|
Ante Divinum officium |
Incipit
secreto
Pater noster, qui es in cælis, sanctificétur nomen tuum: advéniat regnum tuum: fiat volúntas tua, sicut in cælo et in terra. Panem nostrum quotidiánum da nobis hódie: et dimítte nobis débita nostra, sicut et nos dimíttimus debitóribus nostris: et ne nos indúcas in tentatiónem: sed líbera nos a malo. Amen.
Ave María, grátia plena; Dóminus tecum: benedícta tu in muliéribus, et benedíctus fructus ventris tui Jesus. Sancta María, Mater Dei, ora pro nobis peccatóribus, nunc et in hora mortis nostræ. Amen.
Deinde, clara voce, dicitur Versus:
℣. Deus ✠ in adjutórium meum inténde.
℟. Dómine, ad adjuvándum me festína.
Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
Allelúja.
|
Start
stille
Fader vor, du som er i himlene, Helliget vorde dit navn. Komme dit rige. Ske din vilje som i himlen, således også på jorden. Giv os i dag vort daglige brød. Og forlad os vor skyld, som også vi forlader vore skyldnere. Og led os ikke i fristelse: Men fri os fra det onde. Amen.
Fader vor, du som er i himlene!
Hil dig, Maria, fuld af nåde; Herren er med dig; Velsignet er du iblandt kvinder, Og velsignet er dit livs frugt, Jesus. Hellige Maria, Guds Moder, Bed for os syndere, nu og i vor dødstime. Amen.
Derefter siges Versiklen med hørelig stemme:
℣. Gud, min Gud, ✠ send mig din hjælp til ret at bede;
℟. Herre, il mig til hjælp i bønnen.
Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
Halleluja.
|
Psalmi {Psalmi & antiphonæ ex Proprio Sanctorum}
Ant. Ego plantávi, * Apollo rigávit, Deus autem increméntum dedit, allelúja.
Psalmus 109 [1]
109:1 Dixit Dóminus Dómino meo: * Sede a dextris meis:
109:1 Donec ponam inimícos tuos, * scabéllum pedum tuórum.
109:2 Virgam virtútis tuæ emíttet Dóminus ex Sion: * domináre in médio inimicórum tuórum.
109:3 Tecum princípium in die virtútis tuæ in splendóribus sanctórum: * ex útero ante lucíferum génui te.
109:4 Jurávit Dóminus, et non pœnitébit eum: * Tu es sacérdos in ætérnum secúndum órdinem Melchísedech.
109:5 Dóminus a dextris tuis, * confrégit in die iræ suæ reges.
109:6 Judicábit in natiónibus, implébit ruínas: * conquassábit cápita in terra multórum.
109:7 De torrénte in via bibet: * proptérea exaltábit caput.
℣. Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
℟. Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
Ant. Ego plantávi, Apollo rigávit, Deus autem increméntum dedit, allelúja.
|
Psalms {Psalms & antiphons from the Proper of Saints}
Ant. I have planted, * Apollos watered, but God gave the increase, alleluia.
Psalm 109 [1]
109:1 Herren sagde til min herre: * Sæt dig ved min højre hånd,
109:1 Indtil jeg får lagt dine fjender * som en skammel for dine fødder!
109:2 Dit magtfulde scepter rækker Herren fra Zion, * hersk midt blandt dine fjender!
109:3 Dit folk møder villigt frem på din kampdag. På hellige bjerge * har jeg født dig som dug af morgenrødens moderskød.
109:4 Herren har svoret og angrer det ikke: * Du er præst for evigt på Melkisedeks vis.
109:5 Herren er ved din højre side, * på sin vredes dag knuser han konger.
109:6 Han holder dom blandt folkene, han dynger ligene op, * han knuser hoveder ud over den vide jord.
109:7 Af bækken ved vejen drikker han, * derfor kan han løfte hovedet.
℣. Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
℟. Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
Ant. I have planted, Apollos watered, but God gave the increase, alleluia.
|
Ant. Libénter gloriábor * in infirmitátibus meis, ut inhábitet in me virtus Christi.
