Incipit
Pater noster, qui es in cælis, sanctificétur nomen tuum: advéniat regnum tuum: fiat volúntas tua, sicut in cælo et in terra. Panem nostrum quotidiánum da nobis hódie: et dimítte nobis débita nostra, sicut et nos dimíttimus debitóribus nostris: et ne nos indúcas in tentatiónem: sed líbera nos a malo. Amen.
Ave María, grátia plena; Dóminus tecum: benedícta tu in muliéribus, et benedíctus fructus ventris tui Jesus. Sancta María, Mater Dei, ora pro nobis peccatóribus, nunc et in hora mortis nostræ. Amen.
Credo in Deum, Patrem omnipoténtem, Creatórem cæli et terræ. Et in Jesum Christum, Fílium ejus únicum, Dóminum nostrum: qui concéptus est de Spíritu Sancto, natus ex María Vírgine,
passus sub Póntio Piláto, crucifíxus, mórtuus, et sepúltus: descéndit ad ínferos; tértia die resurréxit a mórtuis; ascéndit ad cælos; sedet ad déxteram Dei Patris omnipoténtis: inde ventúrus est judicáre vivos et mórtuos. Credo in Spíritum Sanctum, sanctam Ecclésiam cathólicam,
Sanctórum communiónem, remissiónem peccatórum, carnis resurrectiónem, vitam ætérnam. Amen.
℣. Dómine, lábia +︎ mea apéries.
℟. Et os meum annuntiábit laudem tuam.
℣. Deus ✠ in adjutórium meum inténde.
℟. Dómine, ad adjuvándum me festína.
Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
Allelúja.
|
Start
Fader vor, du som er i himlene, Helliget vorde dit navn. Komme dit rige. Ske din vilje som i himlen, således også på jorden. Giv os i dag vort daglige brød. Og forlad os vor skyld, som også vi forlader vore skyldnere. Og led os ikke i fristelse: Men fri os fra det onde. Amen.
Fader vor, du som er i himlene!
Hil dig, Maria, fuld af nåde; Herren er med dig; Velsignet er du iblandt kvinder, Og velsignet er dit livs frugt, Jesus. Hellige Maria, Guds Moder, Bed for os syndere, nu og i vor dødstime. Amen.
Jeg tror på Gud, den Almægtige Fader, himlens og jordens Skaber. Jeg tror på Jesus Kristus, hans énbårne Søn, vor Herre; som er undfanget ved Helligånden og født af Jomfru Maria, har lidt under Pontius Pilatus, blev korsfæstet, døde og blev begravet: nedfor til Dødsriget; opstod på den tredje dag fra de døde; opfor til Himlen; sidder ved Gud, den Almægtiges Faders højre hånd: hvorfra han skal komme for at dømme de levende og de døde. Jeg tror på Helligånden, den hellige katolske Kirke, de Helliges samfund, syndernes forladelse. Kødets opstandelse, og det evige liv. Amen.
℣. Herre, +︎ oplad mine læber.
℟. Så skal min mund forkynde din pris.
℣. Gud, min Gud, ✠ send mig din hjælp til ret at bede;
℟. Herre, il mig til hjælp i bønnen.
Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
Halleluja.
|
Invitatorium {Antiphona ex Commune aut Festo}
Ant. Immaculátam Conceptiónem Vírginis Maríæ celebrémus: * Christum ejus Fílium adorémus Dóminum.
Ant. Immaculátam Conceptiónem Vírginis Maríæ celebrémus: * Christum ejus Fílium adorémus Dóminum.
Veníte, exsultémus Dómino, jubilémus Deo, salutári nostro: præoccupémus fáciem ejus in confessióne, et in psalmis jubilémus ei.
Ant. Immaculátam Conceptiónem Vírginis Maríæ celebrémus: * Christum ejus Fílium adorémus Dóminum.
Quóniam Deus magnus Dóminus, et Rex magnus super omnes deos, quóniam non repéllet Dóminus plebem suam: quia in manu ejus sunt omnes fines terræ, et altitúdines móntium ipse cónspicit.
Ant. Christum ejus Fílium adorémus Dóminum.
Quóniam ipsíus est mare, et ipse fecit illud, et áridam fundavérunt manus ejus (genuflectitur) veníte, adorémus, et procidámus ante Deum: plorémus coram Dómino, qui fecit nos, quia ipse est Dóminus, Deus noster; nos autem pópulus ejus, et oves páscuæ ejus.
Ant. Immaculátam Conceptiónem Vírginis Maríæ celebrémus: * Christum ejus Fílium adorémus Dóminum.
Hódie, si vocem ejus audiéritis, nolíte obduráre corda vestra, sicut in exacerbatióne secúndum diem tentatiónis in desérto: ubi tentavérunt me patres vestri, probavérunt et vidérunt ópera mea.
Ant. Christum ejus Fílium adorémus Dóminum.
Quadragínta annis próximus fui generatióni huic, et dixi; Semper hi errant corde, ipsi vero non cognovérunt vias meas: quibus jurávi in ira mea; Si introíbunt in réquiem meam.
Ant. Immaculátam Conceptiónem Vírginis Maríæ celebrémus: * Christum ejus Fílium adorémus Dóminum.
℣. Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
℟. Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
Ant. Christum ejus Fílium adorémus Dóminum.
Ant. Immaculátam Conceptiónem Vírginis Maríæ celebrémus: * Christum ejus Fílium adorémus Dóminum.
|
Invitatory {Antiphon from the Common or Feast}
Ant. Lad os fejre Jomfru Marias Ubesmittede Undfangelse: * Lad os tilbede Herren, Kristus, hendes Søn.
Ant. Lad os fejre Jomfru Marias Ubesmittede Undfangelse: * Lad os tilbede Herren, Kristus, hendes Søn.
Kom, lad os juble for Herren, bryde ud i fryderåb for vor frelses klippe. Lad os træde frem for ham med takkesang, bryde ud i lovsang til ham.
Ant. Lad os fejre Jomfru Marias Ubesmittede Undfangelse: * Lad os tilbede Herren, Kristus, hendes Søn.
For Herren er en stor Gud, en mægtig konge over alle guder. For Herren forkaster ikke sit folk. I hans hånd er jordens dybder, bjergenes tinder tilhører ham.
Ant. Lad os tilbede Herren, Kristus, hendes Søn.
Havet tilhører ham, for han skabte det, hans hænder formede landjorden. (knæfald) Kom, lad os kaste os ned, lad os bøje os, lad os falde på knæ for Herren, vor skaber, for han er vor Gud, og vi er hans folk, de får, han vogter.
Ant. Lad os fejre Jomfru Marias Ubesmittede Undfangelse: * Lad os tilbede Herren, Kristus, hendes Søn.
Om I dog i dag ville lytte til ham! Gør ikke jeres hjerter hårde som ved Meriba, som den dag ved Massa i ørkenen, da jeres fædre udæskede mig og satte mig på prøve, skønt de havde set mine gerninger.
Ant. Lad os tilbede Herren, Kristus, hendes Søn.
I fyrre år følte jeg afsky for den slægt, og jeg sagde: De er et folk, der farer vild i deres hjerte, og de kender ikke mine veje. Så svor jeg i min vrede: De skal aldrig komme ind til min hvile.
Ant. Lad os fejre Jomfru Marias Ubesmittede Undfangelse: * Lad os tilbede Herren, Kristus, hendes Søn.
℣. Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
℟. Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
Ant. Lad os tilbede Herren, Kristus, hendes Søn.
Ant. Lad os fejre Jomfru Marias Ubesmittede Undfangelse: * Lad os tilbede Herren, Kristus, hendes Søn.
|
Hymnus {ex Commune aut Festo}
Præclára custos Vírginum,
Intácta mater Núminis,
Cæléstis aulæ jánua,
Spes nostra, cæli gáudium,
Inter rubéta lílium,
Colúmba formosíssima,
Virga e radíce gérminans
Nostro medélam vúlneri.
Turris dracóni impérvia,
Amíca stella náufragis,
Tuére nos a fráudibus,
Tuáque luce dírige.
Erróris umbras díscute,
Syrtes dolósas ámove,
Fluctus tot inter, déviis
Tutam reclúde sémitam.
Jesu, tibi sit glória,
Qui natus es de Vírgine,
Cum Patre, et almo Spíritu,
In sempitérna sǽcula.
Amen.
|
Hymn {from the Common or Feast}
Blest guardian of all virgin souls,
Portal of bliss to man forgiven,
Pure Mother of Almighty God,
Thou hope of earth and joy of heaven!
Fair Lily found among the thorn,
Most beauteous Dove with wings of gold,
Rod from whose tender root upsprang
That healing Flower so long foretold
Thou Tower against the dragon proof,
Thou Star to stormtossed voyagers dear;
Our course lies o'er a treacherous deep,
thine be the light by which we steer.
Scatter the mists that round us hang;
Keep far the fatal shoals away;
And while through darkling waves we sweep,
Open a path to light and day.
O Jesu, born of Virgin bright,
Immortal glory be to thee;
Praise to the Father infinite
And Holy Ghost eternally.
Amen.
|
Psalmi cum lectionibus {Antiphonæ et Psalmi ex Commune aut Festo}
Nocturn I.
Ant. Admirábile est.
Psalmus 8 [1]
8:2 Dómine, Dóminus noster, * quam admirábile est nomen tuum in univérsa terra!
8:2 Quóniam eleváta est magnificéntia tua, * super cælos.
8:3 Ex ore infántium et lacténtium perfecísti laudem propter inimícos tuos, * ut déstruas inimícum et ultórem.
8:4 Quóniam vidébo cælos tuos, ópera digitórum tuórum: * lunam et stellas, quæ tu fundásti.
8:5 Quid est homo quod memor es ejus? * aut fílius hóminis, quóniam vísitas eum?
8:6 Minuísti eum paulo minus ab Ángelis, glória et honóre coronásti eum: * et constituísti eum super ópera mánuum tuárum.
8:8 Ómnia subjecísti sub pédibus ejus, * oves et boves univérsas: ínsuper et pécora campi.
8:9 Vólucres cæli, et pisces maris, * qui perámbulant sémitas maris.
8:10 Dómine, Dóminus noster, * quam admirábile est nomen tuum in univérsa terra!
℣. Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
℟. Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
Ant. Admirábile est nomen tuum, Dómine, in univérsa terra, quia in Vírgine María dignum tibi habitáculum præparásti.
|
Psalms with lections {Antiphons and psalms from the Common or Feast}
Nocturn I.
Ant. Herre, hvor herligt er dit navn over hele jorden, for du har i Jomfru Maria forberedt dig en værdig bolig.
Psalm 8 [1]
8:2 Herre, vor Herre! * Hvor herligt er dit navn over hele jorden,
8:2 Du, som har bredt din pragt * ud på himlen!
8:3 Af børns og spædes mund har du grundlagt et værn mod dine modstandere * for at standse fjender og hævngerrige.
8:4 Når jeg ser din himmel, dine fingres værk, * månen og stjernerne, som du satte der,
8:5 Hvad er da et menneske, at du husker på det, * et menneskebarn, at du tager dig af det?
8:6 Du har gjort det kun lidt ringere end Gud, med herlighed og ære har du kronet det. * Du har gjort det til hersker over dine hænders værk,
8:8 Alt har du lagt under dets fødder, * får og okser i mængde, selv de vilde dyr,
8:9 Himlens fugle og havets fisk, * dem, som færdes ad havenes stier.
8:10 Herre, vor Herre! * Hvor herligt er dit navn over hele jorden!
℣. Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
℟. Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
Ant. Herre, hvor herligt er dit navn over hele jorden, for du har i Jomfru Maria forberedt dig en værdig bolig.
|
Ant. In sole pósuit.
Psalmus 18 [2]
18:2 Cæli enárrant glóriam Dei: * et ópera mánuum ejus annúntiat firmaméntum.
18:3 Dies diéi erúctat verbum, * et nox nocti índicat sciéntiam.
18:4 Non sunt loquélæ, neque sermónes, * quorum non audiántur voces eórum.
18:5 In omnem terram exívit sonus eórum: * et in fines orbis terræ verba eórum.
18:6 In sole pósuit tabernáculum suum: * et ipse tamquam sponsus procédens de thálamo suo:
18:6 Exsultávit ut gigas ad curréndam viam, * a summo cælo egréssio ejus:
18:7 Et occúrsus ejus usque ad summum ejus: * nec est qui se abscóndat a calóre ejus.
18:8 Lex Dómini immaculáta, convértens ánimas: * testimónium Dómini fidéle, sapiéntiam præstans párvulis.
18:9 Justítiæ Dómini rectæ, lætificántes corda: * præcéptum Dómini lúcidum, illúminans óculos.
18:10 Timor Dómini sanctus, pérmanens in sǽculum sǽculi: * judícia Dómini vera, justificáta in semetípsa.
18:11 Desiderabília super aurum et lápidem pretiósum multum: * et dulcióra super mel et favum.
18:12 Étenim servus tuus custódit ea, * in custodiéndis illis retribútio multa.
18:13 Delícta quis intéllegit? ab occúltis meis munda me: * et ab aliénis parce servo tuo.
18:14 Si mei non fúerint domináti, tunc immaculátus ero: * et emundábor a delícto máximo.
18:15 Et erunt ut compláceant elóquia oris mei: * et meditátio cordis mei in conspéctu tuo semper.
18:15 Dómine, adjútor meus, * et redémptor meus.
℣. Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
℟. Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
Ant. In sole pósuit Deus tabernáculum suum.
|
Ant. Herren har rejst.
Psalm 18 [2]
18:2 Himlen fortæller om Guds herlighed, * hvælvingen beretter om hans hænders værk;
18:3 Dag forkynder det til dag, * nat kundgør det til nat.
18:4 Der lyder ingen ord, ingen tale, * uden at deres røst høres;
18:5 Deres røst når ud over hele jorden, * deres ord til verdens ende.
18:6 På himlen har han rejst et telt til solen, * den går som en brudgom ud af sit kammer,
18:6 Den gennemløber sin bane glad som en helt. * Fra himlens ene ende går den ud
18:7 Og når rundt til den anden, * intet er skjult for dens glød.
18:8 Herrens lov er fuldkommen, den styrker sjælen. * Herrens vidnesbyrd står fast, det giver den uerfarne visdom.
18:9 Herrens forordninger er retskafne, de glæder hjertet. * Herrens befaling er ægte, den giver øjnene glans.
18:10 Herrens ord er rent, det består til evig tid. * Herrens bud er sandhed, de er alle retfærdige.
18:11 De er mere kostbare end guld, end det reneste guld i mængde, * de er sødere end honning, end flydende honning.
18:12 Din tjener lader sig advare af dem, * der er stor løn ved at holde dem.
18:13 Hvem lægger mærke til uforsætlige synder? Rens mig for skjulte synder! * Skån også din tjener for de overmodige,
18:14 Lad dem ikke få magt over mig! Da er jeg udadlelig * og uden skyld i grov overtrædelse.
18:15 Tag nådigt imod min munds ord * og mit hjertes tanke,
18:15 Herre, min klippe * og forløser!
℣. Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
℟. Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
Ant. Herren har rejst sit telt i solen.
|
Ant. In Conceptióne sua.
Psalmus 23 [3]
23:1 Dómini est terra, et plenitúdo ejus: * orbis terrárum, et univérsi qui hábitant in eo.
23:2 Quia ipse super mária fundávit eum: * et super flúmina præparávit eum.
23:3 Quis ascéndet in montem Dómini? * aut quis stabit in loco sancto ejus?
23:4 Ínnocens mánibus et mundo corde, * qui non accépit in vano ánimam suam, nec jurávit in dolo próximo suo.
23:5 Hic accípiet benedictiónem a Dómino: * et misericórdiam a Deo, salutári suo.
23:6 Hæc est generátio quæréntium eum, * quæréntium fáciem Dei Jacob.
23:7 Attóllite portas, príncipes, vestras, et elevámini, portæ æternáles: * et introíbit Rex glóriæ.
23:8 Quis est iste Rex glóriæ? * Dóminus fortis et potens: Dóminus potens in prǽlio.
23:9 Attóllite portas, príncipes, vestras, et elevámini, portæ æternáles: * et introíbit Rex glóriæ.
23:10 Quis est iste Rex glóriæ? * Dóminus virtútum ipse est Rex glóriæ.
℣. Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
℟. Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
Ant. In Conceptióne sua accépit María benedictiónem a Dómino, et misericórdiam a Deo salutári suo.
|
Ant. Ved sin Undfangelse.
Psalm 23 [3]
23:1 Jorden med alt, hvad den rummer, * verden og dens beboere, tilhører Herren,
23:2 For han har grundlagt den på havene, * grundfæstet den på strømmene.
23:3 Hvem kan drage op til Herrens bjerg, * hvem kan stå på hans hellige sted?
23:4 Den, som har skyldfrie hænder og et rent hjerte, * den, som ikke farer med løgn og ikke sværger falsk.
23:5 Han henter velsignelse hos Herren * og retfærdighed hos sin frelses Gud.
23:6 Sådan er den slægt, som søger ham, * som søger dit ansigt, Jakobs Gud.
23:7 Løft jeres hoveder, I porte, løft jer, I ældgamle døre, * så ærens konge kan drage ind.
23:8 Hvem er ærens konge? * Det er Herren, stærk og vældig, Herren, vældig i krig.
23:9 Løft jeres hoveder, I porte, løft jer, I ældgamle døre, * så ærens konge kan drage ind.
23:10 Hvem er han, ærens konge? * Hærskarers Herre, han er ærens konge!
℣. Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
℟. Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
Ant. Ved sin Undfangelse modtog Maria velsignelse fra Herren og barmhjertighed fra Gud, hendes Frelser.
|
℣. Deus omnípotens præcínxit me virtúte.
℟. Et pósuit immaculátam viam meam.
|
℣. Gud er den, der væbner mig med styrke.
℟. Og gør min vej fuldkommen.
|
Pater noster, qui es in cælis, sanctificétur nomen tuum: advéniat regnum tuum: fiat volúntas tua, sicut in cælo et in terra. Panem nostrum quotidiánum da nobis hódie: et dimítte nobis débita nostra, sicut et nos dimíttimus debitóribus nostris:
℣. Et ne nos indúcas in tentatiónem:
℟. Sed líbera nos a malo.
Absolutio. Exáudi, Dómine Jesu Christe, preces servórum tuórum, et miserére nobis: Qui cum Patre et Spíritu Sancto vivis et regnas in sǽcula sæculórum. Amen.
|
Fader vor, du som er i himlene, Helliget vorde dit navn. Komme dit rige. Ske din vilje som i himlen, således også på jorden. Giv os i dag vort daglige brød. Og forlad os vor skyld, som også vi forlader vore skyldnere.
℣. Og led os ikke i fristelse:
℟. Men fri os fra det onde.
Absolution. Herre Jesus Kristus, hør nådigt dine tjeneres bøn, og forbarm dig over os, Du som lever og råder med Faderen og Helligånden, fra evighed til evighed. Amen.
|
℣. Jube, domne, benedícere.
Benedictio. Benedictióne perpétua benedícat nos Pater ætérnus. Amen.
Lectio 1
De Isaía Prophéta
Isa 13:1-4
1 Onus Babylónis, quod vidit Isaías fílius Amos.
2 Super montem caliginósum leváte signum, exaltáte vocem, leváte manum, et ingrediántur portas duces.
3 Ego mandávi sanctificátis meis, et vocávi fortes meos in ira mea, exsultántes in glória mea.
4 Vox multitúdinis in móntibus, quasi populórum frequéntium: vox sónitus regum, géntium congregatárum.
℣. Tu autem, Dómine, miserére nobis.
℟. Deo grátias.
℟. Súscipe verbum, Virgo María, quod tibi a Dómino per Angelum transmíssum est: concípies et páries Deum páriter et hóminem,
* Ut benedícta dicáris inter omnes mulíeres.
℣. Páries quidem fílium, et virginitátis non patiéris detriméntum: efficiéris grávida, et eris mater semper intácta.
℟. Ut benedícta dicáris inter omnes mulíeres.
|
℣. Herre, giv din velsignelse.
Benediction. Må den Evindelge Fader velsigne os med en evig velsignelse. Amen.
Reading 1
Læsning fra Esajas' bog
Es 13:1-4
1 Et udsagn om Babylonien, som Esajas, Amos' søn, modtog i et syn.
2 Rejs banner på det nøgne bjerg, råb til dem og giv tegn til, at de skal drage ind gennem fyrsternes porte.
3 Jeg har opbudt mine indviede krigere til tjeneste for min vrede; jeg har tilkaldt mine helte, dem, som jubler over min storhed.
4 Hør larmen på bjergene som af et stort folk! Hør kongerigernes buldren, folkeslag, der samles!
℣. Nu, Herre, hav du medynk med os.
℟. Gud ske tak og lov.
℟. Tag imod, Jomfru Maria, det ord, som Herren sendte ved sin Engel: Du skal blive med barn, og føde både Gud og menneske.
* Og du skal kaldes velsignet blandt kvinder.
℣. Sandelig, du skal føde en søn og dog ikke lide tabet af din jomfruelighed, du skal blive gravid og blive Moder, for evigt uplettet.
℟. Og du skal kaldes velsignet blandt kvinder.
|
℣. Jube, domne, benedícere.
Benedictio. Unigénitus Dei Fílius nos benedícere et adjuváre dignétur. Amen.
Lectio 2
Isa 13:4-8
4 Dóminus exercítuum præcépit milítiæ belli,
5 Veniéntibus de terra procul a summitáte cæli: Dóminus, et vasa furóris ejus, ut dispérdat omnem terram.
6 Ululáte, quia prope est dies Dómini: quasi vástitas a Dómino véniet.
7 Propter hoc omnes manus dissolvéntur, et omne cor hóminis contabéscet,
8 Et conterétur. Torsiónes et dolóres tenébunt; quasi partúriens dolébunt: unusquísque ad próximum suum stupébit, fácies combústæ vultus eórum.
℣. Tu autem, Dómine, miserére nobis.
℟. Deo grátias.
℟. Læténtur cæli, et exsúltet terra, jubiláte, montes, laudem: quia Dóminus noster véniet,
* Et páuperum suórum miserébitur.
℣. Oriétur in diébus ejus justítia, et abundántia pacis.
℟. Et páuperum suórum miserébitur.
|
℣. Herre, giv din velsignelse.
Benediction. Må Sønnen, den Enbårne, nådigt velsigne og bevare os. Amen.
Reading 2
Es 13:4-8
4 Hærskarers Herre mønstrer sin hær.
5 De kommer fra et land i det fjerne, fra himlens yderste grænse; Herren kommer med sin vredes redskab for at ødelægge hele jorden.
6 I skal jamre, for Herrens dag er nær, den kommer som ødelæggelse fra den Almægtige.
7 Derfor synker alle hænder, alle mister modet.
8 De gribes af rædsel, krampe og smerter kommer over dem, de får veer som en fødende kvinde; i rædsel stirrer de på hinanden med blussende ansigter.
℣. Nu, Herre, hav du medynk med os.
℟. Gud ske tak og lov.
℟. Himlen skal råbe af fryd, og jorden juble, bjergene skal bryde ud i fryderåb, for vor Herre kommer;
* Han forbarmer sig over sine hjælpeløse.
℣. I hans dage skal retfærdighed blomstre og freden være stor.
℟. Han forbarmer sig over sine hjælpeløse.
|
℣. Jube, domne, benedícere.
Benedictio. Spíritus Sancti grátia illúminet sensus et corda nostra. Amen.
Lectio 3
Isa 13:9-11
9 Ecce dies Dómini véniet, crudélis, et indignatiónis plenus, et iræ furorísque, ad ponéndam terram in solitúdinem, et peccatóres ejus conteréndos de ea.
10 Quóniam stellæ cæli, et splendor eárum, non expándent lumen suum: obtenebrátus est sol in ortu suo, et luna non splendébit in lúmine suo.
11 Et visitábo super orbis mala, et contra ímpios iniquitátem eórum, et quiéscere fáciam supérbiam infidélium, et arrogántiam fórtium humiliábo.
℣. Tu autem, Dómine, miserére nobis.
℟. Deo grátias.
℟. Aliéni non transíbunt per Jerúsalem ámplius:
* Nam in illa die stillábunt montes dulcédinem, et colles fluent lac et mel, dicit Dóminus.
℣. Deus a Líbano véniet, et Sanctus de monte umbróso et condénso.
℟. Nam in illa die stillábunt montes dulcédinem, et colles fluent lac et mel, dicit Dóminus.
℣. Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
℟. Nam in illa die stillábunt montes dulcédinem, et colles fluent lac et mel, dicit Dóminus.
|
℣. Herre, giv din velsignelse.
Benediction. Må Helligåndens nåde oplyse vore hjerter og sind. Amen.
Reading 3
Es 13:9-11
9 Herrens dag kommer med gru, med harme og flammende vrede for at lægge jorden øde og udrydde dens syndere.
10 Himlens stjernebilleder lyser ikke, mørk står solen op, månen skinner ikke.
11 Jeg straffer verden for dens ondskab, og de ugudelige for deres synd; jeg gør ende på de overmodiges stolthed og ydmyger voldsmændenes hovmod.
℣. Nu, Herre, hav du medynk med os.
℟. Gud ske tak og lov.
℟. Fremmede skal ikke længere færdes i Jerusalem
* For på den dag skal bjergene dryppe af most, og højene flyde med mælk og honning, siger Herren.
℣. Gud kommer fra Libanon, den Hellige fra det skyggefulde og tætte bjerg.
℟. For på den dag skal bjergene dryppe af most, og højene flyde med mælk og honning, siger Herren.
℣. Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
℟. For på den dag skal bjergene dryppe af most, og højene flyde med mælk og honning, siger Herren.
|
Nocturn II.
Ant. Diffúsa est.
Psalmus 44 [4]
44:2 Eructávit cor meum verbum bonum: * dico ego ópera mea Regi.
44:2 Lingua mea cálamus scribæ: * velóciter scribéntis.
44:3 Speciósus forma præ fíliis hóminum, diffúsa est grátia in lábiis tuis: * proptérea benedíxit te Deus in ætérnum.
44:4 Accíngere gládio tuo super femur tuum, * potentíssime.
44:5 Spécie tua et pulchritúdine tua: * inténde, próspere procéde, et regna.
44:5 Propter veritátem, et mansuetúdinem, et justítiam: * et dedúcet te mirabíliter déxtera tua.
44:6 Sagíttæ tuæ acútæ, pópuli sub te cadent: * in corda inimicórum Regis.
44:7 Sedes tua, Deus, in sǽculum sǽculi: * virga directiónis virga regni tui.
44:8 Dilexísti justítiam, et odísti iniquitátem: * proptérea unxit te Deus, Deus tuus, óleo lætítiæ præ consórtibus tuis.
44:9 Myrrha, et gutta, et cásia a vestiméntis tuis, a dómibus ebúrneis: * ex quibus delectavérunt te fíliæ regum in honóre tuo.
44:10 Ástitit regína a dextris tuis in vestítu deauráto: * circúmdata varietáte.
