Incipit
secreto
Pater noster, qui es in cælis, sanctificétur nomen tuum: advéniat regnum tuum: fiat volúntas tua, sicut in cælo et in terra. Panem nostrum quotidiánum da nobis hódie: et dimítte nobis débita nostra, sicut et nos dimíttimus debitóribus nostris: et ne nos indúcas in tentatiónem: sed líbera nos a malo. Amen.
Ave María, grátia plena; Dóminus tecum: benedícta tu in muliéribus, et benedíctus fructus ventris tui Jesus. Sancta María, Mater Dei, ora pro nobis peccatóribus, nunc et in hora mortis nostræ. Amen.
Deinde, clara voce, dicitur Versus:
℣. Deus ✠ in adjutórium meum inténde.
℟. Dómine, ad adjuvándum me festína.
Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
Allelúja.
|
Start
stille
Fader vor, du som er i himlene, Helliget vorde dit navn. Komme dit rige. Ske din vilje som i himlen, således også på jorden. Giv os i dag vort daglige brød. Og forlad os vor skyld, som også vi forlader vore skyldnere. Og led os ikke i fristelse: Men fri os fra det onde. Amen.
Fader vor, du som er i himlene!
Hil dig, Maria, fuld af nåde; Herren er med dig; Velsignet er du iblandt kvinder, Og velsignet er dit livs frugt, Jesus. Hellige Maria, Guds Moder, Bed for os syndere, nu og i vor dødstime. Amen.
Derefter siges Versiklen med hørelig stemme:
℣. Gud, min Gud, ✠ send mig din hjælp til ret at bede;
℟. Herre, il mig til hjælp i bønnen.
Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
Halleluja.
|
Psalmi {Psalmi & antiphonæ ex Psalterio secundum diem}
Ant. Allelúja.
Psalmus 131 [1]
131:1 Meménto, Dómine, David, * et omnis mansuetúdinis ejus:
131:2 Sicut jurávit Dómino, * votum vovit Deo Jacob:
131:3 Si introíero in tabernáculum domus meæ, * si ascéndero in lectum strati mei:
131:4 Si dédero somnum óculis meis, * et pálpebris meis dormitatiónem:
131:5 Et réquiem tempóribus meis: donec invéniam locum Dómino, * tabernáculum Deo Jacob.
131:6 Ecce, audívimus eam in Éphrata: * invénimus eam in campis silvæ.
131:7 Introíbimus in tabernáculum ejus: * adorábimus in loco, ubi stetérunt pedes ejus.
131:8 Surge, Dómine, in réquiem tuam, * tu et arca sanctificatiónis tuæ.
131:9 Sacerdótes tui induántur justítiam: * et sancti tui exsúltent.
131:10 Propter David, servum tuum, * non avértas fáciem Christi tui.
131:11 Jurávit Dóminus David veritátem, et non frustrábitur eam: * De fructu ventris tui ponam super sedem tuam.
131:12 Si custodíerint fílii tui testaméntum meum, * et testimónia mea hæc, quæ docébo eos:
131:12 Et fílii eórum usque in sǽculum, * sedébunt super sedem tuam.
131:13 Quóniam elégit Dóminus Sion: * elégit eam in habitatiónem sibi.
131:14 Hæc réquies mea in sǽculum sǽculi: * hic habitábo quóniam elégi eam.
131:15 Víduam ejus benedícens benedícam: * páuperes ejus saturábo pánibus.
131:16 Sacerdótes ejus índuam salutári: * et sancti ejus exsultatióne exsultábunt.
131:17 Illuc prodúcam cornu David, * parávi lucérnam Christo meo.
131:18 Inimícos ejus índuam confusióne: * super ipsum autem efflorébit sanctificátio mea.
℣. Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
℟. Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
|
Psalms {Psalms & antiphons from the Psalter for the day of the week}
Ant. Halleluja.
