriser dit herlige navn.
℣. Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
℟. Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
Ant. O God of majesty, we praise thy glorious name.
|
Ant. Laudáte * Dóminum omnes gentes. ‡
Psalmus 116 [5]
116:1 Laudáte Dóminum, omnes gentes: * ‡ laudáte eum, omnes pópuli:
116:2 Quóniam confirmáta est super nos misericórdia eius: * et véritas Dómini manet in ætérnum.
℣. Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
℟. Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
Ant. Laudáte Dóminum omnes gentes.
|
Ant. O praise the Lord, * all ye nations.
Psalm 116 [5]
116:1 Lovpris Herren, alle folkeslag! * Lovsyng ham, alle folk!
116:2 For hans godhed mod os er stor, * Herrens troskab varer til evig tid.
℣. Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
℟. Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
Ant. O praise the Lord, all ye nations.
|
Capitulum Hymnus Versus {ex Commune aut Festo}
Sir 31:8-9
Beátus vir, qui invéntus est sine mácula, et qui post aurum non ábiit, nec sperávit in pecúnia et thesáuris. Quis est hic, et laudábimus eum? fecit enim mirabília in vita sua.
℟. Deo grátias.
Hymnus
Iesu coróna célsior,
Et véritas sublímior,
Qui confiténti sérvulo
Reddis perénne prǽmium:
Da supplicánti cœ́tui,
Obténtu huius óptimi,
Remissiónem críminum
Rumpéndo nexum vínculi.
Anni recúrso témpore,
Dies illúxit lúmine,
Quo Sanctus hic de córpore
Polum migrávit prǽpotens.
Hic vana terræ gáudia
Et luculénta prǽdia,
Pollúta sorde députans,
Ovans tenet cæléstia.
Te, Christe Rex piíssime,
Hic confiténdo iúgiter,
Calcávit hostem fórtiter,
Supérbum ac satéllitem.
Virtútum actu et fide,
Confessiónis órdine,
Ieiúna membra déferens,
Dapes supérnas óbtinet.
Proínde te, piíssime,
Precámur omnes súpplices,
Ut huius almi grátia
Nobis remíttas débita.
Glória Patri Dómino,
Glória Unigénito,
Una cum Sancto Spíritu,
In sempitérna sǽcula.
Amen.
℣. Iustum dedúxit Dóminus per vias rectas.
℟. Et osténdit illi regnum Dei.
|
Chapter Hymn Verse {from the Common or Feast}
Sir 31:8-9
Lykkelig den rige, som blev fundet udadlelig, og som ikke løb efter guldet. Vis os ham, så vi kan prise ham lykkelig, for han har gjort noget underfuldt i sit folk!
℟. Gud ske tak og lov.
Hymn
Jesu, eternal truth sublime,
Through endless years the same!
Thou crown of those who through all time
Confess thy holy name:
Thy suppliant people, through the prayer
Of thy blest saint, forgive;
For his dear sake, thy wrath forbear,
And bid our spirits live.
Again returns the sacred day,
With heavenly glory bright,
Which saw him go upon his way
Into the realms of light.
All objects of our vain desire,
All earthly joys and gains,
To him were but as filthy mire;
And now with thee he reigns.
Thee, Jesu, his all-gracious Lord,
Confessing to the last,
He trod beneath him Satan's fraud,
And stood forever fast.
In holy deeds of faith and love,
In fastings and in prayers,
His days were spent; and now above
Thy heavenly feast he shares.
Then, for his sake thy wrath lay by,
And hear us while we pray;
And pardon us, O thou most high,
On this his festal day.
All glory to the Father be;
And sole Incarnate Son;
Praise, holy Paraclete, to thee;
While endless ages run.
Amen.
℣. Herren ledte den retfærdige ad rette vej.
℟. Og viste ham Guds rige.
|
Canticum: Benedictus {Antiphona ex Proprio Sanctorum}
Ant. Euge, serve bone * et fidélis, quia in pauca fuísti fidélis, supra multa te constítuam, intra in gáudium Dómini tui.
Canticum Zachariæ
Luc. 1:68-79
1:68 Benedíctus ✠ Dóminus, Deus Israël: * quia visitávit, et fecit redemptiónem plebis suæ:
1:69 Et eréxit cornu salútis nobis: * in domo David, púeri sui.
1:70 Sicut locútus est per os sanctórum, * qui a sǽculo sunt, prophetárum eius:
1:71 Salútem ex inimícis nostris, * et de manu ómnium, qui odérunt nos.
1:72 Ad faciéndam misericórdiam cum pátribus nostris: * et memorári testaménti sui sancti.
1:73 Iusiurándum, quod iurávit ad Ábraham patrem nostrum, * datúrum se nobis:
1:74 Ut sine timóre, de manu inimicórum nostrórum liberáti, * serviámus illi.
1:75 In sanctitáte, et iustítia coram ipso, * ómnibus diébus nostris.
1:76 Et tu, puer, Prophéta Altíssimi vocáberis: * præíbis enim ante fáciem Dómini, paráre vias eius:
1:77 Ad dandam sciéntiam salútis plebi eius: * in remissiónem peccatórum eórum:
1:78 Per víscera misericórdiæ Dei nostri: * in quibus visitávit nos, óriens ex alto:
1:79 Illumináre his, qui in ténebris, et in umbra mortis sedent: * ad dirigéndos pedes nostros in viam pacis.
℣. Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
℟. Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
Ant. Euge, serve bone et fidélis, quia in pauca fuísti fidélis, supra multa te constítuam, intra in gáudium Dómini tui.
|
Canticle: Benedictus {Antiphon from the Proper of Saints}
Ant. Godt, du gode * og tro tjener, du har været tro i det små, jeg vil betro dig meget, gå ind til din herres glæde.
Zakarias' lovsang
Luk 1:68-79
1:68 Lovet være Herren, ✠ Israels Gud, * for han har besøgt og forløst sit folk.
1:69 Han har oprejst os frelsens horn * i sin tjener Davids hus,
1:70 Sådan som han fra gammel tid har forkyndt * ved sine hellige profeters mund:
1:71 At frelse os fra vore fjender * og fra alle dem, som hader os,
1:72 At vise barmhjertighed mod vore fædre * og huske på sin hellige pagt,
1:73 Den ed, han tilsvor vor fader Abraham, * at han ville give os
1:74 At fri os fra vore fjenders hånd * og give os at tjene ham uden frygt
1:75 I fromhed og retfærdighed for hans åsyn * alle vore dage.
1:76 Og du, mit barn, skal kaldes den Højestes profet, * for du skal gå foran Herren og bane hans veje
1:77 Og lære hans folk at kende frelsen * i deres synders forladelse,
1:78 Takket være vor Guds inderlige barmhjertighed, * hvormed solopgangen fra det høje vil besøge os
1:79 For at lyse for dem, der sidder i mørke og i dødens skygge, * og lede vore fødder ind på fredens vej.
℣. Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
℟. Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
Ant. Godt, du gode og tro tjener, du har været tro i det små, jeg vil betro dig meget, gå ind til din herres glæde.
|
Preces Feriales{omittitur}
|
Weekday Intercessions{omit}
|
Oratio {ex Proprio Sanctorum}
℣. Dómine, exáudi oratiónem meam.
℟. Et clamor meus ad te véniat.
Orémus.
Deus, qui, ad evangelizándum paupéribus et ecclesiástici órdinis decórem promovéndum, beátum Vincéntium apostólica virtúte roborásti: præsta, quǽsumus; ut, cuius pia mérita venerámur, virtútum quoque instruámur exémplis.
Per Dóminum nostrum Iesum Christum, Fílium tuum: qui tecum vivit et regnat in unitáte Spíritus Sancti, Deus, per ómnia sǽcula sæculórum.
℟. Amen.
|
Prayer {from the Proper of Saints}
℣. Herre, hør min bøn.
℟. Og lad mit råb nå til dig.
Let us pray.
O God, Who didst make blessed Vincent strong with the strength of an Apostle, to preach the Gospel to the poor, and to adorn the clergy of thy Church, grant, we beseech thee, that we who worshipfully recall his godly and worthy conversation, may also order our own goings upon the mighty example of his good life.
Ved vor Herre Jesus Kristus, din Søn, som lever og råder med dig i Helligåndens enhed, Gud, fra evighed til evighed.
℟. Amen.
|
Conclusio
℣. Dómine, exáudi oratiónem meam.
℟. Et clamor meus ad te véniat.
℣. Benedicámus Dómino.
℟. Deo grátias.
℣. Fidélium ánimæ per misericórdiam Dei requiéscant in pace.
℟. Amen.
|
Conclusion
℣. Herre, hør min bøn.
℟. Og lad mit råb nå til dig.
℣. Lad os lovprise Herren.
℟. Gud ske tak og lov.
℣. Må de troendes sjæle, ved Guds nåde, hvile i fred.
℟. Amen.
|
Incipit
℣. Deus ✠ in adiutórium meum inténde.
℟. Dómine, ad adiuvándum me festína.
Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
Allelúia.
|
Start
℣. Gud, min Gud, ✠ send mig din hjælp til ret at bede;
℟. Herre, il mig til hjælp i bønnen.
Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
Halleluja.
|
Hymnus
Iam lucis orto sídere,
Deum precémur súpplices,
Ut in diúrnis áctibus
Nos servet a nocéntibus.
Linguam refrénans témperet,
Ne litis horror ínsonet:
Visum fovéndo cóntegat,
Ne vanitátes háuriat.
Sint pura cordis íntima,
Absístat et vecórdia;
Carnis terat supérbiam
Potus cibíque párcitas.
Ut, cum dies abscésserit,
Noctémque sors redúxerit,
Mundi per abstinéntiam
Ipsi canámus glóriam.
Deo Patri sit glória,
Eiúsque soli Fílio,
Cum Spíritu Paráclito,
Et nunc et in perpétuum.
Amen.
|
Hymn
Now in the sun's new dawning ray,
Lowly of heart, our God we pray
That he from harm may keep us free
In all the deeds this day shall see.
May fear of him our tongues restrain,
Lest strife unguarded speech should stain:
His favouring care our guardian be,
Lest our eyes feed on vanity.
May every heart be pure from sin
And folly find no place therein:
Scant need of food, excess denied,
Wear down in us the body's pride.
That when the light of day is gone,
And night in course shall follow on.
We, free from cares the world affords,
May chant the praise that is our Lord's.
All laud to God the Father be,
All praise, Eternal Son, to thee:
All glory, as is ever meet,
To God the holy Paraclete.
Amen.
|
Psalmi {Psalms & antiphons ex Psalterio secundum diem}
Ant. Ínnocens mánibus * et mundo corde ascéndet in montem Dómini.
Psalmus 23 [1]
23:1 Dómini est terra, et plenitúdo eius: * orbis terrárum, et univérsi qui hábitant in eo.
23:2 Quia ipse super mária fundávit eum: * et super flúmina præparávit eum.
23:3 Quis ascéndet in montem Dómini? * aut quis stabit in loco sancto eius?
23:4 Ínnocens mánibus et mundo corde, * qui non accépit in vano ánimam suam, nec iurávit in dolo próximo suo.
23:5 Hic accípiet benedictiónem a Dómino: * et misericórdiam a Deo, salutári suo.
23:6 Hæc est generátio quæréntium eum, * quæréntium fáciem Dei Iacob.
23:7 Attóllite portas, príncipes, vestras, et elevámini, portæ æternáles: * et introíbit Rex glóriæ.
23:8 Quis est iste Rex glóriæ? * Dóminus fortis et potens: Dóminus potens in prǽlio.
23:9 Attóllite portas, príncipes, vestras, et elevámini, portæ æternáles: * et introíbit Rex glóriæ.
23:10 Quis est iste Rex glóriæ? * Dóminus virtútum ipse est Rex glóriæ.
℣. Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
℟. Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
|
Psalms {Psalms & antiphons from the Psalter for the day of the week}
Ant. The innocent in hands * and clean of heart shall ascend the mountain of the Lord.