44:11 Audi fília, et vide, et inclína aurem tuam: * et oblivíscere pópulum tuum et domum patris tui.
44:12 Et concupíscet Rex decórem tuum: * quóniam ipse est Dóminus Deus tuus, et adorábunt eum.
44:13 Et fíliæ Tyri in munéribus * vultum tuum deprecabúntur: omnes dívites plebis.
44:14 Omnis glória ejus fíliæ Regis ab intus, * in fímbriis áureis circumamícta varietátibus.
44:15 Adducéntur Regi vírgines post eam: * próximæ ejus afferéntur tibi.
44:16 Afferéntur in lætítia et exsultatióne: * adducéntur in templum Regis.
44:17 Pro pátribus tuis nati sunt tibi fílii: * constítues eos príncipes super omnem terram.
44:18 Mémores erunt nóminis tui: * in omni generatióne et generatiónem.
44:18 Proptérea pópuli confitebúntur tibi in ætérnum: * et in sǽculum sǽculi.
℣. Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
℟. Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
Ant. Diffúsa est grátia in Conceptióne ejus, et speciósa appáruit inter fílias hóminum.
|
Nocturn II.
Ant. Nåde er udgydt.
Psalm 44 [4]
44:2 Mit hjerte strømmer over med skønne ord, * jeg fremsiger mit digt for kongen,
44:2 Min tunge er som * hurtigskriverens pen.
44:3 Du er den smukkeste blandt mennesker, ynde er udgydt på dine læber, * derfor velsigner Gud digtil evig tid.
44:4 Spænd dit sværd om lænden, * du helt,
44:5 I højhed og pragt! * Drag ud med lykke
44:5 For sandheds og retfærdigheds sag, * din højre hånd skal vise dig frygtelige gerninger!
44:6 Dine hvæssede pile sidder i hjertet på kongens fjender, * folkene falder omkring dig.
44:7 Din trone, Gud, står til evig tid, * dit kongescepter er retfærdighedens scepter.
44:8 Du elsker ret og hader uret, * derfor har Gud, din Gud, salvet dig med glædens olie frem for dine lige.
44:9 Af myrra, aloe og kassia dufter alle dine klæder; strengespil fra elfenbenspaladser * glæder dig. Kongedøtre går dig i møde,
44:10 Dronningen står ved din højre side, * smykket med Ofir-guld.
44:11 Hør efter, min datter, lyt opmærksomt: * Glem dit folk og din fars hus!
44:12 Kongen begærer din skønhed, * han er din herre, kast dig ned for ham!
44:13 Tyrus' døtre kommer til dig med gaver, * rigmænd i folket søger din gunst.
44:14 Hvor er kongedatteren prægtig! * Hendes kjole har guldindfattede perler,
44:15 I brogede klæder føres hun til kongen, jomfruerne er i hendes følge, * hendes veninder føres til dig.
44:16 De føres til dig under glædessang og jubel, * og træder ind i kongens palads.
44:17 Dine sønner skal træde i dine fædres sted, * du skal gøre dem til fyrster over hele jorden.
44:18 Jeg vil prise dit navn * i slægt efter slægt,
44:18 Derfor skal folkene prise dig * for evigt og altid.
℣. Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
℟. Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
Ant. Nåde er udgydt ved hendes Undfangelse, og hun var den smukkeste blandt menneskenes døtre.
|
Ant. Adjúvit eam.
Psalmus 45 [5]
45:2 Deus noster refúgium, et virtus: * adjútor in tribulatiónibus, quæ invenérunt nos nimis.
45:3 Proptérea non timébimus dum turbábitur terra: * et transferéntur montes in cor maris.
45:4 Sonuérunt, et turbátæ sunt aquæ eórum: * conturbáti sunt montes in fortitúdine ejus.
45:5 Flúminis ímpetus lætíficat civitátem Dei: * sanctificávit tabernáculum suum Altíssimus.
45:6 Deus in médio ejus, non commovébitur: * adjuvábit eam Deus mane dilúculo.
45:7 Conturbátæ sunt gentes, et inclináta sunt regna: * dedit vocem suam, mota est terra.
45:8 Dóminus virtútum nobíscum: * suscéptor noster Deus Jacob.
45:9 Veníte, et vidéte ópera Dómini, quæ pósuit prodígia super terram: * áuferens bella usque ad finem terræ.
45:10 Arcum cónteret, et confrínget arma: * et scuta combúret igni.
45:11 Vacáte, et vidéte quóniam ego sum Deus: * exaltábor in géntibus, et exaltábor in terra.
45:12 Dóminus virtútum nobíscum: * suscéptor noster Deus Jacob.
℣. Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
℟. Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
Ant. Adjúvit eam Deus mane dilúculo; sanctificávit tabernáculum suum Altíssimus.
|
Ant. Gud bragte hende hjaelp bed daggry.
Psalm 45 [5]
45:2 Gud er vor tilflugt og styrke, * altid at finde som hjælp i trængsler.
45:3 Derfor frygter vi ikke, når jorden skælver, * og bjergene vakler i havets dyb,
45:4 Når vandet larmer og bruser * og rejser sig, så bjergene bæver.
45:5 Flodløb glæder Guds by, * den Højestes hellige bolig.
45:6 Gud er i dens midte, den rokkes ikke, * Gud bringer den hjælp ved daggry.
45:7 Folkene larmer, rigerne vakler, * når han lader sin røst lyde, ryster jorden.
45:8 Hærskarers Herre er med os, * Jakobs Gud er vor borg.
45:9 Kom og se Herrens gerninger, de ødelæggelser, han har voldt på jorden. * Han gør ende på krige over hele jorden,
45:10 Han brækker buen og knækker spyddet, * stridsvognene brænder han op.
45:11 Stands, og forstå, at jeg er Gud, * ophøjet blandt folkene, ophøjet på jorden!
45:12 Hærskarers Herre er med os, * Jakobs Gud er vor borg.
℣. Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
℟. Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
Ant. Gud bragte hende hjaelp bed daggry, den Højeste har helliget sin bolig.
|
Ant. Gloriósa.
Psalmus 86 [6]
86:1 Fundaménta ejus in móntibus sanctis: * díligit Dóminus portas Sion super ómnia tabernácula Jacob.
86:3 Gloriósa dicta sunt de te, * cívitas Dei.
86:4 Memor ero Rahab, et Babylónis * sciéntium me.
86:4 Ecce, alienígenæ, et Tyrus, et pópulus Æthíopum, * hi fuérunt illic.
86:5 Numquid Sion dicet: Homo, et homo natus est in ea: * et ipse fundávit eam Altíssimus?
86:6 Dóminus narrábit in scriptúris populórum, et príncipum: * horum, qui fuérunt in ea.
86:7 Sicut lætántium ómnium * habitátio est in te.
℣. Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
℟. Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
Ant. Gloriósa dicta sunt de te, cívitas Dei: fundávit te Dóminus in móntibus sanctis.
|
Ant. Herlige ting siges om dig, du Guds by;
Psalm 86 [6]
86:1 Han har grundlagt sin by på hellige bjerge. * Herren elsker Zions porte mest af alle Jakobs boliger.
86:3 Herlige ting siges om dig, * du Guds by.
86:4 Jeg nævner Rahab og Babylon * blandt dem, der kender mig,
86:4 Ja, Filistæa og Tyrus tillige med Nubien, * dér er de født.
86:5 Men om Zion hedder det: Her er hver og én født, * den Højeste har selv grundfæstet den.
86:6 Herren skriver folkene op, * dér er de født.
86:7 Dansende synger de: * Alle mine kilder er i dig.
℣. Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
℟. Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
Ant. Herlige ting siges om dig, du Guds by; han har grundlagt dig på hellige bjerge..
|
℣. In hoc cognóvi quóniam voluísti me.
℟. Quóniam non gaudébit inimícus meus super me.
|
℣. By this I know that Thou favourest me.
℟. Because mine enemy cannot triumph over me.
|
Pater noster, qui es in cælis, sanctificétur nomen tuum: advéniat regnum tuum: fiat volúntas tua, sicut in cælo et in terra. Panem nostrum quotidiánum da nobis hódie: et dimítte nobis débita nostra, sicut et nos dimíttimus debitóribus nostris:
℣. Et ne nos indúcas in tentatiónem:
℟. Sed líbera nos a malo.
Absolutio. Ipsíus píetas et misericórdia nos ádjuvet, qui cum Patre et Spíritu Sancto vivit et regnat in sǽcula sæculórum. Amen.
|
Fader vor, du som er i himlene, Helliget vorde dit navn. Komme dit rige. Ske din vilje som i himlen, således også på jorden. Giv os i dag vort daglige brød. Og forlad os vor skyld, som også vi forlader vore skyldnere.
℣. Og led os ikke i fristelse:
℟. Men fri os fra det onde.
Absolution. Må hans kærlige mildhed og nåde være os til hjælp. May His loving-kindness and mercy help us, Du som lever og råder med Faderen og Helligånden, i al evighed. Amen.
|
℣. Jube, domne, benedícere.
Benedictio. Deus Pater omnípotens sit nobis propítius et clemens. Amen.
Lectio 4
Ex Bulla dogmatica Pii Papæ IX
Ipsissima verba, quibus divinæ Scripturæ de increata Sapientia loquuntur, ejusque sempiternas origines repræsentant, consuevit (Ecclesia) tum in ecclesiasticis officiis, tum in sacrosancta liturgia adhibere et ad illius Virginis primordia transferre, quæ uno eodemque decreto cum divinæ Sapientiæ incarnatione fuerant præstituta. Quamvis autem hæc omnia penes fideles ubique prope recepta ostendant, quo studio ejusmodi de Immaculata Virginis Conceptione doctrinam ipsa quoque Romana Ecclesia omnium ecclesiarum mater et magistra fuerit prosecuta, tamen illustria hujus Ecclesiæ facta digna plane sunt, quæ nominatim recenseantur cum tanta sit ejusdem Ecclesiæ dignitas atque auctoritas, quanta illi omnino debetur, quæ est catholicæ veritatis et unitatis centrum, in qua solum inviolabiliter fuit custodita religio, et ex qua traducem fidei reliquæ omnes ecclesiæ mutuentur oportet.
℣. Tu autem, Dómine, miserére nobis.
℟. Deo grátias.
℟. Ego ex ore Altíssimi prodívi, primogénita ante omnem creatúram: ego feci in cælis, ut orirétur lumen indefíciens.
* Nondum erant abýssi, et ego jam concépta eram.
℣. Deus enim creávit me in justítia, et apprehéndit manum meam, et servávit me.
℟. Nondum erant abýssi, et ego jam concépta eram.
|
℣. Herre, giv din velsignelse.
Benediction. Må Gud Fader Almægtig, være os skånsom og nådig. Amen.
Reading 4
From the Dogmatic Bull of Pope Pius IX.
Both in her Offices and in the most holy Liturgy the Church hath been accustomed to apply to the creation of Mary the language in which the Holy Scriptures set forth the Eternal Generation of the Uncreated Wisdom, and that, because Mary was predestined in the decree of the Incarnation of the same Wisdom. This practice hath been received by the faithful in all quarters, and plainly showeth what hath been the mind of the Church of Rome, which is the mother and mistress of all Churches, on the subject of the sinless conception of the Virgin. Nevertheless, it is fitting to set forth in greater detail the celebrated acts of this Church, on account of that pre-eminent rank and power which all other Churches are bound to yield her, because she is the centre of Catholic truth and unity, wherein alone Doctrine is always preserved pure, and from whom all the other Churches must needs receive the tradition of the Faith.
℣. Nu, Herre, hav du medynk med os.
℟. Gud ske tak og lov.
℟. I came out of the mouth of the Most High, the first-begotten before every creature. I made the unfading light to arise in the heavens.
* When there were no depths I was conceived.
℣. For the Lord hath created me in righteousness, and hath held mine hand, and hath kept me.
℟. When there were no depths I was conceived.
|
℣. Jube, domne, benedícere.
Benedictio. Christus perpétuæ det nobis gáudia vitæ. Amen.
Lectio 5
Itaque eadem Romana Ecclesia nihil potius habuit, quam eloquentissimis quibusque modis Immaculatam Virginis Conceptionem, ejusque cultum et doctrinam asserere, tueri, promovere et vindicare. Enim vero prædecessores nostri vehementer gloriati sunt apostolica sua auctoritate festum Conceptionis in Romana Ecclesia instituere, ac proprio Officio, propriaque Missa, quibus prærogativa immunitatis ab hereditaria labe manifestissime asserebatur, augere, honestare et cultum jam institutum omni ope promovere, amplificare, sive erogatis indulgentiis, sive facultate tributa civitatibus, provinciis regnisque, ut Deiparam sub titulo Immaculatæ Conceptionis patronam sibi deligerent, sive comprobatis sodalitatibus congregationibus, religiosisque familiis ad Immaculatæ Conceptionis honorem institutis, sive laudibus eorum pietati delatis, qui monasteria, xenodochia, altaria, templa sub Immaculati Conceptus titulo erexerint, aut sacramenti religione interposita Immaculatam Deiparæ Conceptionem strenue propugnare spoponderint.
℣. Tu autem, Dómine, miserére nobis.
℟. Deo grátias.
℟. Nihil inquinátum in eam incúrrit:
* Candor est lucis ætérnæ et spéculum sine mácula.
℣. Est enim hæc speciósior sole, et luci comparáta invenítur púrior.
℟. Candor est lucis ætérnæ et spéculum sine mácula.
|
℣. Herre, giv din velsignelse.
Benediction. Må Kristus os evig give, i glæde at leve. Amen.
Reading 5
Thus it hath always been one of the most striking features of the Roman Church that she hath most powerfully asserted, guarded, promoted, and vindicated the doctrine that the Virgin was conceived without sin. It hath been the boast of Our Predecessors that by their authority they instituted in the Roman Church the Feast of the Conception of Mary, and caused it to be observed with an Office and a Mass wherein her privilege of immunity from original sin was openly asserted. Our said Predecessors have done everything in their power to increase the love of the faithful for this doctrine by granting Indulgences in its honour; by giving permission to cities, provinces, and kingdoms to choose for their Patroness the Mother of God, under her title Conceived without sin; by approving of Guilds, Congregations, and Associations of persons under vows, all instituted in honour of the sinless Conception; by praising the piety of those who have founded Convents, Hospitals, Altars and Churches named from this belief; and lastly, by encouraging those who have taken an oath to defend this opinion to the utmost of their power.
℣. Nu, Herre, hav du medynk med os.
℟. Gud ske tak og lov.
℟. No defiled thing can fall into her;
* She is the brightness of the everlasting light, and the unspotted mirror of the power of God.
℣. For she is more beautiful than the sun, and being compared with the light, she is found before it.
℟. She is the brightness of the everlasting light, and the unspotted mirror of the power of God.
|
℣. Jube, domne, benedícere.
Benedictio. Ignem sui amóris accéndat Deus in córdibus nostris. Amen.
Lectio 6
Insuper summopere lætati sunt decernere Conceptionis festum ab omni ecclesia esse habendum eodem censu ac numero quo festum Nativitatis, idemque Conceptionis festum cum octava ab universa Ecclesia celebrandum, et ab omnibus inter ea quæ præcepta sunt, sancte colendum, ac pontificiam capellam in patriarchali nostra Liberiana basilica die Virginis Conceptionis sacro quotannis esse peragendam. Atque exoptantes in fidelium animis quotidie magis fovere hanc de Immaculata Deiparæ Conceptione doctrinam, eorumque pietatem excitare ad ipsam Virginem sine labe originali conceptam colendam et venerandam, gavisi sunt quam libentissime facultatem tribuere, ut in Lauretanis Litaniis, et in ipsa Missæ Præfatione Immaculatus ejusdem Virginis proclamaretur Conceptus, atque adeo lex credendi ipsa supplicandi lege statueretur.
℣. Tu autem, Dómine, miserére nobis.
℟. Deo grátias.
℟. Signum magnum appáruit in cælo: Múlier amícta sole, et luna sub pédibus ejus,
* Et in cápite ejus coróna stellárum duódecim.
℣. Induit eam Dóminus vestiméntis salútis, induménto justítiæ, et quasi sponsam ornávit eam monílibus suis.
℟. Et in cápite ejus coróna stellárum duódecim.
℣. Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
℟. Et in cápite ejus coróna stellárum duódecim.
|
℣. Herre, giv din velsignelse.
Benediction. Må Gud ild i vore hjerter tænde, kærlighed for Ham at brænde. Amen.
Reading 6
Moreover, Our said Predecessors with great joy ordained that the Feast of the said Conception should be observed as of the same rank as that of the Nativity of the Blessed Virgin, and appointed that it should be kept with an Octave throughout the whole Church. They added this Feast to those which are commanded to be kept with solemnity, and ordered that the ceremony called a Papal Chapel should take place every year on this Feast in our Patriarchal Basilica of our Lady of the Snows. And above all did they rejoice in the hope of strengthening this belief in the minds of the faithful, and stirring them up to love and venerate the Virgin conceived without sin, when they granted permission to add to the Litany of Loretto the invocation, Queen conceived without original sin, and to insert the word stainless into the Preface of the Mass on this Feast, that so the law of prayer might become the law of belief.
℣. Nu, Herre, hav du medynk med os.
℟. Gud ske tak og lov.
℟. There appeared a great wonder in heaven; a Woman clothed with the sun, and the moon under her feet
* And upon her head a crown of twelve stars.
℣. The Lord hath clothed her with the garments of salvation, and hath covered her with the robe of righteousness, yea, as a bride He hath adorned her with jewels.
℟. And upon her head a crown of twelve stars.
℣. Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
℟. And upon her head a crown of twelve stars.
|
Nocturn III.
Ant. Sanctimónia et magnificéntia.
Psalmus 95 [7]
95:1 Cantáte Dómino cánticum novum: * cantáte Dómino, omnis terra.
95:2 Cantáte Dómino, et benedícite nómini ejus: * annuntiáte de die in diem salutáre ejus.
95:3 Annuntiáte inter gentes glóriam ejus, * in ómnibus pópulis mirabília ejus.
95:4 Quóniam magnus Dóminus, et laudábilis nimis: * terríbilis est super omnes deos.
95:5 Quóniam omnes dii géntium dæmónia: * Dóminus autem cælos fecit.
95:6 Conféssio, et pulchritúdo in conspéctu ejus: * sanctimónia et magnificéntia in sanctificatióne ejus.
95:7 Afférte Dómino, pátriæ géntium, afférte Dómino glóriam et honórem: * afférte Dómino glóriam nómini ejus.
95:8 Tóllite hóstias, et introíte in átria ejus: * adoráte Dóminum in átrio sancto ejus.
95:9 Commoveátur a fácie ejus univérsa terra: * dícite in géntibus quia Dóminus regnávit.
95:10 Étenim corréxit orbem terræ qui non commovébitur: * judicábit pópulos in æquitáte.
95:11 Læténtur cæli, et exsúltet terra: commoveátur mare, et plenitúdo ejus: * gaudébunt campi, et ómnia quæ in eis sunt.
95:12 Tunc exsultábunt ómnia ligna silvárum a fácie Dómini, quia venit: * quóniam venit judicáre terram.
95:13 Judicábit orbem terræ in æquitáte, * et pópulos in veritáte sua.
℣. Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
℟. Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
Ant. Sanctimónia et magnificéntia in Conceptióne ejus: annuntiáte in ómnibus pópulis glóriam ejus.
|
Nocturn III.
Ant. Holiness and beauty are in her Conception;
Psalm 95 [7]
95:1 Syng en ny sang for Herren, * syng for Herren, hele jorden!
95:2 Syng for Herren, pris hans navn, * forkynd hans frelse dag efter dag!
95:3 Fortæl om hans herlighed blandt folkene, * om hans undere blandt alle folkeslag!
95:4 For Herren er stor og højt lovprist, * han er frygtindgydende for alle guder.
95:5 For alle folkenes guder er intet værd, * men Herren skabte himlen.
95:6 Højhed og pragt er foran ham, * styrke og herlighed i hans helligdom.
95:7 Vis Herren, I folkenes slægter, vis Herren ære og hæder! * Vis Herrens navn ære,
95:8 Træd ind i hans forgårde med gaver, * kast jer ned for Herren i hans hellige majestæt,
95:9 Skælv for ham, hele jorden! * Råb det ud blandt folkene: Herren er konge!
95:10 Ja, jorden står fast, den rokkes ikke. * Han dømmer folkene med retskaffenhed.
95:11 Himlen skal glæde sig, jorden juble, havet med alt, hvad det rummer, skal larme, * marken med alt, hvad den bærer, skal juble,
95:12 Alle skovens træer skal råbe af fryd for Herren; for han kommer, * han kommer for at holde dom over jorden,
95:13 Han holder dom over verden med retfærdighed * og over folkene i sin trofasthed.
℣. Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
℟. Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
Ant. Holiness and beauty are in her Conception; declare her glory among all people.
|
Ant. Lætámini, omnes.
Psalmus 96 [8]
96:1 Dóminus regnávit, exsúltet terra: * læténtur ínsulæ multæ.
96:2 Nubes, et calígo in circúitu ejus: * justítia, et judícium corréctio sedis ejus.
96:3 Ignis ante ípsum præcédet, * et inflammábit in circúitu inimícos ejus.
96:4 Illuxérunt fúlgura ejus orbi terræ: * vidit, et commóta est terra.
96:5 Montes, sicut cera fluxérunt a fácie Dómini: * a fácie Dómini omnis terra.
96:6 Annuntiavérunt cæli justítiam ejus: * et vidérunt omnes pópuli glóriam ejus.
96:7 Confundántur omnes, qui adórant sculptília: * et qui gloriántur in simulácris suis.
96:7 Adoráte eum, omnes Ángeli ejus: * audívit, et lætáta est Sion.
96:8 Et exsultavérunt fíliæ Judæ, * propter judícia tua, Dómine:
96:9 Quóniam tu Dóminus Altíssimus super omnem terram: * nimis exaltátus es super omnes deos.
96:10 Qui dilígitis Dóminum, odíte malum: * custódit Dóminus ánimas sanctórum suórum, de manu peccatóris liberábit eos.
96:11 Lux orta est justo, * et rectis corde lætítia.
96:12 Lætámini, justi, in Dómino: * et confitémini memóriæ sanctificatiónis ejus.
℣. Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
℟. Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
Ant. Lætámini, omnes, in Dómino: et confitémini memóriæ sanctitátis ejus.
|
Ant. Rejoice ye all in the Lord.
Psalm 96 [8]
96:1 Herren er konge! Jorden skal juble, * de mange fjerne øer skal glæde sig.
96:2 Skyer og skymulm omgiver ham, * retfærdighed og ret er hans trones grundvold.
96:3 Foran ham går ilden, * og hans fjender omspændes af flammer.
96:4 Hans lyn oplyser verden, * jorden ser det og skælver.
96:5 Bjergene smelter som voks foran Herren, * foran hele jordens Herre.
96:6 Himlen fortæller om hans retfærdighed, * og alle folkene ser hans herlighed.
96:7 Alle, der dyrker gudebilleder, beskæmmes, * de, som roser sig af afguder.
96:7 Alle guder skal kaste sig ned for ham. * Zion skal høre det og glæde sig,
96:8 Judas døtre skal fryde sig * over dine domme, Herre.
96:9 For du, Herre, er den Højeste over hele jorden, * du er højt ophøjet over alle guder.
96:10 I, der elsker Herren, skal hade det onde; * han bevarer sine frommes liv og redder dem fra de ugudelige.
96:11 Lys stråler frem for de retfærdige * og glæde for de oprigtige.
96:12 I retfærdige, glæd jer i Herren, * og lovpris hans hellige navn.
℣. Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
℟. Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
Ant. Rejoice ye all in the Lord and give thanks at the remembrance of His holiness.
|
Ant. Notum fecit.
Psalmus 97 [9]
97:1 Cantáte Dómino cánticum novum: * quia mirabília fecit.
97:1 Salvávit sibi déxtera ejus: * et brácchium sanctum ejus.
97:2 Notum fecit Dóminus salutáre suum: * in conspéctu géntium revelávit justítiam suam.
97:3 Recordátus est misericórdiæ suæ, * et veritátis suæ dómui Israël.
97:3 Vidérunt omnes términi terræ * salutáre Dei nostri.
97:4 Jubiláte Deo, omnis terra: * cantáte, et exsultáte, et psállite.
97:5 Psállite Dómino in cíthara, in cíthara et voce psalmi: * in tubis ductílibus, et voce tubæ córneæ.
97:6 Jubiláte in conspéctu regis Dómini: * moveátur mare, et plenitúdo ejus: orbis terrárum, et qui hábitant in eo.
97:8 Flúmina plaudent manu, simul montes exsultábunt a conspéctu Dómini: * quóniam venit judicáre terram.
97:9 Judicábit orbem terrárum in justítia, * et pópulos in æquitáte.
℣. Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
℟. Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
Ant. Notum fecit Dóminus opus suum: in conspéctu géntium revelávit glóriam Genetrícis suæ.
|
Ant. The Lord hath made known His salvation;
Psalm 97 [9]
97:1 Syng en ny sang for Herren, * for han har udført undere;
97:1 Hans højre hånd og hellige arm * har skaffet ham sejr.
97:2 Herren har kundgjort sin frelse, * for folkenes øjne har han åbenbaret sin retfærdighed.
97:3 Han har husket på sin godhed * og sin trofasthed mod Israels hus.
97:3 Hele den vide jord har set * vor Guds frelse.
97:4 Bryd ud i fryderåb for Herren, hele jorden, * bryd ud i jubel og lovsang!
97:5 Lovsyng Herren til citer, til citer og klingende spil, * til trompeter og hornets klang,
97:6 Bryd ud i fryderåb for kongen, Herren! * Havet med alt, hvad det rummer, skal larme, jorden og de, der bor på den.
97:8 Strømmene skal klappe i hænderne, alle bjerge skal juble for Herren; * for han kommer for at holde dom over jorden.
97:9 Han holder dom over verden med retfærdighed * og over folkene med retskaffenhed.
℣. Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
℟. Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
Ant. The Lord hath made known His salvation; the glory of His Mother hath He openly showed in the sight of the heathen.
|
℣. Exaltábo te, Dómine, quóniam suscepísti me.
℟. Nec delectásti inimícos meos super me.
|
℣. I will extol thee, O Lord, for Thou hast lifted me up.
℟. And hast not made my foes to rejoice over me.
|
Pater noster, qui es in cælis, sanctificétur nomen tuum: advéniat regnum tuum: fiat volúntas tua, sicut in cælo et in terra. Panem nostrum quotidiánum da nobis hódie: et dimítte nobis débita nostra, sicut et nos dimíttimus debitóribus nostris:
℣. Et ne nos indúcas in tentatiónem:
℟. Sed líbera nos a malo.
Absolutio. A vínculis peccatórum nostrórum absólvat nos omnípotens et miséricors Dóminus. Amen.
|
Fader vor, du som er i himlene, Helliget vorde dit navn. Komme dit rige. Ske din vilje som i himlen, således også på jorden. Giv os i dag vort daglige brød. Og forlad os vor skyld, som også vi forlader vore skyldnere.