Psalm 131 [1]
131:1 Herre, husk David * for al hans møje,
131:2 Dengang han aflagde den ed til Herren, * og det løfte til Jakobs Mægtige:
131:3 Jeg går ikke ind i min bolig, * jeg bestiger ikke mit leje,
131:4 Jeg under ikke mine øjne søvn * eller mine øjenlåg hvile,
131:5 Før jeg har fundet et sted til Herren, * en bolig til Jakobs Mægtige.
131:6 Vi hørte, den var i Efrata, * vi fandt den på Ja'ars mark.
131:7 Lad os gå til hans bolig, * lad os kaste os ned for hans fodskammel.
131:8 Herre, bryd op til dit hvilested * sammen med din magtfulde ark!
131:9 Dine præster skal klæde sig i retfærdighed, * dine fromme skal juble.
131:10 For din tjener Davids skyld * må du ikke afvise din salvede.
131:11 Herren tilsvor David en ed, et pålideligt ord, han ikke går fra: * Mænd blandt dine efterkommere vil jeg sætte på din trone.
131:12 Hvis dine sønner holder min pagt * og min lov, som jeg lærer dem,
131:12 Så skal også deres sønner for evigt * sidde på din trone.
131:13 For Herren har udvalgt Zion, * han har ønsket det som sin bolig:
131:14 Det er mit hvilested til evig tid, * her ønsker jeg at bo.
131:15 Dets føde vil jeg velsigne, * dets fattige mætter jeg med brød;
131:16 Dets præster klæder jeg i frelse, * og dets fromme skal juble.
131:17 Dér lader jeg et horn vokse frem for David * og sørger for en lampe til min salvede.
131:18 Hans fjender klæder jeg i skam, * men på ham skal kronen stråle.
℣. Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
℟. Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
|
Psalmus 132 [2]
132:1 Ecce quam bonum et quam jucúndum, * habitáre fratres in unum:
132:2 Sicut unguéntum in cápite, * quod descéndit in barbam, barbam Aaron,
132:2 Quod descéndit in oram vestiménti ejus: * sicut ros Hermon, qui descéndit in montem Sion.
132:3 Quóniam illic mandávit Dóminus benedictiónem, * et vitam usque in sǽculum.
℣. Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
℟. Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
|
Psalm 132 [2]
132:1 Hvor er det godt og herligt, * når brødre sidder sammen!
132:2 Det er som den gode olie på hovedet, * der flyder ned over skægget, over Arons skæg,
132:2 Ned over kjortlens halsåbning. * Det er som Hermons dug, der falder på Zions bjerge.
132:3 For dér giver Herren velsignelsen, * livet i al evighed.
℣. Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
℟. Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
|
Psalmus 134 [3]
134:1 Laudáte nomen Dómini, * laudáte, servi, Dóminum.
134:2 Qui statis in domo Dómini, * in átriis domus Dei nostri.
134:3 Laudáte Dóminum, quia bonus Dóminus: * psállite nómini ejus, quóniam suáve.
134:4 Quóniam Jacob elégit sibi Dóminus, * Israël in possessiónem sibi.
134:5 Quia ego cognóvi quod magnus est Dóminus, * et Deus noster præ ómnibus diis.
134:6 Ómnia quæcúmque vóluit, Dóminus fecit in cælo, et in terra, * in mari, et in ómnibus abýssis.
134:7 Edúcens nubes ab extrémo terræ: * fúlgura in plúviam fecit.
134:8 Qui prodúcit ventos de thesáuris suis: * qui percússit primogénita Ægýpti ab hómine usque ad pecus.
134:9 Et misit signa, et prodígia in médio tui, Ægýpte: * in Pharaónem, et in omnes servos ejus.
134:10 Qui percússit gentes multas: * et occídit reges fortes:
134:11 Sehon, regem Amorrhæórum, et Og, regem Basan, * et ómnia regna Chánaan.
134:12 Et dedit terram eórum hereditátem, * hereditátem Israël, pópulo suo.
134:13 Dómine, nomen tuum in ætérnum: * Dómine, memoriále tuum in generatiónem et generatiónem.
