|
Ante Divinum officium |
Incipit
secreto
Pater noster, qui es in cælis, sanctificétur nomen tuum: advéniat regnum tuum: fiat volúntas tua, sicut in cælo et in terra. Panem nostrum quotidiánum da nobis hódie: et dimítte nobis débita nostra, sicut et nos dimíttimus debitóribus nostris: et ne nos indúcas in tentatiónem: sed líbera nos a malo. Amen.
Ave María, grátia plena; Dóminus tecum: benedícta tu in muliéribus, et benedíctus fructus ventris tui Jesus. Sancta María, Mater Dei, ora pro nobis peccatóribus, nunc et in hora mortis nostræ. Amen.
Deinde, clara voce, dicitur Versus:
℣. Deus ✠ in adjutórium meum inténde.
℟. Dómine, ad adjuvándum me festína.
Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
Allelúja.
|
Start
stille
Fader vor, du som er i himlene, Helliget vorde dit navn. Komme dit rige. Ske din vilje som i himlen, således også på jorden. Giv os i dag vort daglige brød. Og forlad os vor skyld, som også vi forlader vore skyldnere. Og led os ikke i fristelse: Men fri os fra det onde. Amen.
Fader vor, du som er i himlene!
Hil dig, Maria, fuld af nåde; Herren er med dig; Velsignet er du iblandt kvinder, Og velsignet er dit livs frugt, Jesus. Hellige Maria, Guds Moder, Bed for os syndere, nu og i vor dødstime. Amen.
Derefter siges Versiklen med hørelig stemme:
℣. Gud, min Gud, ✠ send mig din hjælp til ret at bede;
℟. Herre, il mig til hjælp i bønnen.
Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
Halleluja.
|
Psalmi {Psalmi & antiphonæ ex Psalterio secundum diem}
Ant. Dómine, * probásti me et cognovísti me. ‡
Psalmus 138(1-13) [1]
138:1 Dómine, probásti me, et cognovísti me: * ‡ tu cognovísti sessiónem meam, et resurrectiónem meam.
138:3 Intellexísti cogitatiónes meas de longe: * sémitam meam, et funículum meum investigásti.
138:4 Et omnes vias meas prævidísti: * quia non est sermo in lingua mea.
138:5 Ecce, Dómine, tu cognovísti ómnia novíssima, et antíqua: * tu formásti me, et posuísti super me manum tuam.
138:6 Mirábilis facta est sciéntia tua ex me: * confortáta est, et non pótero ad eam.
138:7 Quo ibo a spíritu tuo? * et quo a fácie tua fúgiam?
138:8 Si ascéndero in cælum, tu illic es: * si descéndero in inférnum, ades.
138:9 Si súmpsero pennas meas dilúculo, * et habitávero in extrémis maris:
138:10 Étenim illuc manus tua dedúcet me: * et tenébit me déxtera tua.
138:11 Et dixi: Fórsitan ténebræ conculcábunt me: * et nox illuminátio mea in delíciis meis.
138:12 Quia ténebræ non obscurabúntur a te, et nox sicut dies illuminábitur: * sicut ténebræ ejus, ita et lumen ejus.
138:13 Quia tu possedísti renes meos: * suscepísti me de útero matris meæ.
℣. Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
℟. Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
Ant. Dómine, probásti me et cognovísti me.
|
Psalms {Psalms & antiphons from the Psalter for the day of the week}
Ant. Lord, * thou hast proved me, and known me.
Psalm 138(1-13) [1]
138:1 Herre, du ransager mig og kender mig. * Du ved, om jeg sidder eller står,
138:3 På lang afstand er du klar over min tanke; * du har rede på, om jeg går eller ligger,
138:4 Alle mine veje er du fortrolig med. Før ordet bliver til på min tunge,
138:5 Kender du det fuldt ud, Herre; bagfra og forfra * indeslutter du mig, og du lægger din hånd på mig.
138:6 Det er for underfuldt til, at jeg forstår det, * det er så ophøjet, at jeg ikke fatter det.
138:7 Hvor skulle jeg søge hen fra din ånd? * Hvor skulle jeg flygte hen fra dit ansigt?
138:8 Stiger jeg op til himlen, er du dér, * lægger jeg mig i dødsriget, er du dér.