℣. Og led os ikke i fristelse:
℟. Men fri os fra det onde.
Absolution. Må den Almægtige og barmhjertige Herre løse os af vore synders bånd. Amen.
|
℣. Jube, domne, benedícere.
Benedictio. Evangélica léctio sit nobis salus et protéctio. Amen.
Lectio 7
Léctio sancti Evangélii secúndum Lucam
Luc 1:26-28
In illo témpore: Missus est Angelus Gábriel a Deo in civitátem Galilææ, cui nomen Názareth, ad Vírginem desponsátam viro, cui nomen erat Joseph, de domo David, et nomen Vírginis María. Et réliqua.
Homilía sancti Bernárdi Abbátis
Ex Homilía 2 super Missus
Lætáre, pater Adam, sed magis tu, o Heva mater, exsúlta, qui sicut ómnium paréntes, ita ómnium fuístis peremptóres; et quod infelícius est, prius peremptóres quam paréntes. Ambo, inquam, consolámini super fília, et tali fília, sed illa ámplius de qua malum ortum est prius, cujus oppróbrium in omnes pertransívit mulíeres. Instat namque tempus, quo jam tollátur oppróbrium, nec hábeat vir quid causétur advérsus féminam: qui útique, dum se imprudénter excusáre conarétur, crudéliter illam accusáre non cunctátus est, dicens: Múlier quam dedísti mihi, dedit mihi de ligno, et comédi. Proptérea curre Heva ad Maríam; curre mater ad fíliam; fília pro matre respóndeat: ipsa matris oppróbrium áuferat; ipsa patri pro matre satisfáciat: quia ecce si vir cécidit per féminam, jam non erígitur nisi per féminam.
℣. Tu autem, Dómine, miserére nobis.
℟. Deo grátias.
℟. Hortus conclúsus soror mea sponsa, hortus conclúsus, fons signátus:
* Emissiónes tuæ paradísus, o María.
℣. Aperi mihi, soror mea, amíca mea, colúmba mea, immaculáta mea.
℟. Emissiónes tuæ paradísus, o María.
|
℣. Herre, giv din velsignelse.
Benediction. Må Evangeliets hellige lektie være vor tilflugt og beskyttelse. Amen.
Reading 7
From the Holy Gospel according to Luke
Luke 1:26-28
In that time the angel Gabriel was sent from God into a city of Galilee, called Nazareth, To a virgin espoused to a man whose name was Joseph, of the house of David; and the virgin's name was Mary. And so on.
Homily by St. Bernard, Abbot of Clairvaux.
2nd on this text.
Rejoice, father Adam, and yet more thou mother Eve, ye that are the source of all, and the ruin of all, and the unhappy cause of their ruin before ye gave them birth. Be comforted both in your daughter, and such a daughter; but chiefly thou, O woman, of whom the first evil came, and who hast cast thy slur upon all women. The time is come for the slur to be taken away, and for the man to have nothing to say against the woman. At the first, when he unwisely began to make excuse, he scrupled not to throw the blame upon her, saying, The woman whom Thou gavest to be with me, she gave me of the tree, and I did eat. Wherefore, O Eve, betake thyself to Mary Mother, betake thyself to thy daughter let the daughter answer for the mother let her take away her mother's reproach; let her make up to her father for her mother's fault for if man be fallen by means of woman, it is by means of woman that he is raised up again.
℣. Nu, Herre, hav du medynk med os.
℟. Gud ske tak og lov.
℟. A garden enclosed is my sister, my spouse, a garden enclosed, a fountain sealed.
* O Mary, thy perfumes are a garden of delights.
℣. Open to me, my sister, my love, my dove, my undefiled.
℟. O Mary, thy perfumes are a garden of delights.
|
℣. Jube, domne, benedícere.
Benedictio. Cujus festum cólimus, ipsa Virgo vírginum intercédat pro nobis ad Dóminum. Amen.
Lectio 8
Quid dicébas, o Adam? Múlier quam dedísti mihi, dedit mihi de ligno, et comédi. Verba malítiæ sunt hæc quibus magis áugeas quam déleas culpam. Verúmtamen Sapiéntia vicit malítiam, cum occasiónem véniæ, quam a te Deus interrogándo elícere tentávit, sed non pótuit, in thesáuro indeficiéntis suæ pietátis invénit. Rédditur nempe fémina pro fémina, prudens pro fátua, húmilis pro supérba, quæ pro ligno mortis gustum tibi pórrigat vitæ, et pro venenóso cibo illo amaritúdinis, dulcédinem páriat fructus ætérni. Muta ergo iníquæ excusatiónis verbum in vocem gratiárum actiónis, et dic: Dómine, múlier, quam dedísti mihi, dedit mihi de ligno vitæ, et comédi; et dulce factum est super mel ori meo, quia in ipso vivificásti me. Ecce enim ad hoc missus est Angelus ad Vírginem. O admirándam et omni honóre digníssimam Vírginem; o féminam singuláriter venerándam, super omnes féminas admirábilem, paréntum reparatrícem, posterórum vivificatrícem.
℣. Tu autem, Dómine, miserére nobis.
℟. Deo grátias.
℟. Magníficat ánima mea Dóminum:
* Quia fecit mihi magna qui potens est, et sanctum nomen ejus.
℣. Ecce enim ex hoc beátam me dicent omnes generatiónes.
℟. Quia fecit mihi magna qui potens est, et sanctum nomen ejus.
℣. Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
℟. Quia fecit mihi magna qui potens est, et sanctum nomen ejus.
|
℣. Herre, giv din velsignelse.
Benediction. Hun, hvis højtid vi fejrer, må hun, jomfru over alle jomfruer, gå i forbøn for os hos Herren. Amen.
Reading 8
What didst thou say, O Adam? The woman whom Thou gavest to be with me, she gave me of the tree, and I did eat. These are wrathful words, by the which thou dost rather magnify than diminish thine offence. Nevertheless, Wisdom hath defeated thy malice. God asked thee that He might find in thee an occasion of pardon, but, in that He found it not, He hath sought and found it in the Treasure of His Own mercy. One woman answereth for another; the wise for the foolish; the lowly for the proud; for her that gave thee of the tree of death, another that giveth thee to taste of the tree of life; for her that brought thee the bitter food of sin, another that giveth thee of the sweet fruits of righteousness. Wherefore accuse the woman no more, but speak in thanksgiving, and say, Lord, the woman whom Thou hast given me, she hath given me of the tree of life, and I have eaten; and it is in my mouth sweeter than honey, for thereby hast Thou quickened me. (Ps. cxviii. 103, 93.) Behold, it was for this that the angel Gabriel was sent to the Virgin, to the most worshipful of women, a woman more wonderful than all women, the restorer of them that went before, and the quickener of them that come after her.
℣. Nu, Herre, hav du medynk med os.
℟. Gud ske tak og lov.
℟. My soul doth magnify the Lord;
* For He That is mighty hath done to me great things, and holy is His name.
℣. For, behold, from henceforth all generations shall call me blessed.
℟. For He That is mighty hath done to me great things, and holy is His name.
℣. Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
℟. For He That is mighty hath done to me great things, and holy is His name.
|
℣. Jube, domne, benedícere.
Benedictio. Ad societátem cívium supernórum perdúcat nos Rex Angelórum. Amen.
Lectio 9
Quam tibi áliam prædixísse Deus vidétur, quando ad serpéntem ait: Inimicítias ponam inter te et mulíerem? Et si adhuc dúbitas, quod de María díxerit, audi quod séquitur: Ipsa cónteret caput tuum. Cui hæc serváta victória est, nisi Maríæ? Ipsa procul dúbio caput contrívit venenátum, quæ omnimódam malígni suggestiónem tam de carnis illécebra, quam de mentis supérbia dedúxit ad níhilum. Quam vero áliam Sálomon requirébat, cum dicébat: Mulíerem fortem quis invéniet? Nóverat quippe vir sápiens hujus sexus infirmitátem, frágile corpus, lúbricam mentem. Quia tamen et Deum légerat promisísse, et ita vidébat congrúere, ut qui vícerat per féminam, vincerétur per ipsam, veheménter admírans ajébat: Mulíerem fortem quis invéniet? Quod est dícere: si ita de manu féminæ pendet et nostra ómnium salus, et innocéntiæ restitútio, et de hoste victória: fortis omníno necésse est ut provideátur, quæ ad tantum opus possit esse idónea.
℣. Tu autem, Dómine, miserére nobis.
℟. Deo grátias.
Te Deum
Te Deum laudámus: * te Dóminum confitémur.
Te ætérnum Patrem * omnis terra venerátur.
Tibi omnes Ángeli, * tibi Cæli, et univérsæ Potestátes:
Tibi Chérubim et Séraphim * incessábili voce proclámant:
Fit reverentia Sanctus, Sanctus, Sanctus * Dóminus Deus Sábaoth.
Pleni sunt cæli et terra * majestátis glóriæ tuæ.
Te gloriósus * Apostolórum chorus,
Te Prophetárum * laudábilis númerus,
Te Mártyrum candidátus * laudat exércitus.
Te per orbem terrárum * sancta confitétur Ecclésia,
Patrem * imménsæ majestátis;
Venerándum tuum verum * et únicum Fílium;
Sanctum quoque * Paráclitum Spíritum.
Tu Rex glóriæ, * Christe.
Tu Patris * sempitérnus es Fílius.
Fit reverentia Tu, ad liberándum susceptúrus hóminem: * non horruísti Vírginis úterum.
Tu, devícto mortis acúleo, * aperuísti credéntibus regna cælórum.
Tu ad déxteram Dei sedes, * in glória Patris.
Judex créderis * esse ventúrus.
Sequens versus dicitur flexis genibus
Te ergo quǽsumus, tuis fámulis súbveni, * quos pretióso sánguine redemísti.
Ætérna fac cum Sanctis tuis * in glória numerári.
Salvum fac pópulum tuum, Dómine, * et bénedic hereditáti tuæ.
Et rege eos, * et extólle illos usque in ætérnum.
Per síngulos dies * benedícimus te.
Fit reverentia, secundum consuetudinem Et laudámus nomen tuum in sǽculum, * et in sǽculum sǽculi.
Dignáre, Dómine, die isto * sine peccáto nos custodíre.
Miserére nostri, Dómine, * miserére nostri.
Fiat misericórdia tua, Dómine, super nos, * quemádmodum sperávimus in te.
In te, Dómine, sperávi: * non confúndar in ætérnum.
|
℣. Herre, giv din velsignelse.
Benediction. Til de hellige borgere os bringe, du Konge af Engle. Amen.
Reading 9
Has it not of this thy daughter, O Adam, that God spake when He said unto the serpent, I will put enmity between thee and the woman And if thou wilt still doubt that He speaketh of Mary, hear what followeth She shall bruise thy head. Who won this conquest but Mary? She brought to nought the whole wiles of Satan, whether for the pollution of her body or the injury of her soul. Was it not of her that Solomon spake, where he saith, Who shall find a virtuous woman? (Prov. xxxi. 10.) The wise man knew the weaknesses of women, how frail they are in body, and how changeable in mind. But he had read that God had promised that the enemy, who had prevailed by means of a woman, was by a woman to be overthrown, and he believed. But he wondered greatly, and said, Who shall find a virtuous woman? that is to say If our salvation, and the bringing back of that which is lost, and the final triumph over the enemy, is in the hand of a woman, it must needs be that a virtuous woman be found, meet to work in that matter
℣. Nu, Herre, hav du medynk med os.
℟. Gud ske tak og lov.
Te Deum
Dig lover vi, Gud! * Dig priser vi som vor Herre!
Evig Fader, * al skabning hylder dit navn!
Dig priser englenes talløse skare, * Himlens og jordens mægtige ånder,
Keruber, Serafer * råber til dig i endeløs jubel:
bøj hovedet Hellig, hellig, hellig * Herre Gud over englenes hære;
Himmel og jord stråler * af din herligheds Majestæt.
Dig lover * apostlenes hellige kor.
Dig hylder * profeternes ærværdige skare.
Dig priser * martyrernes hvidklædte flok.
Udover hele jorden forkynder * vor hellige Kirke dit navn,
Uendelig ophøjede * Fader,
Med Kristus, din sande * og eneste Søn;
Og Helligånden, * vor trøster og talsmand.
Kristus, * du herlige konge!
Gud Faders * evige Søn.
Under det følgende vers laver alle en dyb bøjning: Ydmygt blev du os mennesker lig, * du tøvede ikke ved en Jomfrus skød.
Ved dig har døden mistet sin brod, * og Himlen blev blev åbnet for dem, der tror.
Nu sidder du ved Guds højre side, * i Faderens herlighed.
Vi ved du skal komme * for at være vor Dommer.
Knæl under det følgende vers
Kom os da nådig til hjælp, * os, som du frelste ved dit eget blod.
Lad os synge din pris i de saliges kor, * en evig jublende lovsang.
Herre, frels dit folk, * og velsign din ejendom,
Vogt dem, * og tag dig af dem til evig tid.
Dag ud og dag in * velsigner vi dig
Jvf. lokal brug, bøj hovedet. Og slægt efter slægt * højlover dit hellige navn.
Bevar os nådigst, Herre, * på denne dag fra enhver synd.
Herre, forbarm dig over os, * forbarm dig over os.
Lad din barmhjertighed, Herre, være over os, * for vi har stolet på dig,
Herre, hos dig søger jeg tilflugt, * lad mig ikke for evigt blive til skamme,
|
Reliqua omittuntur, nisi Laudes separandæ sint.
|
Skip the rest, unless praying Lauds separately.
|
Oratio {ex Proprio Sanctorum}
℣. Dómine, exáudi oratiónem meam.
℟. Et clamor meus ad te véniat.
Orémus.
Deus, qui per immaculátam Vírginis Conceptiónem dignum Fílio tuo habitáculum præparásti: quǽsumus; ut qui ex morte ejúsdem Fílii tui prævísa, eam ab omni labe præservásti, nos quoque mundos ejus intercessióne ad te perveníre concédas.
Per eúmdem Dóminum nostrum Jesum Christum Fílium tuum, qui tecum vivit et regnat in unitáte Spíritus Sancti, Deus, per ómnia sǽcula sæculórum.
℟. Amen.
|
Prayer {from the Proper of Saints}
℣. Herre, hør min bøn.
℟. Og lad mit råb nå til dig.
Let us pray.
Gud, du som ved jomfruens ubesmittede undfangelse har beredt din søn en værdig bolig, vi beder dig, at du, som forudså denne din Søns død og for dens skyld bevarede hende fri for enhver plet, også vil give os ved hendes forbøn uden besmittelse at komme til dig.
Ved den samme vor Herre Jesus Kristus, din Søn, som lever og råder med dig i Helligåndens enhed, Gud, fra evighed til evighed.
℟. Amen.
|
Conclusio
℣. Dómine, exáudi oratiónem meam.
℟. Et clamor meus ad te véniat.
℣. Benedicámus Dómino.
℟. Deo grátias.
℣. Fidélium ánimæ per misericórdiam Dei requiéscant in pace.
℟. Amen.
Pater noster, qui es in cælis, sanctificétur nomen tuum: advéniat regnum tuum: fiat volúntas tua, sicut in cælo et in terra. Panem nostrum quotidiánum da nobis hódie: et dimítte nobis débita nostra, sicut et nos dimíttimus debitóribus nostris: et ne nos indúcas in tentatiónem: sed líbera nos a malo. Amen.
|
Conclusion
℣. Herre, hør min bøn.
℟. Og lad mit råb nå til dig.
℣. Lad os lovprise Herren.
℟. Gud ske tak og lov.
℣. Må de troendes sjæle, ved Guds nåde, hvile i fred.
℟. Amen.
Fader vor, du som er i himlene, Helliget vorde dit navn. Komme dit rige. Ske din vilje som i himlen, således også på jorden. Giv os i dag vort daglige brød. Og forlad os vor skyld, som også vi forlader vore skyldnere. Og led os ikke i fristelse: Men fri os fra det onde. Amen.
Fader vor, du som er i himlene!
|
Incipit
℣. Deus ✠ in adjutórium meum inténde.
℟. Dómine, ad adjuvándum me festína.
Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
Allelúja.
|
Start
℣. Gud, min Gud, ✠ send mig din hjælp til ret at bede;
℟. Herre, il mig til hjælp i bønnen.
Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
Halleluja.
|
Psalmi {Psalmi & antiphonæ ex Commune aut Festo}
Ant. Tota pulchra.
Psalmus 92 [1]
92:1 Dóminus regnávit, decórem indútus est: * indútus est Dóminus fortitúdinem, et præcínxit se.
92:1 Étenim firmávit orbem terræ, * qui non commovébitur.
92:2 Paráta sedes tua ex tunc: * a sǽculo tu es.
92:3 Elevavérunt flúmina, Dómine: * elevavérunt flúmina vocem suam.
92:3 Elevavérunt flúmina fluctus suos, * a vócibus aquárum multárum.
92:4 Mirábiles elatiónes maris: * mirábilis in altis Dóminus.
92:5 Testimónia tua credibília facta sunt nimis: * domum tuam decet sanctitúdo, Dómine, in longitúdinem diérum.
℣. Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
℟. Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
Ant. Tota pulchra es, María, et mácula originális non est in te.
|
Psalms {Psalms & antiphons from the Common or Feast}
Ant. Du er heltigennem.
Psalm 92 [1]
92:1 Herren er konge! Han har klædt sig i højhed, * Herren har klædt sig og rustet sig med styrke.
92:1 Ja, jorden står fast, * den rokkes ikke.
92:2 Din trone står fast fra ældgammel tid, * fra evighed har du været til.
92:3 Herre, strømmene løfter, * strømmene løfter deres røst,
92:3 Strømmene løfter deres brøl. * Men mere end de vældige vandes buldren,
92:4 Mere end havets mægtige brændinger * er Herren mægtig i det høje.
92:5 Dine vidnesbyrd står fast, * hellighed smykker dit hus i al evighed, Herre.
℣. Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
℟. Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
Ant. Du er heltigennem smuk, Maria og arvesynden har ikke rørt dig.
|
Ant. Vestiméntum tuum.
Psalmus 99 [2]
99:2 Jubiláte Deo, omnis terra: * servíte Dómino in lætítia.
99:2 Introíte in conspéctu ejus, * in exsultatióne.
99:3 Scitóte quóniam Dóminus ipse est Deus: * ipse fecit nos, et non ipsi nos.
99:4 Pópulus ejus, et oves páscuæ ejus: * introíte portas ejus in confessióne, átria ejus in hymnis: confitémini illi.
99:5 Laudáte nomen ejus: quóniam suávis est Dóminus, in ætérnum misericórdia ejus, * et usque in generatiónem et generatiónem véritas ejus.
℣. Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
℟. Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
Ant. Vestiméntum tuum cándidum quasi nix, et fácies tua sicut sol.
|
Ant. Din dragt.
Psalm 99 [2]
99:2 Bryd ud i fryderåb for Herren, hele jorden! * Tjen Herren under glædessang,
99:2 Træd frem for ham * under jubel!
99:3 Forstå, at Herren er Gud, * han har skabt os, og ham hører vi til,
99:4 Vi er hans folk og de får, han vogter. * Gå ind ad hans porte med takkesang, ind i hans forgårde med lovsang,
99:5 Tak ham, pris hans navn! For Herren er god, hans trofasthed varer til evig tid, * hans troskab i slægt efter slægt.
℣. Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
℟. Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
Ant. Din dragt er hvid som sne, dit ansigt som solen.
|
Ant. Tu glória Jerúsalem.
Psalmus 62 [3]
62:2 Deus, Deus meus, * ad te de luce vígilo.
62:2 Sitívit in te ánima mea, * quam multiplíciter tibi caro mea.
62:3 In terra desérta, et ínvia, et inaquósa: * sic in sancto appárui tibi, ut vidérem virtútem tuam, et glóriam tuam.
62:4 Quóniam mélior est misericórdia tua super vitas: * lábia mea laudábunt te.
62:5 Sic benedícam te in vita mea: * et in nómine tuo levábo manus meas.
62:6 Sicut ádipe et pinguédine repleátur ánima mea: * et lábiis exsultatiónis laudábit os meum.
62:7 Si memor fui tui super stratum meum, in matutínis meditábor in te: * quia fuísti adjútor meus.
62:8 Et in velaménto alárum tuárum exsultábo, adhǽsit ánima mea post te: * me suscépit déxtera tua.
62:10 Ipsi vero in vanum quæsiérunt ánimam meam, introíbunt in inferióra terræ: * tradéntur in manus gládii, partes vúlpium erunt.
62:12 Rex vero lætábitur in Deo, laudabúntur omnes qui jurant in eo: * quia obstrúctum est os loquéntium iníqua.
|
Ant. Du er Jerusalems pryd.
Psalm 62 [3]
62:2 Gud, du er min Gud, * jeg søger dig,
62:2 Min sjæl tørster efter dig, * min krop længes efter dig
62:3 I det tørre, udpinte, vandløse land. * Ja, jeg vil skue dig i helligdommen og se din magt og herlighed,
62:4 For din troskab er bedre end livet. * Mine læber skal lovsynge dig,
62:5 Ja, jeg vil prise dig hele mit liv, * i dit navn vil jeg løfte mine hænder.
62:6 Min sjæl mættes som af fede retter, * og min mund lovpriser dig med jublende læber,
62:7 Når jeg på mit leje husker dig og tænker på dig i nattetimerne. * For du er blevet min hjælp,
62:8 Og jeg jubler i dine vingers skygge. Min sjæl hænger ved dig, * og din højre hånd holder mig fast.
62:10 Men de, der stræber mig efter livet, skal gå ned i jordens dyb; * de skal overgives til sværdet og blive bytte for rævene.
62:12 Kongen glæder sig over Gud, alle, der sværger ved ham, skal prise sig lykkelige, * for munden lukkes på løgnerne.
|
Psalmus 66 [4]
66:2 Deus misereátur nostri, et benedícat nobis: * illúminet vultum suum super nos, et misereátur nostri.
66:3 Ut cognoscámus in terra viam tuam, * in ómnibus géntibus salutáre tuum.
66:4 Confiteántur tibi pópuli, Deus: * confiteántur tibi pópuli omnes.
66:5 Læténtur et exsúltent gentes: * quóniam júdicas pópulos in æquitáte, et gentes in terra dírigis.
66:6 Confiteántur tibi pópuli, Deus, confiteántur tibi pópuli omnes: * terra dedit fructum suum.
66:7 Benedícat nos Deus, Deus noster, benedícat nos Deus: * et métuant eum omnes fines terræ.
℣. Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
℟. Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
Ant. Tu glória Jerúsalem, tu lætítia Israël, tu honorificéntia pópuli nostri.
|
Psalm 66 [4]
66:2 Gud være os nådig og velsigne os, * han lade sit ansigt lyse over os,
66:3 Så din vej kendes på jorden * og din frelse blandt alle folkene.
66:4 Folkene skal takke dig, Gud, * alle folkene skal takke dig.
66:5 Folkeslagene skal glæde sig og juble, * for du dømmer folkene retfærdigt, og du leder folkeslagene på jorden.
66:6 Folkene skal takke dig, Gud, * alle folkene skal takke dig. Jorden har givet sin afgrøde.
66:7 Gud, vor Gud velsigne os, Gud velsigne os, * og hele den vide jord frygte ham.
℣. Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
℟. Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
Ant. Du er Jerusalems pryd, du er Israels ære, du er vort folks stolthed.
|
Ant. Benedícta es tu.
Canticum Trium Puerorum [5]
Dan 3:57-88,56
3:57 Benedícite, ómnia ópera Dómini, Dómino: * laudáte et superexaltáte eum in sǽcula.
3:58 Benedícite, Ángeli Dómini, Dómino: * benedícite, cæli, Dómino.
3:59 Benedícite, aquæ omnes, quæ super cælos sunt, Dómino: * benedícite, omnes virtútes Dómini, Dómino.
3:60 Benedícite, sol et luna, Dómino: * benedícite, stellæ cæli, Dómino.
3:61 Benedícite, omnis imber et ros, Dómino: * benedícite, omnes spíritus Dei, Dómino.
3:62 Benedícite, ignis et æstus, Dómino: * benedícite, frigus et æstus, Dómino.
3:63 Benedícite, rores et pruína, Dómino: * benedícite, gelu et frigus, Dómino.
3:64 Benedícite, glácies et nives, Dómino: * benedícite, noctes et dies, Dómino.
3:65 Benedícite, lux et ténebræ, Dómino: * benedícite, fúlgura et nubes, Dómino.
3:66 Benedícat terra Dóminum: * laudet et superexáltet eum in sǽcula.
3:67 Benedícite, montes et colles, Dómino: * benedícite, univérsa germinántia in terra, Dómino.
3:68 Benedícite, fontes, Dómino: * benedícite, mária et flúmina, Dómino.
3:69 Benedícite, cete, et ómnia, quæ movéntur in aquis, Dómino: * benedícite, omnes vólucres cæli, Dómino.
3:70 Benedícite, omnes béstiæ et pécora, Dómino: * benedícite, fílii hóminum, Dómino.
3:71 Benedícat Israël Dóminum: * laudet et superexáltet eum in sǽcula.
3:72 Benedícite, sacerdótes Dómini, Dómino: * benedícite, servi Dómini, Dómino.
3:73 Benedícite, spíritus, et ánimæ justórum, Dómino: * benedícite, sancti, et húmiles corde, Dómino.
3:74 Benedícite, Ananía, Azaría, Mísaël, Dómino: * laudáte et superexaltáte eum in sǽcula.
3:75 (Fit reverentia:) Benedicámus Patrem et Fílium cum Sancto Spíritu: * laudémus et superexaltémus eum in sǽcula.
3:56 Benedíctus es, Dómine, in firmaménto cæli: * et laudábilis, et gloriósus, et superexaltátus in sǽcula.
Ant. Benedícta es tu, Virgo María, a Dómino Deo excélso præ ómnibus muliéribus super terram.
|
Ant. Velsignet er du.
De tre mænds lovsang [5]
Dan 3:57-88,56
3:57 Pris Herren, alle I Herrens værker, * lovsyng og ophøj ham til evig tid.
3:58 Pris Herren, I Herrens engle, * pris Herren, I himle,
3:60 Pris Herren, alle vande oppe over himlen, * pris Herren, hele hans hær,
3:62 Pris Herren, sol og måne, * pris Herren, himlens stjerner,
3:64 Pris Herren, al regn og dug, * pris Herren, alle vinde,
3:66 Pris Herren, ild og glød, * pris Herren, kulde og hede,
3:68 Pris Herren, dugdråber og snefnug, * pris Herren, frost og kulde,
3:70 Pris Herren, rim og sne, * pris Herren, nætter og dage,
3:72 Pris Herren, lys og mørke, * pris Herren, lyn og skyer,
3:74 Pris Herren, du jord, * lovsyng og ophøj ham til evig tid.