Psalm 23 [1]
23:1 Jorden med alt, hvad den rummer, * verden og dens beboere, tilhører Herren,
23:2 For han har grundlagt den på havene, * grundfæstet den på strømmene.
23:3 Hvem kan drage op til Herrens bjerg, * hvem kan stå på hans hellige sted?
23:4 Den, som har skyldfrie hænder og et rent hjerte, * den, som ikke farer med løgn og ikke sværger falsk.
23:5 Han henter velsignelse hos Herren * og retfærdighed hos sin frelses Gud.
23:6 Sådan er den slægt, som søger ham, * som søger dit ansigt, Jakobs Gud.
23:7 Løft jeres hoveder, I porte, løft jer, I ældgamle døre, * så ærens konge kan drage ind.
23:8 Hvem er ærens konge? * Det er Herren, stærk og vældig, Herren, vældig i krig.
23:9 Løft jeres hoveder, I porte, løft jer, I ældgamle døre, * så ærens konge kan drage ind.
23:10 Hvem er han, ærens konge? * Hærskarers Herre, han er ærens konge!
℣. Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
℟. Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
|
Psalmus 18(2-7) [2]
18:2 Cæli enárrant glóriam Dei: * et ópera mánuum eius annúntiat firmaméntum.
18:3 Dies diéi erúctat verbum, * et nox nocti índicat sciéntiam.
18:4 Non sunt loquélæ, neque sermónes, * quorum non audiántur voces eórum.
18:5 In omnem terram exívit sonus eórum: * et in fines orbis terræ verba eórum.
18:6 In sole pósuit tabernáculum suum: * et ipse tamquam sponsus procédens de thálamo suo:
18:6 Exsultávit ut gigas ad curréndam viam, * a summo cælo egréssio eius:
18:7 Et occúrsus eius usque ad summum eius: * nec est qui se abscóndat a calóre eius.
℣. Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
℟. Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
|
Psalm 18(2-7) [2]
18:2 Himlen fortæller om Guds herlighed, * hvælvingen beretter om hans hænders værk;
18:3 Dag forkynder det til dag, * nat kundgør det til nat.
18:4 Der lyder ingen ord, ingen tale, * uden at deres røst høres;
18:5 Deres røst når ud over hele jorden, * deres ord til verdens ende.
18:6 På himlen har han rejst et telt til solen, * den går som en brudgom ud af sit kammer,
18:6 Den gennemløber sin bane glad som en helt. * Fra himlens ene ende går den ud
18:7 Og når rundt til den anden, * intet er skjult for dens glød.
℣. Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
℟. Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
|
Psalmus 18(8-15) [3]
18:8 Lex Dómini immaculáta, convértens ánimas: * testimónium Dómini fidéle, sapiéntiam præstans párvulis.
18:9 Iustítiæ Dómini rectæ, lætificántes corda: * præcéptum Dómini lúcidum, illúminans óculos.
18:10 Timor Dómini sanctus, pérmanens in sǽculum sǽculi: * iudícia Dómini vera, iustificáta in semetípsa.
18:11 Desiderabília super aurum et lápidem pretiósum multum: * et dulcióra super mel et favum.
18:12 Étenim servus tuus custódit ea, * in custodiéndis illis retribútio multa.
18:13 Delícta quis intéllegit? ab occúltis meis munda me: * et ab aliénis parce servo tuo.
18:14 Si mei non fúerint domináti, tunc immaculátus ero: * et emundábor a delícto máximo.
18:15 Et erunt ut compláceant elóquia oris mei: * et meditátio cordis mei in conspéctu tuo semper.
18:15 Dómine, adiútor meus, * et redémptor meus.
℣. Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
℟. Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
Ant. Ínnocens mánibus et mundo corde ascéndet in montem Dómini.
|
Psalm 18(8-15) [3]
18:8 Herrens lov er fuldkommen, den styrker sjælen. * Herrens vidnesbyrd står fast, det giver den uerfarne visdom.
18:9 Herrens forordninger er retskafne, de glæder hjertet. * Herrens befaling er ægte, den giver øjnene glans.
18:10 Herrens ord er rent, det består til evig tid. * Herrens bud er sandhed, de er alle retfærdige.
18:11 De er mere kostbare end guld, end det reneste guld i mængde, * de er sødere end honning, end flydende honning.
18:12 Din tjener lader sig advare af dem, * der er stor løn ved at holde dem.
18:13 Hvem lægger mærke til uforsætlige synder? Rens mig for skjulte synder! * Skån også din tjener for de overmodige,
18:14 Lad dem ikke få magt over mig! Da er jeg udadlelig * og uden skyld i grov overtrædelse.
18:15 Tag nådigt imod min munds ord * og mit hjertes tanke,
18:15 Herre, min klippe * og forløser!
℣. Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
℟. Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
Ant. The innocent in hands and clean of heart shall ascend the mountain of the Lord.
|
Capitulum Responsorium Versus {ex Psalterio secundum diem}
1 Tim. 1:17
Regi sæculórum immortáli et invisíbili, soli Deo honor et glória in sǽcula sæculórum. Amen.
℟. Deo grátias.
℟.br. Iesu Christe, Fili Dei vivi, * miserére nobis.
℟. Iesu Christe, Fili Dei vivi, * miserére nobis.
℣. Qui sedes ad déxteram Patris.
℟. Miserére nobis.
℣. Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
℟. Christe, Fili Dei vivi, * miserére nobis.
℣. Exsúrge, Christe, ádiuva nos.
℟. Et líbera nos propter nomen tuum.
|
Chapter Responsory Verse {from the Psalter for the day of the week}
1 Tim. 1:17
Now to the king of ages, immortal, invisible, the only God, be honour and glory for ever and ever. Amen.
℟. Gud ske tak og lov.
℟.br. Christ, Son of the living God, * have mercy on us.
℟. Christ, Son of the living God, * have mercy on us.
℣. Thou, who sittest at the right hand of the Father.
℟. Have mercy on us.
℣. Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
℟. Christ, Son of the living God, * have mercy on us.
℣. Arise, O Christ, and help us.
℟. And deliver us for thy name's sake.
|
Oratio
℣. Dómine, exáudi oratiónem meam.
℟. Et clamor meus ad te véniat.
Orémus.
Dómine Deus omnípotens, qui ad princípium huius diéi nos perveníre fecísti: tua nos hódie salva virtúte; ut in hac die ad nullum declinémus peccátum, sed semper ad tuam iustítiam faciéndam nostra procédant elóquia, dirigántur cogitatiónes et ópera.
Per Dóminum nostrum Iesum Christum, Fílium tuum: qui tecum vivit et regnat in unitáte Spíritus Sancti, Deus, per ómnia sǽcula sæculórum.
℟. Amen.
℣. Dómine, exáudi oratiónem meam.
℟. Et clamor meus ad te véniat.
℣. Benedicámus Dómino.
℟. Deo grátias.
|
Prayer
℣. Herre, hør min bøn.
℟. Og lad mit råb nå til dig.
Lad os bede.
O Lord, our heavenly Father, Almighty and everlasting God, who has safely brought us to the beginning of this day: defend us by thy mighty power; and grant that this day we fall into no sin, but that all our doings may be ordered by thy governance, to do always what is righteous in thy sight.
Ved vor Herre Jesus Kristus, din Søn, som lever og råder med dig i Helligåndens enhed, Gud, fra evighed til evighed.
℟. Amen.
℣. Herre, hør min bøn.
℟. Og lad mit råb nå til dig.
℣. Lad os lovprise Herren.
℟. Gud ske tak og lov.
|
Martyrologium {anticip.}
Tertiodécimo Kaléndas Augústi Luna décima Anno Dómini 2021
Sancti Hierónymi Æmiliáni Confessóris, Congregatiónis Somáschæ Institutóris, cæléstis ómnium orphanórum ac derelíctæ iuventútis Patróni; qui sexto Idus Februárii obdormívit in Dómino.
Antiochíæ pássio sanctæ Margarítæ, Vírginis et Mártyris.
In monte Carmélo sancti Elíæ Prophétæ.
In Iudǽa natális beáti Ioseph, qui cognominátus est Iustus, quem Apóstoli cum beáto Matthía statuérunt ut locum apostolátus Iudæ proditóris impléret; sed, cum sors cecidísset super Matthíam, ipse, nihilóminus prædicatiónis et sanctitátis offício insérviens, multámque pro fide Christi a Iudǽis persecutiónem sústinens, victorióso fine quiévit. De quo étiam refértur quod venénum bíberit, et nihil ex hoc triste propter Dómini fidem pertúlerit.
Córdubæ, in Hispánia, sancti Pauli, Diáconi et Mártyris; qui, cum infidéles príncipes argúeret Mahuméticæ impietátis ac sævítiæ, et Christum constantíssime prædicáret, idcírco, eórum iussu necátus, ad prǽmia evolávit in cælum.
Damásci sanctórum Mártyrum Sabíni, Iuliáni, Máximi, Macróbii, Cássiæ et Paulæ, cum áliis decem.
In Lusitánia sanctæ Wilgefórtis, Vírginis et Mártyris; quæ, pro Christiána fide ac pudicítia decértans, in cruce méruit gloriósum obtinére triúmphum.
Eódem die natális sanctórum Flaviáni Secúndi, Epíscopi Antiochéni, et Elíæ, Epíscopi Hierosolymitáni; qui, pro Sýnodo Chalcedonénsi ab Anastásio Imperatóre ambo in exsílium acti, victóres migrárunt ad Dóminum.
In pago Bononiénsi, in Gállia, sancti Vulmári Abbátis, admirándæ sanctitátis viri.
Tréviris sanctæ Sevéræ Vírginis.
℣. Et álibi aliórum plurimórum sanctórum Mártyrum et Confessórum, atque sanctárum Vírginum.
℟. Deo grátias.
℣. Pretiósa in conspéctu Dómini.
℟. Mors Sanctórum eius.
Sancta María et omnes Sancti intercédant pro nobis ad Dóminum, ut nos mereámur ab eo adiuvári et salvári, qui vivit et regnat in sǽcula sæculórum.
℟. Amen.
|
Martyrologium {anticip.}
On the morrow we keep the feast of the holy Confessor Jerome Miani, founder of the congregation of Somascha, famous for diverse miracles in his life and since his death [in the year 1537,] whose name Pope Clement XIII solemnly enrolled among those of the saints, and of whom mention is made upon the 8th day of February.
July 20th 2021, the 10th day of the Moon, was born into the better life:
At Antioch, the holy Virgin and martyr Margaret, [in the year 275.]
On Mount Carmel is commemorated the holy Prophet Elijah, [of Thesbe, 880 B.C.]
The blessed Joseph called Barsabas, who was surnamed Justus, whom the Apostles appointed along with blessed Matthias that he might take part of the ministry and apostleship, from which Judas by transgression fell. The lot fell upon Matthias, but Joseph nevertheless served in the office of preaching and sanctification, and bore much persecution of the Jews for Christ's faith's sake. He fell asleep in Judea, in a triumphant end. It is told of him that he drank poison, and was unharmed thereby because of his faith in the Lord.
At Damascus, the holy martyrs Sabinus, Julian, Maximus, Macrobius, Cassia, and Paula, and ten others.
At Cordova, the holy Deacon Paul. He rebuked the unbelieving princes for their Mohammedan ungodliness and cruelty and constantly preached Christ, wherefore the said princes commanded him to be slain, and he passed away, to receive a martyr's reward in heaven, [in the year 851.]
In Portugal, the holy Virgin and martyr Wilgefortes, who contended for Christian faith and chastity, and obtained a glorious triumph upon the Cross. [This is probably the same person as St Liberata on January 28.]
In the country of Boulogne, in Gaul, the holy Abbot Vulmar, a man of wonderful holiness, [in the year 689. Founder of the Abbey of Samer, in the Diocese of Arras.]
At Trier, the holy Virgin Severa, [in the year 660.]
℣. Og andetsteds mange andre hellige martyrer og bekendere og hellige jomfruer.
℟. Gud ske tak og lov.
|
De Officio Capituli
℣. Deus in adiutórium meum inténde.
℟. Dómine, ad adiuvándum me festína.