Psalmus 110 [2]
110:1 Confitébor tibi, Dómine, in toto corde meo: * in consílio justórum, et congregatióne.
110:2 Magna ópera Dómini: * exquisíta in omnes voluntátes ejus.
110:3 Conféssio et magnificéntia opus ejus: * et justítia ejus manet in sǽculum sǽculi.
110:4 Memóriam fecit mirabílium suórum, miséricors et miserátor Dóminus: * escam dedit timéntibus se.
110:5 Memor erit in sǽculum testaménti sui: * virtútem óperum suórum annuntiábit pópulo suo:
110:7 Ut det illis hereditátem géntium: * ópera mánuum ejus véritas, et judícium.
110:8 Fidélia ómnia mandáta ejus: confirmáta in sǽculum sǽculi, * facta in veritáte et æquitáte.
110:9 Redemptiónem misit pópulo suo: * mandávit in ætérnum testaméntum suum.
110:9 (fit reverentia) Sanctum, et terríbile nomen ejus: * inítium sapiéntiæ timor Dómini.
110:10 Intelléctus bonus ómnibus faciéntibus eum: * laudátio ejus manet in sǽculum sǽculi.
℣. Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
℟. Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
Ant. Libénter gloriábor in infirmitátibus meis, ut inhábitet in me virtus Christi.
|
Ant. Most gladly therefore will I rather glory * in my infirmities, that the power of Christ may rest upon me.
Psalm 110 [2]
110:1 Jeg takker Herren af hele mit hjerte * i de retskafnes kreds og forsamling.
110:2 Herrens gerninger er store, * velegnede til deres formål.
110:3 Hans værk er herligt og prægtigt, * og hans retfærdighed består til evig tid.
110:4 Han har skabt sig et ry ved sine undere, Herren er nådig og barmhjertig. * Han giver føde til dem, der frygter ham;
110:5 Han husker på sin pagt for evigt. * Han forkyndte sine vældige gerninger for sit folk,
110:7 Da han gav dem folkenes ejendom. * Hans gerninger er sandhed og ret,
110:8 Alle hans forordninger er pålidelige, urokkelige for evigt og altid, * fastlagt i sandhed og retskaffenhed.
110:9 Han har udfriet sit folk, * han har sluttet sin pagt for evigt.
110:9 (bøj hovedet) Hans navn er helligt og frygtindgydende. * At frygte Herren er begyndelsen til visdom,
110:10 Enhver, der gør det, bliver såre klog. * Herrens pris består til evig tid.
℣. Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
℟. Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
Ant. Most gladly therefore will I rather glory in my infirmities, that the power of Christ may rest upon me.
|
Ant. Grátia Dei * in me vácua non fuit, sed grátia ejus semper in me manet.
Psalmus 111 [3]
111:1 Beátus vir, qui timet Dóminum: * in mandátis ejus volet nimis.
111:2 Potens in terra erit semen ejus: * generátio rectórum benedicétur.
111:3 Glória, et divítiæ in domo ejus: * et justítia ejus manet in sǽculum sǽculi.
111:4 Exórtum est in ténebris lumen rectis: * miséricors, et miserátor, et justus.
111:5 Jucúndus homo qui miserétur et cómmodat, dispónet sermónes suos in judício: * quia in ætérnum non commovébitur.
111:7 In memória ætérna erit justus: * ab auditióne mala non timébit.
111:8 Parátum cor ejus speráre in Dómino, confirmátum est cor ejus: * non commovébitur donec despíciat inimícos suos.
111:9 Dispérsit, dedit paupéribus: justítia ejus manet in sǽculum sǽculi, * cornu ejus exaltábitur in glória.
111:10 Peccátor vidébit, et irascétur, déntibus suis fremet et tabéscet: * desidérium peccatórum períbit.
℣. Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
℟. Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
Ant. Grátia Dei in me vácua non fuit, sed grátia ejus semper in me manet.
|
Ant. The grace of God which was bestowed upon me was not in vain, * but His grace abideth ever in me.
Psalm 111 [3]
111:1 Lykkelig den, der frygter Herren * og elsker hans bud højt.
