|
Ante Divinum officium |
Incipit
secreto
Pater noster, qui es in cælis, sanctificétur nomen tuum: advéniat regnum tuum: fiat volúntas tua, sicut in cælo et in terra. Panem nostrum quotidiánum da nobis hódie: et dimítte nobis débita nostra, sicut et nos dimíttimus debitóribus nostris: et ne nos indúcas in tentatiónem: sed líbera nos a malo. Amen.
Ave María, grátia plena; Dóminus tecum: benedícta tu in muliéribus, et benedíctus fructus ventris tui Jesus. Sancta María, Mater Dei, ora pro nobis peccatóribus, nunc et in hora mortis nostræ. Amen.
Credo in Deum, Patrem omnipoténtem, Creatórem cæli et terræ. Et in Jesum Christum, Fílium ejus únicum, Dóminum nostrum: qui concéptus est de Spíritu Sancto, natus ex María Vírgine,
passus sub Póntio Piláto, crucifíxus, mórtuus, et sepúltus: descéndit ad ínferos; tértia die resurréxit a mórtuis; ascéndit ad cælos; sedet ad déxteram Dei Patris omnipoténtis: inde ventúrus est judicáre vivos et mórtuos. Credo in Spíritum Sanctum, sanctam Ecclésiam cathólicam,
Sanctórum communiónem, remissiónem peccatórum, carnis resurrectiónem, vitam ætérnam. Amen.
Deinde, clara voce, dicitur Versus:
℣. Deus ✠ in adjutórium meum inténde.
℟. Dómine, ad adjuvándum me festína.
Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
Allelúja.
|
Start
stille
Fader vor, du som er i himlene, Helliget vorde dit navn. Komme dit rige. Ske din vilje som i himlen, således også på jorden. Giv os i dag vort daglige brød. Og forlad os vor skyld, som også vi forlader vore skyldnere. Og led os ikke i fristelse: Men fri os fra det onde. Amen.
Fader vor, du som er i himlene!
Hil dig, Maria, fuld af nåde; Herren er med dig; Velsignet er du iblandt kvinder, Og velsignet er dit livs frugt, Jesus. Hellige Maria, Guds Moder, Bed for os syndere, nu og i vor dødstime. Amen.
Jeg tror på Gud, den Almægtige Fader, himlens og jordens Skaber. Jeg tror på Jesus Kristus, hans énbårne Søn, vor Herre; som er undfanget ved Helligånden og født af Jomfru Maria, har lidt under Pontius Pilatus, blev korsfæstet, døde og blev begravet: nedfor til Dødsriget; opstod på den tredje dag fra de døde; opfor til Himlen; sidder ved Gud, den Almægtiges Faders højre hånd: hvorfra han skal komme for at dømme de levende og de døde. Jeg tror på Helligånden, den hellige katolske Kirke, de Helliges samfund, syndernes forladelse. Kødets opstandelse, og det evige liv. Amen.
Derefter siges Versiklen med hørelig stemme:
℣. Gud, min Gud, ✠ send mig din hjælp til ret at bede;
℟. Herre, il mig til hjælp i bønnen.
Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
Halleluja.
|
Hymnus
Jam lucis orto sídere,
Deum precémur súpplices,
Ut in diúrnis áctibus
Nos servet a nocéntibus.
Linguam refrénans témperet,
Ne litis horror ínsonet:
Visum fovéndo cóntegat,
Ne vanitátes háuriat.
Sint pura cordis íntima,
Absístat et vecórdia;
Carnis terat supérbiam
Potus cibíque párcitas.
Ut, cum dies abscésserit,
Noctémque sors redúxerit,
Mundi per abstinéntiam
Ipsi canámus glóriam.
Deo Patri sit glória,
Ejúsque soli Fílio,
Cum Spíritu Paráclito,
Et nunc et in perpétuum.
Amen.
|
Hymn
Now in the sun's new dawning ray,
Lowly of heart, our God we pray
That he from harm may keep us free
In all the deeds this day shall see.
May fear of him our tongues restrain,
Lest strife unguarded speech should stain:
His favouring care our guardian be,
Lest our eyes feed on vanity.