℣. Deus in adiutórium meum inténde.
℟. Dómine, ad adiuvándum me festína.
℣. Deus in adiutórium meum inténde.
℟. Dómine, ad adiuvándum me festína.
℣. Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
℟. Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
Kýrie, eléison. Christe, eléison. Kýrie, eléison.
« Pater Noster » dicitur secreto usque ad « Et ne nos indúcas in tentatiónem: »
Pater noster, qui es in cælis, sanctificétur nomen tuum: advéniat regnum tuum: fiat volúntas tua, sicut in cælo et in terra. Panem nostrum cotidiánum da nobis hódie: et dimítte nobis débita nostra, sicut et nos dimíttimus debitóribus nostris:
℣. Et ne nos indúcas in tentatiónem:
℟. Sed líbera nos a malo.
℣. Réspice in servos tuos, Dómine, et in ópera tua, et dírige fílios eórum.
℟. Et sit splendor Dómini Dei nostri super nos, et ópera mánuum nostrárum dírige super nos, et opus mánuum nostrárum dírige.
℣. Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
℟. Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
Orémus.
Dirígere et sanctificáre, régere et gubernáre dignáre, Dómine Deus, Rex cæli et terræ, hódie corda et córpora nostra, sensus, sermónes et actus nostros in lege tua, et in opéribus mandatórum tuórum: ut hic et in ætérnum, te auxiliánte, salvi et líberi esse mereámur, Salvátor mundi: Qui vivis et regnas in sǽcula sæculórum.
℟. Amen.
|
The Capitular Office
℣. Gud, min Gud, send mig din hjælp til ret at bede;
℟. Herre, il mig til hjælp i bønnen.
℣. Gud, min Gud, send mig din hjælp til ret at bede;
℟. Herre, il mig til hjælp i bønnen.
℣. Gud, min Gud, send mig din hjælp til ret at bede;
℟. Herre, il mig til hjælp i bønnen.
℣. Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
℟. Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
Herre, forbarm dig over os, Kristus, forbarm dig over os, Herre, forbarm dig over os
"Fadervor" bedes stille indtil "Og led os ikke i fristelse:".
Fader vor, du som er i himlene, Helliget vorde dit navn. Komme dit rige. Ske din vilje som i himlen, således også på jorden. Giv os i dag vort daglige brød. Og forlad os vor skyld, som også vi forlader vore skyldnere.
℣. Og led os ikke i fristelse:
℟. Men fri os fra det onde.
℣. Look upon thy servants and upon thy works: and direct their children.
℟. And let the brightness of the Lord our God be upon us. Direct thou the works of our hands; yea, the work of our hands do thou direct.
℣. Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
℟. Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
Lad os bede.
O Lord, Almighty God, King of heaven and earth, Saviour of the world, bless, lead, rule and govern our hearts and bodies, our senses, words and deeds today, following thy law and commandments, that here and for eternity with thy help we shall be saved in freedom. Who livest and reignest, world without end.
℟. Amen.
|
℣. Iube, Dómine, benedícere.
Benedictio. Dies et actus nostros in sua pace dispónat Dóminus omnípotens.
℟. Amen.
Lectio brevis {ex Commune aut Festo}
Sap 10:10
Iustum dedúxit Dóminus per vias rectas, et osténdit illi regnum Dei, et dedit illi sciéntiam sanctórum: honestávit illum in labóribus, et complévit labóres illíus.
℣. Tu autem, Dómine, miserére nostri.
℟. Deo grátias.
|
℣. Grant, Lord, a blessing.
Benediction. May Almighty God arrange our deeds and our day in His peace.
℟. Amen.
Short reading {from the Common or Feast}
Visd 10:10
Det var hende, der ledte den retfærdige ad rette vej, da han var på flugt for sin brors vrede. Hun viste ham Guds rige og gav ham kundskab om det hellige; hun gav ham velstand midt i hans slid og lod hans anstrengelser lykkes.
℣. Nu, Herre, hav du medynk med os.
℟. Gud ske tak og lov.
|
Conclusio
℣. Adiutórium nóstrum ✠ in nómine Dómini.
℟. Qui fecit cælum et terram.
℣. Benedícite.
℟. Deus.
Benedictio. Dóminus nos benedícat, ✠ et ab omni malo deféndat, et ad vitam perdúcat ætérnam. Et fidélium ánimæ per misericórdiam Dei requiéscant in pace.
℟. Amen.
|
Conclusion
℣. Vor hjælp er ✠ i Herrens navn,
℟. Han som skabte himmel og jord.
℣. Let us bless.
℟. God.
Benediction. May the Lord bless us, ✠ protect us from all evil and bring us to everlasting life. And may the souls of the faithful, through the mercy of God, rest in peace.
℟. Amen.
|
Incipit
℣. Deus ✠ in adiutórium meum inténde.
℟. Dómine, ad adiuvándum me festína.
Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
Allelúia.
|
Start
℣. Gud, min Gud, ✠ send mig din hjælp til ret at bede;
℟. Herre, il mig til hjælp i bønnen.
Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
Halleluja.
|
Hymnus
Nunc, Sancte, nobis, Spíritus,
Unum Patri cum Fílio,
Dignáre promptus íngeri
Nostro refúsus péctori.
Os, lingua, mens, sensus, vigor
Confessiónem pérsonent.
Flamméscat igne cáritas,
Accéndat ardor próximos.
Præsta, Pater piíssime,
Patríque compar Únice,
Cum Spíritu Paráclito
Regnans per omne sǽculum.
Amen.
|
Hymn
Come Holy Ghost who ever One
Art with the Father and the Son,
It is the hour, our souls possess
With thy full flood of holiness.
Let flesh and heart and lips and mind
Sound forth our witness to mankind;
And love light up our mortal frame,
Till others catch the living flame.
Almighty Father, hear our cry,
Through Jesus Christ, our Lord most High,
Who, with the Holy Ghost and thee,
Doth live and reign eternally.
Amen.
|
Psalmi {Psalms & antiphons ex Psalterio secundum diem}
Ant. Illuminátio mea * et salus mea Dóminus.
Psalmus 26(1-6) [1]
26:1 Dóminus illuminátio mea, et salus mea, * quem timébo?
26:1 Dóminus protéctor vitæ meæ, * a quo trepidábo?
26:2 Dum apprópiant super me nocéntes, * ut edant carnes meas:
26:2 Qui tríbulant me inimíci mei, * ipsi infirmáti sunt, et cecidérunt.
26:3 Si consístant advérsum me castra, * non timébit cor meum.
26:3 Si exsúrgat advérsum me prǽlium, * in hoc ego sperábo.
26:4 Unam pétii a Dómino, hanc requíram, * ut inhábitem in domo Dómini ómnibus diébus vitæ meæ:
26:4 Ut vídeam voluptátem Dómini, * et vísitem templum eius.
26:5 Quóniam abscóndit me in tabernáculo suo: * in die malórum protéxit me in abscóndito tabernáculi sui.
26:6 In petra exaltávit me: * et nunc exaltávit caput meum super inimícos meos.
26:6 Circuívi, et immolávi in tabernáculo eius hóstiam vociferatiónis: * cantábo, et psalmum dicam Dómino.
℣. Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
℟. Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
|
Psalms {Psalms & antiphons from the Psalter for the day of the week}
Ant. My light * and my salvation is the Lord.
Psalm 26(1-6) [1]
26:1 Herren er mit lys og min frelse, * hvem skal jeg da frygte?
26:1 Herren er værn for mit liv, * hvem skal jeg da være bange for?
26:2 Når de onde nærmer sig * for at fortære mig,
26:2 De, som er mine fjender og modstandere, * skal de snuble og falde.
26:3 Selv om en hær belejrer mig, * er mit hjerte uden frygt;
26:3 Selv om der føres krig imod mig, * er jeg dog tryg.
26:4 Kun ét ønsker jeg fra Herren, kun det længes jeg efter: * At bo i Herrens hus, så længe jeg lever,
26:4 Så jeg kan fryde mig over Herrens herlighed * og søge svar fra ham i hans tempel.
26:5 Han gemmer mig i sin hytte * på ulykkens dag, han skjuler mig i sit telt
26:6 Og løfter mig op på klippen. * Nu knejser mit hoved over fjender,
26:6 Der omringer mig. I hans telt vil jeg bringe frydesangs ofre, * jeg vil synge og spille for Herren.
℣. Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
℟. Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
|
Psalmus 26(7-14) [2]
26:7 Exáudi, Dómine, vocem meam, qua clamávi ad te: * miserére mei, et exáudi me.
26:8 Tibi dixit cor meum, exquisívit te fácies mea: * fáciem tuam, Dómine, requíram.
26:9 Ne avértas fáciem tuam a me: * ne declínes in ira a servo tuo.
26:9 Adiútor meus esto: * ne derelínquas me, neque despícias me, Deus, salutáris meus.
26:10 Quóniam pater meus, et mater mea dereliquérunt me: * Dóminus autem assúmpsit me.
26:11 Legem pone mihi, Dómine, in via tua: * et dírige me in sémitam rectam propter inimícos meos.
26:12 Ne tradíderis me in ánimas tribulántium me: * quóniam insurrexérunt in me testes iníqui, et mentíta est iníquitas sibi.
26:13 Credo vidére bona Dómini * in terra vivéntium.
26:14 Exspécta Dóminum, viríliter age: * et confortétur cor tuum, et sústine Dóminum.
℣. Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
℟. Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
|
Psalm 26(7-14) [2]
26:7 Hør mig, Herre, når jeg råber, * vær mig nådig og svar mig!
26:8 Jeg husker, at du siger: »I skal søge mit ansigt!« * Herre, jeg søger dit ansigt,
26:9 Skjul ikke dit ansigt for mig; * vis ikke din tjener bort i vrede,
26:9 Thi du er min hjælp. * Forkast mig ikke, svigt mig ikke, min frelses Gud!
26:10 Min far og mor har forladt mig, * men Herren tager mig til sig.
26:11 Vis mig din vej, Herre, * før mig ad den jævne sti til værn mod mine fjender.
26:12 Overgiv mig ikke i mine fjenders vold, * for falske vidner har rejst sig mod mig, de udspyr løgn.
26:13 Men jeg stoler på, at jeg skal se Herrens godhed * i de levendes land.
26:14 Sæt dit håb til Herren, vær stærk, * fat mod, sæt dit håb til Herren!
℣. Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
℟. Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
|
Psalmus 27 [3]
27:1 Ad te, Dómine, clamábo, Deus meus, ne síleas a me: * nequándo táceas a me, et assimilábor descendéntibus in lacum.
27:2 Exáudi, Dómine, vocem deprecatiónis meæ dum oro ad te: * dum extóllo manus meas ad templum sanctum tuum.
27:3 Ne simul trahas me cum peccatóribus: * et cum operántibus iniquitátem ne perdas me.
27:3 Qui loquúntur pacem cum próximo suo, * mala autem in córdibus eórum.
27:4 Da illis secúndum ópera eórum, * et secúndum nequítiam adinventiónum ipsórum.
27:4 Secúndum ópera mánuum eórum tríbue illis: * redde retributiónem eórum ipsis.
27:5 Quóniam non intellexérunt ópera Dómini, et in ópera mánuum eius * déstrues illos, et non ædificábis eos.
27:6 Benedíctus Dóminus: * quóniam exaudívit vocem deprecatiónis meæ.
27:7 Dóminus adiútor meus, et protéctor meus: * in ipso sperávit cor meum, et adiútus sum.
27:7 Et reflóruit caro mea: * et ex voluntáte mea confitébor ei.
27:8 Dóminus fortitúdo plebis suæ: * et protéctor salvatiónum Christi sui est.
27:9 Salvum fac pópulum tuum, Dómine, et bénedic hereditáti tuæ: * et rege eos, et extólle illos usque in ætérnum.
℣. Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
℟. Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
Ant. Illuminátio mea et salus mea Dóminus.
|
Psalm 27 [3]
27:1 Til dig, Herre, råber jeg, min klippe, vær ikke døv for mig, * vær ikke tavs imod mig, så jeg bliver som de, der gik i graven.