3:75 Pris Herren, bjerge og høje, * pris Herren, alt hvad der vokser på jorden,
3:77 Pris Herren, I kilder, * pris Herren, have og floder,
3:79 Pris Herren, havdyr og alt hvad der rører sig i vandet, * pris Herren, alle himlens fugle,
3:81 Pris Herren, alle vilde dyr og alt kvæg, * pris Herren, I mennesker,
3:83 Pris Herren, Israel, * lovsyng og ophøj ham til evig tid.
3:84 Pris Herren, I Herrens præster, * pris Herren, I Herrens tjenere,
3:86 Pris Herren, I retfærdiges ånder og sjæle, * pris Herren, I hellige og ydmyge af hjertet,
3:88 Pris Herren, Hananja, Azarja og Mishael, * lovsyng og ophøj ham til evig tid.
3:90 (Bøj hovedet) Lad os prise Faderen og Sønnnen med Helligånden; * lad os lovsynge og ophøje ham til evig tid.
3:56 Lovet være du i himmelhvælvingen, * lovsunget og æret til evig tid.
Ant. Velsignet er du, Jomfru Maria, af Gud Herren ophøjet over alle kvinder på jorden.
|
Ant. Trahe nos.
Psalmus 148 [6]
148:1 Laudáte Dóminum de cælis: * laudáte eum in excélsis.
148:2 Laudáte eum, omnes Ángeli ejus: * laudáte eum, omnes virtútes ejus.
148:3 Laudáte eum, sol et luna: * laudáte eum, omnes stellæ et lumen.
148:4 Laudáte eum, cæli cælórum: * et aquæ omnes, quæ super cælos sunt, laudent nomen Dómini.
148:5 Quia ipse dixit, et facta sunt: * ipse mandávit, et creáta sunt.
148:6 Státuit ea in ætérnum, et in sǽculum sǽculi: * præcéptum pósuit, et non præteríbit.
148:7 Laudáte Dóminum de terra, * dracónes, et omnes abýssi.
148:8 Ignis, grando, nix, glácies, spíritus procellárum: * quæ fáciunt verbum ejus:
148:9 Montes, et omnes colles: * ligna fructífera, et omnes cedri.
148:10 Béstiæ, et univérsa pécora: * serpéntes, et vólucres pennátæ:
148:11 Reges terræ, et omnes pópuli: * príncipes, et omnes júdices terræ.
148:12 Júvenes, et vírgines: senes cum junióribus laudent nomen Dómini: * quia exaltátum est nomen ejus solíus.
148:13 Conféssio ejus super cælum et terram: * et exaltávit cornu pópuli sui.
148:14 Hymnus ómnibus sanctis ejus: * fíliis Israël, pópulo appropinquánti sibi.
|
Ant. Tag os i hånden.
Psalm 148 [6]
148:1 Lovpris Herren i himlen, * lovpris ham i det højeste!
148:2 Lovpris ham, alle hans engle, * lovpris ham, hele hans hær!
148:3 Lovpris ham, sol og måne, * lovpris ham, alle lysende stjerner!
148:4 Lovpris ham, himlenes himmel * og I vande oppe over himlen! De skal lovprise Herrens navn,
148:5 For han talte, og det skete, * for på hans befaling blev de skabt.
148:6 For evigt og altid bestemte han deres plads * og satte en grænse, de ikke måtte overskride.
148:7 Lovpris Herren på jorden, * alle I havdyr og store dyb,
148:8 Ild og hagl, sne og røg, du stormvejr, * der udfører hans befaling!
148:9 Alle I bjerge og høje, * alle I frugttræer og cedertræer,
148:10 Alle I vilde dyr og alt kvæg, * alle I krybdyr og vingede fugle!
148:11 Alle jordens konger og folk, * alle jordens stormænd og dommere,
148:12 Unge mænd og piger, * gamle og unge! De skal lovprise Herrens navn, for hans navn alene er ophøjet,
148:13 Hans herlighed når ud over jord og himmel. * Han løftede sit folks horn.
148:14 Alle hans fromme skal lovprise ham, * Israel, det folk, der står ham nær!
|
Psalmus 149 [7]
149:1 Cantáte Dómino cánticum novum: * laus ejus in ecclésia sanctórum.
149:2 Lætétur Israël in eo, qui fecit eum: * et fílii Sion exsúltent in rege suo.
149:3 Laudent nomen ejus in choro: * in týmpano, et psaltério psallant ei:
149:4 Quia beneplácitum est Dómino in pópulo suo: * et exaltábit mansuétos in salútem.
149:5 Exsultábunt sancti in glória: * lætabúntur in cubílibus suis.
149:6 Exaltatiónes Dei in gútture eórum: * et gládii ancípites in mánibus eórum.
149:7 Ad faciéndam vindíctam in natiónibus: * increpatiónes in pópulis.
149:8 Ad alligándos reges eórum in compédibus: * et nóbiles eórum in mánicis férreis.
149:9 Ut fáciant in eis judícium conscríptum: * glória hæc est ómnibus sanctis ejus.
|
Psalm 149 [7]
149:1 Syng en ny sang for Herren, * hans pris i de frommes forsamling!
149:2 Israel skal glæde sig over sin skaber, * Zions sønner skal juble over deres konge.
149:3 I dans skal de lovprise hans navn, * til pauke og citer skal de lovsynge ham.
149:4 For Herren glæder sig over sit folk * og smykker de ydmyge med frelse.
149:5 De fromme fryder sig i herlighed, * på deres leje bryder de ud i jubel.
149:6 Fra deres struber lyder hyldest til Gud, * i deres hænder har de tveæggede sværd,
149:7 Så de kan hævne sig på folkene, * straffe alle folkeslagene
149:8 Og lægge deres konger i lænker * deres fornemme i fodjern.
149:9 Sådan vil de fuldbyrde den dom, der står skrevet, * til herlighed for alle hans fromme.
|
Psalmus 150 [8]
150:1 Laudáte Dóminum in sanctis ejus: * laudáte eum in firmaménto virtútis ejus.
150:2 Laudáte eum in virtútibus ejus: * laudáte eum secúndum multitúdinem magnitúdinis ejus.
150:3 Laudáte eum in sono tubæ: * laudáte eum in psaltério, et cíthara.
150:4 Laudáte eum in týmpano, et choro: * laudáte eum in chordis, et órgano.
150:5 Laudáte eum in cýmbalis benesonántibus: laudáte eum in cýmbalis jubilatiónis: * omnis spíritus laudet Dóminum.
℣. Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
℟. Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
Ant. Trahe nos, Virgo immaculáta, post te currémus in odórem unguentórum tuórum.
|
Psalm 150 [8]
150:1 Lovpris Gud i hans helligdom, * lovpris ham i hans mægtige himmelhvælving!
150:2 Lovpris ham for hans vælde, * lovpris ham for hans storhed!
150:3 Lovpris ham med hornets klang, * lovpris ham med harpe og citer,
150:4 Lovpris ham med pauker og dans, * lovpris ham med strengespil og fløjter,
150:5 Lovpris ham med klingende cymbler, lovpris ham med rungende cymbler! * Alt, hvad der ånder, skal lovprise Herren.
℣. Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
℟. Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
Ant. Tag os i hånden, Jomfru ubesmittet, kom, lad os løbe i dine salvers duft.
|
Capitulum Hymnus Versus {ex Commune aut Festo}
Prov 8:22-24
Dóminus possédit me in inítio viárum suárum, ántequam quidquam fáceret a princípio. Ab ætérno ordináta sum, et ex antíquis ántequam terra fíeret. Nondum erant abýssi, et ego jam concépta eram.
℟. Deo grátias.
Hymnus {Doxology: Nat}
O gloriósa vírginum,
Sublímis inter sídera,
Qui te creávit, párvulum
Lacténte nutris úbere.
Quod Heva tristis ábstulit,
Tu reddis almo gérmine:
Intrent ut astra flébiles,
Cæli reclúdis cárdines.
Tu Regis alti jánua
Et aula lucis fúlgida:
Vitam datam per Vírginem,
Gentes redémptæ, pláudite.
Jesu, tibi sit glória,
Qui natus es de Vírgine,
Cum Patre et almo Spíritu,
In sempitérna sǽcula.
Amen.
℣. Immaculáta Concéptio est hódie sanctæ Maríæ Vírginis.
℟. Quæ serpéntis caput virgíneo pede contrívit.
|
Chapter Hymn Verse {from the Common or Feast}
Ordsp 8:22-24
Som begyndelsen på sine handlinger skabte Herren mig, som det første af sine værker dengang. Fra evighed er jeg dannet, fra begyndelsen, før jorden blev til. Jeg blev født, før strømmene var til, før der var vandrige kilder.
℟. Gud ske tak og lov.
Hymn
O glorious lady! throned on high
Above the star-illumined sky;
Thereto ordained, thy bosom lent
To thy Creator nourishment.
Through thy sweet offspring we receive
The bliss once lost through hapless Eve;
And heaven to mortals open lies
Now thou art portal of the skies.
Thou art the door of heaven's high King,
Light's gateway fair and glistering;
Life through a Virgin is restored;
Ye ransomed nations, praise the Lord!
All honour, laud, and glory be,
O Jesu, Virgin-born, to thee;
All glory, as is ever meet,
To Father and to Paraclete.
Amen.
℣. I dag er den hellige Jomfru Marias Ubesmittede Undfangelse.
℟. Jomfruens fod skal knuse slangens hoved.
|
Canticum Benedictus {Antiphona ex Proprio Sanctorum}
Ant. Ait Dóminus Deus.
Canticum Zachariæ
Luc. 1:68-79
1:68 Benedíctus ✠ Dóminus, Deus Israël: * quia visitávit, et fecit redemptiónem plebis suæ:
1:69 Et eréxit cornu salútis nobis: * in domo David, púeri sui.
1:70 Sicut locútus est per os sanctórum, * qui a sǽculo sunt, prophetárum ejus:
1:71 Salútem ex inimícis nostris, * et de manu ómnium, qui odérunt nos.
1:72 Ad faciéndam misericórdiam cum pátribus nostris: * et memorári testaménti sui sancti.
1:73 Jusjurándum, quod jurávit ad Ábraham patrem nostrum, * datúrum se nobis:
1:74 Ut sine timóre, de manu inimicórum nostrórum liberáti, * serviámus illi.
1:75 In sanctitáte, et justítia coram ipso, * ómnibus diébus nostris.
1:76 Et tu, puer, Prophéta Altíssimi vocáberis: * præíbis enim ante fáciem Dómini, paráre vias ejus:
1:77 Ad dandam sciéntiam salútis plebi ejus: * in remissiónem peccatórum eórum:
1:78 Per víscera misericórdiæ Dei nostri: * in quibus visitávit nos, óriens ex alto:
1:79 Illumináre his, qui in ténebris, et in umbra mortis sedent: * ad dirigéndos pedes nostros in viam pacis.
℣. Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
℟. Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
Ant. Ait Dóminus Deus ad serpéntem: Inimicítias ponam inter te et mulíerem, et semen tuum et semen illíus: ipsa cónteret caput tuum, allelúja.
|
Canticum Benedictus {Antiphon from the Proper of Saints}
Ant. The Lord God said.
Zakarias' lovsang
Luk 1:68-79
1:68 Lovet være Herren, ✠ Israels Gud, * for han har besøgt og forløst sit folk.
1:69 Han har oprejst os frelsens horn * i sin tjener Davids hus,
1:70 Sådan som han fra gammel tid har forkyndt * ved sine hellige profeters mund:
1:71 At frelse os fra vore fjender * og fra alle dem, som hader os,
1:72 At vise barmhjertighed mod vore fædre * og huske på sin hellige pagt,
1:73 Den ed, han tilsvor vor fader Abraham, * at han ville give os
1:74 At fri os fra vore fjenders hånd * og give os at tjene ham uden frygt
1:75 I fromhed og retfærdighed for hans åsyn * alle vore dage.
1:76 Og du, mit barn, skal kaldes den Højestes profet, * for du skal gå foran Herren og bane hans veje
1:77 Og lære hans folk at kende frelsen * i deres synders forladelse,
1:78 Takket være vor Guds inderlige barmhjertighed, * hvormed solopgangen fra det høje vil besøge os
1:79 For at lyse for dem, der sidder i mørke og i dødens skygge, * og lede vore fødder ind på fredens vej.
℣. Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
℟. Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
Ant. The Lord God said to the serpent: I will put enmities between thee and the. woman, and thy seed and her seed: she shall crush thy head, alleluia.
|
Preces Feriales{omittitur}
|
Weekday Intercessions{omit}
|
Oratio {ex Proprio Sanctorum}
℣. Dómine, exáudi oratiónem meam.
℟. Et clamor meus ad te véniat.
Orémus.
Deus, qui per immaculátam Vírginis Conceptiónem dignum Fílio tuo habitáculum præparásti: quǽsumus; ut qui ex morte ejúsdem Fílii tui prævísa, eam ab omni labe præservásti, nos quoque mundos ejus intercessióne ad te perveníre concédas.
Per eúmdem Dóminum nostrum Jesum Christum Fílium tuum, qui tecum vivit et regnat in unitáte Spíritus Sancti, Deus, per ómnia sǽcula sæculórum.
℟. Amen.
Commemoratio Feria II infra Hebdomadam II Adventus
Ant. De cælo véniet Dominátor Dóminus, et in manu ejus honor et impérium.
℣. Vox clamántis in desérto: Paráte viam Dómini.
℟. Rectas fácite sémitas ejus.
Orémus.
Excita, Dómine, corda nostra ad præparándas Unigéniti tui vias: ut, per ejus advéntum, purificátis tibi méntibus servíre mereámur:
Commemoratio S. Melchiadis Papæ et Martyris
Ant. Qui odit ánimam suam in hoc mundo, in vitam ætérnam custódit eam.
℣. Justus ut palma florébit.
℟. Sicut cedrus Líbani multiplicábitur.
Orémus.
Infirmitátem nostram réspice, omnípotens Deus: et quia pondus própriæ actiónis gravat, beáti Melchíadem Mártyris tui atque Pontíficis intercéssio gloriósa nos prótegat.
Per Dóminum nostrum Jesum Christum, Fílium tuum: qui tecum vivit et regnat in unitáte Spíritus Sancti, Deus, per ómnia sǽcula sæculórum.
℟. Amen.
|
Prayer {from the Proper of Saints}
℣. Herre, hør min bøn.
℟. Og lad mit råb nå til dig.
Let us pray.
Gud, du som ved jomfruens ubesmittede undfangelse har beredt din søn en værdig bolig, vi beder dig, at du, som forudså denne din Søns død og for dens skyld bevarede hende fri for enhver plet, også vil give os ved hendes forbøn uden besmittelse at komme til dig.
Ved den samme vor Herre Jesus Kristus, din Søn, som lever og råder med dig i Helligåndens enhed, Gud, fra evighed til evighed.
℟. Amen.
Commemoration Feria II infra Hebdomadam II Adventus
Ant. Fra himlen kommer Herren, Herskeren, og i hans hånd er ære og magt.
℣. A voice of one crying in the wilderness: Prepare the way of the Lord.
℟. Make straight his paths.
Lad os bede.
Herre, opvæk vore hjerter til at berede vej for din enbårne Søn, for at vi ved hans komme må findes værdige til at tjene dig med rensede sjæle.
Commemoration of St. Melchiadis Pope & Martyr
Ant. Den, der hader sit liv i denne verden, skal bevare det til evigt liv.
℣. Den retfærdige skyder op som palmen.
℟. Og vokser sig stor som cedertræet på Libanon.
Lad os bede.
Mercifully consider our weakness, O Almighty God, and whereas by the burden of our sins we are sore, let Melchiades your Martyr be mercifully pleased to deliver us from all things which may hurt our bodies, and from all evil thoughts which may defile our souls.
Ved vor Herre Jesus Kristus, din Søn, som lever og råder med dig i Helligåndens enhed, Gud, fra evighed til evighed.
℟. Amen.
|
Suffragium{omittitur}
|
Suffrage{omit}
|
Conclusio
℣. Dómine, exáudi oratiónem meam.
℟. Et clamor meus ad te véniat.
℣. Benedicámus Dómino.
℟. Deo grátias.
℣. Fidélium ánimæ per misericórdiam Dei requiéscant in pace.
℟. Amen.
|
Conclusion
℣. Herre, hør min bøn.
℟. Og lad mit råb nå til dig.
℣. Lad os lovprise Herren.
℟. Gud ske tak og lov.
℣. Må de troendes sjæle, ved Guds nåde, hvile i fred.
℟. Amen.
|
« Pater Noster » dicitur totum secreto.
Pater noster, qui es in cælis, sanctificétur nomen tuum: advéniat regnum tuum: fiat volúntas tua, sicut in cælo et in terra. Panem nostrum quotidiánum da nobis hódie: et dimítte nobis débita nostra, sicut et nos dimíttimus debitóribus nostris: et ne nos indúcas in tentatiónem: sed líbera nos a malo. Amen.
℣. Dóminus det nobis suam pacem.
℟. Et vitam ætérnam. Amen.
|
"Fadervor" bedes stille.
Fader vor, du som er i himlene, Helliget vorde dit navn. Komme dit rige. Ske din vilje som i himlen, således også på jorden. Giv os i dag vort daglige brød. Og forlad os vor skyld, som også vi forlader vore skyldnere. Og led os ikke i fristelse: Men fri os fra det onde. Amen.
Fader vor, du som er i himlene!
℣. May the Lord grant us his peace.
℟. And life everlasting. Amen.
|
Antiphona finalis B.M.V.
Alma Redemptóris Mater, quæ pérvia cæli porta manes,
et stella maris, succúrre cadénti,
Súrgere qui curat, pópulo: tu quæ genuísti,
Natúra miránte, tuum sanctum Genitórem,
Virgo prius ac postérius, Gabriélis ab ore
Sumens illud Ave, peccatórum miserére.
℣. Ángelus Dómini nuntiávit Maríæ.
℟. Et concépit de Spíritu Sancto.
Orémus.
Grátiam tuam, quǽsumus, Dómine, méntibus nostris infúnde: ut, qui, Ángelo nuntiánte, Christi Fílii tui incarnatiónem cognóvimus; per passiónem ejus et crucem, ad resurrectiónis glóriam perducámur. Per eúmdem Christum Dóminum nóstrum. Amen.
℣. Divínum auxílium ✠ máneat semper nobíscum.
℟. Amen.
|
Final Antiphon of the Blessed Virgin Mary
Frelserens hellige Moder,
Som er og stedse forbliver
Havets så strålende stjerne
Og port til Himmerigs glæde!
Hjælp, når på syndernes veje
Vi atter nåden vil eje.
Moder, som underfuldt fødte
På jord din Herre og Skaber,
Uplettet jomfru forinden
Og uplettet jomfru siden!
Gabriels Hil du fornemme;
Os arme aldrig du glemme!
℣. Herrens Engel bragte Maria det glade budskab.
℟. Og hun undfangede ved Helligånden.
Lad os bede.
Herre opfyld vore hjerter med din nåde, for at vi, som ved englens budskab har erkendt Kristi, din Søns, menneskevordelse, ved hans lidelse og kors må føres til opstandelsens herlighed. Ved Kristus, vor Herre. Amen.
℣. May the divine assistance ✠ remain with us always.
℟. Amen.
|
Incipit
Pater noster, qui es in cælis, sanctificétur nomen tuum: advéniat regnum tuum: fiat volúntas tua, sicut in cælo et in terra. Panem nostrum quotidiánum da nobis hódie: et dimítte nobis débita nostra, sicut et nos dimíttimus debitóribus nostris: et ne nos indúcas in tentatiónem: sed líbera nos a malo. Amen.
Ave María, grátia plena; Dóminus tecum: benedícta tu in muliéribus, et benedíctus fructus ventris tui Jesus. Sancta María, Mater Dei, ora pro nobis peccatóribus, nunc et in hora mortis nostræ. Amen.
Credo in Deum, Patrem omnipoténtem, Creatórem cæli et terræ. Et in Jesum Christum, Fílium ejus únicum, Dóminum nostrum: qui concéptus est de Spíritu Sancto, natus ex María Vírgine,
passus sub Póntio Piláto, crucifíxus, mórtuus, et sepúltus: descéndit ad ínferos; tértia die resurréxit a mórtuis; ascéndit ad cælos; sedet ad déxteram Dei Patris omnipoténtis: inde ventúrus est judicáre vivos et mórtuos. Credo in Spíritum Sanctum, sanctam Ecclésiam cathólicam,
Sanctórum communiónem, remissiónem peccatórum, carnis resurrectiónem, vitam ætérnam. Amen.
℣. Deus ✠ in adjutórium meum inténde.
℟. Dómine, ad adjuvándum me festína.
Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
Allelúja.
|
Start
Fader vor, du som er i himlene, Helliget vorde dit navn. Komme dit rige. Ske din vilje som i himlen, således også på jorden. Giv os i dag vort daglige brød. Og forlad os vor skyld, som også vi forlader vore skyldnere. Og led os ikke i fristelse: Men fri os fra det onde. Amen.
Fader vor, du som er i himlene!
Hil dig, Maria, fuld af nåde; Herren er med dig; Velsignet er du iblandt kvinder, Og velsignet er dit livs frugt, Jesus. Hellige Maria, Guds Moder, Bed for os syndere, nu og i vor dødstime. Amen.
Jeg tror på Gud, den Almægtige Fader, himlens og jordens Skaber. Jeg tror på Jesus Kristus, hans énbårne Søn, vor Herre; som er undfanget ved Helligånden og født af Jomfru Maria, har lidt under Pontius Pilatus, blev korsfæstet, døde og blev begravet: nedfor til Dødsriget; opstod på den tredje dag fra de døde; opfor til Himlen; sidder ved Gud, den Almægtiges Faders højre hånd: hvorfra han skal komme for at dømme de levende og de døde. Jeg tror på Helligånden, den hellige katolske Kirke, de Helliges samfund, syndernes forladelse. Kødets opstandelse, og det evige liv. Amen.
℣. Gud, min Gud, ✠ send mig din hjælp til ret at bede;
℟. Herre, il mig til hjælp i bønnen.
Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
Halleluja.
|
Hymnus {Doxology: Nat}
Jam lucis orto sídere,
Deum precémur súpplices,
Ut in diúrnis áctibus
Nos servet a nocéntibus.
Linguam refrénans témperet,
Ne litis horror ínsonet:
Visum fovéndo cóntegat,
Ne vanitátes háuriat.
Sint pura cordis íntima,
Absístat et vecórdia;
Carnis terat supérbiam
Potus cibíque párcitas.
Ut, cum dies abscésserit,
Noctémque sors redúxerit,
Mundi per abstinéntiam
Ipsi canámus glóriam.
Jesu, tibi sit glória,
Qui natus es de Vírgine,
Cum Patre et almo Spíritu,
In sempitérna sǽcula.
Amen.
|
Hymn {Doxology: Nat}
Now in the sun's new dawning ray,
Lowly of heart, our God we pray
That he from harm may keep us free
In all the deeds this day shall see.
May fear of him our tongues restrain,
Lest strife unguarded speech should stain:
His favouring care our guardian be,
Lest our eyes feed on vanity.
May every heart be pure from sin
And folly find no place therein:
Scant need of food, excess denied,
Wear down in us the body's pride.
That when the light of day is gone,
And night in course shall follow on.
We, free from cares the world affords,
May chant the praise that is our Lord's.
All honour, laud, and glory be,
O Jesu, Virgin-Born, to thee;
Whom with the Father we adore,
And Holy Ghost, for evermore.
Amen.
|
Psalmi {Psalms & antiphons ex Commune aut Festo}
Ant. Tota pulchra.
Psalmus 53 [1]
53:3 Deus, in nómine tuo salvum me fac: * et in virtúte tua júdica me.
53:4 Deus, exáudi oratiónem meam: * áuribus pércipe verba oris mei.
53:5 Quóniam aliéni insurrexérunt advérsum me, et fortes quæsiérunt ánimam meam: * et non proposuérunt Deum ante conspéctum suum.
53:6 Ecce enim, Deus ádjuvat me: * et Dóminus suscéptor est ánimæ meæ.
53:7 Avérte mala inimícis meis: * et in veritáte tua dispérde illos.
53:8 Voluntárie sacrificábo tibi, * et confitébor nómini tuo, Dómine: quóniam bonum est:
53:9 Quóniam ex omni tribulatióne eripuísti me: * et super inimícos meos despéxit óculus meus.
℣. Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
℟. Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
|
Psalms {Psalms & antiphons from the Common or Feast}
Ant. Du er heltigennem.
Psalm 53 [1]
53:3 Gud, frels mig ved dit navn, * skaf mig ret ved din styrke!
53:4 Gud, hør min bøn, * lyt til min munds ord!
53:5 Fremmede har rejst sig mod mig, voldsmænd stræber mig efter livet, * for de har ikke Gud for øje.
53:6 Se, Gud er min hjælper, * Herren styrker mig.
53:7 Ulykken skal falde tilbage på mine fjender. * Gør det af med dem i din trofasthed!
53:8 Så vil jeg bringe dig et frivilligoffer, * jeg vil takke dit navn, Herre, for dit navn er godt.
53:9 Han har reddet mig fra alle trængsler, * og mit øje fryder sig over mine fjender.
℣. Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
℟. Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
|
Psalmus 118(1-16) [2]
118:1 (Aleph) Beáti immaculáti in via: * qui ámbulant in lege Dómini.
118:2 Beáti, qui scrutántur testimónia ejus: * in toto corde exquírunt eum.
118:3 Non enim qui operántur iniquitátem, * in viis ejus ambulavérunt.
118:4 Tu mandásti * mandáta tua custodíri nimis.
118:5 Útinam dirigántur viæ meæ, * ad custodiéndas justificatiónes tuas!
118:6 Tunc non confúndar, * cum perspéxero in ómnibus mandátis tuis.
118:7 Confitébor tibi in directióne cordis: * in eo quod dídici judícia justítiæ tuæ.
118:8 Justificatiónes tuas custódiam: * non me derelínquas usquequáque.
118:9 (Beth) In quo córrigit adolescéntior viam suam? * In custodiéndo sermónes tuos.
118:10 In toto corde meo exquisívi te: * ne repéllas me a mandátis tuis.
118:11 In corde meo abscóndi elóquia tua: * ut non peccem tibi.
118:12 Benedíctus es, Dómine: * doce me justificatiónes tuas.
118:13 In lábiis meis, * pronuntiávi ómnia judícia oris tui.
118:14 In via testimoniórum tuórum delectátus sum, * sicut in ómnibus divítiis.
118:15 In mandátis tuis exercébor: * et considerábo vias tuas.
118:16 In justificatiónibus tuis meditábor: * non oblivíscar sermónes tuos.
℣. Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
℟. Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
|
Psalm 118(1-16) [2]
118:1 (Alef) Lykkelig den, hvis færd er fuldkommen, * og som vandrer efter Herrens lov.
118:2 Lykkelig den, der overholder hans formaninger * og søger ham af hele sit hjerte.
118:3 Han gør ikke uret, * men vandrer ad hans veje.