May every heart be pure from sin
And folly find no place therein:
Scant need of food, excess denied,
Wear down in us the body's pride.
That when the light of day is gone,
And night in course shall follow on.
We, free from cares the world affords,
May chant the praise that is our Lord's.
All laud to God the Father be,
All praise, Eternal Son, to thee:
All glory, as is ever meet,
To God the holy Paraclete.
Amen.
|
Psalmi {Psalmi Dominica & antiphonæ Votiva}
Ant. Omnes Sancti.
Psalmus 15 [1]
15:1 Consérva me, Dómine, quóniam sperávi in te. * Dixi Dómino: Deus meus es tu, quóniam bonórum meórum non eges.
15:3 Sanctis, qui sunt in terra ejus, * mirificávit omnes voluntátes meas in eis.
15:4 Multiplicátæ sunt infirmitátes eórum: * póstea acceleravérunt.
15:4 Non congregábo conventícula eórum de sanguínibus, * nec memor ero nóminum eórum per lábia mea.
15:5 Dóminus pars hereditátis meæ, et cálicis mei: * tu es, qui restítues hereditátem meam mihi.
15:6 Funes cecidérunt mihi in præcláris: * étenim heréditas mea præclára est mihi.
15:7 Benedícam Dóminum, qui tríbuit mihi intelléctum: * ínsuper et usque ad noctem increpuérunt me renes mei.
15:8 Providébam Dóminum in conspéctu meo semper: * quóniam a dextris est mihi, ne commóvear.
15:9 Propter hoc lætátum est cor meum, et exsultávit lingua mea: * ínsuper et caro mea requiéscet in spe.
15:10 Quóniam non derelínques ánimam meam in inférno: * nec dabis sanctum tuum vidére corruptiónem.
15:11 Notas mihi fecísti vias vitæ, adimplébis me lætítia cum vultu tuo: * delectatiónes in déxtera tua usque in finem.
℣. Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
℟. Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
|
Psalms {Psalms for Sunday & antiphons Votive}
Ant. O how many torments have all the Saints suffered.
Psalm 15 [1]
15:1 Vogt mig, Gud, jeg søger tilflugt hos dig. * Jeg siger til Herren: Du er min herre, ingen anden end du er min lykke.
15:3 De hellige, som er i landet, * og de mægtige glæder jeg mig altid over.
15:4 De, som løber efter andre guder, * rammes af mange lidelser.
15:4 Jeg vil ikke udgyde deres drikofre af blod, * deres navne vil jeg ikke bringe over mine læber.
15:5 Herre, du min tilmålte del og mit bæger, * du sikrer min lod.
15:6 Målesnorene tildelte mig herlige steder, * jeg kan fryde mig over min ejendom.
15:7 Jeg vil prise Herren, som råder mig, * ja, om natten får jeg vejledning i mit indre.
15:8 Jeg har altid Herren for øje, * han er ved min højre side, og jeg vakler ikke.
15:9 Derfor glæder mit hjerte sig, og min sjæl jubler, * ja, mit legeme skal bo i tryghed.
15:10 For du vil ikke prisgive mig til dødsriget, * din fromme vil du ikke lade se graven.
15:10 Du lærer mig livets vej, du mætter mig med glæde for dit ansigt, * du har altid herlige ting i din højre hånd.
℣. Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
℟. Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
|
Psalmus 16 [2]
16:1 Exáudi, Dómine, justítiam meam: * inténde deprecatiónem meam.
16:1 Áuribus pércipe oratiónem meam, * non in lábiis dolósis.
16:2 De vultu tuo judícium meum pródeat: * óculi tui vídeant æquitátes.
16:3 Probásti cor meum, et visitásti nocte: * igne me examinásti, et non est invénta in me iníquitas.
16:4 Ut non loquátur os meum ópera hóminum: * propter verba labiórum tuórum ego custodívi vias duras.
16:5 Pérfice gressus meos in sémitis tuis: * ut non moveántur vestígia mea.
16:6 Ego clamávi, quóniam exaudísti me, Deus: * inclína aurem tuam mihi, et exáudi verba mea.