27:2 Hør min tryglen, når jeg råber til dig om hjælp, * når jeg løfter mine hænder mod dit tempels Allerhelligste.
27:3 Riv mig ikke bort sammen med ugudelige, * med de forbrydere,
27:3 Der taler med hinanden som venner, * men har hjertet fuldt af ondskab.
27:4 Giv dem efter deres gerninger * og efter deres onde handlinger,
27:4 Gengæld dem deres hænders værk, * og giv dem løn som forskyldt,
27:5 For de giver ikke agt på Herrens gerninger og hans hænders værk. * Han skal rive dem ned og ikke bygge dem op!
27:6 Lovet være Herren, * for han har hørt min tryglen.
27:7 Herren, min styrke, mit skjold, * på ham stoler mit hjerte. Da jeg fik hjælp,
27:7 Jublede mit hjerte, * jeg takker ham med sang.
27:8 Herren er styrke for sit folk, * han er værn og redning for sin salvede.
27:9 Frels dit folk, og velsign din ejendom, * vogt dem, og tag dig af dem til evig tid.
℣. Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
℟. Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
Ant. My light and my salvation is the Lord.
|
Capitulum Responsorium Versus {ex Commune aut Festo}
Sir 31:8-9
Beátus vir, qui invéntus est sine mácula, et qui post aurum non ábiit, nec sperávit in pecúnia et thesáuris. Quis est hic, et laudábimus eum? fecit enim mirabília in vita sua.
℟. Deo grátias.
℟.br. Amávit eum Dóminus, * Et ornávit eum.
℟. Amávit eum Dóminus, * Et ornávit eum.
℣. Stolam glóriæ índuit eum.
℟. Et ornávit eum.
℣. Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
℟. Amávit eum Dóminus, * Et ornávit eum.
℣. Os iusti meditábitur sapiéntiam.
℟. Et lingua eius loquétur iudícium.
|
Chapter Responsory Verse {from the Common or Feast}
Sir 31:8-9
Lykkelig den rige, som blev fundet udadlelig, og som ikke løb efter guldet. Vis os ham, så vi kan prise ham lykkelig, for han har gjort noget underfuldt i sit folk!
℟. Gud ske tak og lov.
℟.br. Herren elskede ham * og smykkede ham.
℟. Herren elskede ham * og smykkede ham.
℣. Og iførte ham herlige klæder.
℟. Og smykkede ham.
℣. Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
℟. Herren elskede ham * og smykkede ham.
℣. Den retfærdiges mund forkynder visdom.
℟. Hans tunge siger, hvad der er ret.
|
Oratio {ex Proprio Sanctorum}
℣. Dómine, exáudi oratiónem meam.
℟. Et clamor meus ad te véniat.
Orémus.
Deus, qui, ad evangelizándum paupéribus et ecclesiástici órdinis decórem promovéndum, beátum Vincéntium apostólica virtúte roborásti: præsta, quǽsumus; ut, cuius pia mérita venerámur, virtútum quoque instruámur exémplis.
Per Dóminum nostrum Iesum Christum, Fílium tuum: qui tecum vivit et regnat in unitáte Spíritus Sancti, Deus, per ómnia sǽcula sæculórum.
℟. Amen.
|
Prayer {from the Proper of Saints}
℣. Herre, hør min bøn.
℟. Og lad mit råb nå til dig.
Let us pray.
O God, Who didst make blessed Vincent strong with the strength of an Apostle, to preach the Gospel to the poor, and to adorn the clergy of thy Church, grant, we beseech thee, that we who worshipfully recall his godly and worthy conversation, may also order our own goings upon the mighty example of his good life.
Ved vor Herre Jesus Kristus, din Søn, som lever og råder med dig i Helligåndens enhed, Gud, fra evighed til evighed.
℟. Amen.
|
Conclusio
℣. Dómine, exáudi oratiónem meam.
℟. Et clamor meus ad te véniat.
℣. Benedicámus Dómino.
℟. Deo grátias.
℣. Fidélium ánimæ per misericórdiam Dei requiéscant in pace.
℟. Amen.
|
Conclusion
℣. Herre, hør min bøn.
℟. Og lad mit råb nå til dig.
℣. Lad os lovprise Herren.
℟. Gud ske tak og lov.
℣. Må de troendes sjæle, ved Guds nåde, hvile i fred.
℟. Amen.
|
Incipit
℣. Deus ✠ in adiutórium meum inténde.
℟. Dómine, ad adiuvándum me festína.
Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
Allelúia.
|
Start
℣. Gud, min Gud, ✠ send mig din hjælp til ret at bede;
℟. Herre, il mig til hjælp i bønnen.
Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
Halleluja.
|
Hymnus
Rector potens, verax Deus,
Qui témperas rerum vices,
Splendóre mane ínstruis,
Et ígnibus merídiem:
Exstíngue flammas lítium,
Aufer calórem nóxium,
Confer salútem córporum,
Verámque pacem córdium.
Præsta, Pater piíssime,
Patríque compar Únice,
Cum Spíritu Paráclito
Regnans per omne sǽculum.
Amen.
|
Hymn
O God of truth, O Lord of might,
Who orderest time and change aright,
Who send’st the early morning ray,
And light’st the glow of perfect day:
Extinguish thou each sinful fire,
And banish every ill desire;
And while thou keep’st the body whole,
Shed forth thy peace upon the soul.
Almighty Father, hear our cry,
Through Jesus Christ, our Lord most High,
Who, with the Holy Ghost and thee,
Doth live and reign eternally.
Amen.
|
Psalmi {Psalms & antiphons ex Psalterio secundum diem}
Ant. In tua iustítia * líbera me, Dómine.
Psalmus 30(2-9) [1]
30:2 In te, Dómine, sperávi, non confúndar in ætérnum: * in iustítia tua líbera me.
30:3 Inclína ad me aurem tuam, * accélera ut éruas me.
30:3 Esto mihi in Deum protectórem, et in domum refúgii: * ut salvum me fácias.
30:4 Quóniam fortitúdo mea, et refúgium meum es tu: * et propter nomen tuum dedúces me, et enútries me.
30:5 Edúces me de láqueo hoc, quem abscondérunt mihi: * quóniam tu es protéctor meus.
30:6 In manus tuas comméndo spíritum meum: * redemísti me, Dómine, Deus veritátis.
30:7 Odísti observántes vanitátes, * supervácue.
30:7 Ego autem in Dómino sperávi: * exsultábo, et lætábor in misericórdia tua.
30:8 Quóniam respexísti humilitátem meam, * salvásti de necessitátibus ánimam meam.
30:9 Nec conclusísti me in mánibus inimíci: * statuísti in loco spatióso pedes meos.
℣. Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
℟. Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
|
Psalms {Psalms & antiphons from the Psalter for the day of the week}
Ant. Deliver me * in thy justice, O Lord.
Psalm 30(2-9) [1]
30:2 Herre, hos dig søger jeg tilflugt, lad mig ikke for evigt blive til skamme, * udfri mig i din retfærdighed!
30:3 Vend dit øre mod mig, * red mig i hast,
30:3 Vær min tilflugts klippe, den borg, * hvor jeg finder redning.
30:4 For du er min klippe og min borg, * led mig og før mig for dit navns skyld!
30:5 Befri mig fra det net, de har lagt ud for mig, * du er jo mit værn.
30:6 I dine hænder betror jeg min ånd, * du udfrier mig, Herre, du trofaste Gud.
30:7 Jeg hader dem, * der dyrker falske guder,
30:7 Selv stoler jeg på Herren. * Jeg vil juble og glæde mig over din trofasthed;
30:8 Du så min nød * og tog dig af mig i mine trængsler.
30:9 Du overgav mig ikke i fjendens hånd, * men gav mig fodfæste i det åbne land.
℣. Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
℟. Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
|
Psalmus 30(10-19) [2]
30:10 Miserére mei, Dómine, quóniam tríbulor: * conturbátus est in ira óculus meus, ánima mea, et venter meus:
30:11 Quóniam defécit in dolóre vita mea: * et anni mei in gemítibus.
30:11 Infirmáta est in paupertáte virtus mea: * et ossa mea conturbáta sunt.
30:12 Super omnes inimícos meos factus sum oppróbrium et vicínis meis valde: * et timor notis meis.
30:12 Qui vidébant me, foras fugérunt a me: * oblivióni datus sum, tamquam mórtuus a corde.
30:13 Factus sum tamquam vas pérditum: * quóniam audívi vituperatiónem multórum commorántium in circúitu.
30:14 In eo dum convenírent simul advérsum me, * accípere ánimam meam consiliáti sunt.
30:15 Ego autem in te sperávi, Dómine: * dixi: Deus meus es tu: in mánibus tuis sortes meæ.
30:16 Éripe me de manu inimicórum meórum, * et a persequéntibus me.
30:17 Illústra fáciem tuam super servum tuum, salvum me fac in misericórdia tua: * Dómine, non confúndar, quóniam invocávi te.
30:18 Erubéscant ímpii, et deducántur in inférnum: * muta fiant lábia dolósa.
30:19 Quæ loquúntur advérsus iustum iniquitátem: * in supérbia, et in abusióne.
℣. Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
℟. Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
|
Psalm 30(10-19) [2]
30:10 Vær mig nådig, Herre, for jeg er i nød. * Mit øje er sløret af sorg, min sjæl og mit indre,
30:11 Mit liv svinder hen i klage, * mine år i suk.
30:11 Min kraft er nedbrudt i min nød, * min krop sygner hen.
30:12 Jeg bliver spottet af alle mine fjender, selv af mine naboer. * Mine venner er bange for mig,
30:12 De, der ser mig på gaden, flygter for mig. * Jeg er slettet af erindringen, som var jeg død,
30:13 Jeg er blevet som et kar, der kastes bort. * Jeg hører mange hviske, alle vegne er der rædsel,
30:14 De rotter sig sammen mod mig, * lægger planer om at tage mit liv.
30:15 Men jeg stoler på dig, Herre, * jeg siger: Du er min Gud. Mit livsløb er i din hånd,
30:16 Red mig fra mine fjender * og forfølgere!
30:17 Lad dit ansigt lyse over din tjener, frels mig i din trofasthed! * Herre, lad mig ikke blive til skamme, når jeg råber til dig.
30:18 Gør de ugudelige til skamme, lad dem gå klagende til dødsriget! * Lad de falske læber blive stumme,
30:19 Dem, der taler frækt mod den retfærdige * med hovmod og foragt.
℣. Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
℟. Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
|
Psalmus 30(20-25) [3]
30:20 Quam magna multitúdo dulcédinis tuæ, Dómine, * quam abscondísti timéntibus te.
30:20 Perfecísti eis, qui sperant in te, * in conspéctu filiórum hóminum.
30:21 Abscóndes eos in abscóndito faciéi tuæ * a conturbatióne hóminum.
30:21 Próteges eos in tabernáculo tuo * a contradictióne linguárum.
30:22 Benedíctus Dóminus: * quóniam mirificávit misericórdiam suam mihi in civitáte muníta.
30:23 Ego autem dixi in excéssu mentis meæ: * Proiéctus sum a fácie oculórum tuórum.
30:23 Ídeo exaudísti vocem oratiónis meæ, * dum clamárem ad te.
30:24 Dilígite Dóminum omnes sancti eius: * quóniam veritátem requíret Dóminus, et retríbuet abundánter faciéntibus supérbiam.
30:25 Viríliter ágite, et confortétur cor vestrum, * omnes, qui sperátis in Dómino.
℣. Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
℟. Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
Ant. In tua iustítia líbera me, Dómine.
|
Psalm 30(20-25) [3]
30:20 Hvor stor er dog din godhed, * som du har gemt til dem, der frygter dig!
30:20 Du viser den mod dem, der søger tilflugt hos dig, * for alle menneskers øjne.
30:21 Du skjuler dem hos dig, * fjernt fra menneskers overgreb;
30:21 Du gemmer dem i din hytte, * fjernt fra anklagende tunger.