134:14 Quia judicábit Dóminus pópulum suum: * et in servis suis deprecábitur.
134:15 Simulácra géntium argéntum, et aurum, * ópera mánuum hóminum.
134:16 Os habent, et non loquéntur: * óculos habent, et non vidébunt.
134:17 Aures habent, et non áudient: * neque enim est spíritus in ore ipsórum.
134:18 Símiles illis fiant qui fáciunt ea: * et omnes qui confídunt in eis.
134:19 Domus Israël, benedícite Dómino: * domus Aaron, benedícite Dómino.
134:20 Domus Levi, benedícite Dómino: * qui timétis Dóminum, benedícite Dómino.
134:21 Benedíctus Dóminus ex Sion, * qui hábitat in Jerúsalem.
℣. Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
℟. Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
|
Psalm 134 [3]
134:1 Lovpris Herrens navn, * lovpris, I Herrens tjenere,
134:2 I, som står i Herrens tempel, * i forgårdene til vor Guds hus.
134:3 Lovpris Herren, for Herren er god, * lovsyng hans navn, for det er herligt!
134:4 Herren har udvalgt sig Jakob, * han har gjort Israel til sin ejendom.
134:5 Ja, jeg ved, at Herren er stor, * vor Herre er den største af alle guder.
134:6 Alt, hvad Herren vil, gør han i himlen og på jorden, * i havene og de store dyb.
134:7 Han samler skyer fra jordens ender, * han skaber lyn sammen med regn,
134:8 Han slipper stormen løs fra forrådskamrene. * Han dræbte Egyptens førstefødte, både mennesker og kvæg;
134:9 Han sendte tegn og undere ind i Egypten * mod Farao og alle hans folk.
134:10 Han slog store folkeslag * og dræbte mægtige konger,
134:11 Amoritterkongen Sihon, Bashans konge Og * og alle Kana'ans kongedømmer,
134:12 Og han gav deres land i eje, * i eje til Israel, hans folk.
134:13 Herre, dit navn lever evigt, * Herre, dit ry består i slægt efter slægt.
134:14 For Herren vil skaffe sit folk ret, * han forbarmer sig over sine tjenere.
134:15 Folkenes gudebilleder er sølv og guld, * menneskehænders værk.
134:16 Nok har de mund, men de kan ikke tale, * nok har de øjne, men de kan ikke se,
134:17 Nok har de ører, men de kan ikke høre, * der er end ikke åndedræt i deres mund.
134:18 Sådan bliver også de, der har lavet dem, * alle, der stoler på dem.
134:19 Pris Herren, Israels hus! * Pris Herren, Arons hus!
134:20 Pris Herren, Levis hus! * Pris Herren, I, der frygter Herren!
134:21 Lovet være Herren fra Zion, * han, som bor i Jerusalem.
℣. Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
℟. Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
|
Psalmus 135 [4]
135:1 Confitémini Dómino quóniam bonus: * quóniam in ætérnum misericórdia ejus.
135:2 Confitémini Deo deórum: * quóniam in ætérnum misericórdia ejus.
135:3 Confitémini Dómino dominórum: * quóniam in ætérnum misericórdia ejus.
135:4 Qui facit mirabília magna solus: * quóniam in ætérnum misericórdia ejus.
135:5 Qui fecit cælos in intelléctu: * quóniam in ætérnum misericórdia ejus.
135:6 Qui firmávit terram super aquas: * quóniam in ætérnum misericórdia ejus.
135:7 Qui fecit luminária magna: * quóniam in ætérnum misericórdia ejus.
135:8 Solem in potestátem diéi: * quóniam in ætérnum misericórdia ejus.
135:9 Lunam, et stellas in potestátem noctis: * quóniam in ætérnum misericórdia ejus.
135:10 Qui percússit Ægýptum cum primogénitis eórum: * quóniam in ætérnum misericórdia ejus.
135:11 Qui edúxit Israël de médio eórum: * quóniam in ætérnum misericórdia ejus.
135:12 In manu poténti, et brácchio excélso: * quóniam in ætérnum misericórdia ejus.