138:9 Låner jeg morgenrødens vinger * og slår mig ned, hvor havet ender,
138:10 Så leder din hånd mig også dér, * din højre hånd holder mig fast.
138:11 Siger jeg: Mørket skal dække mig, * lyset blive til nat omkring mig,
138:12 Så er mørket ikke mørke for dig, natten er lys som dagen, * mørket er som lyset.
138:13 Det var dig, der dannede mine nyrer, * du flettede mig sammen i min mors liv.
℣. Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
℟. Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
Ant. Lord, thou hast proved me, and known me.
|
Ant. Mirabília ópera tua, * Dómine, et ánima mea cognóscit nimis.
Psalmus 138(14-24) [2]
138:14 Confitébor tibi quia terribíliter magnificátus es: * mirabília ópera tua, et ánima mea cognóscit nimis.
138:15 Non est occultátum os meum a te, quod fecísti in occúlto: * et substántia mea in inferióribus terræ.
138:16 Imperféctum meum vidérunt óculi tui, et in libro tuo omnes scribéntur: * dies formabúntur, et nemo in eis.
138:17 Mihi autem nimis honorificáti sunt amíci tui, Deus: * nimis confortátus est principátus eórum.
138:18 Dinumerábo eos, et super arénam multiplicabúntur: * exsurréxi, et adhuc sum tecum.
138:19 Si occíderis, Deus, peccatóres: * viri sánguinum, declináte a me:
138:20 Quia dícitis in cogitatióne: * Accípient in vanitáte civitátes tuas.
138:21 Nonne qui odérunt te, Dómine, óderam? * et super inimícos tuos tabescébam?
138:22 Perfécto ódio óderam illos: * et inimíci facti sunt mihi.
138:23 Proba me, Deus, et scito cor meum: * intérroga me, et cognósce sémitas meas.
138:24 Et vide, si via iniquitátis in me est: * et deduc me in via ætérna.
℣. Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
℟. Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
Ant. Mirabília ópera tua, Dómine, et ánima mea cognóscit nimis.
|
Ant. Wonderful are thy works * and my soul knoweth right well.
Psalm 138(14-24) [2]
138:14 Jeg takker dig, fordi jeg er underfuldt skabt, * underfulde er dine gerninger, jeg ved det fuldt ud!
138:15 Mine knogler var ikke skjult for dig, da jeg blev formet i det skjulte, * blev vævet i jordens dyb.
138:16 Da jeg endnu var foster, havde du mig for øje; alle dagene stod skrevet i din bog, * de var formet, før en eneste af dem var kommet.
138:17 Hvor er dine tanker dyrebare for mig, * hvor stor er dog summen af dem, Gud!
138:18 Tæller jeg dem, er de flere end sandet, * bliver jeg færdig, er jeg stadig hos dig.
138:19 Gid du ville dræbe forbryderne, Gud! * Vig fra mig, I mordere!
138:20 De spinder rænker mod dig, * de farer med løgn mod dig.
138:21 Hader jeg ikke dem, der hader dig, Herre? * Væmmes jeg ikke ved dem, der rejser sig mod dig?
138:22 Grænseløst er mit had til dem, * de er blevet mine fjender.
138:23 Ransag mig, Gud, og kend mit hjerte, * prøv mig, og kend mine tanker,
138:24 Se efter, om jeg følger afgudsvej! * Led mig ad evigheds vej!
℣. Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
℟. Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
Ant. Wonderful are thy works and my soul knoweth right well.
|
Ant. Ne derelínquas me, * Dómine, virtus salútis meæ.
Psalmus 139 [3]
139:2 Éripe me, Dómine, ab hómine malo: * a viro iníquo éripe me.
139:3 Qui cogitavérunt iniquitátes in corde: * tota die constituébant prǽlia.
139:4 Acuérunt linguas suas sicut serpéntis: * venénum áspidum sub lábiis eórum.
139:5 Custódi me, Dómine, de manu peccatóris: * et ab homínibus iníquis éripe me.
139:5 Qui cogitavérunt supplantáre gressus meos: * abscondérunt supérbi láqueum mihi:
139:6 Et funes extendérunt in láqueum: * juxta iter scándalum posuérunt mihi.
139:7 Dixi Dómino: Deus meus es tu: * exáudi, Dómine, vocem deprecatiónis meæ.
139:8 Dómine, Dómine, virtus salútis meæ: * obumbrásti super caput meum in die belli.