30:22 Lovet være Herren! * Han har vist sin underfulde troskab mod mig i den belejrede by.
30:23 Jeg sagde i min angst: * Jeg er fordrevet fra dine øjne.
30:23 Men du hørte min tryglen, * da jeg råbte til dig om hjælp.
30:24 Elsk Herren, alle hans fromme! * Herren beskytter de trofaste, men gengælder til overmål den hovmodige.
30:25 Vær stærke, fat mod, * alle I, som venter på Herren!
℣. Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
℟. Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
Ant. Deliver me in thy justice, O Lord.
|
Capitulum Responsorium Versus {ex Commune aut Festo}
Sir 39:6
Iustus cor suum trádidit ad vigilándum dilúculo ad Dóminum, qui fecit illum, et in conspéctu Altíssimi deprecábitur.
℟. Deo grátias.
℟.br. Os iusti * Meditábitur sapiéntiam.
℟. Os iusti * Meditábitur sapiéntiam.
℣. Et lingua eius loquétur iudícium.
℟. Meditábitur sapiéntiam.
℣. Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
℟. Os iusti * Meditábitur sapiéntiam.
℣. Lex Dei eius in corde ipsíus.
℟. Et non supplantabúntur gressus eius.
|
Chapter Responsory Verse {from the Common or Feast}
Sir 39:5
Den retfærdige lægger vægt på at stå tidligt op og søge Herren, sin skaber, og han beder til den Højeste.
℟. Gud ske tak og lov.
℟.br. Den retfærdiges mund * forkynder visdom.
℟. Den retfærdiges mund * forkynder visdom.
℣. Hans tunge siger, hvad der er ret.
℟. Forkynder visdom.
℣. Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
℟. Den retfærdiges mund * forkynder visdom.
℣. Han har sin Guds lov i hjertet.
℟. Hans skridt vakler ikke.
|
Oratio {ex Proprio Sanctorum}
℣. Dómine, exáudi oratiónem meam.
℟. Et clamor meus ad te véniat.
Orémus.
Deus, qui, ad evangelizándum paupéribus et ecclesiástici órdinis decórem promovéndum, beátum Vincéntium apostólica virtúte roborásti: præsta, quǽsumus; ut, cuius pia mérita venerámur, virtútum quoque instruámur exémplis.
Per Dóminum nostrum Iesum Christum, Fílium tuum: qui tecum vivit et regnat in unitáte Spíritus Sancti, Deus, per ómnia sǽcula sæculórum.
℟. Amen.
|
Prayer {from the Proper of Saints}
℣. Herre, hør min bøn.
℟. Og lad mit råb nå til dig.
Let us pray.
O God, Who didst make blessed Vincent strong with the strength of an Apostle, to preach the Gospel to the poor, and to adorn the clergy of thy Church, grant, we beseech thee, that we who worshipfully recall his godly and worthy conversation, may also order our own goings upon the mighty example of his good life.
Ved vor Herre Jesus Kristus, din Søn, som lever og råder med dig i Helligåndens enhed, Gud, fra evighed til evighed.
℟. Amen.
|
Conclusio
℣. Dómine, exáudi oratiónem meam.
℟. Et clamor meus ad te véniat.
℣. Benedicámus Dómino.
℟. Deo grátias.
℣. Fidélium ánimæ per misericórdiam Dei requiéscant in pace.
℟. Amen.
|
Conclusion
℣. Herre, hør min bøn.
℟. Og lad mit råb nå til dig.
℣. Lad os lovprise Herren.
℟. Gud ske tak og lov.
℣. Må de troendes sjæle, ved Guds nåde, hvile i fred.
℟. Amen.
|
Incipit
℣. Deus ✠ in adiutórium meum inténde.
℟. Dómine, ad adiuvándum me festína.
Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
Allelúia.
|
Start
℣. Gud, min Gud, ✠ send mig din hjælp til ret at bede;
℟. Herre, il mig til hjælp i bønnen.
Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
Halleluja.
|
Hymnus
Rerum, Deus, tenax vigor,
Immótus in te pérmanens,
Lucis diúrnæ témpora
Succéssibus detérminans:
Largíre clarum véspere,
Quo vita nusquam décidat,
Sed prǽmium mortis sacræ
Perénnis instet glória.
Præsta, Pater piíssime,
Patríque compar Únice,
Cum Spíritu Paráclito
Regnans per omne sǽculum.
Amen.
|
Hymn
O strength and stay upholding all creation,
Who ever dost thyself unmoved abide,
Yet day by day the light in due gradation
From hour to hour through all its changes guide:
Grant to life’s day a calm unclouded ending,
An eve untouched by shadows of decay,
The brightness of a holy death-bed blending
With dawning glories of th’ eternal day.
Hear us, O Father, gracious and forgiving,
And thou, O Christ, the co-eternal Word,
Who, with the Holy Ghost, by all things living
Now and to endless ages art adored.
Amen.
|
Psalmi {Psalms & antiphons ex Psalterio secundum diem}
Ant. Exsultáte, iusti, * et gloriámini, omnes recti corde.
Psalmus 31 [1]
31:1 Beáti quorum remíssæ sunt iniquitátes: * et quorum tecta sunt peccáta.
31:2 Beátus vir, cui non imputávit Dóminus peccátum, * nec est in spíritu eius dolus.
31:3 Quóniam tácui, inveteravérunt ossa mea, * dum clamárem tota die.
31:4 Quóniam die ac nocte graváta est super me manus tua: * convérsus sum in ærúmna mea, dum confígitur spina.
31:5 Delíctum meum cógnitum tibi feci: * et iniustítiam meam non abscóndi.
31:5 Dixi: Confitébor advérsum me iniustítiam meam Dómino: * et tu remisísti impietátem peccáti mei.
31:6 Pro hac orábit ad te omnis sanctus, * in témpore opportúno.
31:6 Verúmtamen in dilúvio aquárum multárum, * ad eum non approximábunt.
31:7 Tu es refúgium meum a tribulatióne, quæ circúmdedit me: * exsultátio mea, érue me a circumdántibus me.
31:8 Intelléctum tibi dabo, et ínstruam te in via hac, qua gradiéris: * firmábo super te óculos meos.
31:9 Nolíte fíeri sicut equus et mulus, * quibus non est intelléctus.
31:9 In camo et freno maxíllas eórum constrínge, * qui non appróximant ad te.
31:10 Multa flagélla peccatóris, * sperántem autem in Dómino misericórdia circúmdabit.
31:11 Lætámini in Dómino et exsultáte, iusti, * et gloriámini, omnes recti corde.
℣. Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
℟. Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
|
Psalms {Psalms & antiphons from the Psalter for the day of the week}
Ant. Rejoice ye just, * and glory, all ye right of heart.
Psalm 31 [1]
31:1 Lykkelig den, hvis overtrædelser er tilgivet, * og hvis synder er blevet skjult;
31:2 Lykkeligt det menneske, som Herren ikke tilregner skyld, * og i hvis sind der ikke er svig.
31:3 Da jeg tav, sygnede min krop hen, * mens jeg stønnede dagen lang.
31:4 For dag og nat lå din hånd tungt på mig, * min livskraft svandt ind i sommerens hede.
31:5 Min synd bekendte jeg for dig, * og jeg skjulte ikke min skyld.
31:5 Jeg sagde: Jeg vil bekende mine overtrædelser for Herren, * og du tilgav min syndeskyld.
31:6 Derfor beder alle fromme til dig, * når du er at finde.
31:6 Bruser de vældige vande frem, * skal de ikke nå dem.
31:7 Hos dig søger jeg skjul, du beskytter mig mod trængsel; * du lader jubel over min redning lyde omkring mig.
31:8 Jeg vil lære og undervise dig om den vej, du skal gå, jeg vil give dig råd, * mit blik er rettet mod dig.
31:9 Vær ikke som heste og muldyr * uden forstand,
31:9 Deres kræfter tøjles med tømme og bidsel, * når de ikke vil komme hen til dig.
31:10 Mange plager rammer den ugudelige, * men den, der stoler på Herren, omgiver han med godhed.
31:11 Glæd jer over Herren, fryd jer, I retfærdige, * alle I oprigtige skal juble!
℣. Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
℟. Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
|
Psalmus 32(1-11) [2]
32:1 Exsultáte, iusti, in Dómino: * rectos decet collaudátio.
32:2 Confitémini Dómino in cíthara: * in psaltério decem chordárum psállite illi.
32:3 Cantáte ei cánticum novum: * bene psállite ei in vociferatióne.
32:4 Quia rectum est verbum Dómini, * et ómnia ópera eius in fide.
32:5 Díligit misericórdiam et iudícium: * misericórdia Dómini plena est terra.
32:6 Verbo Dómini cæli firmáti sunt: * et spíritu oris eius omnis virtus eórum.
32:7 Cóngregans sicut in utre aquas maris: * ponens in thesáuris abýssos.
32:8 Tímeat Dóminum omnis terra: * ab eo autem commoveántur omnes inhabitántes orbem.
32:9 Quóniam ipse dixit, et facta sunt: * ipse mandávit, et creáta sunt.
32:10 Dóminus díssipat consília géntium: * réprobat autem cogitatiónes populórum, et réprobat consília príncipum.
32:11 Consílium autem Dómini in ætérnum manet: * cogitatiónes cordis eius in generatióne et generatiónem.
℣. Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
℟. Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
|
Psalm 32(1-11) [2]
32:1 Bryd ud i jubel for Herren, I retfærdige, * lovsang er dejlig for de retskafne.
32:2 Pris Herren med citer, * spil for ham på tistrenget harpe.
32:3 Syng en ny sang for ham, * spil dejligt til jubelråb.
32:4 Herrens ord er sandt, * alt, hvad han gør, står fast.
32:5 Han elsker ret og retfærdighed, * Herrens godhed fylder jorden.
32:6 Ved Herrens ord blev himlen skabt, * hele dens mangfoldighed ved et pust fra hans mund.
32:7 Han samler havets vand som i en lædersæk * og det store dyb i sine forrådskamre.
32:8 Hele jorden skal frygte Herren, * alle verdens beboere skælve for ham.
32:9 For han talte, og det skete, * han befalede, og det stod der.
32:10 Herren gør folkenes råd til intet, * han hindrer folkeslagenes planer.
32:11 Herrens råd står fast til evig tid, * hans planer varer i slægt efter slægt.
℣. Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
℟. Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
|
Psalmus 32(12-22) [3]
32:12 Beáta gens, cuius est Dóminus, Deus eius: * pópulus, quem elégit in hereditátem sibi.
32:13 De cælo respéxit Dóminus: * vidit omnes fílios hóminum.
32:14 De præparáto habitáculo suo * respéxit super omnes, qui hábitant terram.
32:15 Qui finxit sigillátim corda eórum: * qui intéllegit ómnia ópera eórum.
32:16 Non salvátur rex per multam virtútem: * et gigas non salvábitur in multitúdine virtútis suæ.
32:17 Fallax equus ad salútem: * in abundántia autem virtútis suæ non salvábitur.
32:18 Ecce, óculi Dómini super metuéntes eum: * et in eis, qui sperant super misericórdia eius:
32:19 Ut éruat a morte ánimas eórum: * et alat eos in fame.
32:20 Ánima nostra sústinet Dóminum: * quóniam adiútor et protéctor noster est.
32:21 Quia in eo lætábitur cor nostrum: * et in nómine sancto eius sperávimus.
32:22 Fiat misericórdia tua, Dómine, super nos: * quemádmodum sperávimus in te.
℣. Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
℟. Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
Ant. Exsultáte, iusti, et gloriámini, omnes recti corde.
|
Psalm 32(12-22) [3]
32:12 Lykkeligt det folk, der har Herren til Gud, * det folk, han udvalgte sig til ejendom.
32:13 Herren ser ned fra himlen, * han ser alle mennesker.
32:14 Fra sin bolig * iagttager han alle dem, der bor på jorden.
32:15 Han har skabt alle hjerter * og giver agt på alle deres handlinger.
32:16 Ingen konge frelses ved sin store hær, * ingen helt reddes ved sin store kraft.