135:13 Qui divísit Mare Rubrum in divisiónes: * quóniam in ætérnum misericórdia ejus.
135:14 Et edúxit Israël per médium ejus: * quóniam in ætérnum misericórdia ejus.
135:15 Et excússit Pharaónem, et virtútem ejus in Mari Rubro: * quóniam in ætérnum misericórdia ejus.
135:16 Qui tradúxit pópulum suum per desértum: * quóniam in ætérnum misericórdia ejus.
135:17 Qui percússit reges magnos: * quóniam in ætérnum misericórdia ejus.
135:18 Et occídit reges fortes: * quóniam in ætérnum misericórdia ejus.
135:19 Sehon, regem Amorrhæórum: * quóniam in ætérnum misericórdia ejus.
135:20 Et Og, regem Basan: * quóniam in ætérnum misericórdia ejus.
135:21 Et dedit terram eórum hereditátem: * quóniam in ætérnum misericórdia ejus.
135:22 Hereditátem Israël, servo suo: * quóniam in ætérnum misericórdia ejus.
135:23 Quia in humilitáte nostra memor fuit nostri: * quóniam in ætérnum misericórdia ejus.
135:24 Et redémit nos ab inimícis nostris: * quóniam in ætérnum misericórdia ejus.
135:25 Qui dat escam omni carni: * quóniam in ætérnum misericórdia ejus.
135:26 Confitémini Deo cæli: * quóniam in ætérnum misericórdia ejus.
135:26 Confitémini Dómino dominórum: * quóniam in ætérnum misericórdia ejus.
℣. Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
℟. Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
|
Psalm 135 [4]
135:1 Tak Herren, for han er god, * hans trofasthed varer til evig tid.
135:2 Tak gudernes Gud, * hans trofasthed varer til evig tid.
135:3 Tak herrernes Herre, * hans trofasthed varer til evig tid.
135:4 Han, som alene gør store undere, * hans trofasthed varer til evig tid.
135:5 Han skabte himlen med forstandighed, * hans trofasthed varer til evig tid.
135:6 Han bredte jorden ud på vandet, * hans trofasthed varer til evig tid.
135:7 Han skabte de store lys, * hans trofasthed varer til evig tid,
135:8 Solen til at herske om dagen, * hans trofasthed varer til evig tid,
135:9 Månen og stjernerne til at herske om natten, * hans trofasthed varer til evig tid.
135:10 Han slog egypternes førstefødte ihjel, * hans trofasthed varer til evig tid,
135:11 Og førte Israel bort fra dem, * hans trofasthed varer til evig tid,
135:12 Med stærk hånd og løftet arm, * hans trofasthed varer til evig tid.
135:13 Han kløvede Sivhavet, * hans trofasthed varer til evig tid,
135:14 Og førte Israel igennem det, * hans trofasthed varer til evig tid;
135:15 Men Farao og hans hær styrtede han i Sivhavet, * hans trofasthed varer til evig tid.
135:16 Han ledte sit folk gennem ørkenen, * hans trofasthed varer til evig tid.
135:17 Han slog store konger, * hans trofasthed varer til evig tid,
135:18 Og dræbte mægtige konger, * hans trofasthed varer til evig tid,
135:19 Amoritterkongen Sihon, * hans trofasthed varer til evig tid,
135:20 Og Bashans kong Og, * hans trofasthed varer til evig tid.
135:21 Han gav deres land i eje, * hans trofasthed varer til evig tid,
135:22 I eje til Israel, hans tjener, * hans trofasthed varer til evig tid.
135:23 Han huskede os i vor fornedrelse, * hans trofasthed varer til evig tid,
135:24 Og rev os løs fra vore fjender, * hans trofasthed varer til evig tid.
135:25 Han giver føde til alt levende, * hans trofasthed varer til evig tid.
135:26 Tak himlens Gud, * hans trofasthed varer til evig tid.
135:26 Tak herrernes Herre, * hans trofasthed varer til evig tid.