111:2 Hans afkom bliver mægtigt i landet, * retskafnes slægt velsignes.
111:3 Rigdom og velstand fylder hans hus, * og hans retfærdighed består til evig tid.
111:4 For de retskafne bryder lys frem i mørket, * han er nådig, barmhjertig og retfærdig.
111:5 Lykkelig den, der låner gavmildt ud og sørger for sin ejendom på rette måde, * for han skal aldrig vakle.
111:7 Altid skal den retfærdige huskes. * Han frygter ikke budskab om ulykke,
111:8 Hans hjerte er trygt i tillid til Herren. Med fasthed i sindet frygter han ikke, * han får sine fjenders nederlag at se.
111:9 Han strør ud, han giver til de fattige, hans retfærdighed består til evig tid, * hans horn løfter sig herligt.
111:10 Den ugudelige ser det og græmmer sig, han skærer tænder og synker sammen. * Hvad de ugudelige ønsker, lykkes ikke.
℣. Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
℟. Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
Ant. The grace of God which was bestowed upon me was not in vain, but His grace abideth ever in me.
|
Ant. Damásci, præpósitus * gentis Arétæ regis vóluit me comprehéndere: a frátribus per murum demíssus sum in sporta, et sic evási manus ejus in nómine Dómini.
Psalmus 112 [4]
112:1 Laudáte, púeri, Dóminum: * laudáte nomen Dómini.
112:2 (fit reverentia) Sit nomen Dómini benedíctum, * ex hoc nunc, et usque in sǽculum.
112:3 A solis ortu usque ad occásum, * laudábile nomen Dómini.
112:4 Excélsus super omnes gentes Dóminus, * et super cælos glória ejus.
112:5 Quis sicut Dóminus, Deus noster, qui in altis hábitat, * et humília réspicit in cælo et in terra?
112:7 Súscitans a terra ínopem, * et de stércore érigens páuperem:
112:8 Ut cóllocet eum cum princípibus, * cum princípibus pópuli sui.
112:9 Qui habitáre facit stérilem in domo, * matrem filiórum lætántem.
℣. Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
℟. Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
Ant. Damásci, præpósitus gentis Arétæ regis vóluit me comprehéndere: a frátribus per murum demíssus sum in sporta, et sic evási manus ejus in nómine Dómini.
|
Ant. In Damascus the governor * under Aretas the king was desirous to apprehend me; by the brethren in a basket was I let down by the wall, and so escaped I his hands, in the name of the Lord.
Psalm 112 [4]
112:1 Lovpris, I Herrens tjenere, * lovpris Herrens navn!
112:2 (bøj hovedet) Lovet være Herrens navn * fra nu af og til evig tid!
112:3 Fra øst til vest * skal Herrens navn lovprises.
112:4 Herren er ophøjet over alle folkene, * hans herlighed er ophøjet over himlen.
112:5 Hvem er som Herren, vor Gud, i himmel og på jord, * så højt som han troner, så dybt ned som han ser?
112:7 Fra støvet rejser han den svage, * fra skarnet løfter han den fattige,
112:8 Han sætter ham blandt fyrster, * blandt sit folks fyrster.
112:9 Han lader den ufrugtbare kvinde sidde * som lykkelig mor til sønner.
℣. Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
℟. Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
Ant. In Damascus the governor under Aretas the king was desirous to apprehend me; by the brethren in a basket was I let down by the wall, and so escaped I his hands, in the name of the Lord.
|
Ant. Ter virgis cæsus sum, * semel lapidátus sum, ter naufrágium pértuli pro Christi nómine.
Psalmus 138 [5]
138:1 Dómine, probásti me, et cognovísti me: * tu cognovísti sessiónem meam, et resurrectiónem meam.
138:3 Intellexísti cogitatiónes meas de longe: * sémitam meam, et funículum meum investigásti.
138:4 Et omnes vias meas prævidísti: * quia non est sermo in lingua mea.
138:5 Ecce, Dómine, tu cognovísti ómnia novíssima, et antíqua: * tu formásti me, et posuísti super me manum tuam.