118:4 Du har givet dine forordninger, * de skal nøje overholdes.
118:5 Gid min færden må være sikker, * så jeg holder dine love.
118:6 Da bliver jeg ikke til skamme, * når jeg har alle dine befalinger for øje.
118:7 Jeg takker dig af et oprigtigt hjerte, * fordi jeg må lære dine retfærdige bud.
118:8 Jeg holder dine love, * svigt mig ikke!
118:9 (Bet) Hvordan holder den unge sin sti ren? * Ved at følge dine ord!
118:10 Af hele mit hjerte søger jeg dig, * led mig ikke vild fra dine befalinger.
118:11 Jeg gemmer dit ord i mit hjerte, * for ikke at synde mod dig.
118:12 Lovet være du, Herre, * lær mig dine lovbud!
118:13 Med mine læber opregner jeg * alle de bud, du har givet.
118:14 Jeg glæder mig over at følge dine formaninger * som over alverdens rigdom.
118:15 Jeg grunder over dine forordninger * og har dine veje for øje.
118:16 SJeg opmuntres ved dine love * og glemmer ikke dine ord.
℣. Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
℟. Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
|
Psalmus 118(17-32) [3]
118:17 (Ghimel) Retríbue servo tuo, vivífica me: * et custódiam sermónes tuos:
118:18 Revéla óculos meos: * et considerábo mirabília de lege tua.
118:19 Íncola ego sum in terra: * non abscóndas a me mandáta tua.
118:20 Concupívit ánima mea desideráre justificatiónes tuas, * in omni témpore.
118:21 Increpásti supérbos: * maledícti qui declínant a mandátis tuis.
118:22 Aufer a me oppróbrium, et contémptum: * quia testimónia tua exquisívi.
118:23 Étenim sedérunt príncipes, et advérsum me loquebántur: * servus autem tuus exercebátur in justificatiónibus tuis.
118:24 Nam et testimónia tua meditátio mea est: * et consílium meum justificatiónes tuæ.
118:25 (Daleth) Adhǽsit paviménto ánima mea: * vivífica me secúndum verbum tuum.
118:26 Vias meas enuntiávi, et exaudísti me: * doce me justificatiónes tuas.
118:27 Viam justificatiónum tuárum ínstrue me: * et exercébor in mirabílibus tuis.
118:28 Dormitávit ánima mea præ tǽdio: * confírma me in verbis tuis.
118:29 Viam iniquitátis ámove a me: * et de lege tua miserére mei.
118:30 Viam veritátis elégi: * judícia tua non sum oblítus.
118:31 Adhǽsi testimóniis tuis, Dómine: * noli me confúndere.
118:32 Viam mandatórum tuórum cucúrri, * cum dilatásti cor meum.
℣. Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
℟. Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
Ant. Tota pulchra es, María, et mácula originális non est in te.
|
Psalm 118(17-32) [3]
118:17 (Gimel) Gør vel imod din tjener, så jeg må leve, * da vil jeg følge dine ord.
118:18 Luk mine øjne op, * så jeg kan iagttage underne i din lov.
118:19 Jeg er en fremmed på jorden, * skjul ikke dine befalinger for mig!
118:20 Altid * hentæres min sjæl af længsel efter dine bud.
118:21 Du truer de overmodige; * forbandede er de, der forvilder sig fra dine befalinger.
118:22 Tag hån og foragt bort fra mig, * for jeg overholder dine formaninger.
118:23 Selv når stormænd sidder og taler om mig, * grunder din tjener over dine love.
118:24 Ja, dine formaninger er min opmuntring, * de er mine rådgivere.
118:25 (Dalet) Min sjæl klæber til støvet, * hold mig i live efter dit ord!
118:26 Jeg har fortalt dig om min færd, og du svarede mig. * Lær mig dine love,
118:27 Giv mig indsigt i dine forordningers vej, * så jeg kan grunde over dine undere.
118:28 Min sjæl er plaget af bekymring, * rejs mig efter dit ord!
118:29 Hold falskheds vej borte fra mig, * og giv mig i nåde din lov!
118:30 Jeg vælger sandhedens vej, * jeg har dine bud for øje.
118:31 Jeg holder fast ved dine formaninger, Herre, * gør mig ikke til skamme!
118:32 Ad den vej, du befaler, vil jeg løbe, * for du har gjort mit hjerte fri.
℣. Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
℟. Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
Ant. Du er heltigennem smuk, Maria og arvesynden har ikke rørt dig.
|
Capitulum Responsorium Versus {ex Psalterio secundum diem}
1 Tim. 1:17
Regi sæculórum immortáli et invisíbili, soli Deo honor et glória in sǽcula sæculórum. Amen.
℟. Deo grátias.
℟.br. Christe, Fili Dei vivi, * miserére nobis.
℟. Christe, Fili Dei vivi, * miserére nobis.
℣. Qui natus es de María Vírgine.
℟. Miserére nobis.
℣. Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
℟. Christe, Fili Dei vivi, * miserére nobis.
℣. Exsúrge, Christe, ádjuva nos.
℟. Et líbera nos propter nomen tuum.
|
Chapter Responsory Verse {from the Psalter for the day of the week}
1 Tim. 1:17
Now to the king of ages, immortal, invisible, the only God, be honour and glory for ever and ever. Amen.
℟. Gud ske tak og lov.
℟.br. Christ, Son of the living God, * have mercy on us.
℟. Christ, Son of the living God, * have mercy on us.
℣. Thou that wast born of the Virgin Mary.
℟. Have mercy on us.
℣. Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
℟. Christ, Son of the living God, * have mercy on us.
℣. Arise, O Christ, and help us.
℟. And deliver us for thy name's sake.
|
Preces Dominicales et Feriales{omittitur}
|
Sunday and Weekday Intercessions{omit}
|
Preces Feriales{omittitur}
|
Weekday Intercessions{omit}
|
Preces Dominicales et Feriales{omittitur}
|
Sunday and Weekday Intercessions{omit}
|
Orationes
℣. Dómine, exáudi oratiónem meam.
℟. Et clamor meus ad te véniat.
Orémus.
Dómine Deus omnípotens, qui ad princípium hujus diéi nos perveníre fecísti: tua nos hódie salva virtúte; ut in hac die ad nullum declinémus peccátum, sed semper ad tuam justítiam faciéndam nostra procédant elóquia, dirigántur cogitatiónes et ópera.
Per Dóminum nostrum Jesum Christum, Fílium tuum: qui tecum vivit et regnat in unitáte Spíritus Sancti, Deus, per ómnia sǽcula sæculórum.
℟. Amen.
℣. Dómine, exáudi oratiónem meam.
℟. Et clamor meus ad te véniat.
℣. Benedicámus Dómino.
℟. Deo grátias.
|
Prayers
℣. Herre, hør min bøn.
℟. Og lad mit råb nå til dig.
Lad os bede.
O Lord, our heavenly Father, Almighty and everlasting God, who has safely brought us to the beginning of this day: defend us by thy mighty power; and grant that this day we fall into no sin, but that all our doings may be ordered by thy governance, to do always what is righteous in thy sight.
Ved vor Herre Jesus Kristus, din Søn, som lever og råder med dig i Helligåndens enhed, Gud, fra evighed til evighed.
℟. Amen.
℣. Herre, hør min bøn.
℟. Og lad mit råb nå til dig.
℣. Lad os lovprise Herren.
℟. Gud ske tak og lov.
|
Martyrologium (anticip.)
Tértio Idus Decémbris Luna quarta Anno Dómini 2018
Romæ sancti Dámasi Primi, Papæ et Confessóris; qui Apollinárem hæresiárcham damnávit, et Petrum, Epíscopum Alexandrínum, fugátum restítuit; multa étiam sanctórum Mártyrum córpora invénit, eorúmque memórias vérsibus exornávit.
Item Romæ pássio sancti Trasónis, qui, cum Christiános laborántes in thermis, aliísque opéribus públicis fatigátos, et in cárcere pósitos, de suis facultátibus áleret, jussu Maximiáni tentus est, et cum áliis duóbus, id est Pontiáno et Prætextáto, martýrio coronátus.
Ambiáni, in Gállia, sanctórum Mártyrum Victórici et Fusciáni, sub eódem Imperatóre, in quorum náribus et áuribus jussit Rictiovárus Præses immítti tarínchas, et clavis ardéntibus témpora transfígi, deínde óculos evélli, ac póstmodum eórum córpora jaculári; sicque, una cum sancto Gentiáno, eórum hóspite, capítibus amputátis, migravérunt ad Dóminum.
In Pérside sancti Bársabæ Mártyris.
In Hispánia sancti Eutýchii Mártyris.
Placéntiæ sancti Sabíni Epíscopi, miráculis clari.
Constantinópoli sancti Daniélis Stylítæ.
℣. Et álibi aliórum plurimórum sanctórum Mártyrum et Confessórum, atque sanctárum Vírginum.
℟. Deo grátias.
|
Martyrologium (anticip.)
December 11th 2018, the 4th day of the Moon, were born into the better life:
At Rome, the holy Confessor Pope Damasus (of Spain), who condemned the arch-heretic Apollinaris, and restored to his papacy Peter, Pope of Alexandria, who had been driven into exile moreover, he found the bodies of many holy martyrs, and caused to be engraved upon their tombstones verses composed by himself. (He died in the year 384.) Likewise at Rome, the holy martyr Thrason, who fed at his own expense Christians who were in prison or sent to work in the baths, or at other public works. He was arrested by order of the Emperor Maximian, and crowned with martyrdom along with two others named Pontian and Pretextatus, (about the year 293.)
At Amiens, under the same Emperor Maximian, the holy martyrs Victoricus and Fuscian. Rictiovarus the President had iron spikes driven into their nostrils and ears, and redhot nails hammered into their temples after which their eyes were torn out, their bodies pierced with darts, and their heads cut off, and so they and holy Gentian, their host, passed away to be for ever with the Lord, (in the year 303.)
(At Astrahara, near Persepolis,) in Persia, the holy martyr Barsabas, (with ten monks, whose Abbot he was, in the year 342, at the beginning of the great persecution under Sapor II.)
In Spain, the holy martyr Eutychius.
At Piacenza, holy Sabinus, Bishop of that see, (in the fourth century,) famous for miracles.
At Constantinople, (about the year 489,) holy Daniel the Stylite.
℣. Og andetsteds mange andre hellige martyrer og bekendere og hellige jomfruer.
℟. Gud ske tak og lov.
|
℣. Pretiósa in conspéctu Dómini.
℟. Mors Sanctórum ejus.
Sancta María et omnes Sancti intercédant pro nobis ad Dóminum, ut nos mereámur ab eo adjuvári et salvári, qui vivit et regnat in sǽcula sæculórum.
℟. Amen.
℣. Deus in adjutórium meum inténde.
℟. Dómine, ad adjuvándum me festína.
℣. Deus in adjutórium meum inténde.
℟. Dómine, ad adjuvándum me festína.
℣. Deus in adjutórium meum inténde.
℟. Dómine, ad adjuvándum me festína.
℣. Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
℟. Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
|
℣. Precious in the sight of the Lord
℟. Is the death of his saints.
Holy Mary and all the Saints, intercede for us with the Lord, our God, so that we may merit His help and salvation, who lives and reigns for ever and ever.
℟. Amen.
℣. O God come to my assistance;
℟. O Lord, make haste to help me.
℣. O God come to my assistance;
℟. O Lord, make haste to help me.
℣. O God come to my assistance;
℟. O Lord, make haste to help me.
℣. Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
℟. Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
|
Kýrie, eléison. Christe, eléison. Kýrie, eléison.
« Pater Noster » dicitur secreto usque ad « Et ne nos indúcas in tentatiónem: »
Pater noster, qui es in cælis, sanctificétur nomen tuum: advéniat regnum tuum: fiat volúntas tua, sicut in cælo et in terra. Panem nostrum quotidiánum da nobis hódie: et dimítte nobis débita nostra, sicut et nos dimíttimus debitóribus nostris:
℣. Et ne nos indúcas in tentatiónem:
℟. Sed líbera nos a malo.
℣. Réspice in servos tuos, Dómine, et in ópera tua, et dírige fílios eórum.
℟. Et sit splendor Dómini Dei nostri super nos, et ópera mánuum nostrárum dírige super nos, et opus mánuum nostrárum dírige.
℣. Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
℟. Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
Orémus.
Dirígere et sanctificáre, régere et gubernáre dignáre, Dómine Deus, Rex cæli et terræ, hódie corda et córpora nostra, sensus, sermónes et actus nostros in lege tua, et in opéribus mandatórum tuórum: ut hic et in ætérnum, te auxiliánte, salvi et líberi esse mereámur, Salvátor mundi:
Qui vivis et regnas in sǽcula sæculórum.
℟. Amen.
|
Herre, forbarm dig over os, Kristus, forbarm dig over os, Herre, forbarm dig over os
"Fadervor" bedes stille indtil "Og led os ikke i fristelse:".
Fader vor, du som er i himlene, Helliget vorde dit navn. Komme dit rige. Ske din vilje som i himlen, således også på jorden. Giv os i dag vort daglige brød. Og forlad os vor skyld, som også vi forlader vore skyldnere.
℣. Og led os ikke i fristelse:
℟. Men fri os fra det onde.
℣. Look upon thy servants and upon thy works: and direct their children.
℟. And let the brightness of the Lord our God be upon us. Direct thou the works of our hands; yea, the work of our hands do thou direct.
℣. Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
℟. Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
Lad os bede.
O Lord, Almighty God, King of heaven and earth, Saviour of the world, bless, lead, rule and govern our hearts and bodies, our senses, words and deeds today, following thy law and commandments, that here and for eternity with thy help we shall be saved in freedom.
Who lives and reigns for ever and ever.
℟. Amen.
|
℣. Jube, domne, benedícere.
Benedictio. Dies et actus nostros in sua pace dispónat Dóminus omnípotens. Amen.
Lectio brevis {ex Proprio Sanctorum}
Apo 12:1
Signum magnum appáruit in cælo: Múlier amícta sole, et luna sub pédibus ejus, et in cápite ejus coróna stellárum duódecim.
℣. Tu autem, Dómine, miserére nobis.
℟. Deo grátias.
|
℣. Grant, Lord, a blessing.
Benediction. May Almighty God arrange our deeds and our day in His peace. Amen.
Short reading {from the Proper of Saints}
Rev 12:1
And a great sign appeared in heaven: A woman clothed with the sun, and the moon under her feet, and on her head a crown of twelve stars.
℣. Nu, Herre, hav du medynk med os.
℟. Gud ske tak og lov.
|
Conclusio
℣. Adjutórium nóstrum ✠ in nómine Dómini.
℟. Qui fecit cælum et terram.
℣. Benedícite.
℟. Deus.
℣. Dóminus nos benedícat, ✠ et ab omni malo deféndat, et ad vitam perdúcat ætérnam. Et fidélium ánimæ per misericórdiam Dei requiéscant in pace.
℟. Amen.
Pater noster, qui es in cælis, sanctificétur nomen tuum: advéniat regnum tuum: fiat volúntas tua, sicut in cælo et in terra. Panem nostrum quotidiánum da nobis hódie: et dimítte nobis débita nostra, sicut et nos dimíttimus debitóribus nostris: et ne nos indúcas in tentatiónem: sed líbera nos a malo. Amen.
|
Conclusion
℣. Vor hjælp er ✠ i Herrens navn,
℟. Han som skabte himmel og jord.
℣. Let us bless.
℟. God.
℣. May the Lord bless us, ✠ protect us from all evil and bring us to everlasting life. And may the souls of the faithful, through the mercy of God, rest in peace.
℟. Amen
Fader vor, du som er i himlene, Helliget vorde dit navn. Komme dit rige. Ske din vilje som i himlen, således også på jorden. Giv os i dag vort daglige brød. Og forlad os vor skyld, som også vi forlader vore skyldnere. Og led os ikke i fristelse: Men fri os fra det onde. Amen.
Fader vor, du som er i himlene!
|
Incipit
secreto
Pater noster, qui es in cælis, sanctificétur nomen tuum: advéniat regnum tuum: fiat volúntas tua, sicut in cælo et in terra. Panem nostrum quotidiánum da nobis hódie: et dimítte nobis débita nostra, sicut et nos dimíttimus debitóribus nostris: et ne nos indúcas in tentatiónem: sed líbera nos a malo. Amen.
Ave María, grátia plena; Dóminus tecum: benedícta tu in muliéribus, et benedíctus fructus ventris tui Jesus. Sancta María, Mater Dei, ora pro nobis peccatóribus, nunc et in hora mortis nostræ. Amen.
Deinde, clara voce, dicitur Versus:
℣. Deus ✠ in adjutórium meum inténde.
℟. Dómine, ad adjuvándum me festína.
Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
Allelúja.
|
Start
stille
Fader vor, du som er i himlene, Helliget vorde dit navn. Komme dit rige. Ske din vilje som i himlen, således også på jorden. Giv os i dag vort daglige brød. Og forlad os vor skyld, som også vi forlader vore skyldnere. Og led os ikke i fristelse: Men fri os fra det onde. Amen.
Fader vor, du som er i himlene!
Hil dig, Maria, fuld af nåde; Herren er med dig; Velsignet er du iblandt kvinder, Og velsignet er dit livs frugt, Jesus. Hellige Maria, Guds Moder, Bed for os syndere, nu og i vor dødstime. Amen.
Derefter siges Versiklen med hørelig stemme:
℣. Gud, min Gud, ✠ send mig din hjælp til ret at bede;
℟. Herre, il mig til hjælp i bønnen.
Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
Halleluja.
|
Hymnus {Doxology: Nat}
Nunc, Sancte, nobis, Spíritus,
Unum Patri cum Fílio,
Dignáre promptus íngeri
Nostro refúsus péctori.
Os, lingua, mens, sensus, vigor
Confessiónem pérsonent.
Flamméscat igne cáritas,
Accéndat ardor próximos.
Jesu, tibi sit glória,
Qui natus es de Vírgine,
Cum Patre et almo Spíritu,
In sempitérna sǽcula.
Amen.
|
Hymn {Doxology: Nat}
Come Holy Ghost who ever One
Art with the Father and the Son,
It is the hour, our souls possess
With thy full flood of holiness.
Let flesh and heart and lips and mind
Sound forth our witness to mankind;
And love light up our mortal frame,
Till others catch the living flame.
All honour, laud, and glory be,
O Jesu, Virgin-Born, to thee;
Whom with the Father we adore,
And Holy Ghost, for evermore.
Amen.
|
Psalmi {Psalms & antiphons ex Commune aut Festo}
Ant. Vestiméntum tuum.
Psalmus 118(33-48) [1]
118:33 (He) Legem pone mihi, Dómine, viam justificatiónum tuárum: * et exquíram eam semper.
118:34 Da mihi intelléctum, et scrutábor legem tuam: * et custódiam illam in toto corde meo.
118:35 Deduc me in sémitam mandatórum tuórum: * quia ipsam vólui.
118:36 Inclína cor meum in testimónia tua: * et non in avarítiam.
118:37 Avérte óculos meos ne vídeant vanitátem: * in via tua vivífica me.
118:38 Státue servo tuo elóquium tuum, * in timóre tuo.
118:39 Ámputa oppróbrium meum quod suspicátus sum: * quia judícia tua jucúnda.
118:40 Ecce, concupívi mandáta tua: * in æquitáte tua vivífica me.
118:41 (Vav) Et véniat super me misericórdia tua, Dómine: * salutáre tuum secúndum elóquium tuum.
118:42 Et respondébo exprobrántibus mihi verbum: * quia sperávi in sermónibus tuis.
118:43 Et ne áuferas de ore meo verbum veritátis usquequáque: * quia in judíciis tuis supersperávi.
118:44 Et custódiam legem tuam semper: * in sǽculum et in sǽculum sǽculi.
118:45 Et ambulábam in latitúdine: * quia mandáta tua exquisívi.
118:46 Et loquébar in testimóniis tuis in conspéctu regum: * et non confundébar.
118:47 Et meditábar in mandátis tuis, * quæ diléxi.
118:48 Et levávi manus meas ad mandáta tua, quæ diléxi: * et exercébar in justificatiónibus tuis.
℣. Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
℟. Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
|
Psalms {Psalms & antiphons from the Common or Feast}
Ant. Din dragt.
Psalm 118(33-48) [1]
118:33 (He) Herre, vis mig dine loves vej, * så vil jeg følge den helt og fuldt.
118:34 Giv mig indsigt, så jeg overholder din lov * og holder den af hele mit hjerte.
118:35 Før mig ad den sti, du befaler, * for den holder jeg af.
118:36 Vend mit hjerte til dine formaninger * og ikke til vinding!
118:37 Vend mine øjne bort fra løgn, * hold mig i live på dine veje!
118:38 Bekræft dit ord for din tjener, * så jeg må frygte dig.
118:39 Hold den hån, jeg frygter, borte fra mig, * for dine bud er gode.
118:40 Jeg længes efter dine forordninger, * hold mig i live i din retfærdighed!
118:41 (Vav) Lad din godhed nå mig, Herre, * og din frelse, efter dit eget ord,
118:42 Så jeg har svar til den, der spotter mig, * for jeg stoler på dit ord.
118:43 Riv ikke sandhedens ord ud af min mund, * for jeg sætter mit håb til dine bud.
118:44 Jeg vil holde din lov til stadighed, * evigt og altid.
118:45 Jeg kan vandre i åbent land, * for jeg søger dine forordninger.
118:46 Jeg vil tale om dine formaninger til konger * uden at blive til skamme.
118:47 Jeg opmuntres ved dine befalinger, * som jeg elsker.
118:48 Jeg løfter mine hænder mod dine befalinger, som jeg elsker, * og jeg grunder over dine love.
℣. Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
℟. Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
|
Psalmus 118(49-64) [2]
118:49 (Zai) Memor esto verbi tui servo tuo, * in quo mihi spem dedísti.
118:50 Hæc me consoláta est in humilitáte mea: * quia elóquium tuum vivificávit me.
118:51 Supérbi iníque agébant usquequáque: * a lege autem tua non declinávi.
118:52 Memor fui judiciórum tuórum a sǽculo, Dómine: * et consolátus sum.
118:53 Deféctio ténuit me, * pro peccatóribus derelinquéntibus legem tuam.
118:54 Cantábiles mihi erant justificatiónes tuæ, * in loco peregrinatiónis meæ.
118:55 Memor fui nocte nóminis tui, Dómine: * et custodívi legem tuam.
118:56 Hæc facta est mihi: * quia justificatiónes tuas exquisívi.
118:57 (Heth) Pórtio mea, Dómine, * dixi custodíre legem tuam.
118:58 Deprecátus sum fáciem tuam in toto corde meo: * miserére mei secúndum elóquium tuum.
118:59 Cogitávi vias meas: * et convérti pedes meos in testimónia tua.
118:60 Parátus sum, et non sum turbátus: * ut custódiam mandáta tua.
118:61 Funes peccatórum circumpléxi sunt me: * et legem tuam non sum oblítus.
118:62 Média nocte surgébam ad confiténdum tibi, * super judícia justificatiónis tuæ.
118:63 Párticeps ego sum ómnium timéntium te: * et custodiéntium mandáta tua.
118:64 Misericórdia tua, Dómine, plena est terra: * justificatiónes tuas doce me.
℣. Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
℟. Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
|
Psalm 118(49-64) [2]
118:49 (Zayin) Husk det ord til din tjener, * som du har givet mig at håbe på.
118:50 Det trøster mig i min elendighed, * for dit ord holder mig i live.
118:51 De overmodige spotter mig uden ophør, * men jeg viger ikke fra din lov.
118:52 Jeg husker på dine bud fra gamle dage, * og så finder jeg trøst, Herre.
118:53 Jeg er grebet af en glødende vrede * over de ugudelige, der svigter din lov.
118:54 Dine lovbud er blevet mine sange * i det hus, hvor jeg bor som fremmed.
118:55 Om natten husker jeg på dit navn, Herre, * og jeg vil holde din lov;
118:56 Sådan har jeg det, * for jeg overholder dine forordninger.
118:57 (Het) Herren er min lod, * jeg lover at følge dine ord.
118:58 Jeg trygler dig af hele mit hjerte: * Vær mig nådig efter dit ord!
118:59 Jeg har gennemtænkt mine veje, * og jeg vil rette mine skridt efter dine formaninger.
118:60 Uden tøven iler jeg * for at holde dine befalinger.
118:61 Ugudeliges bånd snærer mig, * men jeg glemmer ikke din lov.
118:62 Ved midnat står jeg op og takker dig * for dine retfærdige bud.
118:63 Jeg er ven med alle, der frygter dig, * og som holder dine forordninger.
118:64 Herre, din godhed fylder jorden, * lær mig dine love!
℣. Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
℟. Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
|
Psalmus 118(65-80) [3]
118:65 (Teth) Bonitátem fecísti cum servo tuo, Dómine, * secúndum verbum tuum.
118:66 Bonitátem, et disciplínam, et sciéntiam doce me: * quia mandátis tuis crédidi.
118:67 Priúsquam humiliárer ego delíqui: * proptérea elóquium tuum custodívi.
118:68 Bonus es tu: * et in bonitáte tua doce me justificatiónes tuas.
118:69 Multiplicáta est super me iníquitas superbórum: * ego autem in toto corde meo scrutábor mandáta tua.
118:70 Coagulátum est sicut lac cor eórum: * ego vero legem tuam meditátus sum.
118:71 Bonum mihi quia humiliásti me: * ut discam justificatiónes tuas.
118:72 Bonum mihi lex oris tui, * super míllia auri et argénti.
118:73 (Joth) Manus tuæ fecérunt me, et plasmavérunt me: * da mihi intelléctum, et discam mandáta tua.
118:74 Qui timent te vidébunt me, et lætabúntur: * quia in verba tua supersperávi.
118:75 Cognóvi, Dómine, quia ǽquitas judícia tua: * et in veritáte tua humiliásti me.
118:76 Fiat misericórdia tua ut consolétur me, * secúndum elóquium tuum servo tuo.
118:77 Véniant mihi miseratiónes tuæ, et vivam: * quia lex tua meditátio mea est.
118:78 Confundántur supérbi, quia injúste iniquitátem fecérunt in me: * ego autem exercébor in mandátis tuis.
118:79 Convertántur mihi timéntes te: * et qui novérunt testimónia tua.
118:80 Fiat cor meum immaculátum in justificatiónibus tuis, * ut non confúndar.
℣. Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
℟. Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
Ant. Vestiméntum tuum cándidum quasi nix, et fácies tua sicut sol.
|
Psalm 118(65-80) [3]
118:65 (Tet) Du har handlet godt mod din tjener * efter dit ord, Herre.
118:66 Giv mig dømmekraft og kundskab, * for jeg stoler på dine befalinger.
118:67 Før jeg blev ydmyget, for jeg vild, * men nu følger jeg dit ord.
118:68 Du er god, * og du handler godt, lær mig dine love!
118:69 De overmodige sværter mig med løgn, * men af hele mit hjerte overholder jeg dine forordninger.