℣. Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
℟. Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
|
Psalmus 136 [5]
136:1 Super flúmina Babylónis, illic sédimus et flévimus: * cum recordarémur Sion:
136:2 In salícibus in médio ejus, * suspéndimus órgana nostra.
136:3 Quia illic interrogavérunt nos, qui captívos duxérunt nos, * verba cantiónum:
136:3 Et qui abduxérunt nos: * Hymnum cantáte nobis de cánticis Sion.
136:4 Quómodo cantábimus cánticum Dómini * in terra aliéna?
136:5 Si oblítus fúero tui, Jerúsalem, * oblivióni detur déxtera mea.
136:6 Adhǽreat lingua mea fáucibus meis, * si non memínero tui:
136:6 Si non proposúero Jerúsalem, * in princípio lætítiæ meæ.
136:7 Memor esto, Dómine, filiórum Edom, * in die Jerúsalem:
136:7 Qui dicunt: Exinaníte, exinaníte * usque ad fundaméntum in ea.
136:8 Fília Babylónis mísera: * beátus, qui retríbuet tibi retributiónem tuam, quam retribuísti nobis.
136:9 Beátus, qui tenébit, * et allídet párvulos tuos ad petram.
℣. Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
℟. Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
Ant. Allelúja, allelúja, allelúja.
|
Psalm 136 [5]
136:1 Ved Babylons floder sad vi og græd, * når vi tænkte på Zion;
136:2 I poplerne derovre * hængte vi vore citere.
136:3 For vore fangevogtere krævede, * at vi skulle synge,
136:3 Vore plageånder krævede glædessang: * Syng for os af Zions sange!
136:4 Hvordan skulle vi kunne synge Herrens sange * på fremmed jord?
136:5 Hvis jeg glemmer dig, Jerusalem, * så gid min højre hånd må lammes;
136:6 Gid min tunge må klæbe til ganen, * hvis ikke jeg husker på dig,
136:6 Hvis ikke jeg sætter Jerusalem * over min højeste glæde.
136:7 Herre, husk edomitterne * for Jerusalems dag,
136:7 Dengang de sagde: Riv ned, riv ned, * helt ned til grunden!
136:8 Babylons datter, du ødelæggerske! * Lykkelig den, der gengælder dig den gerning, du gjorde mod os!
136:9 Lykkelig den, der griber * dine spædbørn og knuser dem mod klippen!
℣. Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
℟. Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
Ant. Halleluja, halleluja, halleluja.
|
Capitulum Hymnus Versus {ex Psalterio secundum diem}
Rom 6:9-10
Christus resúrgens ex mórtuis jam non móritur, mors illi ultra non dominábitur. Quod enim mórtuus est peccáto, mórtuus est semel: quod autem vivit, vivit Deo.
℟. Deo grátias.
Hymnus
Ad cenam Agni próvidi,
Et stolis albis cándidi,
Post tránsitum maris Rubri,
Christo canámus Príncipi.
Cujus corpus sanctíssimum,
In ara crucis tórridum,
Cruóre ejus róseo
Gustándo vívimus Deo.
Protécti Paschæ véspere
A devastánte Angelo,
Erépti de duríssimo
Pharaónis império.
Jam Pascha nostrum Christus est,
Qui immolátus agnus est:
Sinceritátis ázyma,
Caro ejus obláta est.
O vere digna hóstia,
Per quam fracta sunt tártara,
Redémpta plebs captiváta,
Réddita vitæ prǽmia.
Consúrgit Christus túmulo,
Victor redit de bárathro,
Tyránnum trudens vínculo,
Et Paradísum réserans.
Quǽsumus, Auctor ómnium,
In hoc pascháli gáudio,
Ab omni mortis ímpetu
Tuum defénde pópulum.
Glória tibi Dómine,
Qui surrexísti a mórtuis,
Cum Patre et Sancto Spíritu,
In sempitérna sǽcula.
Amen.
℣. Mane nobíscum, Dómine, allelúja.