138:6 Mirábilis facta est sciéntia tua ex me: * confortáta est, et non pótero ad eam.
138:7 Quo ibo a spíritu tuo? * et quo a fácie tua fúgiam?
138:8 Si ascéndero in cælum, tu illic es: * si descéndero in inférnum, ades.
138:9 Si súmpsero pennas meas dilúculo, * et habitávero in extrémis maris:
138:10 Étenim illuc manus tua dedúcet me: * et tenébit me déxtera tua.
138:11 Et dixi: Fórsitan ténebræ conculcábunt me: * et nox illuminátio mea in delíciis meis.
138:12 Quia ténebræ non obscurabúntur a te, et nox sicut dies illuminábitur: * sicut ténebræ ejus, ita et lumen ejus.
138:13 Quia tu possedísti renes meos: * suscepísti me de útero matris meæ.
138:14 Confitébor tibi quia terribíliter magnificátus es: * mirabília ópera tua, et ánima mea cognóscit nimis.
138:15 Non est occultátum os meum a te, quod fecísti in occúlto: * et substántia mea in inferióribus terræ.
138:16 Imperféctum meum vidérunt óculi tui, et in libro tuo omnes scribéntur: * dies formabúntur, et nemo in eis.
138:17 Mihi autem nimis honorificáti sunt amíci tui, Deus: * nimis confortátus est principátus eórum.
138:18 Dinumerábo eos, et super arénam multiplicabúntur: * exsurréxi, et adhuc sum tecum.
138:19 Si occíderis, Deus, peccatóres: * viri sánguinum, declináte a me:
138:20 Quia dícitis in cogitatióne: * Accípient in vanitáte civitátes tuas.
138:21 Nonne qui odérunt te, Dómine, óderam? * et super inimícos tuos tabescébam?
138:22 Perfécto ódio óderam illos: * et inimíci facti sunt mihi.
138:23 Proba me, Deus, et scito cor meum: * intérroga me, et cognósce sémitas meas.
138:24 Et vide, si via iniquitátis in me est: * et deduc me in via ætérna.
℣. Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
℟. Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
Ant. Ter virgis cæsus sum, semel lapidátus sum, ter naufrágium pértuli pro Christi nómine.
|
Ant. Thrice was I beaten with rods, * once was I stoned, thrice I suffered shipwreck, for Christ's name's sake.
Psalm 138 [5]
138:1 Herre, du ransager mig og kender mig. * Du ved, om jeg sidder eller står,
138:3 På lang afstand er du klar over min tanke; * du har rede på, om jeg går eller ligger,
138:4 Alle mine veje er du fortrolig med. Før ordet bliver til på min tunge,
138:5 Kender du det fuldt ud, Herre; bagfra og forfra * indeslutter du mig, og du lægger din hånd på mig.
138:6 Det er for underfuldt til, at jeg forstår det, * det er så ophøjet, at jeg ikke fatter det.
138:7 Hvor skulle jeg søge hen fra din ånd? * Hvor skulle jeg flygte hen fra dit ansigt?
138:8 Stiger jeg op til himlen, er du dér, * lægger jeg mig i dødsriget, er du dér.
138:9 Låner jeg morgenrødens vinger * og slår mig ned, hvor havet ender,
138:10 Så leder din hånd mig også dér, * din højre hånd holder mig fast.
138:11 Siger jeg: Mørket skal dække mig, * lyset blive til nat omkring mig,
138:12 Så er mørket ikke mørke for dig, natten er lys som dagen, * mørket er som lyset.
138:13 Det var dig, der dannede mine nyrer, * du flettede mig sammen i min mors liv.
138:14 Jeg takker dig, fordi jeg er underfuldt skabt, * underfulde er dine gerninger, jeg ved det fuldt ud!
138:15 Mine knogler var ikke skjult for dig, da jeg blev formet i det skjulte, * blev vævet i jordens dyb.
138:16 Da jeg endnu var foster, havde du mig for øje; alle dagene stod skrevet i din bog, * de var formet, før en eneste af dem var kommet.
138:17 Hvor er dine tanker dyrebare for mig, * hvor stor er dog summen af dem, Gud!