16:7 Mirífica misericórdias tuas, * qui salvos facis sperántes in te.
16:8 A resisténtibus déxteræ tuæ custódi me, * ut pupíllam óculi.
16:9 Sub umbra alárum tuárum prótege me: * a fácie impiórum qui me afflixérunt.
16:10 Inimíci mei ánimam meam circumdedérunt, ádipem suum conclusérunt: * os eórum locútum est supérbiam.
16:11 Proiciéntes me nunc circumdedérunt me: * óculos suos statuérunt declináre in terram.
16:12 Suscepérunt me sicut leo parátus ad prædam: * et sicut cátulus leónis hábitans in ábditis.
16:13 Exsúrge, Dómine, prǽveni eum, et supplánta eum: * éripe ánimam meam ab ímpio, frámeam tuam ab inimícis manus tuæ.
16:14 Dómine, a paucis de terra dívide eos in vita eórum: * de abscónditis tuis adimplétus est venter eórum.
16:14 Saturáti sunt fíliis: * et dimisérunt relíquias suas párvulis suis.
16:15 Ego autem in justítia apparébo conspéctui tuo: * satiábor cum apparúerit glória tua.
℣. Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
℟. Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
|
Psalm 16 [2]
16:1 Herre, hør en retfærdig sag! * Lyt til min klage,
16:1 Hør på min bøn * fra mine læber uden svig!
16:2 Fra dig skal min ret komme, * dine øjne iagttager retskaffenhed.
16:3 Prøv mit hjerte, se nøje efter om natten, * ransag mig, du finder intet skændigt hos mig!
16:4 Min mund forløber sig ikke. Hvad end mennesker gjorde, * vogtede jeg mig for voldsmandens veje ved dit ord.
16:5 Mine skridt styrede efter dine spor, * mine fødder vaklede ikke.
16:6 Jeg råber til dig, for du vil svare mig, Gud, * vend dit øre mod mig, hør mine ord,
16:7 Vis din underfulde troskab! * Med din højre hånd frelser du
16:8 Dem, der søger tilflugt for deres modstandere. * Vogt mig som din øjesten,
16:9 Skjul mig i dine vingers skygge * for de ugudelige, som øver vold mod mig,
16:10 For mine fjender, som i had omringer mig. De har lukket deres hjerte til med fedt, * med munden taler de store ord.
16:11 De opsporer mig, nu omringer de mig, * de har i sinde at kaste mig til jorden.
16:12 De ligner løven, der hungrer efter rov, * ungløven, der ligger i skjul.
16:13 Rejs dig, Herre, gå imod dem, tving dem i knæ, * red mit liv fra den ugudelige! Dit sværd skal dræbe dem, Herre, din hånd skal dræbe dem,
16:14 Før de når deres tilmålte livslængde. * Fyld deres bug med det, du har gemt til dem,
16:14 Lad deres børn mættes * og efterlade til deres småbørn, hvad de levner!
16:15 I retfærdighed skal jeg skue dit ansigt, * mættes ved synet af dig, når jeg vågner.
℣. Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
℟. Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
|
Psalmus 17(2-25) [3]
17:2 Díligam te, Dómine, fortitúdo mea: * Dóminus firmaméntum meum, et refúgium meum, et liberátor meus.
17:3 Deus meus adjútor meus, * et sperábo in eum.
17:3 Protéctor meus, et cornu salútis meæ, * et suscéptor meus.
17:4 Laudans invocábo Dóminum: * et ab inimícis meis salvus ero.
17:5 Circumdedérunt me dolóres mortis: * et torréntes iniquitátis conturbavérunt me.
17:6 Dolóres inférni circumdedérunt me: * præoccupavérunt me láquei mortis.
17:7 In tribulatióne mea invocávi Dóminum, * et ad Deum meum clamávi.
17:7 Et exaudívit de templo sancto suo vocem meam: * et clamor meus in conspéctu ejus, introívit in aures ejus.
17:8 Commóta est, et contrémuit terra: * fundaménta móntium conturbáta sunt, et commóta sunt, quóniam irátus est eis.