118:70 Deres hjerte er sløvt af fedt, * men jeg glædes ved din lov.
118:71 Det var en lykke for mig, at jeg blev ydmyget, * så jeg kunne lære dine love.
118:72 Den lov, du har givet, er bedre for mig * end tusind stykker guld og sølv.
118:73 (Yod) Dine hænder skabte og formede mig, * giv mig indsigt, så jeg kan lære dine befalinger.
118:74 De, der frygter dig, ser mig og glæder sig, * for jeg sætter mit håb til dit ord.
118:75 Herre, jeg ved, at dine bud er retfærdige, * i din trofasthed ydmygede du mig.
118:76 Lad din godhed være min trøst * efter dit ord til din tjener.
118:77 Lad din barmhjertighed nå mig, så jeg må leve, * for din lov er min opmuntring.
118:78 De overmodige skal beskæmmes, for med urette krænker de mig, * men jeg grunder over dine forordninger.
118:79 Lad dem, der frygter dig, vende sig til mig, * dem, der kender dine formaninger.
118:80 Gid jeg helhjertet må følge dine love, * for at jeg ikke skal beskæmmes.
℣. Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
℟. Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
Ant. Din dragt er hvid som sne, dit ansigt som solen.
|
Capitulum Responsorium Versus {ex Commune aut Festo}
Prov 8:22-24
Dóminus possédit me in inítio viárum suárum, ántequam quidquam fáceret a princípio. Ab ætérno ordináta sum, et ex antíquis ántequam terra fíeret. Nondum erant abýssi, et ego jam concépta eram.
℟. Deo grátias.
℟.br. Deus omnípotens * Præcínxit me virtúte.
℟. Deus omnípotens * Præcínxit me virtúte.
℣. Et pósuit immaculátam viam meam.
℟. Præcínxit me virtúte.
℣. Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
℟. Deus omnípotens * Præcínxit me virtúte.
℣. In hoc cognóvi, quóniam voluísti me.
℟. Quóniam non gaudébit inimícus meus super me.
|
Chapter Responsory Verse {from the Common or Feast}
Ordsp 8:22-24
Som begyndelsen på sine handlinger skabte Herren mig, som det første af sine værker dengang. Fra evighed er jeg dannet, fra begyndelsen, før jorden blev til. Jeg blev født, før strømmene var til, før der var vandrige kilder.
℟. Gud ske tak og lov.
℟.br. It is Almighty God * That girdeth me with strength.
℟. It is Almighty God * That girdeth me with strength.
℣. And maketh my way perfect.
℟. That girdeth me with strength.
℣. Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
℟. It is Almighty God * That girdeth me with strength.
℣. By this I know that Thou favourest me.
℟. Because mine enemy shall not triumph over me.
|
Preces Feriales{omittitur}
|
Weekday Intercessions{omit}
|
Oratio {ex Proprio Sanctorum}
℣. Dómine, exáudi oratiónem meam.
℟. Et clamor meus ad te véniat.
Orémus.
Deus, qui per immaculátam Vírginis Conceptiónem dignum Fílio tuo habitáculum præparásti: quǽsumus; ut qui ex morte ejúsdem Fílii tui prævísa, eam ab omni labe præservásti, nos quoque mundos ejus intercessióne ad te perveníre concédas.
Per eúmdem Dóminum nostrum Jesum Christum Fílium tuum, qui tecum vivit et regnat in unitáte Spíritus Sancti, Deus, per ómnia sǽcula sæculórum.
℟. Amen.
|
Prayer {from the Proper of Saints}
℣. Herre, hør min bøn.
℟. Og lad mit råb nå til dig.
Let us pray.
Gud, du som ved jomfruens ubesmittede undfangelse har beredt din søn en værdig bolig, vi beder dig, at du, som forudså denne din Søns død og for dens skyld bevarede hende fri for enhver plet, også vil give os ved hendes forbøn uden besmittelse at komme til dig.
Ved den samme vor Herre Jesus Kristus, din Søn, som lever og råder med dig i Helligåndens enhed, Gud, fra evighed til evighed.
℟. Amen.
|
Conclusio
℣. Dómine, exáudi oratiónem meam.
℟. Et clamor meus ad te véniat.
℣. Benedicámus Dómino.
℟. Deo grátias.
℣. Fidélium ánimæ per misericórdiam Dei requiéscant in pace.
℟. Amen.
|
Conclusion
℣. Herre, hør min bøn.
℟. Og lad mit råb nå til dig.
℣. Lad os lovprise Herren.
℟. Gud ske tak og lov.
℣. Må de troendes sjæle, ved Guds nåde, hvile i fred.
℟. Amen.
|
Deinde dicitur tantum « Pater Noster » secreto, nisi sequatur alia Hora.
Pater noster, qui es in cælis, sanctificétur nomen tuum: advéniat regnum tuum: fiat volúntas tua, sicut in cælo et in terra. Panem nostrum quotidiánum da nobis hódie: et dimítte nobis débita nostra, sicut et nos dimíttimus debitóribus nostris: et ne nos indúcas in tentatiónem: sed líbera nos a malo. Amen.
|
Derefter siges kun «Fadervor» lydløst, medmindre der straks følger en anden Time.
Fader vor, du som er i himlene, Helliget vorde dit navn. Komme dit rige. Ske din vilje som i himlen, således også på jorden. Giv os i dag vort daglige brød. Og forlad os vor skyld, som også vi forlader vore skyldnere. Og led os ikke i fristelse: Men fri os fra det onde. Amen.
Fader vor, du som er i himlene!
|
Incipit
secreto
Pater noster, qui es in cælis, sanctificétur nomen tuum: advéniat regnum tuum: fiat volúntas tua, sicut in cælo et in terra. Panem nostrum quotidiánum da nobis hódie: et dimítte nobis débita nostra, sicut et nos dimíttimus debitóribus nostris: et ne nos indúcas in tentatiónem: sed líbera nos a malo. Amen.
Ave María, grátia plena; Dóminus tecum: benedícta tu in muliéribus, et benedíctus fructus ventris tui Jesus. Sancta María, Mater Dei, ora pro nobis peccatóribus, nunc et in hora mortis nostræ. Amen.
Deinde, clara voce, dicitur Versus:
℣. Deus ✠ in adjutórium meum inténde.
℟. Dómine, ad adjuvándum me festína.
Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
Allelúja.
|
Start
stille
Fader vor, du som er i himlene, Helliget vorde dit navn. Komme dit rige. Ske din vilje som i himlen, således også på jorden. Giv os i dag vort daglige brød. Og forlad os vor skyld, som også vi forlader vore skyldnere. Og led os ikke i fristelse: Men fri os fra det onde. Amen.
Fader vor, du som er i himlene!
Hil dig, Maria, fuld af nåde; Herren er med dig; Velsignet er du iblandt kvinder, Og velsignet er dit livs frugt, Jesus. Hellige Maria, Guds Moder, Bed for os syndere, nu og i vor dødstime. Amen.
Derefter siges Versiklen med hørelig stemme:
℣. Gud, min Gud, ✠ send mig din hjælp til ret at bede;
℟. Herre, il mig til hjælp i bønnen.
Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
Halleluja.
|
Hymnus {Doxology: Nat}
Rector potens, verax Deus,
Qui témperas rerum vices,
Splendóre mane illúminas,
Et ígnibus merídiem:
Exstíngue flammas lítium,
Aufer calórem nóxium,
Confer salútem córporum,
Verámque pacem córdium.
Jesu, tibi sit glória,
Qui natus es de Vírgine,
Cum Patre et almo Spíritu,
In sempitérna sǽcula.
Amen.
|
Hymn {Doxology: Nat}
O God of truth, O Lord of might,
Who orderest time and change aright,
Who send’st the early morning ray,
And light’st the glow of perfect day:
Extinguish thou each sinful fire,
And banish every ill desire;
And while thou keep’st the body whole,
Shed forth thy peace upon the soul.
All honour, laud, and glory be,
O Jesu, Virgin-Born, to thee;
Whom with the Father we adore,
And Holy Ghost, for evermore.
Amen.
|
Psalmi {Psalms & antiphons ex Commune aut Festo}
Ant. Tu glória Jerúsalem,
Psalmus 118(81-96) [1]
118:81 (Caph) Defécit in salutáre tuum ánima mea: * et in verbum tuum supersperávi.
118:82 Defecérunt óculi mei in elóquium tuum, * dicéntes: Quando consoláberis me?
118:83 Quia factus sum sicut uter in pruína: * justificatiónes tuas non sum oblítus.
118:84 Quot sunt dies servi tui? * quando fácies de persequéntibus me judícium?
118:85 Narravérunt mihi iníqui fabulatiónes: * sed non ut lex tua.
118:86 Ómnia mandáta tua véritas: * iníque persecúti sunt me, ádjuva me.
118:87 Paulo minus consummavérunt me in terra: * ego autem non derelíqui mandáta tua.
118:88 Secúndum misericórdiam tuam vivífica me: * et custódiam testimónia oris tui.
118:89 (Laméd) In ætérnum, Dómine, * verbum tuum pérmanet in cælo.
118:90 In generatiónem et generatiónem véritas tua: * fundásti terram, et pérmanet.
118:91 Ordinatióne tua persevérat dies: * quóniam ómnia sérviunt tibi.
118:92 Nisi quod lex tua meditátio mea est: * tunc forte periíssem in humilitáte mea.
118:93 In ætérnum non oblivíscar justificatiónes tuas: * quia in ipsis vivificásti me.
118:94 Tuus sum ego, salvum me fac: * quóniam justificatiónes tuas exquisívi.
118:95 Me exspectavérunt peccatóres ut pérderent me: * testimónia tua intelléxi.
118:96 Omnis consummatiónis vidi finem: * latum mandátum tuum nimis.
℣. Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
℟. Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
|
Psalms {Psalms & antiphons from the Common or Feast}
Ant. Du er Jerusalems pryd,
Psalm 118(81-96) [1]
118:81 (Kaf) Jeg går til af længsel efter din frelse, * jeg sætter mit håb til dit ord.
118:82 Mine øjne stirrer sig trætte efter dit ord, * hvornår vil du dog trøste mig?
118:83 Jeg er som en lædersæk, der er hængt til rygning, * men dine love glemmer jeg ikke.
118:84 Hvor mange er din tjeners dage? * Hvornår fælder du dom over dem, der forfølger mig?
118:85 De overmodige, som ikke lever efter din lov, * har gravet faldgruber for mig.
118:86 Alle dine befalinger er pålidelige, * hjælp mig, de forfølger mig med urette.
118:87 De har næsten gjort det af med mig på jorden, * men jeg svigter ikke dine forordninger.
118:88 Hold mig i live i din godhed, * så skal jeg overholde de formaninger, du har givet.
118:89 (Lamed) I evighed, Herre, * står dit ord fast i himlen,
118:90 Din trofasthed varer i slægt efter slægt. * Du grundfæstede jorden, så den stod fast.
118:91 Dine bud består endnu i dag, * for alle ting må tjene dig.
118:92 Havde din lov ikke været min opmuntring, * var jeg gået til grunde i min elendighed.
118:93 Jeg vil aldrig glemme dine forordninger, * for ved dem holder du mig i live.
118:94 Dig hører jeg til, frels mig, * for jeg søger dine forordninger.
118:95 De ugudelige lurer på at tilintetgøre mig, * men jeg giver agt på dine formaninger.
118:96 Jeg ser en grænse for alt, der er fuldendt, * men din befaling rækker uendelig vidt.
℣. Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
℟. Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
|
Psalmus 118(97-112) [2]
118:97 (Mem) Quómodo diléxi legem tuam, Dómine? * tota die meditátio mea est.
118:98 Super inimícos meos prudéntem me fecísti mandáto tuo: * quia in ætérnum mihi est.
118:99 Super omnes docéntes me intelléxi: * quia testimónia tua meditátio mea est.
118:100 Super senes intelléxi: * quia mandáta tua quæsívi.
118:101 Ab omni via mala prohíbui pedes meos: * ut custódiam verba tua.
118:102 A judíciis tuis non declinávi: * quia tu legem posuísti mihi.
118:103 Quam dúlcia fáucibus meis elóquia tua, * super mel ori meo!
118:104 A mandátis tuis intelléxi: * proptérea odívi omnem viam iniquitátis.
118:105 (Nun) Lucérna pédibus meis verbum tuum, * et lumen sémitis meis.
118:106 Jurávi, et státui * custodíre judícia justítiæ tuæ.
118:107 Humiliátus sum usquequáque, Dómine: * vivífica me secúndum verbum tuum.
118:108 Voluntária oris mei beneplácita fac, Dómine: * et judícia tua doce me.
118:109 Ánima mea in mánibus meis semper: * et legem tuam non sum oblítus.
118:110 Posuérunt peccatóres láqueum mihi: * et de mandátis tuis non errávi.
118:111 Hereditáte acquisívi testimónia tua in ætérnum: * quia exsultátio cordis mei sunt.
118:112 Inclinávi cor meum ad faciéndas justificatiónes tuas in ætérnum, * propter retributiónem.
℣. Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
℟. Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
|
Psalm 118(97-112) [2]
118:97 (Mem) Hvor jeg elsker din lov, * hele dagen er den i mine tanker.
118:98 Dine befalinger gør mig visere end mine fjender, * for de er til stadighed hos mig.
118:99 Jeg har mere indsigt end alle mine lærere, * for jeg har dine formaninger i tankerne.
118:100 Jeg har mere forstand end de gamle, * for jeg overholder dine forordninger.
118:101 Jeg holder mine fødder fra alle onde veje, * så jeg kan følge dine ord.
118:102 Jeg viger ikke fra dine bud, * for du har selv lært mig dem.
118:103 Hvor er dit ord sødt for min gane, * sødere end honning i min mund.
118:104 Af dine forordninger får jeg forstand, * derfor hader jeg alle falskheds veje.
118:105 (Nun) Dine ord er en lygte for min fod, * et lys på min sti.
118:106 Jeg har svoret, og det står jeg ved, * at jeg vil holde dine retfærdige bud.
118:107 Jeg er blevet dybt ydmyget, Herre, * hold mig i live efter dit ord.
118:108 Herre, tag imod frivilligofrene fra min mund, * og lær mig dine bud.
118:109 Jeg sætter altid livet på spil, * men din lov glemmer jeg ikke.
118:110 De ugudelige lægger fælder for mig, * men jeg forvilder mig ikke fra dine forordninger.
118:111 Jeg har gjort dine formaninger til min evige ejendom, * for de er mit hjertes fryd.
118:112 Jeg har vendt mit hjerte til at følge dine love * fuldt og helt, i evighed.
℣. Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
℟. Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
|
Psalmus 118(113-128) [3]
118:113 (Samech) Iníquos ódio hábui: * et legem tuam diléxi.
118:114 Adjútor et suscéptor meus es tu: * et in verbum tuum supersperávi.
118:115 Declináte a me, malígni: * et scrutábor mandáta Dei mei.
118:116 Súscipe me secúndum elóquium tuum, et vivam: * et non confúndas me ab exspectatióne mea.
118:117 Ádjuva me, et salvus ero: * et meditábor in justificatiónibus tuis semper.
118:118 Sprevísti omnes discedéntes a judíciis tuis: * quia injústa cogitátio eórum.
118:119 Prævaricántes reputávi omnes peccatóres terræ: * ídeo diléxi testimónia tua.
118:120 Confíge timóre tuo carnes meas: * a judíciis enim tuis tímui.
118:121 (Ain) Feci judícium et justítiam: * non tradas me calumniántibus me.
118:122 Súscipe servum tuum in bonum: * non calumniéntur me supérbi.
118:123 Óculi mei defecérunt in salutáre tuum: * et in elóquium justítiæ tuæ.
118:124 Fac cum servo tuo secúndum misericórdiam tuam: * et justificatiónes tuas doce me.
118:125 Servus tuus sum ego: * da mihi intelléctum, ut sciam testimónia tua.
118:126 Tempus faciéndi, Dómine: * dissipavérunt legem tuam.
118:127 Ídeo diléxi mandáta tua, * super aurum et topázion.
118:128 Proptérea ad ómnia mandáta tua dirigébar: * omnem viam iníquam ódio hábui.
℣. Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
℟. Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
Ant. Tu glória Jerúsalem, tu lætítia Israël, tu honorificéntia pópuli nostri.
|
Psalm 118(113-128) [3]
118:113 (Samekh) Jeg hader de vankelmodige, * men jeg elsker din lov.
118:114 Du er mit skjul og mit skjold, * jeg sætter mit håb til dit ord.
118:115 Vig fra mig, I onde, * jeg vil overholde min Guds befalinger.
118:116 Styrk mig efter dit ord, så jeg må leve, * gør ikke mit håb til skamme.
118:117 Støt mig, så jeg bliver reddet, * så vil jeg altid se hen til dine love.
118:118 Du forkaster alle, der forvilder sig fra dine love, * deres svig fører til falskhed.
118:119 Du lader alle jordens ugudelige ende som slagger, * derfor elsker jeg dine formaninger.
118:120 Jeg gyser af rædsel for dig, * og jeg frygter for dine domme.
118:121 (Ayin) Jeg øver ret og retfærdighed, * overlad mig ikke til mine undertrykkere!
118:122 Stå inde for din tjeners lykke, * lad ikke de overmodige undertrykke mig!
118:123 Mine øjne stirrer sig trætte efter din frelse * og efter dit retfærdige ord.
118:124 Vis godhed mod din tjener, * og lær mig dine love!
118:125 Jeg er din tjener, * giv mig indsigt, så jeg kan lære dine formaninger at kende.
118:126 Det er tid at gribe ind, Herre, * de har brudt din lov.
118:127 Derfor elsker jeg dine befalinger * mere end det reneste guld.
118:128 Derfor følger jeg nøje alle dine forordninger, * jeg hader alle falskheds veje.
℣. Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
℟. Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
Ant. Du er Jerusalems pryd, du er Israels ære, du er vort folks stolthed.
|
Capitulum Responsorium Versus {ex Commune aut Festo}
Ezec 44:2-3
Porta hæc clausa erit, non aperiétur, et vir non intrábit per eam, quóniam Dóminus Deus Israël ingréssus est per eam: erítque clausa príncipi. Princeps ipse sedébit in ea.
℟. Deo grátias.
℟.br. In hoc cognóvi, * Quóniam voluísti me.
℟. In hoc cognóvi, * Quóniam voluísti me.
℣. Quóniam non gaudébit inimícus meus super me.
℟. Quóniam voluísti me.
℣. Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
℟. In hoc cognóvi, * Quóniam voluísti me.
℣. Exaltábo te, Dómine, quóniam suscepísti me.
℟. Nec delectásti inimícos meos super me.
|
Chapter Responsory Verse {from the Common or Feast}
Ezek 44:2-3
This gate shall be shut, it shall not be opened, and no man shall pass through it: because the Lord the God of Israel hath entered in by it, and it shall be shut. For the prince, the prince himself, shall sit in it.
℟. Gud ske tak og lov.
℟.br. By this I know that * Thou favourest me.
℟. By this I know that * Thou favourest me.
℣. Because mine enemy shall not triumph over me.
℟. Thou favourest me.
℣. Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
℟. By this I know that * Thou favourest me.
℣. I will extol thee, O Lord, for Thou hast lifted me up.
℟. And hast not made my foes to rejoice over me.
|
Preces Feriales{omittitur}
|
Weekday Intercessions{omit}
|
Oratio {ex Proprio Sanctorum}
℣. Dómine, exáudi oratiónem meam.
℟. Et clamor meus ad te véniat.
Orémus.
Deus, qui per immaculátam Vírginis Conceptiónem dignum Fílio tuo habitáculum præparásti: quǽsumus; ut qui ex morte ejúsdem Fílii tui prævísa, eam ab omni labe præservásti, nos quoque mundos ejus intercessióne ad te perveníre concédas.
Per eúmdem Dóminum nostrum Jesum Christum Fílium tuum, qui tecum vivit et regnat in unitáte Spíritus Sancti, Deus, per ómnia sǽcula sæculórum.
℟. Amen.
|
Prayer {from the Proper of Saints}
℣. Herre, hør min bøn.
℟. Og lad mit råb nå til dig.
Let us pray.
Gud, du som ved jomfruens ubesmittede undfangelse har beredt din søn en værdig bolig, vi beder dig, at du, som forudså denne din Søns død og for dens skyld bevarede hende fri for enhver plet, også vil give os ved hendes forbøn uden besmittelse at komme til dig.
Ved den samme vor Herre Jesus Kristus, din Søn, som lever og råder med dig i Helligåndens enhed, Gud, fra evighed til evighed.
℟. Amen.
|
Conclusio
℣. Dómine, exáudi oratiónem meam.
℟. Et clamor meus ad te véniat.
℣. Benedicámus Dómino.
℟. Deo grátias.
℣. Fidélium ánimæ per misericórdiam Dei requiéscant in pace.
℟. Amen.
|
Conclusion
℣. Herre, hør min bøn.
℟. Og lad mit råb nå til dig.
℣. Lad os lovprise Herren.
℟. Gud ske tak og lov.
℣. Må de troendes sjæle, ved Guds nåde, hvile i fred.
℟. Amen.
|
Deinde dicitur tantum « Pater Noster » secreto, nisi sequatur alia Hora.
Pater noster, qui es in cælis, sanctificétur nomen tuum: advéniat regnum tuum: fiat volúntas tua, sicut in cælo et in terra. Panem nostrum quotidiánum da nobis hódie: et dimítte nobis débita nostra, sicut et nos dimíttimus debitóribus nostris: et ne nos indúcas in tentatiónem: sed líbera nos a malo. Amen.
|
Derefter siges kun «Fadervor» lydløst, medmindre der straks følger en anden Time.
Fader vor, du som er i himlene, Helliget vorde dit navn. Komme dit rige. Ske din vilje som i himlen, således også på jorden. Giv os i dag vort daglige brød. Og forlad os vor skyld, som også vi forlader vore skyldnere. Og led os ikke i fristelse: Men fri os fra det onde. Amen.
Fader vor, du som er i himlene!
|
Incipit
secreto
Pater noster, qui es in cælis, sanctificétur nomen tuum: advéniat regnum tuum: fiat volúntas tua, sicut in cælo et in terra. Panem nostrum quotidiánum da nobis hódie: et dimítte nobis débita nostra, sicut et nos dimíttimus debitóribus nostris: et ne nos indúcas in tentatiónem: sed líbera nos a malo. Amen.
Ave María, grátia plena; Dóminus tecum: benedícta tu in muliéribus, et benedíctus fructus ventris tui Jesus. Sancta María, Mater Dei, ora pro nobis peccatóribus, nunc et in hora mortis nostræ. Amen.
Deinde, clara voce, dicitur Versus:
℣. Deus ✠ in adjutórium meum inténde.
℟. Dómine, ad adjuvándum me festína.
Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
Allelúja.
|
Start
stille
Fader vor, du som er i himlene, Helliget vorde dit navn. Komme dit rige. Ske din vilje som i himlen, således også på jorden. Giv os i dag vort daglige brød. Og forlad os vor skyld, som også vi forlader vore skyldnere. Og led os ikke i fristelse: Men fri os fra det onde. Amen.
Fader vor, du som er i himlene!
Hil dig, Maria, fuld af nåde; Herren er med dig; Velsignet er du iblandt kvinder, Og velsignet er dit livs frugt, Jesus. Hellige Maria, Guds Moder, Bed for os syndere, nu og i vor dødstime. Amen.
Derefter siges Versiklen med hørelig stemme:
℣. Gud, min Gud, ✠ send mig din hjælp til ret at bede;
℟. Herre, il mig til hjælp i bønnen.
Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
Halleluja.
|
Hymnus {Doxology: Nat}
Rerum, Deus, tenax vigor,
Immótus in te pérmanens,
Lucis diúrnæ témpora
Succéssibus detérminans:
Largíre lumen véspere,
Quo vita nusquam décidat,
Sed prǽmium mortis sacræ
Perénnis instet glória.
Jesu, tibi sit glória,
Qui natus es de Vírgine,
Cum Patre et almo Spíritu,
In sempitérna sǽcula.
Amen.
|
Hymn {Doxology: Nat}
O strength and stay upholding all creation,
Who ever dost thyself unmoved abide,
Yet day by day the light in due gradation
From hour to hour through all its changes guide:
Grant to life’s day a calm unclouded ending,
An eve untouched by shadows of decay,
The brightness of a holy death-bed blending
With dawning glories of th’ eternal day.
All honour, laud, and glory be,
O Jesu, Virgin-Born, to thee;
Whom with the Father we adore,
And Holy Ghost, for evermore.
Amen.
|
Psalmi {Psalms & antiphons ex Commune aut Festo}
Ant. Trahe nos,
Psalmus 118(129-144) [1]
118:129 (Phe) Mirabília testimónia tua: * ídeo scrutáta est ea ánima mea.
118:130 Declarátio sermónum tuórum illúminat: * et intelléctum dat párvulis.
118:131 Os meum apérui, et attráxi spíritum: * quia mandáta tua desiderábam.
118:132 Áspice in me, et miserére mei, * secúndum judícium diligéntium nomen tuum.
118:133 Gressus meos dírige secúndum elóquium tuum: * et non dominétur mei omnis injustítia.
118:134 Rédime me a calúmniis hóminum: * ut custódiam mandáta tua.
118:135 Fáciem tuam illúmina super servum tuum: * et doce me justificatiónes tuas.
118:136 Éxitus aquárum deduxérunt óculi mei: * quia non custodiérunt legem tuam.
118:137 (Sade) Justus es, Dómine: * et rectum judícium tuum.
118:138 Mandásti justítiam testimónia tua: * et veritátem tuam nimis.
118:139 Tabéscere me fecit zelus meus: * quia oblíti sunt verba tua inimíci mei.
118:140 Ignítum elóquium tuum veheménter: * et servus tuus diléxit illud.
118:141 Adolescéntulus sum ego et contémptus: * justificatiónes tuas non sum oblítus.
118:142 Justítia tua, justítia in ætérnum: * et lex tua véritas.
118:143 Tribulátio, et angústia invenérunt me: * mandáta tua meditátio mea est.
118:144 Ǽquitas testimónia tua in ætérnum: * intelléctum da mihi, et vivam.
℣. Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
℟. Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
|
Psalms {Psalms & antiphons from the Common or Feast}
Ant. Tag os i hånden,
Psalm 118(129-144) [1]
118:129 (Pe) Dine love er underfulde, * derfor overholder jeg dem.
118:130 Dine ord giver lys, når de åbner sig, * og giver de uerfarne forstand.
118:131 Tørstende åbner jeg munden, * for jeg higer efter dine befalinger.
118:132 Vend dig til mig, og vær mig nådig, * det er deres ret, som elsker dit navn.
118:133 Styr mine skridt ved dit ord, * lad ingen uret få magten over mig!
118:134 Fri mig fra menneskers undertrykkelse, * så vil jeg holde dine forordninger.
118:135 Lad dit ansigt lyse over din tjener, * og lær mig dine lovbud!