139:9 Ne tradas me, Dómine, a desidério meo peccatóri: * cogitavérunt contra me, ne derelínquas me, ne forte exalténtur.
139:10 Caput circúitus eórum: * labor labiórum ipsórum opériet eos.
139:11 Cadent super eos carbónes, in ignem deícies eos: * in misériis non subsístent.
139:12 Vir linguósus non dirigétur in terra: * virum injústum mala cápient in intéritu.
139:13 Cognóvi quia fáciet Dóminus judícium ínopis: * et vindíctam páuperum.
139:14 Verúmtamen justi confitebúntur nómini tuo: * et habitábunt recti cum vultu tuo.
℣. Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
℟. Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
Ant. Ne derelínquas me, Dómine, virtus salútis meæ.
|
Ant. Do not thou forsake me, * O Lord, the strength of my salvation.
Psalm 139 [3]
139:2 Herre, red mig fra onde mennesker, * bevar mig for voldsmænd,
139:3 Der har ondt i sinde * og daglig vækker splid.
139:4 De har hvæsset deres tunge som slanger, * der er slangegift under deres læber.
139:5 Vogt mig, Herre, mod forbrydere, * bevar mig for voldsmænd,
139:5 Der pønser på at spænde ben for mig. * De hovmodige sætter fælder for mig,
139:6 De ondskabsfulde breder deres net ud, * langs stien lægger de snarer for mig.
139:7 Jeg siger til Herren: Du er min Gud, * Herre, lyt til min tryglen!
139:8 Gud Herre, min frelses styrke, * du skærmer mit hoved på kampens dag.
139:9 Giv ikke de ugudelige, hvad de begærer, Herre, * lad ikke deres rænker lykkes!
139:10 De, der omringer mig, løfter hovedet, * lad deres læbers ondskab tildække dem!
139:11 Glødende kul skal vælte ned over dem, lad dem falde i dybe gruber, * så de ikke kan rejse sig.
139:12 Den, der bagtaler, skal ikke bestå i landet, * slag i slag skal ulykken ramme voldsmanden.
139:13 Jeg ved, at Herren vil føre de hjælpeløses sag * og skaffe de fattige ret.
139:14 Retfærdige skal takke dit navn, * retskafne skal bo for dit ansigt.
℣. Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
℟. Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
Ant. Do not thou forsake me, O Lord, the strength of my salvation.
|
Ant. Dómine, * clamávi ad te, exáudi me. ‡
Psalmus 140 [4]
140:1 Dómine, clamávi ad te, exáudi me: * ‡ inténde voci meæ, cum clamávero ad te.
140:2 Dirigátur orátio mea sicut incénsum in conspéctu tuo: * elevátio mánuum meárum sacrifícium vespertínum.
140:3 Pone, Dómine, custódiam ori meo: * et óstium circumstántiæ lábiis meis.
140:4 Non declínes cor meum in verba malítiæ, * ad excusándas excusatiónes in peccátis.
140:4 Cum homínibus operántibus iniquitátem: * et non communicábo cum eléctis eórum.
140:5 Corrípiet me justus in misericórdia, et increpábit me: * óleum autem peccatóris non impínguet caput meum.
140:6 Quóniam adhuc et orátio mea in beneplácitis eórum: * absórpti sunt juncti petræ júdices eórum.
140:7 Áudient verba mea quóniam potuérunt: * sicut crassitúdo terræ erúpta est super terram.
140:8 Dissipáta sunt ossa nostra secus inférnum: * quia ad te, Dómine, Dómine, óculi mei: in te sperávi, non áuferas ánimam meam.
140:9 Custódi me a láqueo, quem statuérunt mihi: * et a scándalis operántium iniquitátem.
140:10 Cadent in retiáculo ejus peccatóres: * singuláriter sum ego donec tránseam.
℣. Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
℟. Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
Ant. Dómine, clamávi ad te, exáudi me.
|
Ant. I have cried to thee, * O Lord, hear me.
Psalm 140 [4]
140:1 Herre, jeg råber til dig, skynd dig at komme til mig, * lyt til mig, når jeg råber til dig.
140:2 Tag imod min bøn som et røgelsesoffer * og mine løftede hænder som et aftenoffer!
140:3 Herre, sæt vagt ved min mund, * vogt mine læbers dør!