138:18 Tæller jeg dem, er de flere end sandet, * bliver jeg færdig, er jeg stadig hos dig.
138:19 Gid du ville dræbe forbryderne, Gud! * Vig fra mig, I mordere!
138:20 De spinder rænker mod dig, * de farer med løgn mod dig.
138:21 Hader jeg ikke dem, der hader dig, Herre? * Væmmes jeg ikke ved dem, der rejser sig mod dig?
138:22 Grænseløst er mit had til dem, * de er blevet mine fjender.
138:23 Ransag mig, Gud, og kend mit hjerte, * prøv mig, og kend mine tanker,
138:24 Se efter, om jeg følger afgudsvej! * Led mig ad evigheds vej!
℣. Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
℟. Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
Ant. Thrice was I beaten with rods, once was I stoned, thrice I suffered shipwreck, for Christ's name's sake.
|
Capitulum Hymnus Versus {ex Proprio Sanctorum}
2. Tim 4:7-8
Bonum certámen certávi, cursum consummávi, fidem servávi. In réliquo repósita est mihi coróna justítiæ, quam reddet mihi Dóminus in illa die justus judex.
℟. Deo grátias.
Hymnus
Exsúltet orbis gáudiis:
Cælum resúltet láudibus:
Apostolórum glóriam
Tellus et astra cóncinunt.
Vos sæculórum júdices,
Et vera mundi lúmina:
Votis precámur córdium,
Audíte voces súpplicum.
Qui templa cæli cláuditis,
Serásque verbo sólvitis,
Nos a reátu nóxios
Solvi jubéte, quǽsumus.
Præcépta quorum prótinus
Languor salúsque séntiunt:
Sanáte mentes lánguidas:
Augéte nos virtútibus.
Ut, cum redíbit árbiter
In fine Christus sǽculi,
Nos sempitérni gáudii
Concédat esse cómpotes.
Patri, simúlque Fílio,
Tibíque Sancte Spíritus,
Sicut fuit, sit júgiter
Sæclum per omne glória.
Amen.
℣. Annuntiavérunt ópera Dei.
℟. Et facta ejus intellexérunt.
|
Chapter Hymn Verse {from the Proper of Saints}
2 Tim 4:7-8
I have fought a good fight, I have finished my course, I have kept the faith. Henceforth there is laid up for me a crown of righteousness, which the Lord, the righteous Judge, shall give me at that day.
℟. Gud ske tak og lov.
Hymn
Now let the earth with joy resound,
And heaven the chant re-echo round;
Nor heaven nor earth too high can raise
The great Apostles' glorious praise.
O ye who, throned in glory dread,
Shall judge the living and the dead,
Lights of the world forevermore!
To you the suppliant prayer we pour.
Ye close the sacred gates on high;
At your command apart they fly:
Oh! loose for us the guilty chain
We strive to break, and strive in vain.
Sickness and health your voice obey;
At your command they go or stay:
From sin's disease our souls restore;
In good confirm us more and more.
So when the world is at its end,
And Christ to judgement shall descend,
May we be called those joys to see
Prepared from all eternity.
Praise to the Father, with the Son,
And Holy Spirit, Three in One;
As ever was in ages past,
And so shall be while ages last.
Amen.
℣. De forkyndte Guds gerning.
℟. Og forstod hans handling.
|
Canticum Magnificat {Antiphona ex Proprio Sanctorum}
Ant. Estóte fortes * in bello, et pugnáte cum antíquo serpénte: et accipiétis regnum ætérnum, allelúja.
Canticum B. Mariæ Virginis
Luc. 1:46-55
1:46 Magníficat ✠ * ánima mea Dóminum.
1:47 Et exsultávit spíritus meus: * in Deo, salutári meo.
1:48 Quia respéxit humilitátem ancíllæ suæ: * ecce enim ex hoc beátam me dicent omnes generatiónes.
1:49 Quia fecit mihi magna qui potens est: * et sanctum nomen ejus.
1:50 Et misericórdia ejus, a progénie in progénies: * timéntibus eum.