℟. Quóniam advesperáscit, allelúja.
|
Chapter Hymn Verse {from the Psalter for the day of the week}
Rom 6:9-10
Knowing that Christ rising again from the dead, dieth now no more, death shall no more have dominion over him. For in that he died to sin, he died once; but in that he liveth, he liveth unto God.
℟. Gud ske tak og lov.
Hymn {Doxology: PascT}
At the Lamb’s high feast we sing
Praise to our victorious King,
Who hath washed us in the tide
Flowing from his piercèd side.
Praise we him whose love divine
Gives the guests his blood for wine,
Gives his body for the feast,
Love the victim, love the priest.
Where the paschal blood is poured,
Death’s dark angel sheathes his sword;
Israel’s hosts triumphant go
Through the wave that drowns the foe.
Christ, the Lamb whose blood was shed,
Paschal victim, paschal bread;
With sincerity and love
Eat we manna from above.
Mighty victim from the sky,
Powers of hell beneath thee lie;
Death is conquered in the fight;
Thou hast brought us life and light.
Now thy banner thou dost wave;
Vanquished Satan and the grave;
Angels join his praise to tell —
See o’erthrown the prince of hell.
Paschal triumph, paschal joy,
Only sin can this destroy;
From the death of sin set free,
Souls re-born, dear Lord, in Thee.
To Thee Who, dead, again dost live,
All glory, Lord, Thy people give;
All glory, as is ever meet,
To Father and to Paraclete.
Amen.
℣. Stay with us, O Lord, alleluia.
℟. Because it is towards evening, alleluia.
|
Canticum Magnificat {Antiphona ex Proprio de Tempore}
Ant. Misi dígitum meum.
Canticum B. Mariæ Virginis
Luc. 1:46-55
1:46 Magníficat ✠ * ánima mea Dóminum.
1:47 Et exsultávit spíritus meus: * in Deo, salutári meo.
1:48 Quia respéxit humilitátem ancíllæ suæ: * ecce enim ex hoc beátam me dicent omnes generatiónes.
1:49 Quia fecit mihi magna qui potens est: * et sanctum nomen ejus.
1:50 Et misericórdia ejus, a progénie in progénies: * timéntibus eum.
1:51 Fecit poténtiam in brácchio suo: * dispérsit supérbos mente cordis sui.
1:52 Depósuit poténtes de sede: * et exaltávit húmiles.
1:53 Esuriéntes implévit bonis: * et dívites dimísit inánes.
1:54 Suscépit Israël púerum suum: * recordátus misericórdiæ suæ.
1:55 Sicut locútus est ad patres nostros: * Ábraham, et sémini ejus in sǽcula.
℣. Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
℟. Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
Ant. Misi dígitum meum in fixúras clavórum, et manum meam in latus ejus, et dixi: Dóminus meus, et Deus meus, allelúja.
|
Canticum Magnificat {Antiphon from the Proper of the season}
Ant. I have put my finger into the print of the nails,
Jomfru Marias lovsang
Luk 1:46-55
1:46 Min sjæl ✠ * ophøjer Herren,
1:47 Og min ånd fryder sig * over Gud, min frelser!
1:48 Han har set til sin ringe tjenerinde. * For herefter skal alle slægter prise mig salig,
1:49 Thi den Mægtige har gjort store ting mod mig. * Helligt er hans navn,
1:50 Og hans barmhjertighed mod dem, der frygter ham, * varer i slægt efter slægt.
1:51 Han har øvet vældige gerninger med sin arm, * splittet dem, der er hovmodige i deres hjertes tanker;
1:52 Han har styrtet de mægtige fra tronen, * og han har ophøjet de ringe;
1:53 Sultende har han mættet med gode gaver, * og rige har han sendt tomhændet bort.
1:54 Han har taget sig af sin tjener Israel * og husker på sin barmhjertighed,
1:55 Som han tilsagde vore fædre, mod Abraham og hans slægt til evig tid.