140:4 Vend ikke mit hjerte til det onde, * så jeg handler skændigt og ugudeligt
140:4 Sammen med mennesker, der handler ondt; * lad mig ikke deltage i deres måltider!
140:5 Den retfærdige kan slå mig i kærlighed og irettesætte mig * men uretfærdiges olie skal ikke smykke mit hoved,
140:6 Jeg anklager stadig deres ondskab. * Deres herskere skal styrtes ned over klippen,
140:7 Og man skal erfare, at mine ord var gode. * Som når man pløjer og bryder jorden op,
140:8 Skal deres knogler spredes ved dødsrigets gab. * Mod dig, Gud Herre, retter jeg mit blik, hos dig søger jeg tilflugt, læg ikke mit liv øde!
140:9 Bevar mig fra den fælde, de sætter for mig, * og fra forbrydernes snarer.
140:10 Lad de uretfærdige falde i deres eget net, * mens jeg alene går fri.
℣. Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
℟. Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
Ant. I have cried to thee, O Lord, hear me.
|
Ant. Educ de custódia * ánimam meam, Dómine, ad confiténdum nómini tuo.
Psalmus 141 [5]
141:2 Voce mea ad Dóminum clamávi: * voce mea ad Dóminum deprecátus sum:
141:3 Effúndo in conspéctu ejus oratiónem meam, * et tribulatiónem meam ante ipsum pronúntio.
141:4 In deficiéndo ex me spíritum meum, * et tu cognovísti sémitas meas.
141:4 In via hac, qua ambulábam, * abscondérunt láqueum mihi.
141:5 Considerábam ad déxteram, et vidébam: * et non erat qui cognósceret me.
141:5 Périit fuga a me, * et non est qui requírat ánimam meam.
141:6 Clamávi ad te, Dómine, * dixi: Tu es spes mea, pórtio mea in terra vivéntium.
141:7 Inténde ad deprecatiónem meam: * quia humiliátus sum nimis.
141:7 Líbera me a persequéntibus me: * quia confortáti sunt super me.
141:8 Educ de custódia ánimam meam ad confiténdum nómini tuo: * me exspéctant justi, donec retríbuas mihi.
℣. Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
℟. Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
Ant. Educ de custódia ánimam meam, Dómine, ad confiténdum nómini tuo.
|
Ant. Bring my soul * out of prison, O Lord, that I may praise thy name.
Psalm 141 [5]
141:2 Jeg råber højt til Herren, * jeg beder Herren om nåde.
141:3 Jeg udøser min klage for ham, * fortæller ham om min nød.
141:4 Når mit mod svigter, * så kender du min sti.
141:4 På vejen, hvor jeg går, * sætter de fælder for mig.
141:5 Jeg ser til højre og spejder, * men ingen vil kendes ved mig.
141:5 Jeg har ingen steder at flygte hen, * ingen bekymrer sig om mig.
141:6 Jeg råber til dig, Herre, * jeg siger: Du er min tilflugt, min lod i de levendes land.
141:7 Lyt til min klage, * for jeg er helt hjælpeløs,
141:7 Red mig fra dem, der forfølger mig, * for de er stærkere end jeg.
141:8 Før mig ud af fængslet, så jeg kan takke dit navn. * De retfærdige samler sig om mig, for du handler vel imod mig.
℣. Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
℟. Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
Ant. Bring my soul out of prison, O Lord, that I may praise thy name.
|
Capitulum Hymnus Versus {ex Commune aut Festo}
Sir 31:8-9
Beátus vir, qui invéntus est sine mácula, et qui post aurum non ábiit, nec sperávit in pecúnia et thesáuris. Quis est hic, et laudábimus eum? fecit enim mirabília in vita sua.
℟. Deo grátias.
Hymnus
Iste Conféssor Dómini, coléntes
Quem pie laudant pópuli per orbem,
Hac die lætus méruit beátas
Scándere sedes.
Qui pius, prudens, húmilis, pudícus,
Sóbriam duxit sine labe vitam,
Donec humános animávit auræ
Spíritus artus.
Cujus ob præstans méritum, frequénter,
Ægra quæ passim jacuére membra,
Víribus morbi dómitis, salúti
Restituúntur.
Noster hinc illi chorus obsequéntem
Cóncinit laudem celebrésque palmas,
Ut piis ejus précibus juvémur
Omne per ævum.