118:136 Tårer strømmer fra mine øjne, * fordi de ikke holder din lov.
118:137 (Tsadi) Du er retfærdig, Herre, * og dine bud er retskafne.
118:138 Du har givet dine formaninger i retfærdighed * og i stor trofasthed.
118:139 Min lidenskab fortærer mig, * fordi mine fjender har glemt dine ord.
118:140 Dit ord er gennemlutret, * og din tjener elsker det.
118:141 Jeg er ringe og foragtet, men * dine forordninger har jeg ikke glemt.
118:142 Din retfærdighed er retfærdig i evighed, * og din lov er sandhed.
118:143 Trængsel og nød har ramt mig, * men dine befalinger er min opmuntring.
118:144 Dine formaninger er retfærdige i evighed, * giv mig indsigt, så jeg kan leve!
℣. Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
℟. Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
|
Psalmus 118(145-160) [2]
118:145 (Coph) Clamávi in toto corde meo, exáudi me, Dómine: * justificatiónes tuas requíram.
118:146 Clamávi ad te, salvum me fac: * ut custódiam mandáta tua.
118:147 Prævéni in maturitáte, et clamávi: * quia in verba tua supersperávi.
118:148 Prævenérunt óculi mei ad te dilúculo: * ut meditárer elóquia tua.
118:149 Vocem meam audi secúndum misericórdiam tuam, Dómine: * et secúndum judícium tuum vivífica me.
118:150 Appropinquavérunt persequéntes me iniquitáti: * a lege autem tua longe facti sunt.
118:151 Prope es tu, Dómine: * et omnes viæ tuæ véritas.
118:152 Inítio cognóvi de testimóniis tuis: * quia in ætérnum fundásti ea.
118:153 (Res) Vide humilitátem meam, et éripe me: * quia legem tuam non sum oblítus.
118:154 Júdica judícium meum, et rédime me: * propter elóquium tuum vivífica me.
118:155 Longe a peccatóribus salus: * quia justificatiónes tuas non exquisiérunt.
118:156 Misericórdiæ tuæ multæ, Dómine: * secúndum judícium tuum vivífica me.
118:157 Multi qui persequúntur me, et tríbulant me: * a testimóniis tuis non declinávi.
118:158 Vidi prævaricántes, et tabescébam: * quia elóquia tua non custodiérunt.
118:159 Vide quóniam mandáta tua diléxi, Dómine: * in misericórdia tua vivífica me.
118:160 Princípium verbórum tuórum, véritas: * in ætérnum ómnia judícia justítiæ tuæ.
℣. Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
℟. Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
|
Psalm 118(145-160) [2]
118:145 (Qof) Jeg råber af hele mit hjerte, svar mig, Herre, * jeg vil overholde dine love.
118:146 Jeg råber til dig, frels mig, * så vil jeg overholde dine formaninger.
118:147 Tidligt om morgenen råber jeg om hjælp, * jeg sætter mit håb til dit ord.
118:148 Mine øjne er vågne i nattetimerne, * og jeg grunder over dit ord.
118:149 Hør mit råb i din godhed, * Herre, hold mig i live ved dine bud!
118:150 De, der jager efter skændsel, er nær, * de er langt borte fra din lov.
118:151 Du er nær, Herre, * og alle dine befalinger er sandhed.
118:152 For længst ved jeg fra dine formaninger, * at du har grundfæstet dem for evigt.
118:153 (Resh) Se min nød, og red mig, * for jeg har ikke glemt din lov.
118:154 Før min sag, og udfri mig, * hold mig i live ved dit ord.
118:155 Frelsen er langt borte fra de ugudelige, * for de søger ikke dine love.
118:156 Herre, din barmhjertighed er stor, * hold mig i live efter dine bud!
118:157 Mine forfølgere og modstandere er mange, * men jeg viger ikke fra dine formaninger.
118:158 Jeg ser de troløse og væmmes, * for de følger ikke dit ord.
118:159 Se, hvor jeg elsker dine forordninger, Herre, * hold mig i live i din godhed!
118:160 Summen af dine ord er sandhed, * og alle dine retfærdige bud gælder i evighed.
℣. Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
℟. Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
|
Psalmus 118(161-176) [3]
118:161 (Sin) Príncipes persecúti sunt me gratis: * et a verbis tuis formidávit cor meum.
118:162 Lætábor ego super elóquia tua: * sicut qui invénit spólia multa.
118:163 Iniquitátem ódio hábui, et abominátus sum: * legem autem tuam diléxi.
118:164 Sépties in die laudem dixi tibi, * super judícia justítiæ tuæ.
118:165 Pax multa diligéntibus legem tuam: * et non est illis scándalum.
118:166 Exspectábam salutáre tuum, Dómine: * et mandáta tua diléxi.
118:167 Custodívit ánima mea testimónia tua: * et diléxit ea veheménter.
118:168 Servávi mandáta tua, et testimónia tua: * quia omnes viæ meæ in conspéctu tuo.
118:169 (Thau) Appropínquet deprecátio mea in conspéctu tuo, Dómine: * juxta elóquium tuum da mihi intelléctum.
118:170 Intret postulátio mea in conspéctu tuo: * secúndum elóquium tuum éripe me.
118:171 Eructábunt lábia mea hymnum, * cum docúeris me justificatiónes tuas.
118:172 Pronuntiábit lingua mea elóquium tuum: * quia ómnia mandáta tua ǽquitas.
118:173 Fiat manus tua ut salvet me: * quóniam mandáta tua elégi.
118:174 Concupívi salutáre tuum, Dómine: * et lex tua meditátio mea est.
118:175 Vivet ánima mea, et laudábit te: * et judícia tua adjuvábunt me.
118:176 Errávi, sicut ovis, quæ périit: * quǽre servum tuum, quia mandáta tua non sum oblítus.
℣. Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
℟. Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
Ant. Trahe nos, Virgo immaculáta, post te currémus in odórem unguentórum tuórum.
|
Psalm 118(161-176) [3]
118:161 (Shin) Stormænd forfølger mig uden grund, * men mit hjerte skælver for dine ord.
118:162 Jeg fryder mig over dit ord * som en, der får et vældigt bytte.
118:163 Jeg hader og afskyr løgn, * men jeg elsker din lov.
118:164 Syv gange daglig priser jeg dig * for dine retfærdige bud.
118:165 Stor er lykken for dem, der elsker din lov, * intet får dem til at snuble.
118:166 Jeg håber på din frelse, Herre, * og jeg følger dine befalinger.
118:167 Jeg overholder dine formaninger * og elsker dem højt.
118:168 Jeg overholder dine forordninger og formaninger, * for alle mine veje har du for øje.
118:169 (Tav) Gid mit klageråb må nå dig, Herre, * giv mig indsigt efter dit ord!
118:170 Gid min tryglen må komme til dig, * red mig efter dit ord!
118:171 Fra mine læber strømmer lovsang, * for du lærer mig dine love.
118:172 Min tunge skal lovsynge dit ord, * for alle dine befalinger er retfærdige.
118:173 Gid din hånd må komme mig til hjælp, * for jeg har valgt dine forordninger.
118:174 Jeg længes efter din frelse, Herre, * og din lov er min opmuntring.
118:175 Gid jeg må leve og lovprise dig, * gid dine bud må være mig til hjælp!
118:176 Flakker jeg om som et vildfarent får, * led da efter din tjener, for jeg glemmer ikke dine befalinger.
℣. Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
℟. Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
Ant. Tag os i hånden, Jomfru ubesmittet, kom, lad os løbe i dine salvers duft.
|
Capitulum Responsorium Versus {ex Commune aut Festo}
Apo 12:1
Signum magnum appáruit in cælo: Múlier amícta sole, et luna sub pédibus ejus, et in cápite ejus coróna stellárum duódecim.
℟. Deo grátias.
℟.br. Exaltábo te, Dómine, * Quóniam suscepísti me.
℟. Exaltábo te, Dómine, * Quóniam suscepísti me.
℣. Nec delectásti inimícos meos super me.
℟. Quóniam suscepísti me.
℣. Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
℟. Exaltábo te, Dómine, * Quóniam suscepísti me.
℣. Immaculáta Concéptio tua, Dei Génitrix Virgo.
℟. Gáudium annuntiávit univérso mundo.
|
Chapter Responsory Verse {from the Common or Feast}
Rev 12:1
And a great sign appeared in heaven: A woman clothed with the sun, and the moon under her feet, and on her head a crown of twelve stars.
℟. Gud ske tak og lov.
℟.br. I will extol thee, O Lord, * for Thou hast lifted me up.
℟. I will extol thee, O Lord, * for Thou hast lifted me up.
℣. And hast not made my foes to rejoice over me.
℟. Thou hast lifted me up.
℣. Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
℟. I will extol thee, O Lord, * for Thou hast lifted me up.
℣. Maiden Mother of God, thy stainless conception.
℟. Was a message of joy to the whole world.
|
Preces Feriales{omittitur}
|
Weekday Intercessions{omit}
|
Oratio {ex Proprio Sanctorum}
℣. Dómine, exáudi oratiónem meam.
℟. Et clamor meus ad te véniat.
Orémus.
Deus, qui per immaculátam Vírginis Conceptiónem dignum Fílio tuo habitáculum præparásti: quǽsumus; ut qui ex morte ejúsdem Fílii tui prævísa, eam ab omni labe præservásti, nos quoque mundos ejus intercessióne ad te perveníre concédas.
Per eúmdem Dóminum nostrum Jesum Christum Fílium tuum, qui tecum vivit et regnat in unitáte Spíritus Sancti, Deus, per ómnia sǽcula sæculórum.
℟. Amen.
|
Prayer {from the Proper of Saints}
℣. Herre, hør min bøn.
℟. Og lad mit råb nå til dig.
Let us pray.
Gud, du som ved jomfruens ubesmittede undfangelse har beredt din søn en værdig bolig, vi beder dig, at du, som forudså denne din Søns død og for dens skyld bevarede hende fri for enhver plet, også vil give os ved hendes forbøn uden besmittelse at komme til dig.
Ved den samme vor Herre Jesus Kristus, din Søn, som lever og råder med dig i Helligåndens enhed, Gud, fra evighed til evighed.
℟. Amen.
|
Conclusio
℣. Dómine, exáudi oratiónem meam.
℟. Et clamor meus ad te véniat.
℣. Benedicámus Dómino.
℟. Deo grátias.
℣. Fidélium ánimæ per misericórdiam Dei requiéscant in pace.
℟. Amen.
|
Conclusion
℣. Herre, hør min bøn.
℟. Og lad mit råb nå til dig.
℣. Lad os lovprise Herren.
℟. Gud ske tak og lov.
℣. Må de troendes sjæle, ved Guds nåde, hvile i fred.
℟. Amen.
|
Deinde dicitur tantum « Pater Noster » secreto, nisi sequatur alia Hora.
Pater noster, qui es in cælis, sanctificétur nomen tuum: advéniat regnum tuum: fiat volúntas tua, sicut in cælo et in terra. Panem nostrum quotidiánum da nobis hódie: et dimítte nobis débita nostra, sicut et nos dimíttimus debitóribus nostris: et ne nos indúcas in tentatiónem: sed líbera nos a malo. Amen.
|
Derefter siges kun «Fadervor» lydløst, medmindre der straks følger en anden Time.
Fader vor, du som er i himlene, Helliget vorde dit navn. Komme dit rige. Ske din vilje som i himlen, således også på jorden. Giv os i dag vort daglige brød. Og forlad os vor skyld, som også vi forlader vore skyldnere. Og led os ikke i fristelse: Men fri os fra det onde. Amen.
Fader vor, du som er i himlene!
|
Incipit
secreto
Pater noster, qui es in cælis, sanctificétur nomen tuum: advéniat regnum tuum: fiat volúntas tua, sicut in cælo et in terra. Panem nostrum quotidiánum da nobis hódie: et dimítte nobis débita nostra, sicut et nos dimíttimus debitóribus nostris: et ne nos indúcas in tentatiónem: sed líbera nos a malo. Amen.
Ave María, grátia plena; Dóminus tecum: benedícta tu in muliéribus, et benedíctus fructus ventris tui Jesus. Sancta María, Mater Dei, ora pro nobis peccatóribus, nunc et in hora mortis nostræ. Amen.
Deinde, clara voce, dicitur Versus:
℣. Deus ✠ in adjutórium meum inténde.
℟. Dómine, ad adjuvándum me festína.
Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
Allelúja.
|
Start
stille
Fader vor, du som er i himlene, Helliget vorde dit navn. Komme dit rige. Ske din vilje som i himlen, således også på jorden. Giv os i dag vort daglige brød. Og forlad os vor skyld, som også vi forlader vore skyldnere. Og led os ikke i fristelse: Men fri os fra det onde. Amen.
Fader vor, du som er i himlene!
Hil dig, Maria, fuld af nåde; Herren er med dig; Velsignet er du iblandt kvinder, Og velsignet er dit livs frugt, Jesus. Hellige Maria, Guds Moder, Bed for os syndere, nu og i vor dødstime. Amen.
Derefter siges Versiklen med hørelig stemme:
℣. Gud, min Gud, ✠ send mig din hjælp til ret at bede;
℟. Herre, il mig til hjælp i bønnen.
Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
Halleluja.
|
Psalmi {Psalmi & antiphonæ ex Commune aut Festo}
Ant. Ecce sacérdos magnus.
Psalmus 109 [1]
109:1 Dixit Dóminus Dómino meo: * Sede a dextris meis:
109:1 Donec ponam inimícos tuos, * scabéllum pedum tuórum.
109:2 Virgam virtútis tuæ emíttet Dóminus ex Sion: * domináre in médio inimicórum tuórum.
109:3 Tecum princípium in die virtútis tuæ in splendóribus sanctórum: * ex útero ante lucíferum génui te.
109:4 Jurávit Dóminus, et non pœnitébit eum: * Tu es sacérdos in ætérnum secúndum órdinem Melchísedech.
109:5 Dóminus a dextris tuis, * confrégit in die iræ suæ reges.
109:6 Judicábit in natiónibus, implébit ruínas: * conquassábit cápita in terra multórum.
109:7 De torrénte in via bibet: * proptérea exaltábit caput.
℣. Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
℟. Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
Ant. Ecce sacérdos magnus, qui in diébus suis plácuit Deo, et invéntus est justus.
|
Psalms {Psalms & antiphons from the Common or Feast}
Ant. Behold an high priest.
Psalm 109 [1]
109:1 Herren sagde til min herre: * Sæt dig ved min højre hånd,
109:1 Indtil jeg får lagt dine fjender * som en skammel for dine fødder!
109:2 Dit magtfulde scepter rækker Herren fra Zion, * hersk midt blandt dine fjender!
109:3 Dit folk møder villigt frem på din kampdag. På hellige bjerge * har jeg født dig som dug af morgenrødens moderskød.
109:4 Herren har svoret og angrer det ikke: * Du er præst for evigt på Melkisedeks vis.
109:5 Herren er ved din højre side, * på sin vredes dag knuser han konger.
109:6 Han holder dom blandt folkene, han dynger ligene op, * han knuser hoveder ud over den vide jord.
109:7 Af bækken ved vejen drikker han, * derfor kan han løfte hovedet.
℣. Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
℟. Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
Ant. Behold an high priest, who in his days pleased God, and was found righteous.
|
Ant. Non est invéntus.
Psalmus 110 [2]
110:1 Confitébor tibi, Dómine, in toto corde meo: * in consílio justórum, et congregatióne.
110:2 Magna ópera Dómini: * exquisíta in omnes voluntátes ejus.
110:3 Conféssio et magnificéntia opus ejus: * et justítia ejus manet in sǽculum sǽculi.
110:4 Memóriam fecit mirabílium suórum, miséricors et miserátor Dóminus: * escam dedit timéntibus se.
110:5 Memor erit in sǽculum testaménti sui: * virtútem óperum suórum annuntiábit pópulo suo:
110:7 Ut det illis hereditátem géntium: * ópera mánuum ejus véritas, et judícium.
110:8 Fidélia ómnia mandáta ejus: confirmáta in sǽculum sǽculi, * facta in veritáte et æquitáte.
110:9 Redemptiónem misit pópulo suo: * mandávit in ætérnum testaméntum suum.
110:9 (fit reverentia) Sanctum, et terríbile nomen ejus: * inítium sapiéntiæ timor Dómini.
110:10 Intelléctus bonus ómnibus faciéntibus eum: * laudátio ejus manet in sǽculum sǽculi.
℣. Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
℟. Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
Ant. Non est invéntus símilis illi, qui conserváret legem Excélsi.
|
Ant. None was found like unto him.
Psalm 110 [2]
110:1 Jeg takker Herren af hele mit hjerte * i de retskafnes kreds og forsamling.
110:2 Herrens gerninger er store, * velegnede til deres formål.
110:3 Hans værk er herligt og prægtigt, * og hans retfærdighed består til evig tid.
110:4 Han har skabt sig et ry ved sine undere, Herren er nådig og barmhjertig. * Han giver føde til dem, der frygter ham;
110:5 Han husker på sin pagt for evigt. * Han forkyndte sine vældige gerninger for sit folk,
110:7 Da han gav dem folkenes ejendom. * Hans gerninger er sandhed og ret,
110:8 Alle hans forordninger er pålidelige, urokkelige for evigt og altid, * fastlagt i sandhed og retskaffenhed.
110:9 Han har udfriet sit folk, * han har sluttet sin pagt for evigt.
110:9 (bøj hovedet) Hans navn er helligt og frygtindgydende. * At frygte Herren er begyndelsen til visdom,
110:10 Enhver, der gør det, bliver såre klog. * Herrens pris består til evig tid.
℣. Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
℟. Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
Ant. None was found like unto him, to keep the Law of the Most High.
|
Ant. Ideo jurejurándo.
Psalmus 111 [3]
111:1 Beátus vir, qui timet Dóminum: * in mandátis ejus volet nimis.
111:2 Potens in terra erit semen ejus: * generátio rectórum benedicétur.
111:3 Glória, et divítiæ in domo ejus: * et justítia ejus manet in sǽculum sǽculi.
111:4 Exórtum est in ténebris lumen rectis: * miséricors, et miserátor, et justus.
111:5 Jucúndus homo qui miserétur et cómmodat, dispónet sermónes suos in judício: * quia in ætérnum non commovébitur.
111:7 In memória ætérna erit justus: * ab auditióne mala non timébit.
111:8 Parátum cor ejus speráre in Dómino, confirmátum est cor ejus: * non commovébitur donec despíciat inimícos suos.
111:9 Dispérsit, dedit paupéribus: justítia ejus manet in sǽculum sǽculi, * cornu ejus exaltábitur in glória.
111:10 Peccátor vidébit, et irascétur, déntibus suis fremet et tabéscet: * desidérium peccatórum períbit.
℣. Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
℟. Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
Ant. Ideo jurejurándo fecit illum Dóminus créscere in plebem suam.
|
Ant. Therefore the Lord assured him.
Psalm 111 [3]
111:1 Lykkelig den, der frygter Herren * og elsker hans bud højt.
111:2 Hans afkom bliver mægtigt i landet, * retskafnes slægt velsignes.
111:3 Rigdom og velstand fylder hans hus, * og hans retfærdighed består til evig tid.
111:4 For de retskafne bryder lys frem i mørket, * han er nådig, barmhjertig og retfærdig.
111:5 Lykkelig den, der låner gavmildt ud og sørger for sin ejendom på rette måde, * for han skal aldrig vakle.
111:7 Altid skal den retfærdige huskes. * Han frygter ikke budskab om ulykke,
111:8 Hans hjerte er trygt i tillid til Herren. Med fasthed i sindet frygter han ikke, * han får sine fjenders nederlag at se.
111:9 Han strør ud, han giver til de fattige, hans retfærdighed består til evig tid, * hans horn løfter sig herligt.
111:10 Den ugudelige ser det og græmmer sig, han skærer tænder og synker sammen. * Hvad de ugudelige ønsker, lykkes ikke.
℣. Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
℟. Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
Ant. Therefore the Lord assured him by an oath that He would multiply his seed among His people.
|
Ant. Sacerdótes Dei.
Psalmus 112 [4]
112:1 Laudáte, púeri, Dóminum: * laudáte nomen Dómini.
112:2 (fit reverentia) Sit nomen Dómini benedíctum, * ex hoc nunc, et usque in sǽculum.
112:3 A solis ortu usque ad occásum, * laudábile nomen Dómini.
112:4 Excélsus super omnes gentes Dóminus, * et super cælos glória ejus.
112:5 Quis sicut Dóminus, Deus noster, qui in altis hábitat, * et humília réspicit in cælo et in terra?
112:7 Súscitans a terra ínopem, * et de stércore érigens páuperem:
112:8 Ut cóllocet eum cum princípibus, * cum princípibus pópuli sui.
112:9 Qui habitáre facit stérilem in domo, * matrem filiórum lætántem.
℣. Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
℟. Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
Ant. Sacerdótes Dei, benedícite Dóminum: servi Dómini, hymnum dícite Deo. Allelúja.
|
Ant. O all ye Priests of God.
Psalm 112 [4]
112:1 Lovpris, I Herrens tjenere, * lovpris Herrens navn!
112:2 (bøj hovedet) Lovet være Herrens navn * fra nu af og til evig tid!
112:3 Fra øst til vest * skal Herrens navn lovprises.
112:4 Herren er ophøjet over alle folkene, * hans herlighed er ophøjet over himlen.
112:5 Hvem er som Herren, vor Gud, i himmel og på jord, * så højt som han troner, så dybt ned som han ser?
112:7 Fra støvet rejser han den svage, * fra skarnet løfter han den fattige,
112:8 Han sætter ham blandt fyrster, * blandt sit folks fyrster.
112:9 Han lader den ufrugtbare kvinde sidde * som lykkelig mor til sønner.
℣. Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
℟. Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
Ant. O all ye Priests of God, bless ye the Lord O all ye servants of the Lord, sing praises unto our God.
|
Ant. Serve bone.
Psalmus 116 [5]
116:1 Laudáte Dóminum, omnes gentes: * laudáte eum, omnes pópuli:
116:2 Quóniam confirmáta est super nos misericórdia ejus: * et véritas Dómini manet in ætérnum.
℣. Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
℟. Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
Ant. Serve bone et fidélis, intra in gáudium Dómini tui.
|
Ant. Good and faithful servant.
Psalm 116 [5]
116:1 Lovpris Herren, alle folkeslag! * Lovsyng ham, alle folk!
116:2 For hans godhed mod os er stor, * Herrens troskab varer til evig tid.
℣. Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
℟. Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
Ant. Good and faithful servant, enter thou into the joy of thy Lord.
|
Capitulum Hymnus Versus {ex Commune aut Festo}
Sir 44:16-17
Ecce sacérdos magnus, qui in diébus suis plácuit Deo, et invéntus est justus: et in témpore iracúndiæ factus est reconciliátio.
℟. Deo grátias.
Hymnus
Iste Conféssor Dómini, coléntes
Quem pie laudant pópuli per orbem,
Hac die lætus méruit beátas
Scándere sedes.
Qui pius, prudens, húmilis, pudícus,
Sóbriam duxit sine labe vitam,
Donec humános animávit auræ
Spíritus artus.
Cujus ob præstans méritum, frequénter,
Ægra quæ passim jacuére membra,
Víribus morbi dómitis, salúti
Restituúntur.
Noster hinc illi chorus obsequéntem
Cóncinit laudem celebrésque palmas,
Ut piis ejus précibus juvémur
Omne per ævum.
Sit salus illi, decus atque virtus,
Qui, super cæli sólio corúscans,
Tótius mundi sériem gubérnat,
Trinus et unus.
Amen.
℣. Amávit eum Dóminus, et ornávit eum.
℟. Stolam glóriæ índuit eum.
|
Chapter Hymn Verse {from the Common or Feast}
Sir 44:16-17
Se, den ypperstepræst, som havde Herrens velbehag og blev fundet retfærdig, og i vredens tid blev han et pant på livet;
℟. Gud ske tak og lov.
Hymn
This the confessor of the Lord, whose triumph
Now all the faithful celebrate, with gladness
Erst on this feast-day merited to enter
Into his glory.
Saintly and prudent, modest in behaviour,
Peaceful and sober, chaste was he, and lowly.
While that life’s vigour, coursing through his members,
Quickened his being.
Sick ones of old time, to his tomb resorting,
Sorely by ailments manifold afflicted,
Oft-times have welcomed health and strength returning,
At his petition.
Whence we in chorus gladly do him honour,
Chanting his praises with devout affection,
That in his merits we may have a portion,
Now and forever.
His be the glory, power and salvation,
Who over all things reigneth in the highest,
Earth’s mighty fabric ruling and directing,
Onely and Trinal.
Amen.
℣. The Lord loved him and beautified him.
℟. He clothed him with a robe of glory.
|
Canticum Magnificat {Antiphona ex Proprio Sanctorum}
Ant. Sacérdos et Póntifex,
Canticum B. Mariæ Virginis
Luc. 1:46-55
1:46 Magníficat ✠ * ánima mea Dóminum.
1:47 Et exsultávit spíritus meus: * in Deo, salutári meo.
1:48 Quia respéxit humilitátem ancíllæ suæ: * ecce enim ex hoc beátam me dicent omnes generatiónes.
1:49 Quia fecit mihi magna qui potens est: * et sanctum nomen ejus.
1:50 Et misericórdia ejus, a progénie in progénies: * timéntibus eum.
1:51 Fecit poténtiam in brácchio suo: * dispérsit supérbos mente cordis sui.
1:52 Depósuit poténtes de sede: * et exaltávit húmiles.
1:53 Esuriéntes implévit bonis: * et dívites dimísit inánes.
1:54 Suscépit Israël púerum suum: * recordátus misericórdiæ suæ.
1:55 Sicut locútus est ad patres nostros: * Ábraham, et sémini ejus in sǽcula.
℣. Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
℟. Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
Ant. Sacérdos et Póntifex, et virtútum ópifex, pastor bone in pópulo, ora pro nobis Dóminum.
|
Canticum Magnificat {Antiphon from the Proper of Saints}
Ant. O thou Priest and Bishop,
Jomfru Marias lovsang
Luk 1:46-55
1:46 Min sjæl ✠ * ophøjer Herren,
1:47 Og min ånd fryder sig * over Gud, min frelser!
1:48 Han har set til sin ringe tjenerinde. * For herefter skal alle slægter prise mig salig,
1:49 Thi den Mægtige har gjort store ting mod mig. * Helligt er hans navn,
1:50 Og hans barmhjertighed mod dem, der frygter ham, * varer i slægt efter slægt.
1:51 Han har øvet vældige gerninger med sin arm, * splittet dem, der er hovmodige i deres hjertes tanker;
1:52 Han har styrtet de mægtige fra tronen, * og han har ophøjet de ringe;
1:53 Sultende har han mættet med gode gaver, * og rige har han sendt tomhændet bort.
1:54 Han har taget sig af sin tjener Israel * og husker på sin barmhjertighed,
1:55 Som han tilsagde vore fædre, mod Abraham og hans slægt til evig tid.