1:51 Fecit poténtiam in brácchio suo: * dispérsit supérbos mente cordis sui.
1:52 Depósuit poténtes de sede: * et exaltávit húmiles.
1:53 Esuriéntes implévit bonis: * et dívites dimísit inánes.
1:54 Suscépit Israël púerum suum: * recordátus misericórdiæ suæ.
1:55 Sicut locútus est ad patres nostros: * Ábraham, et sémini ejus in sǽcula.
℣. Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
℟. Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
Ant. Estóte fortes in bello, et pugnáte cum antíquo serpénte: et accipiétis regnum ætérnum, allelúja.
|
Canticum Magnificat {Antiphon from the Proper of Saints}
Ant. Vær tapre * i krig, kæmp imod den gamle slange; og I skal få det evige rige. Halleluja.
Jomfru Marias lovsang
Luk 1:46-55
1:46 Min sjæl ✠ * ophøjer Herren,
1:47 Og min ånd fryder sig * over Gud, min frelser!
1:48 Han har set til sin ringe tjenerinde. * For herefter skal alle slægter prise mig salig,
1:49 Thi den Mægtige har gjort store ting mod mig. * Helligt er hans navn,
1:50 Og hans barmhjertighed mod dem, der frygter ham, * varer i slægt efter slægt.
1:51 Han har øvet vældige gerninger med sin arm, * splittet dem, der er hovmodige i deres hjertes tanker;
1:52 Han har styrtet de mægtige fra tronen, * og han har ophøjet de ringe;
1:53 Sultende har han mættet med gode gaver, * og rige har han sendt tomhændet bort.
1:54 Han har taget sig af sin tjener Israel * og husker på sin barmhjertighed,
1:55 Som han tilsagde vore fædre, mod Abraham og hans slægt til evig tid.
℣. Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
℟. Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
Ant. Vær tapre i krig, kæmp imod den gamle slange; og I skal få det evige rige. Halleluja.
|
Preces Feriales{omittitur}
|
Weekday Intercessions{omit}
|
Oratio {ex Proprio Sanctorum}
℣. Dómine, exáudi oratiónem meam.
℟. Et clamor meus ad te véniat.
Orémus.
Deus, qui multitúdinem géntium beáti Pauli Apóstoli prædicatióne docuísti: da nobis, quǽsumus; ut, cujus natalícia cólimus, ejus apud te patrocínia sentiámus.
Per Dóminum nostrum Jesum Christum, Fílium tuum: qui tecum vivit et regnat in unitáte Spíritus Sancti, Deus, per ómnia sǽcula sæculórum.
℟. Amen.
Commemoratio S. Petri Apostoli
Ant. Tu es pastor óvium, Princeps Apostolórum, tibi traditæ sunt claves regni cælórum.
℣. Tu es Petrus.
℟. Et super hanc petram ædificábo Ecclésiam meam.
Orémus.
Deus, qui beáto Petro Apóstolo tuo, collátis clávibus regni cæléstis, ligándi atque solvéndi pontifícium tradidísti: concéde; ut, intercessiónis ejus auxílio, a peccatórum nostrórum néxibus liberémur:
Commemoratio In Octava S. Joannis Baptistæ
Ant. Ingrésso Zacharía templum Dómini, appáruit ei Gábriel Angelus stans a dextris altáris incénsi.
℣. Fuit homo missus a Deo.
℟. Cui nomen erat Joánnes.
Orémus.
Deus, qui præséntem diem honorábilem nobis in beáti Joánnis nativitáte fecísti: da pópulis tuis spirituálium grátiam gaudiórum; et ómnium fidélium mentes dírige in viam salútis ætérnæ.
Commemoratio Dominica III Post Pentecosten
Ant. Quæ múlier habens drachmas decem, et si perdíderit drachmam unam, nonne accéndit lucérnam et evérrit domum et quærit diligénter, donec invéniat?
℣. Dirigátur, Dómine, orátio mea.
℟. Sicut incénsum in conspéctu tuo.
Orémus.