Sit salus illi, decus atque virtus,
Qui, super cæli sólio corúscans,
Tótius mundi sériem gubérnat,
Trinus et unus.
Amen.
℣. Justum dedúxit Dóminus per vias rectas.
℟. Et osténdit illi regnum Dei.
|
Chapter Hymn Verse {from the Common or Feast}
Sir 31:8-9
Lykkelig den rige, som blev fundet udadlelig, og som ikke løb efter guldet. Vis os ham, så vi kan prise ham lykkelig, for han har gjort noget underfuldt i sit folk!
℟. Gud ske tak og lov.
Hymn
This the confessor of the Lord, whose triumph
Now all the faithful celebrate, with gladness
Erst on this feast-day merited to enter
Into his glory.
Saintly and prudent, modest in behaviour,
Peaceful and sober, chaste was he, and lowly.
While that life’s vigour, coursing through his members,
Quickened his being.
Sick ones of old time, to his tomb resorting,
Sorely by ailments manifold afflicted,
Oft-times have welcomed health and strength returning,
At his petition.
Whence we in chorus gladly do him honour,
Chanting his praises with devout affection,
That in his merits we may have a portion,
Now and forever.
His be the glory, power and salvation,
Who over all things reigneth in the highest,
Earth’s mighty fabric ruling and directing,
Onely and Trinal.
Amen.
℣. Herren ledte den retfærdige ad rette vej.
℟. Og viste ham Guds rige.
|
Canticum: Magnificat {Antiphona ex Proprio Sanctorum}
Ant. Hic vir despíciens mundum * et terréna, triúmphans, divítias cælo cóndidit ore, manu.
Canticum B. Mariæ Virginis
Luc. 1:46-55
1:46 Magníficat ✠ * ánima mea Dóminum.
1:47 Et exsultávit spíritus meus: * in Deo, salutári meo.
1:48 Quia respéxit humilitátem ancíllæ suæ: * ecce enim ex hoc beátam me dicent omnes generatiónes.
1:49 Quia fecit mihi magna qui potens est: * et sanctum nomen ejus.
1:50 Et misericórdia ejus, a progénie in progénies: * timéntibus eum.
1:51 Fecit poténtiam in brácchio suo: * dispérsit supérbos mente cordis sui.
1:52 Depósuit poténtes de sede: * et exaltávit húmiles.
1:53 Esuriéntes implévit bonis: * et dívites dimísit inánes.
1:54 Suscépit Israël púerum suum: * recordátus misericórdiæ suæ.
1:55 Sicut locútus est ad patres nostros: * Ábraham, et sémini ejus in sǽcula.
℣. Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
℟. Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
Ant. Hic vir despíciens mundum et terréna, triúmphans, divítias cælo cóndidit ore, manu.
|
Canticle: Magnificat {Antiphon from the Proper of Saints}
Ant. Lykkelig den mand, * som ringeagtede jordiske og verdslige ting, og med mund og hånd har samlet sig skatte in himlen.
Jomfru Marias lovsang
Luk 1:46-55
1:46 Min sjæl ✠ * ophøjer Herren,
1:47 Og min ånd fryder sig * over Gud, min frelser!
1:48 Han har set til sin ringe tjenerinde. * For herefter skal alle slægter prise mig salig,
1:49 Thi den Mægtige har gjort store ting mod mig. * Helligt er hans navn,
1:50 Og hans barmhjertighed mod dem, der frygter ham, * varer i slægt efter slægt.
1:51 Han har øvet vældige gerninger med sin arm, * splittet dem, der er hovmodige i deres hjertes tanker;
1:52 Han har styrtet de mægtige fra tronen, * og han har ophøjet de ringe;
1:53 Sultende har han mættet med gode gaver, * og rige har han sendt tomhændet bort.
1:54 Han har taget sig af sin tjener Israel * og husker på sin barmhjertighed,
1:55 Som han tilsagde vore fædre, mod Abraham og hans slægt til evig tid.
℣. Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
℟. Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
Ant. Lykkelig den mand, som ringeagtede jordiske og verdslige ting, og med mund og hånd har samlet sig skatte in himlen.
|
Preces Feriales{omittitur}
|
Weekday Intercessions{omit}
|
Oratio {ex Proprio Sanctorum}
℣. Dómine, exáudi oratiónem meam.