17:9 Ascéndit fumus in ira ejus: et ignis a fácie ejus exársit: * carbónes succénsi sunt ab eo.
17:10 Inclinávit cælos, et descéndit: * et calígo sub pédibus ejus.
17:11 Et ascéndit super Chérubim, et volávit: * volávit super pennas ventórum.
17:12 Et pósuit ténebras latíbulum suum, in circúitu ejus tabernáculum ejus: * tenebrósa aqua in núbibus áëris.
17:13 Præ fulgóre in conspéctu ejus nubes transiérunt, * grando et carbónes ignis.
17:14 Et intónuit de cælo Dóminus, et Altíssimus dedit vocem suam: * grando et carbónes ignis.
17:15 Et misit sagíttas suas, et dissipávit eos: * fúlgura multiplicávit, et conturbávit eos.
17:16 Et apparuérunt fontes aquárum, * et reveláta sunt fundaménta orbis terrárum:
17:16 Ab increpatióne tua, Dómine, * ab inspiratióne spíritus iræ tuæ.
17:17 Misit de summo, et accépit me: * et assúmpsit me de aquis multis.
17:18 Erípuit me de inimícis meis fortíssimis, et ab his qui odérunt me: * quóniam confortáti sunt super me.
17:19 Prævenérunt me in die afflictiónis meæ: * et factus est Dóminus protéctor meus.
17:20 Et edúxit me in latitúdinem: * salvum me fecit, quóniam vóluit me.
17:21 Et retríbuet mihi Dóminus secúndum justítiam meam: * et secúndum puritátem mánuum meárum retríbuet mihi:
17:22 Quia custodívi vias Dómini, * nec ímpie gessi a Deo meo.
17:23 Quóniam ómnia judícia ejus in conspéctu meo: * et justítias ejus non répuli a me.
17:24 Et ero immaculátus cum eo: * et observábo me ab iniquitáte mea.
17:25 Et retríbuet mihi Dóminus secúndum justítiam meam: * et secúndum puritátem mánuum meárum in conspéctu oculórum ejus.
℣. Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
℟. Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
Ant. Omnes Sancti, quanta passi sunt torménta, ut secúri pervenírent ad palmam martýrii.
|
Psalm 17(2-25) [3]
17:2 Jeg elsker dig, Herre, min styrke; * Herren er min klippe, min borg, min befrier,
17:3 Min Gud, mit bjerg, * hvor jeg søger tilflugt,
17:3 Mit skjold, min frelses horn * og min fæstning.
17:4 Jeg råber til Herren, den lovpriste, * og bliver frelst fra mine fjender.
17:5 Dødens bånd omgav mig, * undergangens floder slog mig med rædsel.
17:6 Dødsrigets bånd snørede sig om mig, * dødens snarer truede mig.
17:7 I min nød råbte jeg til Herren, * jeg råbte til min Gud om hjælp.
17:7 Han hørte mig fra sit tempel, * mit råb nåede hans ører.
17:8 Da rystede og skælvede jorden, * bjergenes grundvolde rokkede, de rystedes, fordi han var vred.
17:9 Røg stod ud af hans næse, fortærende ild af hans mund, * gløder flammede op fra ham.
17:10 Han sænkede himlen og steg ned * med mørke skyer under sine fødder.
17:11 Han red på keruber og fløj, * fór frem på vindens vinger.
17:12 Han skjulte sig i mørket omkring ham, han dækkede sig * i regnsorte skymasser.
17:13 Fra lysskæret foran ham kom skyer frem * med hagl og glødende kul.
17:14 Herren tordnede i himlen, den Højeste løftede sin røst * med hagl og glødende kul.
17:15 Han sendte sine pile ud og spredte fjenderne, * han forfærdede dem med sine mange lyn.
17:16 Havets bund kom til syne, * og jordens grundvolde blottedes
17:16 Ved din trussel, Herre, * ved din fnysende vrede.
17:17 Han rakte ud fra det høje og greb mig, * han trak mig op af de vældige vande.
17:18 Han reddede mig fra min mægtige fjende, fra dem, som hader mig, * de var mig for stærke.