32:17 Hesten er en svigefuld hjælper, * trods sin store styrke redder den ingen.
32:18 Men Herrens øjne hviler på dem, der frygter ham, * og som venter på hans godhed,
32:19 Så han redder dem fra døden * og holder dem i live under hungersnød.
32:20 Vi længes efter Herren, * han er vor hjælp og vort skjold.
32:21 Ham glæder vort hjerte sig over, * vi stoler på hans hellige navn.
32:22 Lad din godhed komme over os, Herre, * for vi venter på dig.
℣. Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
℟. Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
Ant. Rejoice ye just, and glory, all ye right of heart.
|
Capitulum Responsorium Versus {ex Commune aut Festo}
Sap 10:10
Iustum dedúxit Dóminus per vias rectas, et osténdit illi regnum Dei, et dedit illi sciéntiam sanctórum: honestávit illum in labóribus, et complévit labóres illíus.
℟. Deo grátias.
℟.br. Lex Dei eius * In corde ipsíus.
℟. Lex Dei eius * In corde ipsíus.
℣. Et non supplantabúntur gressus eius.
℟. In corde ipsíus.
℣. Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
℟. Lex Dei eius * In corde ipsíus.
℣. Iustum dedúxit Dóminus per vias rectas.
℟. Et osténdit illi regnum Dei.
|
Chapter Responsory Verse {from the Common or Feast}
Visd 10:10
Det var hende, der ledte den retfærdige ad rette vej, da han var på flugt for sin brors vrede. Hun viste ham Guds rige og gav ham kundskab om det hellige; hun gav ham velstand midt i hans slid og lod hans anstrengelser lykkes.
℟. Gud ske tak og lov.
℟.br. Han har sin Guds lov * i hjertet.
℟. Han har sin Guds lov * i hjertet.
℣. Hans skridt vakler ikke.
℟. I hjertet.
℣. Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
℟. Han har sin Guds lov * i hjertet.
℣. Herren ledte den retfærdige ad rette vej.
℟. Og viste ham Guds rige.
|
Oratio {ex Proprio Sanctorum}
℣. Dómine, exáudi oratiónem meam.
℟. Et clamor meus ad te véniat.
Orémus.
Deus, qui, ad evangelizándum paupéribus et ecclesiástici órdinis decórem promovéndum, beátum Vincéntium apostólica virtúte roborásti: præsta, quǽsumus; ut, cuius pia mérita venerámur, virtútum quoque instruámur exémplis.
Per Dóminum nostrum Iesum Christum, Fílium tuum: qui tecum vivit et regnat in unitáte Spíritus Sancti, Deus, per ómnia sǽcula sæculórum.
℟. Amen.
|
Prayer {from the Proper of Saints}
℣. Herre, hør min bøn.
℟. Og lad mit råb nå til dig.
Let us pray.
O God, Who didst make blessed Vincent strong with the strength of an Apostle, to preach the Gospel to the poor, and to adorn the clergy of thy Church, grant, we beseech thee, that we who worshipfully recall his godly and worthy conversation, may also order our own goings upon the mighty example of his good life.
Ved vor Herre Jesus Kristus, din Søn, som lever og råder med dig i Helligåndens enhed, Gud, fra evighed til evighed.
℟. Amen.
|
Conclusio
℣. Dómine, exáudi oratiónem meam.
℟. Et clamor meus ad te véniat.
℣. Benedicámus Dómino.
℟. Deo grátias.
℣. Fidélium ánimæ per misericórdiam Dei requiéscant in pace.
℟. Amen.
|
Conclusion
℣. Herre, hør min bøn.
℟. Og lad mit råb nå til dig.
℣. Lad os lovprise Herren.
℟. Gud ske tak og lov.
℣. Må de troendes sjæle, ved Guds nåde, hvile i fred.
℟. Amen.
|
Incipit
℣. Deus ✠ in adiutórium meum inténde.
℟. Dómine, ad adiuvándum me festína.
Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
Allelúia.
|
Start
℣. Gud, min Gud, ✠ send mig din hjælp til ret at bede;
℟. Herre, il mig til hjælp i bønnen.
Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
Halleluja.
|
Psalmi {Psalmi & antiphonæ ex Psalterio secundum diem}
Ant. Inclinávit Dóminus * aurem suam mihi.
Psalmus 114 [1]
114:1 Diléxi, quóniam exáudiet Dóminus * vocem oratiónis meæ.
114:2 Quia inclinávit aurem suam mihi: * et in diébus meis invocábo.
114:3 Circumdedérunt me dolóres mortis: * et perícula inférni invenérunt me.
114:4 Tribulatiónem et dolórem invéni: * et nomen Dómini invocávi.
114:5 O Dómine, líbera ánimam meam: * miséricors Dóminus, et iustus, et Deus noster miserétur.
114:6 Custódiens párvulos Dóminus: * humiliátus sum, et liberávit me.
114:7 Convértere, ánima mea, in réquiem tuam: * quia Dóminus benefécit tibi.
114:8 Quia erípuit ánimam meam de morte: * óculos meos a lácrimis, pedes meos a lapsu.
114:9 Placébo Dómino * in regióne vivórum.
℣. Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
℟. Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
Ant. Inclinávit Dóminus aurem suam mihi.
|
Psalms {Psalms & antiphons from the Psalter for the day of the week}
Ant. The Lord hath inclined * his ear unto me.
Psalm 114 [1]
114:1 Jeg elsker Herren, for han * har hørt min tryglen,
114:2 Han vendte sit øre mod mig, * da jeg råbte.
114:3 Dødens bånd omgav mig, * dødsrigets trængsler ramte mig,
114:4 Jeg fandt kun nød og elendighed. * Da påkaldte jeg Herrens navn:
114:5 Ak, Herre, red mit liv! * Herren er nådig og retfærdig, vor Gud er barmhjertig;
114:6 Herren vogter de uerfarne, * jeg var hjælpeløs, men han frelste mig.
114:7 Fald til ro igen, min sjæl, * for Herren har handlet vel imod dig.
114:8 Du har reddet mit liv fra døden, * mine øjne fra at græde og min fod fra at snuble.
114:9 Jeg kan vandre for Herrens ansigt * i de levendes land.
℣. Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
℟. Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
Ant. The Lord hath inclined his ear unto me.
|
Ant. Vota mea * Dómino reddam coram omni pópulo eius.
Psalmus 115 [2]
115:1 Crédidi, propter quod locútus sum: * ego autem humiliátus sum nimis.
115:2 Ego dixi in excéssu meo: * Omnis homo mendax.
115:3 Quid retríbuam Dómino, * pro ómnibus, quæ retríbuit mihi?
115:4 Cálicem salutáris accípiam: * et nomen Dómini invocábo.
115:5 Vota mea Dómino reddam coram omni pópulo eius: * pretiósa in conspéctu Dómini mors sanctórum eius:
115:7 O Dómine, quia ego servus tuus: * ego servus tuus, et fílius ancíllæ tuæ.
115:8 Dirupísti víncula mea: * tibi sacrificábo hóstiam laudis, et nomen Dómini invocábo.
115:9 Vota mea Dómino reddam in conspéctu omnis pópuli eius: * in átriis domus Dómini, in médio tui, Ierúsalem.
℣. Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
℟. Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
Ant. Vota mea Dómino reddam coram omni pópulo eius.
|
Ant. I will pay my vows * in the sight of all his people.
Psalm 115 [2]
115:1 Jeg troede, derfor talte jeg. * Jeg er hårdt plaget.
115:2 Jeg sagde i min angst: * Alle mennesker er løgnere.
115:3 Hvordan kan jeg gengælde Herren * alle hans velgerninger mod mig?
115:4 Jeg løfter frelsens bæger * og påkalder Herrens navn.
115:5 Jeg indfrier mine løfter til Herren for øjnene af hele hans folk. * Dyrebart i Herrens øjne er hans frommes liv.
115:7 Ak, Herre, jeg er din træl, * jeg er din træl, din trælkvindes søn,
115:8 Du har løst mine lænker. * Jeg bringer dig slagtoffer til tak og påkalder Herrens navn.
115:9 Jeg indfrier mine løfter til Herren for øjnene af hele hans folk, * i forgårdene til Herrens tempel, i din midte, Jerusalem.
℣. Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
℟. Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
Ant. I will pay my vows in the sight of all his people.
|
Ant. Clamávi * et Dóminus exaudívit me.
Psalmus 119 [3]
119:1 Ad Dóminum cum tribulárer clamávi: * et exaudívit me.
119:2 Dómine, líbera ánimam meam a lábiis iníquis, * et a lingua dolósa.
119:3 Quid detur tibi, aut quid apponátur tibi * ad linguam dolósam?
119:4 Sagíttæ poténtis acútæ, * cum carbónibus desolatóriis.
119:5 Heu mihi, quia incolátus meus prolongátus est: habitávi cum habitántibus Cedar: * multum íncola fuit ánima mea.
119:7 Cum his, qui odérunt pacem, eram pacíficus: * cum loquébar illis, impugnábant me gratis.
℣. Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
℟. Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
Ant. Clamávi et Dóminus exaudívit me.
|
Ant. I have cried to the Lord, * and he hath heard me.
Psalm 119 [3]
119:1 I min nød har jeg råbt til Herren, * og han svarede mig.
119:2 Herre, red mig fra den falske læbe * fra den svigefulde tunge!
119:3 Gid han må ramme dig igen og igen, * du svigefulde tunge,
119:4 Med krigerens hvæssede pile * og gyvelens glødende grene.
119:5 Ve mig, jeg er fremmed i Meshek, jeg må bo blandt Kedars telte. * Alt for længe har jeg boet
119:7 Hos dem, der hader fred; * så snart jeg taler fred, taler de krig.
℣. Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
℟. Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
Ant. I have cried to the Lord, and he hath heard me.
|
Ant. Auxílium meum * a Dómino, qui fecit cælum et terram.
Psalmus 120 [4]
120:1 Levávi óculos meos in montes, * unde véniet auxílium mihi.
120:2 Auxílium meum a Dómino, * qui fecit cælum et terram.
120:3 Non det in commotiónem pedem tuum: * neque dormítet qui custódit te.
120:4 Ecce, non dormitábit neque dórmiet, * qui custódit Israël.
120:5 Dóminus custódit te, Dóminus protéctio tua, * super manum déxteram tuam.
120:6 Per diem sol non uret te: * neque luna per noctem.
120:7 Dóminus custódit te ab omni malo: * custódiat ánimam tuam Dóminus.
120:8 Dóminus custódiat intróitum tuum, et éxitum tuum: * ex hoc nunc, et usque in sǽculum.
℣. Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
℟. Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
Ant. Auxílium meum a Dómino, qui fecit cælum et terram.
|
Ant. My help is from the Lord, * who made heaven and earth.
Psalm 120 [4]
120:1 Jeg løfter mine øjne mod bjergene, * hvorfra kommer min hjælp?
120:2 Min hjælp kommer fra Herren, * himlens og jordens skaber.
120:3 Han lader ikke din fod vakle, * han, som bevarer dig, falder ikke i søvn.
120:4 Han, som bevarer Israel, * falder ikke i søvn, han sover ikke.
120:5 Herren bevarer dig, Herren er din skygge * ved din højre side.
120:6 Om dagen stikker solen dig ikke, * månen ikke om natten.
120:7 Herren bevare dig mod alt ondt, * han bevare dit liv.
120:8 Herren bevare din udgang og din indgang * fra nu af og til evig tid.
℣. Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
℟. Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
Ant. My help is from the Lord, who made heaven and earth.
|
Ant. Lætátus sum * in his, quæ dicta sunt mihi. ‡
Psalmus 121 [5]
121:1 Lætátus sum in his, quæ dicta sunt mihi: * ‡ In domum Dómini íbimus.
121:2 Stantes erant pedes nostri, * in átriis tuis, Ierúsalem.
121:3 Ierúsalem, quæ ædificátur ut cívitas: * cuius participátio eius in idípsum.
121:4 Illuc enim ascendérunt tribus, tribus Dómini: * testimónium Israël ad confiténdum nómini Dómini.