℣. Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
℟. Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
Ant. O thou Priest and Bishop, thou worker of mighty works, thou good shepherd over God’s people, pray for us unto the Lord.
|
Preces Feriales{omittitur}
|
Weekday Intercessions{omit}
|
Oratio {ex Proprio Sanctorum}
℣. Dómine, exáudi oratiónem meam.
℟. Et clamor meus ad te véniat.
Orémus.
Exáudi, Dómine, preces nostras: et interveniénte beáto Dámaso Confessóre tuo atque Pontífice, indulgéntiam nobis tríbue placátus et pacem.
Per Dóminum nostrum Jesum Christum, Fílium tuum: qui tecum vivit et regnat in unitáte Spíritus Sancti, Deus, per ómnia sǽcula sæculórum.
℟. Amen.
Commemoratio De III die infra Octavam Conceptionis Immaculatæ Beatæ Mariæ Virginis
Ant. Hódie egréssa est virga de radíce Jesse: hódie sine ulla peccáti labe concépta est María: hódie contrítum est ab ea caput serpéntis antíqui, allelúja.
℣. Immaculáta Concéptio est hódie sanctæ Maríæ Vírginis.
℟. Quæ serpéntis caput virgíneo pede contrívit.
Orémus.
Deus, qui per immaculátam Vírginis Conceptiónem dignum Fílio tuo habitáculum præparásti: quǽsumus; ut qui ex morte ejúsdem Fílii tui prævísa, eam ab omni labe præservásti, nos quoque mundos ejus intercessióne ad te perveníre concédas.
Commemoratio Feria II infra Hebdomadam II Adventus
Ant. Ecce véniet Rex Dóminus terræ, et ipse áuferet jugum captivitátis nostræ.
℣. Roráte, cæli, désuper, et nubes pluant justum.
℟. Aperiátur terra, et gérminet Salvatórem.
Orémus.
Excita, Dómine, corda nostra ad præparándas Unigéniti tui vias: ut, per ejus advéntum, purificátis tibi méntibus servíre mereámur:
Qui tecum vivit et regnat in unitáte Spíritus Sancti, Deus, per ómnia sǽcula sæculórum.
℟. Amen.
|
Prayer {from the Proper of Saints}
℣. Herre, hør min bøn.
℟. Og lad mit råb nå til dig.
Let us pray.
Eternal Shepherd, do thou look with favor upon thy flock. Guard and keep it for evermore through blessed Damasus, thy Supreme Pontiff, whom thou didst choose to be the chief shepherd of the whole Church.
Ved vor Herre Jesus Kristus, din Søn, som lever og råder med dig i Helligåndens enhed, Gud, fra evighed til evighed.
℟. Amen.
Commemoration De III die Infra Octavam Concept. Immac. Beatae Mariae Virginis
Ant. This day is a rod sprung from the root of Jesse: this day is Mary conceived. without any stain of sin: this day hath she bruised the head of the old serpent, alleluia.
℣. I dag er den hellige Jomfru Marias Ubesmittede Undfangelse.
℟. Jomfruens fod skal knuse slangens hoved.
Lad os bede.
Gud, du som ved jomfruens ubesmittede undfangelse har beredt din søn en værdig bolig, vi beder dig, at du, som forudså denne din Søns død og for dens skyld bevarede hende fri for enhver plet, også vil give os ved hendes forbøn uden besmittelse at komme til dig.
Commemoration Feria II infra Hebdomadam II Adventus
Ant. Se, Herren kommer, jordens Konge, for at fjerne vort fangenskabs åg.
℣. Drop down dew, ye heavens, from above, and let the clouds rain the Just.
℟. Let the earth be opened, and bud forth the Saviour.
Lad os bede.
Herre, opvæk vore hjerter til at berede vej for din enbårne Søn, for at vi ved hans komme må findes værdige til at tjene dig med rensede sjæle.
Han, som lever og råder med dig i Helligåndens enhed, Gud, fra evighed til evighed.
℟. Amen
|
Suffragium{omittitur}
|
Suffrage{omit}
|
Conclusio
℣. Dómine, exáudi oratiónem meam.
℟. Et clamor meus ad te véniat.
℣. Benedicámus Dómino.
℟. Deo grátias.
℣. Fidélium ánimæ per misericórdiam Dei requiéscant in pace.
℟. Amen.
|
Conclusion
℣. Herre, hør min bøn.
℟. Og lad mit råb nå til dig.
℣. Lad os lovprise Herren.
℟. Gud ske tak og lov.
℣. Må de troendes sjæle, ved Guds nåde, hvile i fred.
℟. Amen.
|
Et si tunc terminetur Officium, dicitur tantum « Pater Noster » secreto.
Pater noster, qui es in cælis, sanctificétur nomen tuum: advéniat regnum tuum: fiat volúntas tua, sicut in cælo et in terra. Panem nostrum quotidiánum da nobis hódie: et dimítte nobis débita nostra, sicut et nos dimíttimus debitóribus nostris: et ne nos indúcas in tentatiónem: sed líbera nos a malo. Amen.
|
Og er Embedet således afsluttet, siges kun «Fadervor» tavst.
Fader vor, du som er i himlene, Helliget vorde dit navn. Komme dit rige. Ske din vilje som i himlen, således også på jorden. Giv os i dag vort daglige brød. Og forlad os vor skyld, som også vi forlader vore skyldnere. Og led os ikke i fristelse: Men fri os fra det onde. Amen.
Fader vor, du som er i himlene!
|
Incipit
℣. Jube, domne, benedícere.
Benedictio. Noctem quiétam et finem perféctum concédat nobis Dóminus omnípotens.
℟. Amen.
|
Start
℣. Herre, giv din velsignelse.
Benediction. En rolig nat og en salig død skænke os Herren, den Almægtige.
℟. Amen.
|
Lectio brevis
1 Pet 5:8-9
Fratres: Sóbrii estóte, et vigiláte: quia adversárius vester diábolus tamquam leo rúgiens círcuit, quærens quem dévoret: cui resístite fortes in fide.
℣. Tu autem, Dómine, miserére nobis.
℟. Deo grátias.
|
Short reading
1 Pet 5:8-9
Brødre: Vær årvågne og på vagt! Jeres modstander, Djævelen, går omkring som en brølende løve og leder efter nogen at sluge; stå ham imod, faste i troen:
℣. Nu, Herre, hav du medynk med os.
℟. Gud ske tak og lov.
|
℣. Adjutórium nóstrum ✠ in nómine Dómini.
℟. Qui fecit cælum et terram.
Pater noster, qui es in cælis, sanctificétur nomen tuum: advéniat regnum tuum: fiat volúntas tua, sicut in cælo et in terra. Panem nostrum quotidiánum da nobis hódie: et dimítte nobis débita nostra, sicut et nos dimíttimus debitóribus nostris: et ne nos indúcas in tentatiónem: sed líbera nos a malo. Amen.
Confíteor Deo omnipoténti, beátæ Maríæ semper Vírgini, beáto Michaéli Archángelo, beáto Joánni Baptístæ, sanctis Apóstolis Petro et Paulo, et ómnibus Sanctis, quia peccávi nimis, cogitatióne, verbo et ópere: percutit sibi pectus mea culpa, mea culpa, mea máxima culpa. Ídeo precor beátam Maríam semper Vírginem, beátum Michaélem Archángelum, beátum Joánnem Baptístam, sanctos Apóstolos Petrum et Paulum, et omnes Sanctos, oráre pro me ad Dóminum Deum nostrum.
Misereátur nostri omnípotens Deus, et dimíssis peccátis nostris, perdúcat nos ad vitam ætérnam. Amen.
Indulgéntiam, ✠ absolutiónem et remissiónem peccatórum nostrórum tríbuat nobis omnípotens et miséricors Dóminus. Amen.
|
℣. Vor hjælp er ✠ i Herrens navn,
℟. Han som skabte himmel og jord.
Fader vor, du som er i himlene, Helliget vorde dit navn. Komme dit rige. Ske din vilje som i himlen, således også på jorden. Giv os i dag vort daglige brød. Og forlad os vor skyld, som også vi forlader vore skyldnere. Og led os ikke i fristelse: Men fri os fra det onde. Amen.
Fader vor, du som er i himlene!
Jeg bekender for Gud den almægtige, for den salige Maria, evig Jomfru, for den salige Ærkeengel Michael, den salige Johannes Døberen, de hellige Apostle Peter og Paulus, og alle Helgen, at jeg har syndet såre meget, i tanke, ord og gerning: han slår sig tre gange for brystet ved min skyld, ved min skyld, ved min overmåde store skyld. Derfor beder jeg den salige Maria, evig Jomfru, den salige Ærkeengel Michael, den salige Johannes Døberen, de hellige Apostle Peter og Paulus og alle Helgen, at bede for mig til Herren, vor Gud.
Den almægtige Gud forbarme sig over os, forlade os vore synder og føre os til det evige liv. Amen.
Miskundhed, tilgivelse og forladese af vore synder skænke os den almægtige og barmhjertige Herre. Amen.
|
℣. Convérte nos ✙︎ Deus, salutáris noster.
℟. Et avérte iram tuam a nobis.
℣. Deus ✠ in adjutórium meum inténde.
℟. Dómine, ad adjuvándum me festína.
Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
Allelúja.
|
℣. Omvend os, vor frelses Gud:
℟. Og stands din vrede mod os.
℣. Gud, min Gud, ✠ send mig din hjælp til ret at bede;
℟. Herre, il mig til hjælp i bønnen.
Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
Halleluja.
|
Psalmi
Ant. Miserére.
Psalmus 4 [1]
4:2 Cum invocárem exaudívit me Deus justítiæ meæ: * in tribulatióne dilatásti mihi.
4:2 Miserére mei, * et exáudi oratiónem meam.
4:3 Fílii hóminum, úsquequo gravi corde? * ut quid dilígitis vanitátem, et quǽritis mendácium?
4:4 Et scitóte quóniam mirificávit Dóminus sanctum suum: * Dóminus exáudiet me cum clamávero ad eum.
4:5 Irascímini, et nolíte peccáre: * quæ dícitis in córdibus vestris, in cubílibus vestris compungímini.
4:6 Sacrificáte sacrifícium justítiæ, et speráte in Dómino. * Multi dicunt: Quis osténdit nobis bona?
4:7 Signátum est super nos lumen vultus tui, Dómine: * dedísti lætítiam in corde meo.
4:8 A fructu fruménti, vini, et ólei sui * multiplicáti sunt.
4:9 In pace in idípsum * dórmiam, et requiéscam;
4:10 Quóniam tu, Dómine, singuláriter in spe * constituísti me.
℣. Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
℟. Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
|
Psalms
Ant. Have mercy on me.
Psalm 4 [1]
4:2 Svar mig, når jeg råber, du min retfærdigheds Gud! * Du, som har befriet mig i trængsler,
4:2 Vær mig nådig, * og hør min bøn!
4:3 I mennesker, hvor længe vil I krænke min ære? * I elsker tomhed og søger løgn.
4:4 I skal vide, at Herren har vist sin underfulde troskab mod mig, * Herren hører, når jeg råber til ham.
4:5 Bliv blot vrede, men synd ikke! * Tænk efter på jeres leje, og vær stille!
4:6 Bring de rette ofre, og stol på Herren! * Mange siger: Hvem lader os opleve lykke?
4:7 Løft dit ansigts lys mod os, Herre! * Du har givet mig større glæde i hjertet,
4:8 End man har, * når der er rigdom af korn og vin.
4:9 I fred * kan jeg lægge mig og sove,
4:10 For kun du, Herre, * lader mig bo i tryghed.
℣. Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
℟. Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
|
Psalmus 30(2-6) [2]
30:2 In te, Dómine, sperávi, non confúndar in ætérnum: * in justítia tua líbera me.
30:3 Inclína ad me aurem tuam, * accélera ut éruas me.
30:3 Esto mihi in Deum protectórem, et in domum refúgii: * ut salvum me fácias.
30:4 Quóniam fortitúdo mea, et refúgium meum es tu: * et propter nomen tuum dedúces me, et enútries me.
30:5 Edúces me de láqueo hoc, quem abscondérunt mihi: * quóniam tu es protéctor meus.
30:6 In manus tuas comméndo spíritum meum: * redemísti me, Dómine, Deus veritátis.
℣. Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
℟. Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
|
Psalm 30(2-6) [2]
30:2 Herre, hos dig søger jeg tilflugt, lad mig ikke for evigt blive til skamme, * udfri mig i din retfærdighed!
30:3 Vend dit øre mod mig, * red mig i hast,
30:3 Vær min tilflugts klippe, den borg, * hvor jeg finder redning.
30:4 For du er min klippe og min borg, * led mig og før mig for dit navns skyld!
30:5 Befri mig fra det net, de har lagt ud for mig, * du er jo mit værn.
30:6 I dine hænder betror jeg min ånd, * du udfrier mig, Herre, du trofaste Gud.
℣. Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
℟. Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
|
Psalmus 90 [3]
90:1 Qui hábitat in adjutório Altíssimi, * in protectióne Dei cæli commorábitur.
90:2 Dicet Dómino: Suscéptor meus es tu, et refúgium meum: * Deus meus sperábo in eum.
90:3 Quóniam ipse liberávit me de láqueo venántium, * et a verbo áspero.
90:4 Scápulis suis obumbrábit tibi: * et sub pennis ejus sperábis.
90:5 Scuto circúmdabit te véritas ejus: * non timébis a timóre noctúrno,
90:6 A sagítta volánte in die, a negótio perambulánte in ténebris: * ab incúrsu, et dæmónio meridiáno.
90:7 Cadent a látere tuo mille, et decem míllia a dextris tuis: * ad te autem non appropinquábit.
90:8 Verúmtamen óculis tuis considerábis: * et retributiónem peccatórum vidébis.
90:9 Quóniam tu es, Dómine, spes mea: * Altíssimum posuísti refúgium tuum.
90:10 Non accédet ad te malum: * et flagéllum non appropinquábit tabernáculo tuo.
90:11 Quóniam Ángelis suis mandávit de te: * ut custódiant te in ómnibus viis tuis.
90:12 In mánibus portábunt te: * ne forte offéndas ad lápidem pedem tuum.
90:13 Super áspidem, et basilíscum ambulábis: * et conculcábis leónem et dracónem.
90:14 Quóniam in me sperávit, liberábo eum: * prótegam eum, quóniam cognóvit nomen meum.
90:15 Clamábit ad me, et ego exáudiam eum: * cum ipso sum in tribulatióne: erípiam eum et glorificábo eum.
90:16 Longitúdine diérum replébo eum: * et osténdam illi salutáre meum.
℣. Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
℟. Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
|
Psalm 90 [3]
90:1 Den, der sidder i den Højestes skjul, * har sin bolig i den Almægtiges skygge;
90:2 Han kan sige om Herren: Min tilflugt og min borg, * min Gud, som jeg stoler på.
90:3 Han redder dig fra fuglefængerens fælde, * fra den hærgende pest.
90:4 Han dækker dig med sine fjer, * du kan søge ly under hans vinger;
90:5 Hans trofasthed er skjold og værn. * Du skal ikke frygte for nattens rædsler
90:6 Eller for pilen, der flyver om dagen, ikke for pesten, der breder sig i mørket, * eller for soten, der hærger ved højlys dag.
90:7 Om end tusinder falder ved din side, titusinder ved din højre hånd, * dig skal intet ramme.
90:8 Med egne øjne skal du se, * at de ugudelige får deres straf.
90:9 Du, Herre, er min tilflugt! * Den Højeste har du gjort til din bolig,
90:10 Intet ondt skal ramme dig, * ingen plage skal nå dit telt,
90:11 For han vil give sine engle befaling * om at beskytte dig på alle dine veje.
90:12 De skal bære dig på hænder, * så du ikke støder din fod på nogen sten.
90:13 Du kan træde på løve og slange, * trampe på ungløve og øgle.
90:14 Når han holder sig til mig, vil jeg redde ham. * Jeg beskytter ham, for han kender mit navn.
90:15 Når han råber til mig, vil jeg svare ham. * Jeg er med ham i trængslen, jeg befrier ham og giver ham ære.
90:16 Jeg mætter ham med et langt liv * og lader ham se min frelse.
℣. Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
℟. Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
|
Psalmus 133 [4]
133:1 Ecce nunc benedícite Dóminum, * omnes servi Dómini:
133:1 Qui statis in domo Dómini, * in átriis domus Dei nostri.
133:2 In nóctibus extóllite manus vestras in sancta, * et benedícite Dóminum.
133:3 Benedícat te Dóminus ex Sion, * qui fecit cælum et terram.
℣. Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
℟. Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
Ant. Miserére mihi, Dómine, et exáudi oratiónem meam.
|
Psalm 133 [4]
133:1 Pris Herren, * alle hans tjenere,
133:1 I, som står i Herrens tempel, * i forgårdene til vor Guds hus.
133:2 Nat efter nat. Løft jeres hænder mod helligdommen * og pris Herren!
133:3 Herren velsigne dig fra Zion, * han, som skabte himlen og jorden.
℣. Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
℟. Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
Ant. Have mercy on me O Lord, and hearken to my prayer.
|
Hymnus {Doxology: Nat}
Te lucis ante términum,
Rerum Creátor, póscimus,
Ut pro tua cleméntia
Sis præsul et custódia.
Procul recédant sómnia,
Et nóctium phantásmata;
Hostémque nóstrum cómprime,
Ne polluántur córpora.
Jesu, tibi sit glória,
Qui natus es de Vírgine,
Cum Patre et almo Spíritu,
In sempitérna sǽcula.
Amen.
|
Hymn {Doxology: Nat}
Før dagens lys er helt forbi,
Alverdens skaber, beder vi,
At du med vanlig kærlighed
Vil se til os som vægter ned.
Lad ingen syndig drøm i nat
Og inter mørkets koglere
Er mærke på min sjæl få sat,
Men os fra Satans snare fri.
All honour, laud, and glory be,
O Jesu, Virgin-Born, to thee;
Whom with the Father we adore,
And Holy Ghost, for evermore.
Amen.
|
Capitulum Responsorium Versus
Jer 14:9
Tu autem in nobis es, Dómine, et nomen sanctum tuum invocátum est super nos: ne derelínquas nos, Dómine, Deus noster.
℟. Deo grátias.
℟.br. In manus tuas, Dómine, * Comméndo spíritum meum.
℟. In manus tuas, Dómine, * Comméndo spíritum meum.
℣. Redemísti nos, Dómine, Deus veritátis.
℟. Comméndo spíritum meum.
℣. Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
℟. In manus tuas, Dómine, * Comméndo spíritum meum.
℣. Custódi nos, Dómine, ut pupíllam óculi.
℟. Sub umbra alárum tuárum prótege nos.
|
Chapter Responsory Verse
Jer 14:9
Du bor dog hos os, Herre, dit navn er nævnt over os: gå ikke fra os, Herre vor Gud.
℟. Gud ske tak og lov.
℟.br. I dine hænders varetægt * befaler jeg min ånd, o Herre.
℟. I dine hænders varetægt * befaler jeg min ånd, o Herre.
℣. Du forløser mig, Herre, sandheds Gud, vor Frelser.
℟. Befaler jeg min ånd, o Herre.
℣. Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
℟. I dine hænders varetægt * befaler jeg min ånd, o Herre.
℣. Vogt os, o Herre, som din øjesten.
℟. Skjul os i dine vingers skygge.
|
Canticum: Nunc dimittis
Ant. Salva nos,
Canticum Simeonis
Luc. 2:29-32
2:29 Nunc dimíttis ✠ servum tuum, Dómine, * secúndum verbum tuum in pace:
2:30 Quia vidérunt óculi mei * salutáre tuum,
2:31 Quod parásti * ante fáciem ómnium populórum,
2:32 Lumen ad revelatiónem géntium, * et glóriam plebis tuæ Israël.
℣. Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
℟. Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
Ant. Salva nos, Dómine, vigilántes, custódi nos dormiéntes; ut vigilémus cum Christo, et requiescámus in pace.
|
Canticle: Nunc dimittis
Ant. Frels du os,
Simeons lovsang
Luk 2:29-32
2:29 Herre, nu lader du din tjener gå bort ✠ * med fred efter dit ord.
2:30 For mine øjne har set * din frelse,
2:31 Som du har beredt * for alle folk:
2:32 Et lys til åbenbaring for hedninger * og en herlighed for dit folk Israel.
℣. Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
℟. Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
Ant. Frels du os, Herre Gud, når vi våger; beskyt du os, når vi sover, og lad os våge med Kristus og i din fred finde hvile.
|
Preces Dominicales{omittitur}
|
Sunday Intercessions{omit}
|
Oratio
℣. Dómine, exáudi oratiónem meam.
℟. Et clamor meus ad te véniat.
Orémus.
Vísita, quǽsumus, Dómine, habitatiónem istam, et omnes insídias inimíci ab ea lónge repélle: Ángeli tui sancti hábitent in ea, qui nos in pace custódiant; et benedíctio tua sit super nos semper.
Per Dóminum nostrum Jesum Christum, Fílium tuum: qui tecum vivit et regnat in unitáte Spíritus Sancti, Deus, per ómnia sǽcula sæculórum.
℟. Amen.
|
Prayer
℣. Herre, hør min bøn.
℟. Og lad mit råb nå til dig.
Lad os bede.
Besøg denne bolig, beder vi dig Herre, og jag fjendens snarer fjernt herfra; lad dine hellige engle bo her så de kan bevare os i fred, og lad din velsignelse altid være over os.
Ved vor Herre Jesus Kristus, din Søn, som lever og råder med dig i Helligåndens enhed, Gud, fra evighed til evighed.
℟. Amen.
|
Conclusio
℣. Dómine, exáudi oratiónem meam.
℟. Et clamor meus ad te véniat.
℣. Benedicámus Dómino.
℟. Deo grátias.
Benedictio. Benedícat et custódiat nos omnípotens et miséricors Dóminus, ✠ Pater, et Fílius, et Spíritus Sanctus.
℟. Amen.
|
Conclusion
℣. Herre, hør min bøn.
℟. Og lad mit råb nå til dig.
℣. Lad os lovprise Herren.
℟. Gud ske tak og lov.
Benediction. Den almægtige og barmhjertige Gud, ✠ Fader, Søn og Helligånd, velsigne og bevare os.
℟. Amen.
|
Antiphona finalis B.M.V.
Alma Redemptóris Mater, quæ pérvia cæli porta manes,
et stella maris, succúrre cadénti,
Súrgere qui curat, pópulo: tu quæ genuísti,
Natúra miránte, tuum sanctum Genitórem,
Virgo prius ac postérius, Gabriélis ab ore
Sumens illud Ave, peccatórum miserére.
℣. Ángelus Dómini nuntiávit Maríæ.
℟. Et concépit de Spíritu Sancto.
Orémus.
Grátiam tuam, quǽsumus, Dómine, méntibus nostris infúnde: ut, qui, Ángelo nuntiánte, Christi Fílii tui incarnatiónem cognóvimus; per passiónem ejus et crucem, ad resurrectiónis glóriam perducámur. Per eúmdem Christum Dóminum nóstrum. Amen.
℣. Divínum auxílium ✠ máneat semper nobíscum.
℟. Amen.
|
Final Antiphon of the Blessed Virgin Mary
Frelserens hellige Moder,
Som er og stedse forbliver
Havets så strålende stjerne
Og port til Himmerigs glæde!
Hjælp, når på syndernes veje
Vi atter nåden vil eje.
Moder, som underfuldt fødte
På jord din Herre og Skaber,
Uplettet jomfru forinden
Og uplettet jomfru siden!
Gabriels Hil du fornemme;
Os arme aldrig du glemme!
℣. Herrens Engel bragte Maria det glade budskab.
℟. Og hun undfangede ved Helligånden.
Lad os bede.
Herre opfyld vore hjerter med din nåde, for at vi, som ved englens budskab har erkendt Kristi, din Søns, menneskevordelse, ved hans lidelse og kors må føres til opstandelsens herlighed. Ved Kristus, vor Herre. Amen.
℣. May the divine assistance ✠ remain with us always.
℟. Amen.
|
Deinde dicitur secreto
Pater noster, qui es in cælis, sanctificétur nomen tuum: advéniat regnum tuum: fiat volúntas tua, sicut in cælo et in terra. Panem nostrum quotidiánum da nobis hódie: et dimítte nobis débita nostra, sicut et nos dimíttimus debitóribus nostris: et ne nos indúcas in tentatiónem: sed líbera nos a malo. Amen.
Ave María, grátia plena; Dóminus tecum: benedícta tu in muliéribus, et benedíctus fructus ventris tui Jesus. Sancta María, Mater Dei, ora pro nobis peccatóribus, nunc et in hora mortis nostræ. Amen.
Credo in Deum, Patrem omnipoténtem, Creatórem cæli et terræ. Et in Jesum Christum, Fílium ejus únicum, Dóminum nostrum: qui concéptus est de Spíritu Sancto, natus ex María Vírgine,
passus sub Póntio Piláto, crucifíxus, mórtuus, et sepúltus: descéndit ad ínferos; tértia die resurréxit a mórtuis; ascéndit ad cælos; sedet ad déxteram Dei Patris omnipoténtis: inde ventúrus est judicáre vivos et mórtuos. Credo in Spíritum Sanctum, sanctam Ecclésiam cathólicam,
Sanctórum communiónem, remissiónem peccatórum, carnis resurrectiónem, vitam ætérnam. Amen.
Si post Completorium immediate sequatur Matutinum, tunc bis dicitur Pater noster, Ave Maria et Credo, pro fine videlicet Officii diei præcedentis, et pro initio Officii diei sequentis.
|
Derefter siges stille
Fader vor, du som er i himlene, Helliget vorde dit navn. Komme dit rige. Ske din vilje som i himlen, således også på jorden. Giv os i dag vort daglige brød. Og forlad os vor skyld, som også vi forlader vore skyldnere. Og led os ikke i fristelse: Men fri os fra det onde. Amen.
Fader vor, du som er i himlene!
Hil dig, Maria, fuld af nåde; Herren er med dig; Velsignet er du iblandt kvinder, Og velsignet er dit livs frugt, Jesus. Hellige Maria, Guds Moder, Bed for os syndere, nu og i vor dødstime. Amen.
Jeg tror på Gud, den Almægtige Fader, himlens og jordens Skaber. Jeg tror på Jesus Kristus, hans énbårne Søn, vor Herre; som er undfanget ved Helligånden og født af Jomfru Maria, har lidt under Pontius Pilatus, blev korsfæstet, døde og blev begravet: nedfor til Dødsriget; opstod på den tredje dag fra de døde; opfor til Himlen; sidder ved Gud, den Almægtiges Faders højre hånd: hvorfra han skal komme for at dømme de levende og de døde. Jeg tror på Helligånden, den hellige katolske Kirke, de Helliges samfund, syndernes forladelse. Kødets opstandelse, og det evige liv. Amen.
Hvis der lige efter Compline siges Matins, så Fadervor, hilst Maria og Credo, siges to gange, en gang hver for afslutningen af kontoret den foregående dags embede og for begyndelsen af embedet i den næste.
|