17:19 De truede mig på min ulykkes dag, * men Herren var min støtte.
17:20 Han førte mig ud i det åbne land, * han befriede mig, for han holder af mig.
17:21 Herren lønnede mig for min retfærdighed, * han gengældte mig mine hænders renhed.
17:22 For jeg har fulgt Herrens veje * og ikke forbrudt mig mod min Gud.
17:23 Alle hans bud har jeg for øje, * hans love har jeg ikke tilsidesat.
17:24 Jeg er retskaffen i hans øjne, * og jeg tager mig i agt for synd.
17:25 Herren gengældte mig min retfærdighed, * mine hænders renhed har han for øje.
℣. Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
℟. Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
Ant. O how many torments have all the Saints suffered, that they might attain safely unto the palm of martyrdom.
|
Capitulum Versus {Votiva}
1 Tim. 1:17
Regi sæculórum immortáli et invisíbili, soli Deo honor et glória in sǽcula sæculórum. Amen.
℟. Deo grátias.
℣. Exsúrge, Christe, ádjuva nos.
℟. Et líbera nos propter nomen tuum.
|
Capitulum Versus {Votive}
1 Tim. 1:17
Now to the king of ages, immortal, invisible, the only God, be honour and glory for ever and ever. Amen.
℟. Gud ske tak og lov.
℣. Arise, O Christ, and help us.
℟. And deliver us for thy name's sake.
|
Preces Dominicales{omittitur}
|
Sunday Intercessions{omit}
|
Martyrologium {anticip.}
Décimo octávo Kaléndas Februárii Luna duodécima Anno Dómini 2022
Sancti Pauli, primi Eremítæ, Confessóris, qui quarto Idus Januárii inter beátorum ágmina translátus fuit.
In território Andegavénsi beáti Mauri Abbátis, qui fuit discípulus sancti Benedícti; et, hujus disciplínis usque ab infántia erudítus, quantum in eis profécerit, inter ália quæ apud eum pósitus gessit (res nova et post Petrum fere inusitáta), pédibus super aquas incédens patefécit. In Gállias inde ab ipso Benedícto diréctus, ibi, constrúcto célebri monastério, cui quadragínta annis prǽfuit, miraculórum glória clarus, in pace quiévit.
In Judǽa sanctórum Hábacuc et Michǽæ Prophetárum, quorum córpora, sub Theodósio senióre, divína revelatióne sunt repérta.
Cárali, in Sardínia, sancti Ephísii Mártyris, qui, in persecutióne Diocletiáni, sub Flaviáno Júdice, plúrimis torméntis divína virtúte superátis, demum, abscíssis cervícibus, victor migrávit in cælum.
Anágniæ sanctæ Secundínæ, Vírginis et Mártyris; quæ sub Décio Imperatóre passa est.
Nolæ, in Campánia, sancti Máximi Epíscopi.
Arvérnis, in Gállia, sancti Boníti, Epíscopi et Confessóris.
In Ægýpto sancti Macárii Abbátis, qui fuit discípulus beáti Antónii, ac vita et miráculis celebérrimus éxstitit.
Alexandríæ beáti Isidóri, sanctitáte vitæ, fide et miráculis clari.
Constantinópoli sancti Joánnis Calybítæ, qui aliquándiu in ángulo domus patérnæ, deínde in tugúrio, ignótus paréntibus, habitávit; a quibus in morte agnítus, miráculis cláruit. Ipsíus corpus póstea Romam translátum, et in Ínsulæ Tiberínæ Ecclésia, in ejus honórem erécta, collocátum est.
℣. Et álibi aliórum plurimórum sanctórum Mártyrum et Confessórum, atque sanctárum Vírginum.
℟. Deo grátias.
℣. Pretiósa in conspéctu Dómini.
℟. Mors Sanctórum ejus.
Sancta María et omnes Sancti intercédant pro nobis ad Dóminum, ut nos mereámur ab eo adjuvári et salvári, qui vivit et regnat in sǽcula sæculórum.
℟. Amen.
|
Martyrologium {anticip.}
January 15th 2022, the 12th day of the Moon,
On the morrow we keep the feast of holy Paul, the first hermit, who was borne to his place among the blessed upon the 10th day of this present month of January.