℣. Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
℟. Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
Ant. I have put my finger into the print of the nails, and my hand into His Side, and I have said: My Lord, and my God! Alleluia.
|
Preces Feriales{omittitur}
|
Weekday Intercessions{omit}
|
Oratio {ex Proprio de Tempore}
℣. Dómine, exáudi oratiónem meam.
℟. Et clamor meus ad te véniat.
Orémus.
Præsta, quǽsumus, omnípotens Deus: ut qui paschália festa perégimus, hæc, te largiénte, móribus et vita teneámus.
Per Dóminum nostrum Jesum Christum, Fílium tuum: qui tecum vivit et regnat in unitáte Spíritus Sancti, Deus, per ómnia sǽcula sæculórum.
℟. Amen.
|
Prayer {from the Proper of the season}
℣. Herre, hør min bøn.
℟. Og lad mit råb nå til dig.
Let us pray.
Grant, we beseech Thee, almighty God, that we who have celebrated the Paschal Feast, may, by Thy bounty, retain its fruits in our daily habits and behaviour.
Ved vor Herre Jesus Kristus, din Søn, som lever og råder med dig i Helligåndens enhed, Gud, fra evighed til evighed.
℟. Amen.
|
Suffragium {Tridentinum}
Ant. Crucem sanctam súbiit, qui inférnum confrégit; accínctus est poténtia, surréxit die tértia, allelúja.
℣. Dícite in natiónibus, allelúja.
℟. Quia Dóminus regnávit a ligno, allelúja.
Oratio
Orémus.
Deus qui pro nobis Fílium tuum Crucis patíbulum subíre voluísti, ut inimíci a nobis expélleres potestátem: concéde nobis fámulis tuis; ut resurrectiónis grátiam consequámur.
Per eúmdem Dóminum nostrum Jesum Christum Fílium tuum, qui tecum vivit et regnat in unitáte Spíritus Sancti, Deus, per ómnia sǽcula sæculórum.
℟. Amen.
|
Suffrage {Tridentine}
Ant. Crucem sanctam súbiit, qui inférnum confrégit; accínctus est poténtia, surréxit die tértia, allelúja.
℣. Say among the heathen, Alleluia
℟. That the Lord reigneth from the tree, Alleluia
Prayer
Lad os bede.
O God, who didst send thy Son to suffer death for us upon the Cross, that thou mightest deliver us from the power of the enemy grant unto us thy servants to be made partakers of his Resurrection.
Ved den samme vor Herre Jesus Kristus, din Søn, som lever og råder med dig i Helligåndens enhed, Gud, fra evighed til evighed.
℟. Amen.
|
Conclusio
℣. Dómine, exáudi oratiónem meam.
℟. Et clamor meus ad te véniat.
℣. Benedicámus Dómino.
℟. Deo grátias.
℣. Fidélium ánimæ per misericórdiam Dei requiéscant in pace.
℟. Amen.
|
Conclusion
℣. Herre, hør min bøn.
℟. Og lad mit råb nå til dig.
℣. Lad os lovprise Herren.
℟. Gud ske tak og lov.
℣. Må de troendes sjæle, ved Guds nåde, hvile i fred.
℟. Amen.
|
Et si tunc terminetur Officium, dicitur tantum « Pater Noster » secreto.
Pater noster, qui es in cælis, sanctificétur nomen tuum: advéniat regnum tuum: fiat volúntas tua, sicut in cælo et in terra. Panem nostrum quotidiánum da nobis hódie: et dimítte nobis débita nostra, sicut et nos dimíttimus debitóribus nostris: et ne nos indúcas in tentatiónem: sed líbera nos a malo. Amen.
|
Og er Embedet således afsluttet, siges kun «Fadervor» tavst.
Fader vor, du som er i himlene, Helliget vorde dit navn. Komme dit rige. Ske din vilje som i himlen, således også på jorden. Giv os i dag vort daglige brød. Og forlad os vor skyld, som også vi forlader vore skyldnere. Og led os ikke i fristelse: Men fri os fra det onde. Amen.
Fader vor, du som er i himlene!
|