121:5 Quia illic sedérunt sedes in iudício, * sedes super domum David.
121:6 Rogáte quæ ad pacem sunt Ierúsalem: * et abundántia diligéntibus te:
121:7 Fiat pax in virtúte tua: * et abundántia in túrribus tuis.
121:8 Propter fratres meos, et próximos meos, * loquébar pacem de te:
121:9 Propter domum Dómini, Dei nostri, * quæsívi bona tibi.
℣. Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
℟. Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
Ant. Lætátus sum in his, quæ dicta sunt mihi.
|
Ant. I rejoiced * at the things that were said to me.
Psalm 121 [5]
121:1 Jeg blev glad, da de sagde til mig: * Lad os drage til Herrens hus!
121:2 Nu står vore fødder * i dine porte, Jerusalem.
121:3 Jerusalem, du er bygget som byen, * hvor folk forsamler sig.
121:4 Her drager stammerne op, Herrens stammer. * Det er en vedtægt i Israel, at Herrens navn skal prises.
121:5 Her står dommersæder, * tronstole for Davids hus.
121:6 Bed om fred for Jerusalem: * Gid de, som elsker dig, må leve trygt,
121:7 Gid freden må råde over din ringmur, * og tryghed i dine borge!
121:8 For mine brødres og venners skyld * siger jeg: Fred over dig!
121:9 For Herren vor Guds tempels skyld * ønsker jeg lykke for dig.
℣. Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
℟. Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
Ant. I rejoiced at the things that were said to me.
|
Capitulum Hymnus Versus {ex Commune aut Festo}
Sir 31:8-9
Beátus vir, qui invéntus est sine mácula, et qui post aurum non ábiit, nec sperávit in pecúnia et thesáuris. Quis est hic, et laudábimus eum? fecit enim mirabília in vita sua.
℟. Deo grátias.
Hymnus
Iste Conféssor Dómini sacrátus,
Festa plebs cuius celébrat per orbem,
Hac die lætus méruit suprémos
Laudis honóres.
Qui pius, prudens, húmilis, pudícus,
Sóbrius, castus fuit et quiétus,
Vita dum præsens vegetávit eius
Córporis artus.
Ad sacram cuius túmulum frequénter
Membra languéntem modo sanitáti,
Quólibet morbo fúerint graváta,
Restituúntur.
Unde nunc noster chorus in honórem
Ipsius, hymnum canit hunc libénter:
Ut piis eius méritis iuvémur
Omne per ævum.
Sit salus illi, decus atque virtus,
Qui supra cæli résidens cacúmen,
Tótius mundi máchinam gubérnat
Trinus et unus.
Amen.
℣. Iustum dedúxit Dóminus per vias rectas.
℟. Et osténdit illi regnum Dei.
|
Chapter Hymn Verse {from the Common or Feast}
Sir 31:8-9
Lykkelig den rige, som blev fundet udadlelig, og som ikke løb efter guldet. Vis os ham, så vi kan prise ham lykkelig, for han har gjort noget underfuldt i sit folk!
℟. Gud ske tak og lov.
Hymn
This the confessor of the Lord, whose triumph
Now all the faithful celebrate, with gladness
On this feast day year by year receiveth
Merited honors.
Saintly and prudent, modest in behaviour,
Peaceful and sober, chaste was he, and lowly.
While that life’s vigour, coursing through his members,
Quickened his being.
Sick ones of old time, to his tomb resorting,
Sorely by ailments manifold afflicted,
Oft-times have welcomed health and strength returning,
At his petition.
Whence we in chorus gladly do him honour,
Chanting his praises with devout affection,
That in his merits we may have a portion,
Now and forever.
His be the glory, power and salvation,
Who over all things reigneth in the highest,
Earth’s mighty fabric ruling and directing,
Onely and Trinal.
Amen.
℣. Herren ledte den retfærdige ad rette vej.
℟. Og viste ham Guds rige.
|
Canticum: Magnificat {Antiphona ex Proprio Sanctorum}
Ant. Hic vir despíciens mundum * et terréna, triúmphans, divítias cælo cóndidit ore, manu.
Canticum B. Mariæ Virginis
Luc. 1:46-55
1:46 Magníficat ✠ * ánima mea Dóminum.
1:47 Et exsultávit spíritus meus: * in Deo, salutári meo.
1:48 Quia respéxit humilitátem ancíllæ suæ: * ecce enim ex hoc beátam me dicent omnes generatiónes.
1:49 Quia fecit mihi magna qui potens est: * et sanctum nomen eius.
1:50 Et misericórdia eius, a progénie in progénies: * timéntibus eum.
1:51 Fecit poténtiam in brácchio suo: * dispérsit supérbos mente cordis sui.
1:52 Depósuit poténtes de sede: * et exaltávit húmiles.
1:53 Esuriéntes implévit bonis: * et dívites dimísit inánes.
1:54 Suscépit Israël púerum suum: * recordátus misericórdiæ suæ.
1:55 Sicut locútus est ad patres nostros: * Ábraham, et sémini eius in sǽcula.
℣. Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
℟. Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
Ant. Hic vir despíciens mundum et terréna, triúmphans, divítias cælo cóndidit ore, manu.
|
Canticle: Magnificat {Antiphon from the Proper of Saints}
Ant. Lykkelig den mand, * som ringeagtede jordiske og verdslige ting, og med mund og hånd har samlet sig skatte in himlen.
Jomfru Marias lovsang
Luk 1:46-55
1:46 Min sjæl ✠ * ophøjer Herren,
1:47 Og min ånd fryder sig * over Gud, min frelser!
1:48 Han har set til sin ringe tjenerinde. * For herefter skal alle slægter prise mig salig,
1:49 Thi den Mægtige har gjort store ting mod mig. * Helligt er hans navn,
1:50 Og hans barmhjertighed mod dem, der frygter ham, * varer i slægt efter slægt.
1:51 Han har øvet vældige gerninger med sin arm, * splittet dem, der er hovmodige i deres hjertes tanker;
1:52 Han har styrtet de mægtige fra tronen, * og han har ophøjet de ringe;
1:53 Sultende har han mættet med gode gaver, * og rige har han sendt tomhændet bort.
1:54 Han har taget sig af sin tjener Israel * og husker på sin barmhjertighed,
1:55 Som han tilsagde vore fædre, mod Abraham og hans slægt til evig tid.
℣. Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
℟. Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
Ant. Lykkelig den mand, som ringeagtede jordiske og verdslige ting, og med mund og hånd har samlet sig skatte in himlen.
|
Preces Feriales{omittitur}
|
Weekday Intercessions{omit}
|
Oratio {ex Proprio Sanctorum}
℣. Dómine, exáudi oratiónem meam.
℟. Et clamor meus ad te véniat.
Orémus.
Deus, qui, ad evangelizándum paupéribus et ecclesiástici órdinis decórem promovéndum, beátum Vincéntium apostólica virtúte roborásti: præsta, quǽsumus; ut, cuius pia mérita venerámur, virtútum quoque instruámur exémplis.
Per Dóminum nostrum Iesum Christum, Fílium tuum: qui tecum vivit et regnat in unitáte Spíritus Sancti, Deus, per ómnia sǽcula sæculórum.
℟. Amen.
|
Prayer {from the Proper of Saints}
℣. Herre, hør min bøn.
℟. Og lad mit råb nå til dig.
Let us pray.
O God, Who didst make blessed Vincent strong with the strength of an Apostle, to preach the Gospel to the poor, and to adorn the clergy of thy Church, grant, we beseech thee, that we who worshipfully recall his godly and worthy conversation, may also order our own goings upon the mighty example of his good life.
Ved vor Herre Jesus Kristus, din Søn, som lever og råder med dig i Helligåndens enhed, Gud, fra evighed til evighed.
℟. Amen.
|
Conclusio
℣. Dómine, exáudi oratiónem meam.
℟. Et clamor meus ad te véniat.
℣. Benedicámus Dómino.
℟. Deo grátias.
℣. Fidélium ánimæ per misericórdiam Dei requiéscant in pace.
℟. Amen.
|
Conclusion
℣. Herre, hør min bøn.
℟. Og lad mit råb nå til dig.
℣. Lad os lovprise Herren.
℟. Gud ske tak og lov.
℣. Må de troendes sjæle, ved Guds nåde, hvile i fred.
℟. Amen.
|
Incipit
℣. Iube, Dómine, benedícere.
Benedictio. Noctem quiétam et finem perféctum tríbuat nobis Dóminus omnípotens.
℟. Amen.
|
Start
℣. Herre, giv din velsignelse.
Benediction. En rolig nat og en salig død skænke os Herren, den Almægtige.
℟. Amen.
|
Lectio brevis
1 Pet 5:8-9
Fratres: Sóbrii estóte, et vigiláte: quia adversárius vester diábolus tamquam leo rúgiens círcuit, quærens quem dévoret: cui resístite fortes in fide.
℣. Tu autem, Dómine, miserére nostri.
℟. Deo grátias.
|
Short reading
1 Pet 5:8-9
Brødre: Vær årvågne og på vagt! Jeres modstander, Djævelen, går omkring som en brølende løve og leder efter nogen at sluge; stå ham imod, faste i troen:
℣. Nu, Herre, hav du medynk med os.
℟. Gud ske tak og lov.
|
℣. Adiutórium nóstrum ✠ in nómine Dómini.
℟. Qui fecit cælum et terram.
Examen conscientiæ vel Pater Noster totum secreto.
Pater noster, qui es in cælis, sanctificétur nomen tuum: advéniat regnum tuum: fiat volúntas tua, sicut in cælo et in terra. Panem nostrum cotidiánum da nobis hódie: et dimítte nobis débita nostra, sicut et nos dimíttimus debitóribus nostris: et ne nos indúcas in tentatiónem: sed líbera nos a malo. Amen.
Confiteor Deo omnipotenti, et beáte Maríae semper Vírgini, et beáto Domíníco Patri nostro, et omnibus Sanctis: quia peccavi nimis cogitatione, locutione, opere et omissione, me cupla: precor beátam Maríam semper Vírginem, et beátum Domínicum Patrem nostrum, et omnes Sanctos oráre pro me.
Misereatur mei omnipotens Deus, et dimittat mihi omnia peccata mea, liberet me ab omni malo, salvet, et confirmet in omni opere bono, et perducat me ad vitam aeternam. Amen.
|
℣. Vor hjælp er ✠ i Herrens navn,
℟. Han som skabte himmel og jord.
Nu følger en privat samvittighedsransagelse, eller et stille Fadervor.
Fader vor, du som er i himlene, Helliget vorde dit navn. Komme dit rige. Ske din vilje som i himlen, således også på jorden. Giv os i dag vort daglige brød. Og forlad os vor skyld, som også vi forlader vore skyldnere. Og led os ikke i fristelse: Men fri os fra det onde. Amen.
Fader vor, du som er i himlene!
Jeg bekender for Gud den almægtige, for den salige Maria, evig Jomfru, for den salige Ærkeengel Michael, den salige Johannes Døberen, de hellige Apostle Peter og Paulus, og alle Helgen, at jeg har syndet såre meget, i tanke, ord og gerning: han slår sig tre gange for brystet ved min skyld, ved min skyld, ved min overmåde store skyld. Derfor beder jeg den salige Maria, evig Jomfru, den salige Ærkeengel Michael, den salige Johannes Døberen, de hellige Apostle Peter og Paulus og alle Helgen, at bede for mig til Herren, vor Gud.
Den almægtige Gud forbarme sig over os, forlade os vore synder og føre os til det evige liv. Amen.
|
℣. Convérte nos ✙︎ Deus, salutáris noster.
℟. Et avérte iram tuam a nobis.
|
℣. Omvend os, vor frelses Gud:
℟. Og stands din vrede mod os.
|
℣. Deus ✠ in adiutórium meum inténde.
℟. Dómine, ad adiuvándum me festína.
Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
Allelúia.
|
℣. Gud, min Gud, ✠ send mig din hjælp til ret at bede;
℟. Herre, il mig til hjælp i bønnen.
Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
Halleluja.
|
Psalmi {Psalms & antiphons ex Psalterio secundum diem}
Ant. Salvum me fac, * Dómine, propter misericórdiam tuam.
Psalmus 6 [1]
6:2 Dómine, ne in furóre tuo árguas me, * neque in ira tua corrípias me.
6:3 Miserére mei, Dómine, quóniam infírmus sum: * sana me, Dómine, quóniam conturbáta sunt ossa mea.
6:4 Et ánima mea turbáta est valde: * sed tu, Dómine, úsquequo?
6:5 Convértere, Dómine, et éripe ánimam meam: * salvum me fac propter misericórdiam tuam.
6:6 Quóniam non est in morte qui memor sit tui: * in inférno autem quis confitébitur tibi?
6:7 Laborávi in gémitu meo, lavábo per síngulas noctes lectum meum: * lácrimis meis stratum meum rigábo.
6:8 Turbátus est a furóre óculus meus: * inveterávi inter omnes inimícos meos.
6:9 Discédite a me, omnes, qui operámini iniquitátem: * quóniam exaudívit Dóminus vocem fletus mei.
6:10 Exaudívit Dóminus deprecatiónem meam, * Dóminus oratiónem meam suscépit.
6:11 Erubéscant, et conturbéntur veheménter omnes inimíci mei: * convertántur et erubéscant valde velóciter.
℣. Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
℟. Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
|
Psalms {Psalms & antiphons from the Psalter for the day of the week}
Ant. Deliver my soul, * O Lord, save me for thy mercy's sake.
Psalm 6 [1]
6:2 Herre, straf mig ikke i din vrede, * og tugt mig ikke i din harme!
6:3 Vær mig nådig, Herre, for jeg er svag, * helbred mig, Herre, for min krop sygner hen,
6:4 Og min sjæl er grebet af rædsel. * Herre, hvor længe endnu?
6:5 Vend tilbage, Herre, red mit liv, * frels mig i din godhed!
6:6 Ingen påkalder dig i døden, * hvem takker dig i dødsriget?
6:7 Mine suk udmatter mig, hver nat væder gråden mit leje, * min seng er våd af mine tårer.
6:8 Mit øje er sløret af sorg, * det er udslukt, for mine fjender er mange.
6:9 Bort fra mig, alle I, der volder ondt! * Herren har hørt min gråd,
6:10 Herren hørte, da jeg bønfaldt ham, * Herren tager imod min bøn.
6:11 Alle mine fjender beskæmmes og gribes af rædsel, * i et nu drives de tilbage med skam.
℣. Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
℟. Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
|
Psalmus 7(2-10) [2]
7:2 Dómine, Deus meus, in te sperávi: * salvum me fac ex ómnibus persequéntibus me, et líbera me.
7:3 Nequándo rápiat ut leo ánimam meam, * dum non est qui rédimat, neque qui salvum fáciat.
7:4 Dómine, Deus meus, si feci istud, * si est iníquitas in mánibus meis:
7:5 Si réddidi retribuéntibus mihi mala, * décidam mérito ab inimícis meis inánis.
7:6 Persequátur inimícus ánimam meam, et comprehéndat, et concúlcet in terra vitam meam, * et glóriam meam in púlverem dedúcat.
7:7 Exsúrge, Dómine, in ira tua: * et exaltáre in fínibus inimicórum meórum.
7:7 Et exsúrge, Dómine, Deus meus, in præcépto quod mandásti: * et synagóga populórum circúmdabit te.
7:8 Et propter hanc in altum regrédere: * Dóminus iúdicat pópulos.
7:9 Iúdica me, Dómine, secúndum iustítiam meam, * et secúndum innocéntiam meam super me.
7:10 Consumétur nequítia peccatórum, et díriges iustum, * scrutans corda et renes, Deus.
℣. Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
℟. Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
|
Psalm 7(2-10) [2]
7:2 Herre min Gud, hos dig søger jeg tilflugt, * frels mig fra alle mine forfølgere og befri mig,
7:3 Så de ikke skal sønderrive mig som løver * og slæbe mig bort, uden at der er nogen, der redder.
7:4 Herre min Gud, hvis jeg har gjort dette: * Hvis jeg har gjort mig skyldig i uret,
7:5 Hvis jeg har handlet ondt mod min ven * eller uden anledning udplyndret min modstander,
7:6 Måtte fjenden da forfølge og indhente mig, * trampe mig ned og lade mig ligge i støvet!
7:7 Herre, stå op i din harme, * rejs dig, for mine fjender er vrede,
7:7 Vågn op, min Gud, du sætter retten. * Folkenes forsamling omgiver dig,
7:8 Tag sæde over den i det høje! * Herren holder dom over folkene.
7:9 Skaf mig ret, Herre, * for jeg er retfærdig og skyldfri.
7:10 Stands uretfærdiges ondskab, støt den retfærdige, * du, som ransager hjerter og nyrer, retfærdige Gud.
℣. Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
℟. Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
|
Psalmus 7(11-18) [3]
7:11 Iustum adiutórium meum a Dómino, * qui salvos facit rectos corde.
7:12 Deus iudex iustus, fortis, et pátiens: * numquid iráscitur per síngulos dies?
7:13 Nisi convérsi fuéritis, gládium suum vibrábit: * arcum suum teténdit, et parávit illum.
7:14 Et in eo parávit vasa mortis: * sagíttas suas ardéntibus effécit.
7:15 Ecce, partúriit iniustítiam: * concépit dolórem, et péperit iniquitátem.
7:16 Lacum apéruit, et effódit eum: * et íncidit in fóveam quam fecit.
7:17 Convertétur dolor eius in caput eius: * et in vérticem ipsíus iníquitas eius descéndet.
7:18 Confitébor Dómino secúndum iustítiam eius: * et psallam nómini Dómini altíssimi.
℣. Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
℟. Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
Ant. Salvum me fac, Dómine, propter misericórdiam tuam.
|
Psalm 7(11-18) [3]
7:11 Gud er mit skjold, * han frelser de oprigtige.
7:12 Gud er en retfærdig dommer, * en Gud, der harmes hver dag.
7:13 Fjenden hvæsser sit sværd på ny, * han spænder buen og sigter;
7:14 Men han skal rette de dræbende våben mod sig selv * og gøre sine pile til brandpile.
7:15 Se, han undfanger uret, * han er svanger med ulykke og føder løgn.
7:16 En faldgrube har han gravet ud, * men han falder selv i den grav, han gravede.
7:17 Hans ondskab rammer ham selv, * hans uret kommer over hans eget hoved.
7:18 Jeg takker Herren for hans retfærdighed, * jeg lovsynger Herren den Højestes navn.
℣. Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
℟. Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
Ant. Deliver my soul, O Lord, save me for thy mercy's sake.
|
Capitulum Responsorium Versus
Ier 14:9
Tu in nobis es, Dómine, et nomen sanctum tuum invocátum est super nos: ne derelínquas nos, Dómine, Deus noster.
℟. Deo grátias.
℟.br. In manus tuas, Dómine, * Comméndo spíritum meum.
℟. In manus tuas, Dómine, * Comméndo spíritum meum.
℣. Redemísti me, Dómine, Deus veritátis.
℟. Comméndo spíritum meum.
℣. Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
℟. In manus tuas, Dómine, * Comméndo spíritum meum.
|
Chapter Responsory Verse
Jer 14:9
Du bor dog hos os, Herre, dit navn er nævnt over os: gå ikke fra os, Herre vor Gud.
℟. Gud ske tak og lov.
℟.br. I dine hænders varetægt * befaler jeg min ånd, o Herre.
℟. I dine hænders varetægt * befaler jeg min ånd, o Herre.
℣. Du forløser mig, Herre, sandheds Gud, vor Frelser.
℟. Befaler jeg min ånd, o Herre.
℣. Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
℟. I dine hænders varetægt * befaler jeg min ånd, o Herre.
|
Hymnus
Te lucis ante términum,
Rerum Creátor, póscimus,
Ut sólita cleméntia
Sis præsul ad custódiam.
Procul recédant sómnia,
Et nóctium phantásmata;
Hostémque nóstrum cómprime,
Ne polluántur córpora.
Præsta, Pater omnípotens,
Per Iesum Christum Dóminum,
Qui tecum in perpétuum
Regnat cum Sancto Spíritu.
Amen.
℣. Custódi nos, Dómine, ut pupíllam óculi.
℟. Sub umbra alárum tuárum prótege nos.
|
Hymn
Før dagens lys er helt forbi,
Alverdens skaber, beder vi,
At du med vanlig kærlighed
Vil se til os som vægter ned.
Lad ingen syndig drøm i nat
Og inter mørkets koglere
Er mærke på min sjæl få sat,
Men os fra Satans snare fri.
Bønhør os, Fader, nåderig,
Guds Søn, din Fader evigt lig,
Med Ånden ét i herlighed,
Højlovet i al evighed.
Amen.
℣. Vogt os, o Herre, som din øjesten.
℟. Skjul os i dine vingers skygge.
|
Canticum: Nunc dimittis
Ant. Salva nos, * Dómine, vigilántes, custódi nos dormiéntes; ut vigilémus cum Christo, et requiescámus in pace.
Canticum Simeonis
Luc. 2:29-32
2:29 Nunc dimíttis ✠ servum tuum, Dómine, * secúndum verbum tuum in pace:
2:30 Quia vidérunt óculi mei * salutáre tuum,
2:31 Quod parásti * ante fáciem ómnium populórum,
2:32 Lumen ad revelatiónem géntium, * et glóriam plebis tuæ Israël.
℣. Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
℟. Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
Ant. Salva nos, Dómine, vigilántes, custódi nos dormiéntes; ut vigilémus cum Christo, et requiescámus in pace.
|
Canticle: Nunc dimittis
Ant. Frels du os, * Herre Gud, når vi våger; beskyt du os, når vi sover, og lad os våge med Kristus og i din fred finde hvile.
Simeons lovsang
Luk 2:29-32
2:29 Herre, nu lader du din tjener gå bort ✠ * med fred efter dit ord.
2:30 For mine øjne har set * din frelse,
2:31 Som du har beredt * for alle folk:
2:32 Et lys til åbenbaring for hedninger * og en herlighed for dit folk Israel.
℣. Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
℟. Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
Ant. Frels du os, Herre Gud, når vi våger; beskyt du os, når vi sover, og lad os våge med Kristus og i din fred finde hvile.
|
Oratio
℣. Dómine, exáudi oratiónem meam.
℟. Et clamor meus ad te véniat.
Orémus.
Vísita, quǽsumus, Dómine, habitatiónem istam, et omnes insídias inimíci ab ea lónge repélle: et Ángeli tui sancti habitántes in ea, nos in pace custódiant; et benedíctio tua sit super nos semper.
Per Dóminum nostrum Iesum Christum, Fílium tuum: qui tecum vivit et regnat in unitáte Spíritus Sancti, Deus, per ómnia sǽcula sæculórum.
℟. Amen.
|
Prayer
℣. Herre, hør min bøn.
℟. Og lad mit råb nå til dig.
Lad os bede.
Besøg denne bolig, beder vi dig Herre, og jag fjendens snarer fjernt herfra; lad dine hellige engle bo her så de kan bevare os i fred, og lad din velsignelse altid være over os.
Ved vor Herre Jesus Kristus, din Søn, som lever og råder med dig i Helligåndens enhed, Gud, fra evighed til evighed.
℟. Amen.
|
Conclusio
℣. Dómine, exáudi oratiónem meam.
℟. Et clamor meus ad te véniat.
℣. Benedicámus Dómino.
℟. Deo grátias.
Benedictio. Benedíctio Dei omnipoténtis ✠ Patris, et Fílii, et Spíritus Sancti descéndat super nos et máneat semper.
℟. Amen.
|
Conclusion
℣. Herre, hør min bøn.
℟. Og lad mit råb nå til dig.
℣. Lad os lovprise Herren.
℟. Gud ske tak og lov.
Benediction. Den almægtige og barmhjertige Gud, ✠ Fader, Søn og Helligånd, velsigne og bevare os.
℟. Amen.
|