In the country of Angers, the blessed Maurus, (founder and) Abbot (of Glanfeuil,) a disciple of St. Benedict, by whom he was trained from his childhood, and made such headway that in obedience to him he walked upon water, a thing new and almost unheard of since the time of the Apostle Peter. Benedict sent him into Gaul, where he built a famous monastery, whereof he was Abbot for forty years, and fell asleep in peace, illustrious for miracles, (in the year 584.)
In Judea, the holy prophets Habakkuk and Michah, (606 years before Christ,) whose bodies were found by revelation from God in the time of the Emperor Theodosius the elder, (between the years of Our Lord 346 and 395.)
At Anagni, the holy Virgin and martyr Secundina, who suffered under the Emperor Decius.
At Cagliari, in Sardinia, the holy martyr Ephisius, who under the judge Flavian, in the persecution under the Emperor Diocletian, was strengthened by God to overcome many torments, but in the end was beheaded, and so rose to heaven a conqueror.
At Nola, in Campania, (about the year 252,) holy Maximus, Bishop of that see.
In Auvergne, in Gaul, (in the year 710,) the holy Confessor Bonitus, Bishop of that see.
In Egypt, the holy Macarius, (in the year 391,) Abbot (of Scittir,) a disciple of blessed Anthony, and very famous for his life and miracles.
Likewise (in Egypt, in the year 391,) blessed Isidore, famous for the holiness of his life, his faith, and his miracles.
At Rome, holy John, called the hidden, who lived unknown to his kinsfolk for a while in a corner of his father's house, and then in a hut upon an island in the Tiber, where he was recognised at the time of his death, and famous for miracles, was buried in the same place, where afterward a church was built in his name, (in the year 450.)
℣. Og andetsteds mange andre hellige martyrer og bekendere og hellige jomfruer.
℟. Gud ske tak og lov.
|
De Officio Capituli
℣. Deus in adjutórium meum inténde.
℟. Dómine, ad adjuvándum me festína.
℣. Deus in adjutórium meum inténde.
℟. Dómine, ad adjuvándum me festína.
℣. Deus in adjutórium meum inténde.
℟. Dómine, ad adjuvándum me festína.
℣. Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
℟. Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
Kýrie, eléison. Christe, eléison. Kýrie, eléison.
« Pater Noster » dicitur secreto usque ad « Et ne nos indúcas in tentatiónem: »
Pater noster, qui es in cælis, sanctificétur nomen tuum: advéniat regnum tuum: fiat volúntas tua, sicut in cælo et in terra. Panem nostrum quotidiánum da nobis hódie: et dimítte nobis débita nostra, sicut et nos dimíttimus debitóribus nostris:
℣. Et ne nos indúcas in tentatiónem:
℟. Sed líbera nos a malo.
℣. Réspice in servos tuos, Dómine, et in ópera tua, et dírige fílios eórum.
℟. Et sit splendor Dómini Dei nostri super nos, et ópera mánuum nostrárum dírige super nos, et opus mánuum nostrárum dírige.
℣. Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
℟. Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
Orémus.
Dirígere et sanctificáre, régere et gubernáre dignáre, Dómine Deus, Rex cæli et terræ, hódie corda et córpora nostra, sensus, sermónes et actus nostros in lege tua, et in opéribus mandatórum tuórum: ut hic et in ætérnum, te auxiliánte, salvi et líberi esse mereámur, Salvátor mundi: Qui vivis et regnas in sǽcula sæculórum.
℟. Amen.
|
The Capitular Office
℣. Gud, min Gud, send mig din hjælp til ret at bede;
℟. Herre, il mig til hjælp i bønnen.
℣. Gud, min Gud, send mig din hjælp til ret at bede;
℟. Herre, il mig til hjælp i bønnen.
℣. Gud, min Gud, send mig din hjælp til ret at bede;
℟. Herre, il mig til hjælp i bønnen.
℣. Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
℟. Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
Herre, forbarm dig over os, Kristus, forbarm dig over os, Herre, forbarm dig over os
"Fadervor" bedes stille indtil "Og led os ikke i fristelse:".