Protéctor in te sperántium, Deus, sine quo nihil est válidum, nihil sanctum; multíplica super nos misericórdiam tuam; ut, te rectóre, te duce, sic transeámus per bona temporália, ut non amittámus ætérna.
Per Dóminum nostrum Jesum Christum, Fílium tuum: qui tecum vivit et regnat in unitáte Spíritus Sancti, Deus, per ómnia sǽcula sæculórum.
℟. Amen.
|
Prayer {from the Proper of Saints}
℣. Herre, hør min bøn.
℟. Og lad mit råb nå til dig.
Let us pray.
O God, Who, through the preaching of the Blessed Apostle Paul, hast caused the light of the Gospel to shine gloriously among the Gentiles, we beseech thee that we who keep the Feast of his birth, may, now that he is with thee, feel to our comfort that his prayer availeth much with thee.
Ved vor Herre Jesus Kristus, din Søn, som lever og råder med dig i Helligåndens enhed, Gud, fra evighed til evighed.
℟. Amen.
Commemoration of St. Peter the Apostle
Ant. Thou art the Shepherd of the sheep, and the Prince of the Apostles, and unto thee hath God given the keys of the kingdom of heaven.
℣. Thou art Peter.
℟. And upon this rock I will build My Church.
Lad os bede.
O God, Who hast given unto thy Blessed Apostle Peter the keys of the kingdom of heaven, and the power to bind and to loose, loose us, we beseech thee, at his mighty intercession, from all the bands of our sins.
Commemoration ln Octavam S. Joannis Baptistae
Ant. When Zacharias went into the Temple of the Lord, the Angel Gabriel appeared unto him, standing on the right side of the altar of incense.
℣. There was a man sent from God.
℟. Whose name was John.
Lad os bede.
O God, Who hast made this day to be honourable in our eyes because of the Birth of the blessed John, graciously quicken thy people with spiritual joy, and order the minds of all the faithful in the way of everlasting salvation.
Commemoration Dominica III Post Pentecosten
Ant. What woman having ten pieces of silver, if she lose one piece, doth not light a candle, and sweep the house, and seek diligently till she find it?
℣. O Lord, direct my prayer.
℟. As incense in thy sight.
Lad os bede.
O God, the protector of all them that trust in thee, without whom nothing is strong, nothing is holy; increase and multiply upon us thy mercy, that thou being our ruler and guide, we may so pass through things temporal, that we finally lose not the things eternal.
Ved vor Herre Jesus Kristus, din Søn, som lever og råder med dig i Helligåndens enhed, Gud, fra evighed til evighed.
℟. Amen.
|
Suffragium{omittitur}
|
Suffrage{omit}
|
Conclusio
℣. Dómine, exáudi oratiónem meam.
℟. Et clamor meus ad te véniat.
℣. Benedicámus Dómino.
℟. Deo grátias.
℣. Fidélium ánimæ per misericórdiam Dei requiéscant in pace.
℟. Amen.
|
Conclusion
℣. Herre, hør min bøn.
℟. Og lad mit råb nå til dig.
℣. Lad os lovprise Herren.
℟. Gud ske tak og lov.
℣. Må de troendes sjæle, ved Guds nåde, hvile i fred.
℟. Amen.
|
Et si tunc terminetur Officium, dicitur tantum « Pater Noster » secreto.
Pater noster, qui es in cælis, sanctificétur nomen tuum: advéniat regnum tuum: fiat volúntas tua, sicut in cælo et in terra. Panem nostrum quotidiánum da nobis hódie: et dimítte nobis débita nostra, sicut et nos dimíttimus debitóribus nostris: et ne nos indúcas in tentatiónem: sed líbera nos a malo. Amen.
|
Og er Embedet således afsluttet, siges kun «Fadervor» tavst.
Fader vor, du som er i himlene, Helliget vorde dit navn. Komme dit rige. Ske din vilje som i himlen, således også på jorden. Giv os i dag vort daglige brød. Og forlad os vor skyld, som også vi forlader vore skyldnere. Og led os ikke i fristelse: Men fri os fra det onde. Amen.
Fader vor, du som er i himlene!
|
|
Post Divinum officium |