℟. Et clamor meus ad te véniat.
Orémus.
Clementíssime Deus, qui sanctum Silvéstrum Abbátem, sǽculi hujus vanitátem in apérto túmulo pie meditántem, ad erémum vocáre, et præcláris vitæ méritis decoráre dignátus es: te súpplices exorámus; ut, ejus exémplo terréna despiciéntes, tui consórtio perfruámur ætérno.
Per Dóminum nostrum Jesum Christum, Fílium tuum: qui tecum vivit et regnat in unitáte Spíritus Sancti, Deus, per ómnia sǽcula sæculórum.
℟. Amen.
Commemoratio Sanctæ Mariæ Sabbato
Ant. Beáta Mater et intácta Virgo, gloriósa Regína mundi, intercéde pro nobis ad Dóminum.
℣. Diffúsa est grátia in lábiis tuis.
℟. Proptérea benedíxit te Deus in ætérnum.
Orémus.
Concéde nos fámulos tuos, quǽsumus, Dómine Deus, perpétua mentis et córporis sanitáte gaudére: et, gloriósa beátæ Maríæ semper Vírginis intercessióne, a præsénti liberári tristítia, et ætérna pérfrui lætítia.
Per Dóminum nostrum Jesum Christum, Fílium tuum: qui tecum vivit et regnat in unitáte Spíritus Sancti, Deus, per ómnia sǽcula sæculórum.
℟. Amen.
|
Prayer {from the Proper of Saints}
℣. Herre, hør min bøn.
℟. Og lad mit råb nå til dig.
Let us pray.
Most merciful God, Who when the holy Abbot Sylvester was devoutly meditating upon the vanity of this world beside an open grave, graciously willed to call him into the desert and enrich him with unusual merits, we humbly pray that, following his example, despising the things of earth, we may thoroughly enjoy Thy everlasting presence.
Ved vor Herre Jesus Kristus, din Søn, som lever og råder med dig i Helligåndens enhed, Gud, fra evighed til evighed.
℟. Amen.
Commemoration Sanctae Mariae Sabbato
Ant. Blessed Mother and inviolate Maiden! Glorious Queen of the world! Plead for us with the Lord!
℣. Ynde er udgydt på dine læber.
℟. Derfor velsigner Gud dig til evig tid.
Lad os bede.
Grant, we beseech thee, O Lord God, unto all thy servants, that they may remain continually in the enjoyment of soundness both of mind and body, and by the glorious intercession of the Blessed Mary, always a Virgin, may be delivered from present sadness, and enter into the joy of thine eternal gladness.
Ved vor Herre Jesus Kristus, din Søn, som lever og råder med dig i Helligåndens enhed, Gud, fra evighed til evighed.
℟. Amen.
|
Suffragium{omittitur}
|
Suffrage{omit}
|
Conclusio
℣. Dómine, exáudi oratiónem meam.
℟. Et clamor meus ad te véniat.
℣. Benedicámus Dómino.
℟. Deo grátias.
℣. Fidélium ánimæ per misericórdiam Dei requiéscant in pace.
℟. Amen.
|
Conclusion
℣. Herre, hør min bøn.
℟. Og lad mit råb nå til dig.
℣. Lad os lovprise Herren.
℟. Gud ske tak og lov.
℣. Må de troendes sjæle, ved Guds nåde, hvile i fred.
℟. Amen.
|
Et si tunc terminetur Officium, dicitur tantum « Pater Noster » secreto.
Pater noster, qui es in cælis, sanctificétur nomen tuum: advéniat regnum tuum: fiat volúntas tua, sicut in cælo et in terra. Panem nostrum quotidiánum da nobis hódie: et dimítte nobis débita nostra, sicut et nos dimíttimus debitóribus nostris: et ne nos indúcas in tentatiónem: sed líbera nos a malo. Amen.
|
Og er Embedet således afsluttet, siges kun «Fadervor» tavst.
Fader vor, du som er i himlene, Helliget vorde dit navn. Komme dit rige. Ske din vilje som i himlen, således også på jorden. Giv os i dag vort daglige brød. Og forlad os vor skyld, som også vi forlader vore skyldnere. Og led os ikke i fristelse: Men fri os fra det onde. Amen.
Fader vor, du som er i himlene!
|
|
Post Divinum officium |