Fader vor, du som er i himlene, Helliget vorde dit navn. Komme dit rige. Ske din vilje som i himlen, således også på jorden. Giv os i dag vort daglige brød. Og forlad os vor skyld, som også vi forlader vore skyldnere.
℣. Og led os ikke i fristelse:
℟. Men fri os fra det onde.
℣. Look upon thy servants and upon thy works: and direct their children.
℟. And let the brightness of the Lord our God be upon us. Direct thou the works of our hands; yea, the work of our hands do thou direct.
℣. Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
℟. Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
Lad os bede.
O Lord, Almighty God, King of heaven and earth, Saviour of the world, bless, lead, rule and govern our hearts and bodies, our senses, words and deeds today, following thy law and commandments, that here and for eternity with thy help we shall be saved in freedom. Who livest and reignest, world without end.
℟. Amen.
|
℣. Jube, domne, benedícere.
Benedictio. Dies et actus nostros in sua pace dispónat Dóminus omnípotens.
℟. Amen.
Regula
Ex Cápite 2 Régulæ Sancti Patri Nostri Benedícti: Qualis débeat abbas esse
Memínere debet semper abbas quod est, memínere quod dícitur, et scire quia cui plus commíttitur, plus ab eo exígitur. Sciátque quam diffícilem et árduam rem súscipit, régere ánimas et multórum servíre móribus, et álium quidem blandiméntis, álium vero increpatiónibus, álium suasiónibus; et secúndum uniuscuiúsque qualitátem vel intellegéntiam, ita se ómnibus confórmet et aptet ut non solum detriménta gregis sibi commíssi non patiátur, verum in augmentatióne boni gregis gáudeat.
℣. Tu autem, Dómine, miserére nobis.
℟. Deo grátias.
Extra Chorum etiam laudabiliter dicitur lectio ex S. Regulæ; secus dicitur Lectio brevis.
Lectio brevis {Votiva}
Sap 3:7-8
Fulgébunt justi, et tamquam scintíllæ in arundinéto discúrrent. Judicábunt natiónes, et dominabúntur pópulis: et regnábit Dóminus illórum in perpétuum.
℣. Tu autem, Dómine, miserére nobis.
℟. Deo grátias.
|
℣. Grant, Lord, a blessing.
Benediction. May Almighty God arrange our deeds and our day in His peace.
℟. Amen.
Regula
The Rule of our Holy Father Benedict. Chapter 2: What Kind of Man an Abbot Ought to Be. Continued.
The abbot ought always to remember what he is, to remember what he is styled and to know that to whom more is committed from him is more required; and let him know how difficult and arduous a matter he has undertaken, namely, to govern souls and to adapt himself to many dispositions. One with gentleness, another with rebukes, another with persuasion, so let him, according to the character and intelligence of each, mould and adapt himself, that not only may no injury accrue to the flock entrusted to him, but that he may actually have occasion to rejoice in the increase of his flock’s welfare.
℣. Nu, Herre, hav du medynk med os.
℟. Gud ske tak og lov.
Even outside of Choir, it is laudible to read the Holy Regula; otherwise, the Short Reading is prayed
Short reading {Votive}
Wis 3:7-8
The just shall shine, and shall run to and fro like sparks among the reeds. They shall judge nations, and rule over people, and their Lord shall reign for ever.
℣. Nu, Herre, hav du medynk med os.
℟. Gud ske tak og lov.
|
Conclusio
℣. Adjutórium nóstrum ✠ in nómine Dómini.
℟. Qui fecit cælum et terram.
℣. Benedícite.
℟. Deus.
Benedictio. Dóminus nos benedícat, ✠ et ab omni malo deféndat, et ad vitam perdúcat ætérnam. Et fidélium ánimæ per misericórdiam Dei requiéscant in pace.
℟. Amen.
|
Conclusion
℣. Vor hjælp er ✠ i Herrens navn,
℟. Han som skabte himmel og jord.
℣. Let us bless.
℟. God.
Benediction. May the Lord bless us, ✠ protect us from all evil and bring us to everlasting life. And may the souls of the faithful, through the mercy of God, rest in peace.
℟. Amen.
|
Commemoratio defunctorum
℟.br. Commemorátio ómnium fratrum, familiárum Órdinis nostri, atque benefactórum nostrórum.
℣. Requiéscant in pace.
℟. Amen.
Psalmus 129 [4]
129:1 De profúndis clamávi ad te, Dómine: * Dómine, exáudi vocem meam:
129:2 Fiant aures tuæ intendéntes, * in vocem deprecatiónis meæ.
129:3 Si iniquitátes observáveris, Dómine: * Dómine, quis sustinébit?
129:4 Quia apud te propitiátio est: * et propter legem tuam sustínui te, Dómine.
129:5 Sustínuit ánima mea in verbo ejus: * sperávit ánima mea in Dómino.
129:6 A custódia matutína usque ad noctem: * speret Israël in Dómino.
129:7 Quia apud Dóminum misericórdia: * et copiósa apud eum redémptio.
129:8 Et ipse rédimet Israël, * ex ómnibus iniquitátibus ejus.
℣. Réquiem ætérnam * dona eis, Dómine.
℟. Et lux perpétua * lúceat eis.
℣. A porta ínferi.
℟. Erue, Dómine, ánimas eórum.
℣. Requiéscant in pace.
℟. Amen.
℣. Dómine, exáudi oratiónem meam.
℟. Et clamor meus ad te véniat.
secunda 'Domine, exaudi' omittitur
Orémus.
Deus véniæ largítor et humánæ salútis amátor: quǽsumus cleméntiam tuam: ut nostræ congregatiónis fratres, propínquos et benefactóres, qui ex hoc sǽculo transiérunt, beáta María semper vírgine intercedénte cum ómnibus sanctis tuis ad perpétuæ beatitúdinis consórtium perveníre concédas.
Per Dóminum nostrum Jesum Christum, Fílium tuum: qui tecum vivit et regnat in unitáte Spíritus Sancti, Deus, per ómnia sǽcula sæculórum.
℟. Amen.
℣. Réquiem ætérnam dona eis, Dómine.
℟. Et lux perpétua lúceat eis.
℣. Requiéscant in pace.
℟. Amen.
|
Commemoration of departed
℟.br. Commemoration of all brothers, friends of our Order, and our benefactors.
℣. May they rest in peace.
℟. Amen.
Psalm 129 [4]
129:1 Fra det dybe råber jeg til dig, Herre. * Herre, hør mit råb,
129:2 Lad dine ører lytte * til min tryglen!
129:3 Hvis du, Herre, vogtede på skyld, * hvem kunne da bestå, Herre?
129:4 Men hos dig er der tilgivelse, * for at man skal frygte dig. Jeg håber på Herren,
129:5 Min sjæl håber; jeg venter på hans ord, * min sjæl venter på Herren
129:6 Mere end vægterne på morgen, end vægterne på morgen. * Israel, vent på Herren,
129:7 For hos Herren er der troskab, * hos ham er der altid udfrielse.
129:8 Han udfrier Israel * fra al dets skyld.
℣. Herre, skænk dem * den evige hvile.
℟. Og lad det evige lys * lyse for dem.
℣. From the gates of hell.
℟. Deliver their souls, O Lord!
℣. May they rest in peace.
℟. Amen.
℣. Herre, hør min bøn.
℟. Og lad mit råb nå til dig.
skip second 'O Lord, hear my prayer'
Lad os bede.
O God the giver of pardon, and the lover of human salvation, we beseech thy clemency: that thou grant the brethren of our congregation, kinsfolk, and benefactors, which are departed out of this world, blessed Mary ever Virgin making intercession with all the saints, to come to the fellowship of eternal blessedness.
Ved vor Herre Jesus Kristus, din Søn, som lever og råder med dig i Helligåndens enhed, Gud, fra evighed til evighed.
℟. Amen.
℣. Herre, skænk dem den evige hvile.
℟. Og lad det evige lys lyse for dem.
℣. May they rest in peace.
℟. Amen.
|
|
Post Divinum officium |